Den fjerdedel af danskerne, der er inficeret med katteparasitten Toxoplasma gondii, på dansk kaldet haresyge, har højere risiko for at få kræft i hjernen.

Det viser en undersøgelse udført af franske og amerikanske forskere. De konkluderer, at på tværs af de 37 lande, som de har undersøgt, er ondartet hjernekræft 80 procent mere udbredt blandt folk, der er inficeret med parasitten, end blandt resten af befolkningen.

'Vores resultater er tilstrækkeligt stærke til at slå til lyd for, at Toxoplasma gondii potentielt øger risikoen for hjernekræft', konkluderer forskerne i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

Forskerne understreger, at de har korrigeret deres undersøgelse for alle faktorer, som kunne give et misvisende resultat. Blandt andet har de taget hensyn til, at jo rigere et land er, jo større er chancen for, at kræftsygdomme bliver opdaget.

Desuden har de taget hensyn til bl.a. køn og brugen af mobiltelefon. Intet af det ændrer på, at Toxoplasma gondii-inficerede oftere får hjernekræft.

Om de også ender med at dø af kræften, har forskerne ikke forsøgt at svare på. Behandlingen af kræft er for forskellig i de 37 lande, til at det giver mening at undersøge.

Forskerne er helt på det rene med, at deres undersøgelse ikke dokumenterer, at parasitten i sig selv er årsag til den øgede risiko for hjernekræft. Det skal der langt flere undersøgelser til at afgøre.

En mulighed kan for eksempel være, nævner forskerne, at katteparasitten sammen med andre mikroorganismer gør cancer i hjernen mere udbredt.

Det er for eksempel tilfældet med Epstein-Barr-virus, der medfører mononukleose, også kendt som kyssesyge. Sammen med malaria-parasitten kan den virus forårsage en meget hurtigt voksende form for lymfekræft, som børn i Afrika derfor er ekstra udsat for.

Ifølge Statens Serum Institut er cirka en fjerdedel af alle danskere inficeret med katteparasitten, mens det for hele verdens befolkning gælder en tredjedel.

Smitten sker hovedsageligt gennem kød, som ikke er blevet gennemstegt på for eksempel grillen. Oksekød er dog ikke så ofte inficeret som kød fra eksempelvis svin og vildt, fortæller parasitologen Henrik Vedel Nielsen fra Statens Serum Institut.

Toxoplasma gondii kan kun formere sig i kattes tarmsystem. Derfor skønner Statens Serum Institut, at så godt som alle katte, der jager ude, er inficerede.

Efter formeringen udskilles millioner af mikroskopiske æg-lignende cyster, kaldet oocyster, med afføringen. De kan overleve op til et år og kan inficere gennem alt fra en dårligt skyllet gulerod fra haven til kattebakken.

Raske personers immunforsvar bekæmper hurtigt parasitterne. De bliver indlejret i en slags cyster, som dog ikke forsvinder fra organismen. De bliver siddende i både musklerne og i hjernen i årevis. Her kan de reaktiveres, hvis eksempelvis immunforsvaret svækkes.

Da en lang række af de dyr, vi spiser, ligesom mennesker bliver inficeret med parasitten, er det langt mere sandsynligt, at vi bliver smittet, når vi spiser kød.

Kan være katastrofalt for fostre

Lægerne har i årtier vidst, at gravide kan overføre parasitten til deres ufødte børn. Derfor blev gravide frem til starten af 1990'erne screenet for parasitten.

Det går ud over fostret, hvis kvinden bliver inficeret med parasitten under selve graviditeten. Der er kun frie parasitter i organismen i få dage, men kommer de ind fostret, kan de udrette stor skade. Fostret har intet immunforsvar til at bekæmpe dem.

I de seneste år har en række forskere verden over forbundet Toxoplasma gondii med ændringer i menneskers adfærd. Blandt andet er det påvist, at parasit-inficerede har højere risiko for at udvikle skizofreni, ligesom de opfører sig mere aggressivt. Det fører til, at de oftere kører galt.

Senest har danske forskere konkluderet, at inficerede danske kvinder har højere risiko for at begå selvmord.

Blandt de førende forskere i adfærdsændringerne er Kevin Lafferty fra University of California, Santa Barbara, som også er medforfatter på artiklen om øget risiko for hjernekræft.

Forskerne har været inspireret af, hvordan parasitten påvirker mus. Den manipulerer med musens hjerne, så den mister sin skræk for lugten af kattetis. Det giver Toxoplasma gondii langt bedre odds for at komme tilbage i kattetarmene, hvor den fuldender sin livscyklus ved formering efter at have udnyttet musen som mellemvært.

Danske eksperter kender intet til sammenhæng med kræft

Herhjemme får 1.250 personer ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år konstateret kræft med udspring i hjernen. Det må ikke forveksles med metastaser i hjernen, som kan skyldes mange andre kræftformer.

At katteparasitten kan have en sammenhæng med hjernesvulster, kommer helt bag på danske eksperter.

Kræftens Bekæmpelses forskningsleder for bl.a. virus og kræft, Susanne Krüger Kjær, har aldrig hørt om parasitter som årsag til hjernekræft.

På Rigshospitalets Onkologiske afdeling kender overlæge Ulrik Lassen, som behandler patienter med hjernekræft, heller ikke til teorien om en sammenhæng mellem Toxoplasma gondii og udvikling af kræft.

Han påpeger, at stadigt flere får hjernekræft. Lægerne kender ikke årsagen til, at kræften opstår, eller hvad stigningen skyldes. Der er ingen grund til på forhånd at afvise teorien om, at en parasit kan være involveret, mener Ulrik Lassen.

Det vil passe godt, hvis også antallet af parasit-inficeret stiger. Det er imidlertid ikke tilfældet, fastslår Henrik Vedel Nielsen fra Statens Serum Institut.

Der er ingen nøjagtige danske opgørelser fra de seneste knap 20 år, men instituttets egne optællinger viser et stabilt niveau af smittede, måske endda et lille fald.

I Frankrig, hvor parasitten har været mere udbredt, er der mere nøjagtige kortlægninger, og de viser et klart fald i udbredelsen. Det skyldes, antager franske myndigheder ifølge Henrik Vedel Nielsen, ændrede spisevaner med mindre råt kød.

Dokumentation

Resumé af den videnskabelige artikel