Kapsel hårdt medtaget efter for lav flyvning

Opdateret kl. 12.12: Den danske rumkapsel Tycho Deep Space nåede aldrig højt nok op til, at de tre hovedfaldskærme kunne folde sig ud. Rumkapsel og raketdele bliver nu bjærget.

Hvis missionens mål var at bevise, at Copenhagen Suborbitals (CS) kan lave et redningsmodul, der kan aktiveres og fjerne en astronaut fra en brændende raket på land, så nåede CS ikke sit mål i dag. Men det var tæt på.

Raketten var meget tæt på at nå en tilstrækkelig højde til, at hovedfaldskærmene kunne folde sig ud, men tæt ved sit toppunkt begyndte raket og kapsel at tumle rundt, og på et tidspunkt var LES-motoren i gang, mens kapslen pegede nedad.

Separation af kapsel og raketmotor lykkedes, den mindre raketmotor tændte og trak raketmotoren væk som planlagt, bremsefaldskærmen foldede sig ud og hovedfaldskærmen kom ud, men for sent til at folde sig ud og for alvor afbøde nedslaget.

Derfor er rumkapslen nu voldsomt deformeret, men tæt nok til at flyde på vandet, dog på hovedet.

Havde LES-motoren sendt kapslen blot 200 meter højere op, så er der stor sandsynlighed for, at missionen var blevet en kæmpe succes, men sådan gik det altså ikke.

Niels Foldager, der er et af de meget aktive medlemmer af CS, betegner dog opsendelsen som en delvis succes.

»Banen var rimelig fin det meste af vejen, og vi totalskadede ikke kapslen,« siger han.

Recovery-missionen af alle dele forløb dog fint. Kapslen og brændstoftanken med tilhørende 'traktormotor' ligger nu på dækket af Hjortø. Næsekeglen er totalt deformeret, og kapslen er skadet i bunden, men ellers o.k. Selve LES-motoren og tårnet er dog endt på bunden af havet. Raketmotoren og brændstoftanken skilte sig formentlig fra hinanden under nedslaget i havet.

Dagens mission er af CS blevet betegnet som et svinkeærinde i forhold til den overordnede hovedmission; at sende en mand i rummet. Senere har CS dog kaldt missionen vigtig for at kunne have et redningsmodul på toppen af raketten.

Læs mere på ing.dk i morgen om fremtrædende CS-folks syn på fremtiden for CS og følg med her på ing.dk for billeder og video.

Kommentarer (105)

Hvorfor hedder kapslen Deep Space, når missionen (og organisationen bag) hedder sub-orbital? Dette er normalt 2 diametrale modsætninger - og umiddelbart derfor lidt amatøragtigt?!

Det virker ikke som om der skal meget ubalance i output imellem de 4 dyser (der ser ud til at være vinkler ret kraftigt), før det får negativ effekt på den vektor der flyves med. Der må gå en del thrust tabt i dette forsøg på at stabilisere de to akser? Kan de styre output på disse individuelt, således at en gyro-sensor kan detektere uønsket yaw og pitch og korrigere for disse?

Og endelig, hvad gik der galt under nedtælling? Medier havde fået melding omkring kl 10 og blev alle overaskede - det var åbentbart rent held at TV2 newz fik det i kassen (og at jeg nåede at se det via morgen-TV i sengen).

  • 0
  • 0

Blev raketten affyret for tidligt ? Jeg havde læst at det var klokken 10 og har lige logget på for at se det live. Men det var åbenbart forsent. :(

  • 0
  • 0

CS bliver snart nød til at tage noget mere hensyn til dem der følger med.

De lever af donationer, og derfor er det ekstremt vigtigt at støtterne og medierne har lettilgængeligt information, og ved hvor og hvornår der skal ske hvad. Informationen er for rodet, og så affyrer de pludseligt næsten en time før planlagt, så mange af os går glip af det.

I kan sige hvad I vil om amatør arbejde, friviligt arbejde, og hvad I selv mener er vigtigt, men for dem der støtter det er det skuffende, og det er dem er med til at financiere det.

  • 0
  • 0

tillykke med opsendelsen!

et par tanker:

Hvad er logikken i at basere kapsel designet på appollo kapslerne som jo er designet til re-entry i atmosfæren efter at have været i kredsløb, og dermed ekstrem høj fart. Derfor havde de kejleformen med et stort varmeskjold i bunden. Copenhagen sub-orbital er jo netop ikke i kredsløb og kapslen kommer ikke op i særlig stor hastighed ved re-entry, og har ikke brug for denne form.

At placere kapslen i bunden af rakketten midt i slipstrømmen virker ikke intuitivt rigtigt. Kampagnen fra sidste år var flottere og gav umiddelbart mere mening. Måske man skulle kigge på det første design igen?

  • 0
  • 0

Hvorfor hedder kapslen Deep Space, når missionen (og organisationen bag) hedder sub-orbital?

Og launch-platformen hedder Sputnik, og har aldrig været i rummet... Skandale.

Det virker ikke som om der skal meget ubalance i output imellem de 4 dyser (der ser ud til at være vinkler ret kraftigt), før det får negativ effekt på den vektor der flyves med. Der må gå en del thrust tabt i dette forsøg på at stabilisere de to akser? Kan de styre output på disse individuelt, således at en gyro-sensor kan detektere uønsket yaw og pitch og korrigere for disse?

Nej, der er ikke nogen aktiv styring på LES. De 4 dyser er ikke vinklet for at stabilisere noget. Det giver slet ikke noget stabilitet at vinkle dem, og dermed lade dem arbejde "mod" hinanden. Dyserne er udelukkende vinklet af den oplagte årsag, at kapslen er placeret lige under raketten, og udstødning nedad derfor vil være en lidt dårlig ide. Og jo, der går naturligvis en del thrust tabt.

Og endelig, hvad gik der galt under nedtælling? Medier havde fået melding omkring kl 10 og blev alle overaskede - det var åbentbart rent held at TV2 newz fik det i kassen (og at jeg nåede at se det via morgen-TV i sengen).

Det virker umiddelbart som om TV2 snorksov. Det håber jeg også vi får lidt mere at vide om.

/Kristian

  • 0
  • 0

Det er korrekt at betegnelsen deep space ikke giver mening for en suborbital kapsel.
'Sputnik' og 'Beautiful betty' er derimod navne og ikke betegnelser, og derfor giver det god mening at bruge dem til hvad som helst, også launch platformen...

  • 0
  • 0

Hvad er logikken i at basere kapsel designet på appollo kapslerne som jo er designet til re-entry i atmosfæren efter at have været i kredsløb, og dermed ekstrem høj fart.

Logikken er at basere designet på noget som [i]virker[/i]. Jeg kan ikke komme i tanke om én eneste kapsel som ikke er kegleformet (på en eller anden måde) med afrundet varmeskjold.

At placere kapslen i bunden af rakketten midt i slipstrømmen virker ikke intuitivt rigtigt.

Hvor vil du ellers placere en raket, som skal trække personkapslen væk fra raketten? LES, [i]Launch Escape System[/i], er en sidste udvej hvis hovedraketten begynder at sprænge i luften. Her giver det altså mest mening at placere den over kapslen. Det har virket under Apollo-programmet, det har virket for Soyuz, og Orion får en nyudviklet Pad Abort, som igen sidder ovenpå kapslen. Igen er CS' løsning baseret på noget som [i]virker[/i]

Kampagnen fra sidste år var flottere og gav umiddelbart mere mening. Måske man skulle kigge på det første design igen?

Det design, hvor man mindst får brækket begge ben?

I år har CS affyret adskillige raketmotorer. Kun to er affyret på havet - men jeg synes at jeg har fået langt mere for mine penge dette år end sidste år.

  • 0
  • 0

Og launch-platformen hedder Sputnik, og har aldrig været i rummet... Skandale.

Nej men selv om det er på amatør-niveau, man må da godt tænke sig om hvilke signaler det sender at blande etablerede begreber sammen. Sputnik er jo bare et historisk navn, det er hverken deep space eller sub orbit.

Nej, der er ikke nogen aktiv styring på LES. De 4 dyser er ikke vinklet for at stabilisere noget. Det giver slet ikke noget stabilitet at vinkle dem, og dermed lade dem arbejde "mod" hinanden. Dyserne er udelukkende vinklet af den oplagte årsag, at kapslen er placeret lige under raketten, og udstødning nedad derfor vil være en lidt dårlig ide. Og jo, der går naturligvis en del thrust tabt.

Denne vinkling var dog nok den direkte årsag til nederlaget i dag. Jeg forstår ikke hvorfor de forsøger sig med pull teknologi istedet for push, når vi snakker raket-motor... hvis dette var fordelagtigt, havde Nasa så ikke brugt dette for 40-50 år siden?

Det virker umiddelbart som om TV2 snorksov. Det håber jeg også vi får lidt mere at vide om.

Naaah... man kan ikke komme og sige sådan bagefter, det er for billigt. Sågar ing.dk har de sidste 24 timer haft en historie på forsiden med titlen "opsendelse tidligst kl 10" og så forventer man jo at dette definerer start på launch vindue.

  • 0
  • 0

Hvad er logikken i at basere kapsel designet på appollo kapslerne

Meningen er bl.a at tychonauten kan ligge på ryggen og dermed tåle langt større påvirkninger, end hvis han sidder/står.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke hvorfor de forsøger sig med pull teknologi istedet for push, når vi snakker raket-motor... hvis dette var fordelagtigt, havde Nasa så ikke brugt dette for 40-50 år siden?

Dette er IKKE en løfteraket der skal hive en person op i 100km's højde, men et undvige-system der skal redde personen i "Deep Space"-kapslen i tilfælde af fejl på løfterakketen UNDER kapslen fejler ved start. Et gennemprøvet system som NASA har brugt i mange år.
Dagens forsøg var en test af et delsystem.

  • 0
  • 0

Denne vinkling var dog nok den direkte årsag til nederlaget i dag. Jeg forstår ikke hvorfor de forsøger sig med pull teknologi istedet for push, når vi snakker raket-motor... hvis dette var fordelagtigt, havde Nasa så ikke brugt dette for 40-50 år siden?

Det er blevet nævnt ret mange gange :-) Det er et redningssystem, de har testet i dag, ikke løfteraketten. Et redningssystem som skal trække kapslen væk fra eventuelle problemer med løfteraketten. Og det ER præcis som NASA og Sovjet gjorde det, med vinklede dyser og det hele.

Og ja, det var ikke "jævnt" nok til at få en god nok bane - præcis som på begge de tidligere opsendelser med Heat 1X Tycho Brahe sidste år og SMARAGD i år. Begge disse raketter har haft baneproblemer også. Man kan sagtens have skæv thrust uden vinklede dyser :-)

Så nu vil man nok se yderligere fokus på aktiv styring. Og jeg glæder mig til at høre mere om hvad de vil gøre med LES (Launch Escape System) som de har testet i dag.

  • 0
  • 0

Denne vinkling var dog nok den direkte årsag til nederlaget i dag. Jeg forstår ikke hvorfor de forsøger sig med pull teknologi istedet for push, når vi snakker raket-motor... hvis dette var fordelagtigt, havde Nasa så ikke brugt dette for 40-50 år siden?

Igen: Det har aldrig været meningen at LES skulle trække kapslen hele vejen ud i rummet. LES skal (forhåbentligt aldrig) trække tychonauten væk fra en fejlende raket.

Til gengæld benytter man et afprøvet koncept. Gemini, Apollo, Soyuz, Orion. Alle sammen benytter en trækkende Pad Abort/LES.

  • 0
  • 0

@malthe

Logikken er at basere designet på noget som [i]virker[/i]. Jeg kan ikke komme i tanke om én eneste kapsel som ikke er kegleformet (på en eller anden måde) med afrundet varmeskjold.

Den første mand i rummet (suborbital) Gagarin sad i en kugleformet kapsel, som sad i spidsen af rakketten.

Hvor vil du ellers placere en raket, som skal trække personkapslen væk fra raketten? LES, [i]Launch Escape System[/i], er en sidste udvej hvis hovedraketten begynder at sprænge i luften. Her giver det altså mest mening at placere den over kapslen. Det har virket under Apollo-programmet, det har virket for Soyuz, og Orion får en nyudviklet Pad Abort, som igen sidder ovenpå kapslen. Igen er CS' løsning baseret på noget som [i]virker[/i]

Har jeg misforstået designet? Er det meningen at der skal sidde en stor raket under kapslen ved den endelige opsending? Det giver selvfølgelig mening, har bare aldrig set tegninger af dette på hjemmesiden. Planlægger CS at bygge en raket med en diameter på ca 2meter?

  • 0
  • 0

Da man i tilfælde af emergency abort med LES ikke kender orienteringen, vil det nok være nødvendigt med aktiv styring.

Det kan jo ikke udelukkes, at hele stakken tumler og står 'på hovedet' når LES aktiveres.

  • 0
  • 0

Den første mand i rummet (suborbital) Gagarin sad i en kugleformet kapsel, som sad i spidsen af rakketten.

Jeg har ferie! Jeg vil ikke lære flere ting lige nu! Ih altså....

Har jeg misforstået designet? Er det meningen at der skal sidde en stor raket under kapslen ved den endelige opsending? Det giver selvfølgelig mening, har bare aldrig set tegninger af dette på hjemmesiden.

Det er nemlig planen. HEAT-1X sidste år var det tætteste en rigtig raket. Raketten i år var for at teste telemetri. Og så i dag for at teste redning ved en CATO.

Planlægger CS at bygge en raket med en diameter på ca 2meter?

Beautiful Betty skal lige smide Ø40 cm. i diameter, så hun bliver omkring Ø160. Raketten skal ligeledes være Ø160. Med en LES på toppen ;)

Sådan her ser det i øvrigt ud når Nasa tester Pad Abort: http://www.youtube.com/watch?v=1c9rS5G5X6Y - bemærk med aktiv styring i toppen.

  • 0
  • 0

Overvej at læse før i udtaler jer. Det er da nogle sørgelige udtalelser baseret på antagelser. Peter Madsen har en udemærket blog her på siden.

  • 0
  • 0

@malthe

[quote] Logikken er at basere designet på noget som [i]virker[/i]. Jeg kan ikke komme i tanke om én eneste kapsel som ikke er kegleformet (på en eller anden måde) med afrundet varmeskjold.

Den første mand i rummet (suborbital) Gagarin sad i en kugleformet kapsel, som sad i spidsen af rakketten.

Hvor vil du ellers placere en raket, som skal trække personkapslen væk fra raketten? LES, [i]Launch Escape System[/i], er en sidste udvej hvis hovedraketten begynder at sprænge i luften. Her giver det altså mest mening at placere den over kapslen. Det har virket under Apollo-programmet, det har virket for Soyuz, og Orion får en nyudviklet Pad Abort, som igen sidder ovenpå kapslen. Igen er CS' løsning baseret på noget som [i]virker[/i]

Har jeg misforstået designet? Er det meningen at der skal sidde en stor raket under kapslen ved den endelige opsending? Det giver selvfølgelig mening, har bare aldrig set tegninger af dette på hjemmesiden. Planlægger CS at bygge en raket med en diameter på ca 2meter?
[/quote]

Der er en franskmand der har skitseret hvad CS systemet kunne komme til at se ud. Der er blevet fintaenkt lidt siden med hvordan rakettten skal tryksaettes men tegningen er fin nok.

http://www.forum-conquete-spatiale.fr/t110...

Gagarin var nu i kredsloeb, det var Amerikanerne der startede med sub-orbitale rum-flyvninger bagefter.

  • 0
  • 0

CS bliver snart nød til at tage noget mere hensyn til dem der følger med.

De lever af donationer, og derfor er det ekstremt vigtigt at støtterne og medierne har lettilgængeligt information, og ved hvor og hvornår der skal ske hvad. Informationen er for rodet, og så affyrer de pludseligt næsten en time før planlagt, så mange af os går glip af det.

I kan sige hvad I vil om amatør arbejde, friviligt arbejde, og hvad I selv mener er vigtigt, men for dem der støtter det er det skuffende, og det er dem er med til at financiere det.

Jeg er meget enig!
Jeg sad klar kl. 10, og gik dermed glip af launch, som jeg ellers havde glædet mig meget til.
Som betalende medlem af CSS (Raketvenner) føler jeg mig ærlig talt lidt snydt og dårligt behandlet i dag.
Er skuffet over at min støtte ikke synes at blive værdsat...?

  • 0
  • 0

Tak for afklaringen til jer alle, det er nu endlig gået op for mig hvordan det hele hænger sammen. Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der troede at kapslen skulle løftes op af LES. Men efter i har forklaret det, så kan jeg selvfølgelig godt se at alt andet overhovedet ikke giver mening, også når den er kaldet LES.

Jeg har faktisk fulgt med i mange år og læser alle de blogs jeg kan komme til. Det har dog været uklart indtil nu hvordan raketten skulle bygges op. Måske fordi der ikke et eneste sted på CS hjemmeside er et overblik over planen (ligesom overblikket over den første HEAT kampagne). Eller tegninger af rakketten.

Det er iøvrigt tydeligt at TV2 eller de andre medier heller ikke har fanget ideen. Det er jo en ret vigtig information at det som testes faktisk bare er en lille raket som skal sidde i spidsen af den rigtige raket og launche kapslen væk i tilfælde af en failure. Hvis folk ikke ved det, så tror man jo at det er en totalt fuser med den lille højde.

Så mere information fra CS drengene ville helt klart hjælpe! (også på donationerne).

Nu jeg endelig har fattet hvad der foregår så må jeg hellere få mig meldt ind.

Tak til alle!
og husk hvis man ikke spørger, bliver man ikke klogere...

  • 0
  • 0

Tycho Deep Space blev her til morgen klokken 9.10 opsendt fra Østersøen øst for Nexø.

Opsendelsen skete i første forsøg, men flyvningen var ikke aerodynamisk stabil og kapsel og LES booster tumlede rundt med delvist udfoldede faldskærme, indtil impact med vandet efter ca. 17 sekunder. En video af launch kan ses på http://nyhederne.tv2.dk

Til stor fortrydelse og skuffelse for rigtig mange, skete opsendelsen betydeligt tidligere end ventet og annonceret. Den tidligere opsendelse blev besluttet for kort tid siden, pga. risiko for dårligere vejr senere på formiddagen. Da alle systemer var Go allerede kl. 09.00, besluttede Flight Director Kristian Von Bengtson at launche så hurtigt som muligt, hvilket var allerede kl. 09.10.

Fra CSS's side skal vi dybt beklage at kommunikationen omkring denne fremskyndelse bestemt ikke har været optimal. Vi fik først omkring midnat bekræftet fra CS, at launch ville blive forsøgt så tidligt som muligt, men forventede trods dette stadig, at den ikke ville foregå før kl. 10. Vi er helt bevidst om, at mange for sent har tændt for streamingen, og at flere forgæves er kørt mod live eventen i Planetariet.

Det er meget sjældent set i rumfartshistorien at en launch er blevet fremskyndet, hvilket så pga. vejret blev besluttet her.

Vi vil nu evaluere forløbet, og sammen med CS lægge en strategi for, hvordan vi fremover håndterer kommunikationen bedst muligt.

Læs mere på http://raketvenner.dk

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i CSS

  • 0
  • 0

Nu gælder det om at fokusere på det positive, den fløj, og alt virkede undtagen retningen, og så evt. at den ikke vendte sig selv, men det kan jo skyldes den noget hårde landing!

Jeg kan kun sige, glæder mig til næste eksperiment med aktiv styring...

Krydser fingre og håber at det LYKKES. I trænger til at have en opsendelse med en stabil retning! (Er det ikke det der er gået galt de sidste 3 gange?)

Hvis ikke i kan få jeres styring/program til at virke, så ville jeg gå tilbage til noget mere simpelt som for eksempel hurtigt at få raketten op i høj rotation.

  • 0
  • 0

Hvor vil du ellers placere en raket, som skal trække personkapslen væk fra raketten? LES, Launch Escape System, er en sidste udvej hvis hovedraketten begynder at sprænge i luften.

SpaceX har bygget deres LES ind i rumskibet Dragon. Dyserne er således placeret i siden nær undersiden af Dragon.

  • 0
  • 0

Helt fantastiske billeder - og hele sekvensen ser jo ud til at virke fint.

Umiddelbart så letter raketten jo fint nok, men der synes at være en kraftig ubalance i motorens vægt (over thrust), og byrden der skal løftes.

Byrden kunne være tungere, det ville lette balancen.

Umiddelbart var der indsat en stabiliserende motor mere i toppen, og denne tændte åbenbart ikke (ikke så vidt jeg kunne se).

Ville tro, at hvis man skal flyve hurtigt væk fra eksempelvis en eksploderende hovedraket - så ville det sikre astronauten (eller skandinauten) mere - hvis man ventede et par tusindedele af sekunder med hovedmotoren - så stabilisatoren kan opbygge det nødvendige thrust. Men man kan jo ikke vente for længe heller :-)

-Lorenz

  • 0
  • 0

Umiddelbart var der indsat en stabiliserende motor mere i toppen, og denne tændte åbenbart ikke (ikke så vidt jeg kunne se).

Motoren i toppen skal trække LES-raketten væk fra rumskibet når de adskiller, for at de ikke får samme bane og får faldskærmene vilklet sammen på vej ned.

  • 0
  • 0

Jeg var heller ikke klar over at der skulle sidde en raket under kapslen. Jeg kan ikke rigtigt se hvor man skulle vide det fra, men det giver god mening! ;)

  • 0
  • 0

Først stort tillykke med at man nu har haft kapslet i luftet, og at det ser ud til at hele sekvensen omkring seperation, faldskærme osv. ser lovende ud.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det nu må være på tide at kigge på noget aktiv styring ?

http://youtu.be/tzge0_uc3I0

http://youtu.be/wAHJZDNtJwY

Som jeg ser det, har man haft 3 raketter i lufte - og ved ingen af disse test har man haft 100% styr deres bane

Men igen, det var en flot test, der kom noget i luften, og en masse data, viden og ny erfaring med hjem.

  • 0
  • 0

Det er tydeligt efter hver kampagne på søen at der dukker en del nye interessede op på dette site, med en masse spørgsmål som for os der har fulgt med på bloggen i lang tid forekommer indlysende.
Måske det var en opgave for CSS at klargøre noget pressemateriale før en sådan opsendelse, så det f.eks kunne forklares at dette var en test af et del-system og ridse op hvad hele projektet går ud på, så basale misforståelser bliver ryttet af vejen, før de når ud på morgenTV og avis-overskrifter.
CS har jo rigeligt at se til inden en opsendelse, som de selv gør opmærksom på, på deres pressesite.

Hilsen Kim Passioneret CSS-medlem.

  • 0
  • 0

Er jeg den eneste der synes at TV2 var ringe igen i år? Bevars de fik at selve affyringen, men hele formiddagen skulle man høre på at en raket skulle i rummet. Og i nyheds studiet missede de selve affyringen, og mente det var en fejl. Som om det ikke var nok, brugte de resten af tiden med at stå i vejen for CSS's kamara mand fordi de lige skulle have noget i kassen. Det ser vi jo nok aldrig.

CSS skulle da have første ret til at filme, da det er jo os der har betalt for det hele. Håber virkelig at TV2 bliver på land næste gang, ellers kan de betale for deres egen båd, hvor de kan vælte rundt som de vil.

Ellers tak til CS og CSS for en god dag. Og så kan TV2 ellers .....

Mvh
Morten

  • 0
  • 0

Nu gælder det om at fokusere på det positive, den fløj, og alt virkede undtagen retningen, og så evt. at den ikke vendte sig selv, men det kan jo skyldes den noget hårde landing!

Man kan diskutere, om væskeraketter er den rigtige vej at gå for CS, fordi det nødvendiggør komplicerede LES systemer; men at raketten ikke fulgte kursen, burde ikke komme som den helt store overraskelse, da CS for længst har erkendt, at passivt stabile raketter ikke duer.

Jeg foreslog for meget lang tid siden at styre kursen af en hybridraket ved at grimble payloaden. Det forslag blev "selvfølgelig" jordet; men jeg vil nu alligevel tillade mig at fremsætte det igen. Hvis LES systemet blev udført med 3 dyser i stedet for 4 og tilsvarende kun 3 forbindelsesstænger, kunne man grimble ved at indsætte et kardanled i den ene stang og en spindelaktuator i de to andre. Man kunne så styre ved simpelthen at holde LES tårnet lodret med aktuatorerne og glemme alt om kapslens vinkel.

Faktisk burde man kunne styre hele raketten på den måde, for LES tårnet ser ud til at være ganske højt og have et relativt højt tyngdepunkt. På den måde sparede man de problematiske jet-vanes og kunne nøjes med ét styresystem.

PS. Den stang med kardanleddet skal anbringes så tæt på center som muligt for at reducere kraften i aktuatorerne.

  • 0
  • 0

Fuldstændig uenig. TV2 formår at videreformidle kompliceret stof på en enkel og glimrende måde så alle - unge som game, damefrisører og teknologinørder kan være med. Det er uendelig ligegyldigt, at de ikke har helt styr på de tekniske detaljer - bare de formår at bringe nyheden ud til den brede befolkning på en engageret og ligefrem måde.

Det gør ikke så meget, at det ikke kom frem, at det åbenbart ikke var en test af en raket og kapsel, som ikke skal bruges til noget (eller noget med noget recovery eller hvad det var), når bare lille Peter på 8 år sidder med store øjne og ser billederne og tænker: jeg vil også bygge raketter, når jeg bliver stor.

Teknologinørderne kan jo så samles her på siden og få de tekniske detaljer med. Eller de kan sidde og kigge på vennernes stream, som sikkert er fin. Men lad for gud skyld være med at fratage os andre muligheden for at se TV2s billeder, som er i overlegen kvalitet - og som i øvrigt kan ses på deres hjemmeside ganske kort efter opsendelsen - det tager jo noget længere tid før vennerne får klippet en video sammen.

  • 0
  • 0

CSS skulle da have første ret til at filme, da det er jo os der har betalt for det hele. Håber virkelig at TV2 bliver på land næste gang, ellers kan de betale for deres egen båd, hvor de kan vælte rundt som de vil.

Det var dog en tåbelig indstilling. TV2 gør CSS' arbejde ved at udbrede det til befolkningen.

Ved sidste affyring viste CSS ganske tydeligt hvorfor TV2's støtte er vigtig: Dækningen var ubrugelig.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke TV2 bidrager med noget som helst konstruktivt med et 15 sek. klip hvor halvdelen er vås.

Det indslag jeg så på TV2's hjemmeside, er altså på 6 minutter og 53 sekunder. Ok, der blev sagt noget vås; men hvad skaffer egentlig flest nye CSS medlemmer - et klip, der når ud til den brede befolkning, eller et klip, der kun når ud til dem, der allerede er medlem eller allerede kender CSS?

  • 0
  • 0

Først: Tillykke med den spektakulære og næsten vellykkede affyring. Godt at se, at de allerfleste systemer virkede helt som planlagt - ærgerligt at LES-raketten trak for skævt og lavede buler i Betty.

Dernæst: Ja, det var da ærgerligt for os tilskuere at affyringen blev rykket frem. Men snydt - nah, det synes jeg alligevel ikke man skal føle sig. Jeg er osse CSS-medlem, og jeg kom osse for sent op til at følge affyringen live. Men helt ærligt, lad os lige huske, hvem der er til for hvis skyld her. Det sidste S står for Support, ikke sandt? Jeg fortsætter med glæde med at yde mit bidrag til projektet via C-dobbeltS, sås længe C-enkeltS fortsætter med at lave raketter. At vejret betyder udsættelser, eller at vejret giver anledning til fremrykning af affyringer, som ikke lige passer i min dgsplan, det er vilkårene. Det er langt vigtigere at skyde under de bedst mulige forhold end at holde en på forhånd lagt tv-tidsplan.

Og med hensyn til TV2 - det var da ikke noget helt tosset indslag, når nu jeg ser det igen via linket ovenfor. Det gav da netop nogle gode forklaringer, både på hvad der gik godt og hvori problemet med retningsstabiliteten består. OK formidling, synes jeg, der er fysiklærer i det daglige. Og med al respekt for CSS' kameradrenge og livestream, så er det ikke helt tosset også¨at have professisonelle tv-folk (og en helikopter) på opgaven med at lave billeder og reportage. Og til at få det ud i landet. Fedt at de gør det.

Vær nu glade for det, der gik godt, nyd billederne, og lad så CS finde løsninger på de ting, der fortsat driller. De er på alle måder både fantastisk løsningsorienterede og fantastisk handledygtige, og er supernørder på den allerbedst tænkelige måde. Jeg har en kæmpestor tro på, at de nok skal nå målet.

  • 0
  • 0

....det er nu lidt irriterende at vi ser endnu en raket der ikke er stabil. Før aktive LES systemer overvejes, så kunne man måske flytte de fire dysser op mod midten/toppen af stakken. Det ekstra tab i ydelse er måske det vaerd, hvis man får et stabilt system.

Min og andres, lad os kalde det overraskelse, haenger måske sammen med at jeg havde regnet med at stabilitet ville vaere det sidste problem som ville opstå for denne kompliceret mission. Jeg ser frem til naeste blog fra Peter Madsen med en de-briefing paa problemet.

Når så det er sagt, så må jeg tage hatten af for rumskibs afdelingen. Stort set alt virkede som planlagt. Utroligt flot når man tanker på alle de del systemer der skulle spille samme.

Også vil jeg lige takke CSS for en go' web-cast, - jeg nåede at se launch!

Når vi alle bruger vores soendag på at følge dette projekt og mange foelser kommer til udtryk, - så kan det vel ikke vaere så ringe enda. Jeg glaeder mig allerede til naeste blog fra Peter Madsen, opsendelse, osv... Tak CS!

Mvh Bjørn

  • 0
  • 0

Men TV2 har i forvejen et noget svagere intellektuelt publikum end DR, så jeg tvivler på nogen effekt. Men heliopterbillederne er jeg glad for, så de er måske det hele værd.

Tak for kaffe... Kan man så omvendt konkludere at ing.dk har et mere arrogant publikum? Eller DR? Suk...

  • 0
  • 0

Jeg ved også godt hvad CSS står for og ja, det er som udgangspunkt os der er til for dem. Jeg betrakter dog nærmere konstallationen CS-CSS som en symbiose hvor den ene ikke kommer langt uden den anden. Man får ikke knap 700 mennesker (eller hvor mange vi efterhånden er, antallet er jo ikke justeret de sidste par måneder) til at betale 100 kr. om måneden uden at de føler de får noget igen. Sådan er det nu en gang og derfor glæder det mig også at konstatere, at CSS' bestyrelse er klar over at der er basis for forbedringer ifm. dagens arrangement. Det bliver givetvis meget bedre næste gang og os passive medlemmer skylder bestyrelsen en kæmpe tak for deres indsats trods svipserne.

  • 0
  • 0

Sikke da noget forbandet vås! DR har udviklet sig i en retning jeg absolut ikke bryder mig om og af samme grund foretrækker jeg til hver en tid at følge dagens nyheder på TV2. At påstå at det skulle sige noget om min intellekt eller mangel på samme er da nok dagens mest tåbelige og (tak Erik Lund) arrogante udsagn.

  • 0
  • 0

TV2 får det ud til masserne der ikke til daglig interesserer sig for teknik, hvilket hverken ing.dk eller CSS kan (eller skal).

Og den kan de ikke gøre andet end ved at stå i vejen for andre?. Jeg er helt klar over at de når nogle andre mennesker, men de kunne da tage hensyn til der er andre der også prøver. Denne gang var TV2 ikke de eneste, men de opførte sig sådan. Det er det, jeg mener ikke kan være rigtig. Det håber jeg virkelig bliver klarlagt næste gang, så også TV2 forstår det. Så må man deles om pladsen. Det var jo ikke fordi de filmede hele tiden, men blot stod i vejen. Ellers må CSS's kamera mand have albuerne frem, og komme derhen hvor det sker.

CSS kan også en ting som TV2 ikke kan, de henvender sig internationalt + alle med en internet forbindelse kan se dem. Det kan man ikke mere med TV2, så der er mange der ikke har andre muligheder end CSS, også folk der bor her i landet.

  • 0
  • 0

....det er nu lidt irriterende at vi ser endnu en raket der ikke er stabil. Før aktive LES systemer overvejes, så kunne man måske flytte de fire dysser op mod midten/toppen af stakken. Det ekstra tab i ydelse er måske det vaerd, hvis man får et stabilt system.

Min og andres, lad os kalde det overraskelse, haenger måske sammen med at jeg havde regnet med at stabilitet ville vaere det sidste problem som ville opstå for denne kompliceret mission. Jeg ser frem til naeste blog fra Peter Madsen med en de-briefing paa problemet

Det der betyder noget er CG og CP for en raket.
Dermed vil det ikke gøre nogen forskel at flytte raket motoren.

Læs mere om raket stabilitet på http://exploration.grc.nasa.gov/education/...

CP, Center of Pressure: http://exploration.grc.nasa.gov/education/...
CG, Center of Gravity: http://exploration.grc.nasa.gov/education/...

  • 0
  • 0

Fuldstændig uenig. TV2 formår at videreformidle kompliceret stof på en enkel og glimrende måde så alle - unge som game, damefrisører og teknologinørder kan være med. Det er uendelig ligegyldigt, at de ikke har helt styr på de tekniske detaljer - bare de formår at bringe nyheden ud til den brede befolkning på en engageret og ligefrem måde.

Og det er også fint. Men hvis du så CSS livestream, så stod de bare og var i vejen uden at lave noget. Og det var ikke bare 5 minutter af gangen! Tror du at de selv ville have fundet sig i det? Mener blot, at de kunne da tage lidt hensyn, og stadig lave deres arbejde. Der burde være plads til begge dele synes du ikke?

  • 0
  • 0

TV2 stod ikke i vejen for CSS og CSS stod ikke i vejen for TV2, faktisk havde vi et fint samarbejde og har løbende snakket sammen omkring plads, antenneplacering (vi har begge udstyr stående på den samme silo på Bornholm), etc. Vi er glade for at de er der så de kan få nogle gode skud fra launch som vi stadig har svært ved at levere fordi vi ikke har en helikopter. Det er også en stor fordel for CS at projektet gennem TV2 kommer ud til et bredere publikum.

Der er masser af plads til os begge, og vi har begge en berettigelse.

Forvent iøvrigt et debrief omkring livestreaming om et par dage når vi har alle folk tilbage fra Bornholm på raketvenner.dk.

Mvh.
Max -CSS ansvarlig for streaming

  • 0
  • 0

PS. Den stang med kardanleddet skal anbringes så tæt på center som muligt for at reducere kraften i aktuatorerne.

PPS. Måske kunne man være så snedig at lave et fiktivt omdrejningspunk i center på nogenlunde samme måde som et hængsel til en køkkenlåge? Så var kræfterne i de to aktuatorer 0, når der ikke grimbles.

  • 0
  • 0

TV2 stod ikke i vejen for CSS og CSS stod ikke i vejen for TV2, faktisk havde vi et fint samarbejde og har løbende snakket sammen omkring plads, antenneplacering (vi har begge udstyr stående på den samme silo på Bornholm)

@Max

Det synes jeg også er godt. Ved bare da TDS skulle bjerges stod de foran stort set hele tiden. Uden at lave noget til tider.

  • 0
  • 0

[quote]At påstå at det skulle sige noget om min intellekt eller mangel på samme er da nok dagens mest tåbelige og (tak Erik Lund) arrogante udsagn.

DR sender "store nørd", "danskernes akademi,"østersøen rundt", "viden om", og lidt kuriøse ting som "friland" og dets opfølgere. TV2 sender "venner", "Beverly Hills", "Kongen af Queens", diverse abulance chasers (politi, ambulance, skat, fødevarekontrol). Det mest intelektuelle TV2 har at byde på er vist "hvem vil være millionær".

Jeg har ikke tænkt mig at følge op på dette da vi er OT.[/quote]

Nej det har du sikkert ikke men det er jo op til dig.

Din kommentar om DRs kontra TV2s seere hører bare ingen steder hjemme i dette fora på samme måde som det heller ikke ville tjene noget formål, at blande religion, politiske tilhørsforhold, osv. ind i debatten.

  • 0
  • 0

[quote]At påstå at det skulle sige noget om min intellekt eller mangel på samme er da nok dagens mest tåbelige og (tak Erik Lund) arrogante udsagn.

DR sender "store nørd", "danskernes akademi,"østersøen rundt", "viden om", og lidt kuriøse ting som "friland" og dets opfølgere. TV2 sender "venner", "Beverly Hills", "Kongen af Queens", diverse abulance chasers (politi, ambulance, skat, fødevarekontrol). Det mest intelektuelle TV2 har at byde på er vist "hvem vil være millionær".

Jeg har ikke tænkt mig at følge op på dette da vi er OT.[/quote]

Nogle af os intelektuelle ser ikke fjernsyn for at bruge vores intellekt. Vi ser fjernsyn for at slappe af, få et grin, hvile hjernen, da vi har masser af intelektuelle aktiviteter i hverdag, arbejdsliv og studie.

Det er noget latterligt ævl at serier, reality tv og andet sådan set ligegyldigt, kun ses af uuddannede uintellektuelle folk.

Det er nærmere dem der tror at de er smarte fordi de ser "intellektuelt" TV, jeg har mine tvivl om.

[quote]...men hvad skaffer egentlig flest nye CSS medlemmer - et klip, der når ud til den brede befolkning, eller et klip, der kun når ud til dem, der allerede er medlem eller allerede kender CSS?

Det svarer til at reklamere for bleer på bilklubs hjemmeside. Det handler om målgruppe. Hvis det nu var DR der havde optaget det og smed det i et "store nørd" program ville det slå igennem - hårdt. Men TV2 har i forvejen et noget svagere intellektuelt publikum end DR, så jeg tvivler på nogen effekt. Men heliopterbillederne er jeg glad for, så de er måske det hele værd.[/quote]

Det skal i nyhedderne, og ikke kun i et børne/nørde-program, hvis omtalen skal spredes. Og der er rigtig mange mennesker som du måske ikke vil betragte som intelektuelle, som har interesse for den slags alligevel, og de er lige så vigtige som alle de andre.

  • 0
  • 0

[quote]Nu gælder det om at fokusere på det positive, den fløj, og alt virkede undtagen retningen, og så evt. at den ikke vendte sig selv, men det kan jo skyldes den noget hårde landing!

Man kan diskutere, om væskeraketter er den rigtige vej at gå for CS, fordi det nødvendiggør komplicerede LES systemer; men at raketten ikke fulgte kursen, burde ikke komme som den helt store overraskelse, da CS for længst har erkendt, at passivt stabile raketter ikke duer.

[/quote]

Der skulle nok en LES til ogsaa selv hvis raketten var drevet af Candy Floss og hundevalpe. Det kan ikke vaere en god ide at lande en kapsel sammen med en fuld LOX tank i tilfaelde af abort.

Det kan vaere det var de sidste hundrede kg depleret uran der manglede i spidsen? Har Kroyer kugler og bundmaling faaet Betty til at tage mere paa i vaegt end planlagt?

Jeg foreslog for meget lang tid siden at styre kursen af en hybridraket ved at grimble payloaden. Det forslag blev "selvfølgelig" jordet; men jeg vil nu alligevel tillade mig at fremsætte det igen. Hvis LES systemet blev udført med 3 dyser i stedet for 4 og tilsvarende kun 3 forbindelsesstænger, kunne man grimble ved at indsætte et kardanled i den ene stang og en spindelaktuator i de to andre. Man kunne så styre ved simpelthen at holde LES tårnet lodret med aktuatorerne og glemme alt om kapslens vinkel.

Faktisk burde man kunne styre hele raketten på den måde, for LES tårnet ser ud til at være ganske højt og have et relativt højt tyngdepunkt. På den måde sparede man de problematiske jet-vanes og kunne nøjes med ét styresystem.

Det der "selvfoelgelig" synes jeg kun du skal bruge hvis ikke selv du tog dit forslag alvorligt. Det var da baade et sjovt og nytaenkende forslag og det fik da paene ord med paa vejen. Nu kom det faa timer efter at kobber-vanes havde vist sig at virke og havde den ulempe at det ikke kan styre roll.

Til LES kunne man sige at roll var mindre vigtigt men en af de ret faa video-klip der er fra en LES test er fra Apollo projektet og viser netop LES i aktion efter at en raket roterer sig selv i stykker. I den situation bliver det kritisk om en gimblende LES raket kan gimble hurtigt nok til at bevare styringen.

  • 0
  • 0

Jeg syntes nu det var dejligt med billederne fra Tv2, jeg tror det kom bag på mange at nedtællingen begyndte så tidligt... Jeg håber virkelig der kommer nogle brugbare data og erfaringer ud af dette skud, det så festligt ud..

Når nu man snakker så meget sikkerhed, og sikkerhedsafstand til raketten, så syntes jeg det er meget modtigt af de folk, der hænger i tv2´s nyheds-helikopter. Er de langt væk, og bruger zoom linse ? Det var ihvert fald dejlige billeder, med overblik, så man rigtigt kunne se hvad der skete. Der er jo ikke meget ved at se et billede af kapslen... nu er den der, nu er den væk...

Jeg glæde mig til næste opsendelse...

Bo

og så lige et off-topic spørgsmål (håber ikke jeg får klø)
Er det muligt at "vende" denne debat-tråd, så seneste indlæg kommer øverst ? det er simpelthen så træls at skulle scrolle ned i bunden, for at læse det nyeste, især når man læser ing.dk på sin i-phone :O)

  • 0
  • 0

Måske det var en opgave for CSS at klargøre noget pressemateriale før en sådan opsendelse, så det f.eks kunne forklares at dette var en test af et del-system og ridse op hvad hele projektet går ud på, så basale misforståelser bliver ryttet af vejen, før de når ud på morgenTV og avis-overskrifter.

Udmærket forslag, som hermed er taget til efterretning. På trods af indkaldte eksperter, mener jeg også at der er et behov. Mener f.eks. at jeg i dag i et TV indslag hørte "at katapultsædet svigtede" :)

/Jørgen, CSS

  • 0
  • 0

Det der "selvfoelgelig" synes jeg kun du skal bruge hvis ikke selv du tog dit forslag alvorligt. Det var da baade et sjovt og nytaenkende forslag og det fik da paene ord med paa vejen. Nu kom det faa timer efter at kobber-vanes havde vist sig at virke og havde den ulempe at det ikke kan styre roll.

Til LES kunne man sige at roll var mindre vigtigt men en af de ret faa video-klip der er fra en LES test er fra Apollo projektet og viser netop LES i aktion efter at en raket roterer sig selv i stykker. I den situation bliver det kritisk om en gimblende LES raket kan gimble hurtigt nok til at bevare styringen.

Det er rigtigt, at grimblingsystemet ikke kan styre roll; men inertimomentet omkring den lodrette akse er så lille, at det nok kunne klares med et koldgassystem eller med nogle skrå jet-vanes, der kun bliver kørt ind i strålen, hvis det er nødvendigt. Op igennem atmosfæren vil roll modvirkes af raketten finner, så problemet er nok relativt begrænset.

På LES kan man ikke bruge jet-vanes - bortset fra til roll styring - da de vil komme til at arbejde lige omkring tyngdepunktet for kapsel og LES tårn og derfor stort set kun ville kunne presse det hele sidelæns. Eneste alternativ til grimbling er derfor styreraketter; men det kræver, at man udvikler motorer, som kan startes og stoppes yderst præcist mange gange i sekundet - vel at mærke uden brug af hydrazin og lignende for CS utilgængelige materialer. Væskemotoren TM65 tog jo stort set en hel dag at starte op for at være sikker på, at den ikke skulle eksplodere; men måske kommer det, hvis Peters forsøg med hypergole brændstoffer bærer frugt, og man kan finde en meget hurtig måde at starte en væskemotor på uden risiko for eksplosion. Før første start kan man holde tanktrykket lavt, men derefter skal der startes fra fuld tanktryk og vel at mærke inden for brøkdele af et sekund.

  • 0
  • 0

På LES kan man ikke bruge jet-vanes - bortset fra til roll styring - da de vil komme til at arbejde lige omkring tyngdepunktet for kapsel og LES tårn og derfor stort set kun ville kunne presse det hele sidelæns. Eneste alternativ til grimbling er derfor styreraketter; men det kræver, at man udvikler motorer, som kan startes og stoppes yderst præcist mange gange i sekundet - vel at mærke uden brug af hydrazin og lignende for CS utilgængelige materialer. Væskemotoren TM65 tog jo stort set en hel dag at starte op for at være sikker på, at den ikke skulle eksplodere; men måske kommer det, hvis Peters forsøg med hypergole brændstoffer bærer frugt, og man kan finde en meget hurtig måde at starte en væskemotor på uden risiko for eksplosion. Før første start kan man holde tanktrykket lavt, men derefter skal der startes fra fuld tanktryk og vel at mærke inden for brøkdele af et sekund.

Man kunne vel anbringe en jet-vane per udblaesning paa LES hvis styring bliver noedvendig. Algoritmerne burde vaere de samme som til en motor med fire jet-vanes.

Derfor er de hybergole eksperimenter stadigvaek super spaendende.

  • 0
  • 0

Man kunne endda anvende aerodynamisk styring, da orienteringen kun er kritisk i forholdsvis lav højde!

Med canards kunne det laves uden at gribe ret meget ind i det øvrige design.

  • 0
  • 0

Man kunne vel anbringe en jet-vane per udblaesning paa LES hvis styring bliver noedvendig. Algoritmerne burde vaere de samme som til en motor med fire jet-vanes.

Problemet er, at kræfterne vil udgå fra et punkt meget tæt på tyngdepunktet, og det får man ikke meget styring ud af, ligesom det heller ikke hjælper at forskyde tyngdepunktet i lodret retning vha. f.eks. uran ballast.

  • 0
  • 0

Man kunne endda anvende aerodynamisk styring, da orienteringen kun er kritisk i forholdsvis lav højde!

Jeg foreslog tidligere at suge LES tårnet fast med vakuum for at undgå fejlmuligheden med sprængmøtrikker; men fik at vide, at LES skulle fungere, så længe hovedmotoren arbejder, og det er vel til i størrelsesordenen 50 km højde (jeg har ikke regnet på det, så det er kun et gæt). Derfor kan aerodynamisk styring ikke anvendes. Desuden vil alt for mange finner langt fremme gøre raketten som helhed ustabil. Man er jo netop nødt til at have forholdsvis store finner bag for at få aerodynamisk stabilitet lige som på en pil. Grimbler man LES tårnet, vil det foruden en tyngdepunktsforskydning også give en vis aerodynamisk styring i lav højde.

  • 0
  • 0

[quote]Man kunne vel anbringe en jet-vane per udblaesning paa LES hvis styring bliver noedvendig. Algoritmerne burde vaere de samme som til en motor med fire jet-vanes.

Problemet er, at kræfterne vil udgå fra et punkt meget tæt på tyngdepunktet, og det får man ikke meget styring ud af, ligesom det heller ikke hjælper at forskyde tyngdepunktet i lodret retning vha. f.eks. uran ballast.
[/quote]

Nu har jeg ikke set klippet, men hvis der var stabilitets problem i roll, altså kapslen tumlede fremover/bagover, så hjælper det i høj grad med aktiv styring af de 4 aktuatorer. Medmindre de peger direkte mod tyngdepunktet, men dét er et problem som kan løses med anden vinkel/flytte tyngdepunktet. At dyserne muligvis har et samlet tryk som er tæt på tyngdepunktet er irrelevant, da man styrer dem individuelt.

Er forøvrigt fuldstændig umuligt at genbruge algoritmer/modificere dem. De skal regnes forfra. Muligvis kan noget simpel PI-styring løse dem, men man bør nok snakke med nogle satellit folk. Der er nogle på AAU Control & Automation, der ved en masse om det - og ved der er flere, som læser ing.dk :-)

Hvis der i stedet er problemer med, at kapslen snurrer, går de 4 jets vinkelret på problemet, så de kan intet løse. Dér er man i stedet nødt at have en fysisk bremse, der bruger luftmodstanden, eller ekstra, tværgående aktuatorer. Ved ikke meget om raket motorer, men måske det kan løses med et gyroskop som føler, og en svag vinkling af de 4 jets som aktiv styring.

  • 0
  • 0

og så lige et off-topic spørgsmål (håber ikke jeg får klø)
Er det muligt at "vende" denne debat-tråd, så seneste indlæg kommer øverst ? det er simpelthen så træls at skulle scrolle ned i bunden, for at læse det nyeste, især når man læser ing.dk på sin i-phone :O)

Bo,

Du kan evt lave et bookmark med følgende link:

"javascript:scroll(0,document.getElementsByTagName('body')%5B0%5D.scrollHeight);"

(uden quotes) kald den scroll til slut eller hvad du vil, når det vælges scrolles til enden af den nuværerende side, virker fint for mig både her og andre steder:)

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår at passiv styring ikke skulle virke. Jeg har set, og selv opsendt efterhånden adskillige raketter som egentlig ganske generelt fløj i dne retning de blev peget ved starten. Okay, jeg har set raketter gå i stykker og flyve i forkerte retninger, men det er nu også det.
En raket som LES i dag flyver kun som den gør fordi dens tyngdepunkt rykker om bag luftens angrebspunkt (En længere oppe i tråden nævnte CG og CP som netop er disse punkter).

Det mest sandsynlige der skete i dag var at spidsen af raketten blev for let da en del af brændstoffet og iltningsmidlet var brugt. Dette fænomen vil lige præcis give det spektakulære billede vi så i dag med en raket som pludselig vender næsen bagud i den drevne fase.

Nogen nævnte også brugt uran som vægtklods i næsen af raketten. Det er en rigtig god ide, og Apollo LES var udstyret med omkring en halv ton af stadset for ikke at komme til at lave samme nummer.

Man skulle tro at med en så stor kapsel hængende nede bag motoren skulle sikre at luftens angrebspunkt lå meget langt bagude. Men aerodynamik er noget forunderligt noget, og i dette tilfælde simplificeres forholdene ikke ligefrem ved at de fire raketstråler skygger for luftens mulighed for at angribe selve kapslen.

For øvrigt regner vi med at sende minimum 5 raketter op over jysk jord på søndag den 19. Ingen af disse regner vi med vil slå koldbøtter selv om de er passivt styrede alle sammen. Blandt andet fordi dette er opsendelse nummer 35-40 af denne klasse raketter.
Formålet? At give nogle skoleklasser en god oplevelse med raketter. Eleverne har selv bygget og udsmykket raketterne, og har udstyret dem med mere eller mindre avancerede dataopsamlingssystemer, bland andet baseret på LEGO NXT computere.

Men jeg glæder mig fortsat til at høre Peters fortællinger om det hændte. Måske jeg kan lokke lidt data ud af ham så jeg kan kigge med på stabilitetsberegningerne.

Keld Laursen
Danish Space Challenge

  • 0
  • 0

Indrømmer uden videre at jeg IKKE har nogen ide om mekanikken i dette, men jeg forstår ikke helt dette med at topvægt skulle virke stabiliserende.

For mig ser det ud til at når den opadgående vektor bliver for lav, så begynder de (uundgåelige) forskelle i de fire dyser af få effekt. Det kan så skyldes at den har været for kraftig - man når for hurtig max hastighed mens der stadigvæk er thrust eller at den er for svag - brænder for lnge uden at præstere noget opad.

Måske en langsommere start (lavere thrust) med stigende effekt ville være bedre.

Håber at det giver mening.

M

  • 0
  • 0

[quote]....det er nu lidt irriterende at vi ser endnu en raket der ikke er stabil. Før aktive LES systemer overvejes, så kunne man måske flytte de fire dysser op mod midten/toppen af stakken. Det ekstra tab i ydelse er måske det vaerd, hvis man får et stabilt system.

Min og andres, lad os kalde det overraskelse, haenger måske sammen med at jeg havde regnet med at stabilitet ville vaere det sidste problem som ville opstå for denne kompliceret mission. Jeg ser frem til naeste blog fra Peter Madsen med en de-briefing paa problemet

Det der betyder noget er CG og CP for en raket.

Dermed vil det ikke gøre nogen forskel at flytte raket motoren.

Læs mere om raket stabilitet på http://exploration.grc.nasa.gov/education/...

CP, Center of Pressure: http://exploration.grc.nasa.gov/education/...

CG, Center of Gravity: http://exploration.grc.nasa.gov/education/... [/quote]

Hej Lars,

Sjovt nok saa laeste jeg ovenstaaende NASA side foer jeg skrev noget. Og jeg har laest den igen, og forstaar stadig ikke hvorfor CP ikke skulle flyttes fremad hvis dysserne sidder use i snuden, - men jeg er jo kun en ingenioer og ikke rocket scientist... :-)

Som sagt saa ser jeg frem til Peter Madsens blog, han kommer nok med en forklaring jeg kan forstaa...

Mvh Bjorn

  • 0
  • 0

[quote][quote]Man kunne vel anbringe en jet-vane per udblaesning paa LES hvis styring bliver noedvendig. Algoritmerne burde vaere de samme som til en motor med fire jet-vanes.

Problemet er, at kræfterne vil udgå fra et punkt meget tæt på tyngdepunktet, og det får man ikke meget styring ud af, ligesom det heller ikke hjælper at forskyde tyngdepunktet i lodret retning vha. f.eks. uran ballast.
[/quote]

Er forøvrigt fuldstændig umuligt at genbruge algoritmer/modificere dem. De skal regnes forfra. Muligvis kan noget simpel PI-styring løse dem, men man bør nok snakke med nogle satellit folk. Der er nogle på AAU Control & Automation, der ved en masse om det - og ved der er flere, som læser ing.dk :-)

[/quote]

Jeg forstaar ikke hvorfor algoritmen ikke vil vaere den samme.

Parametrene i algoritmen vil vaere specifikke for det enkelte design men jeg vil mene at man af symmetri-grunde kan slutte at det maa vaere styringsmaessigt aekvivalent om man har en dyse men en jet-vane i hvert hjoerne eller om man deler dysen op i fire kaamre med en jet-vane i hver.

  • 0
  • 0

Indrømmer uden videre at jeg IKKE har nogen ide om mekanikken i dette, men jeg forstår ikke helt dette med at topvægt skulle virke stabiliserende.

Her kan illustreres med noget som snart sagt enhver 5-årig knægt og opad kender, nemlig din helt almindelige nytårsraket, det være en lille 10 grams sag eller en stor 3" chrysantemum-sag. Måden man får sådan en djævel til at være stabil på er at sørge for at den er pokkers tung i næsen så den har tyngdepnktet meget langt fremme. Det er nemlig sådan at raketmotoren, uanset om den sidder i næsen og trækker eller i halen og skubber, altid virker på tyngdepunktet, og tildeler raketten fremadgående kræfter i dette punkt. Bemærk at man kan lave skævheder som gør dette usandt, ligesom man med vilje kan lave styreraketter som virker på andre punkter i raketten, og dermed kan dreje denne. Men hovedmotorerne tilstræbes at pege gennem tyngedepunktet.
Den lange halepind laver noget luftmodstand BAGVED tyngdepunktet, Det sikrer at når du flyver, så sørger luften for at din pind sidder bagest. Når pinden er bagest og du flyver fremad, så er du pænt stabil.
Observer så hvad der sker hvis du brækker pinden af. Ultimativt ender du ud med et heksehyl, og de fleste - igen fra 5 år og opad - ved at sådan et flyver i uforudseelige baner. Man har sørget for et langt rør med en lerklump og lidt krudt i den ene ende, men det er ikke helt godt nok. Retningen er nogenlunde korrekt, men ikke helt.

Forestil dig så at du har lavet din raket således at tyngdepunktet ligger en smule foran luftens angrebspunkt. Raketten flyver den vej du peger den, men er måske marginalt stabil. Det betyder at den ikke er særlig god til at rette på på for eksempel skævheder i hvordan din raketstråle trykker raketten fremad, og du kan få en raket som langsomt drejer sig i en bestemt retning. Se f.eks. HEAT-1 flyvningen hvor raketten lægger sig ned og flyver vandret. Dette vil som oftest stabiliseres lidt af at raketten drejer rundt om længdeaksen (spinner), men dette er jo ikke givet.

Leg så med tanken om at du forrest har en tank med brændstof. Lige så stille bruger du brændstoffet (i raketter typisk for store værdier af "lige så stille"), og raketten bliver lettere og lettere. På et tidspunkt kommer tyngdepunkt og luftens angrebspunkt overens, og raketten er nu ikke stabil længere. Enhver forskel i omgivelserne kan få den til at skifte retning nu.
Et øjeblik senere er raketten for let i næsen og luftens angrebspunkt er forrest. Dette er en direkte ustabil situation, ligesom når en blyant balancerer på en finger. Så snart det mindste udsving sker vil raketten vende på en tallerken og forsøge at flyve baglæns. Da ustabiliteten nu er en realitet vil raketten typisk flyve rundt om sig selv i små cirkler mens den fremadgående fart falder, og til sidst vil raketten falde ned. Ganske som vi så det i går.
Sætter du noget vægt i næsen på raketten kan du undgå denne form for ustabilitet.

Jeg har tidligere selv set raketter som fløj i cirkler grundet skæv thrust, og de ser anderledes ud end denne gjorde. Blandt andet vil de flyve rundt med næsen ind mod midten af cirklen.

Som jeg så flyvningen i går så kan jeg kun beundre at stakken blev hængende sammen indtil den planlagte separation. Der bliver bygget stærkt i CS.

Keld Laursen
Danish Space Challenge

  • 0
  • 0

Jeg forstaar ikke hvorfor algoritmen ikke vil vaere den samme.

Parametrene i algoritmen vil vaere specifikke for det enkelte design men jeg vil mene at man af symmetri-grunde kan slutte at det maa vaere styringsmaessigt aekvivalent om man har en dyse men en jet-vane i hvert hjoerne eller om man deler dysen op i fire kaamre med en jet-vane i hver.

Det er enormt bøvlet at ændre en kontrol-algoritme, så den tager hensyn til ændret masse og aktuering. Sådan en algoritme er jo "bare" en matematisk formel (eller flere, som man nok ville gøre i dette tilfælde). Desuden er projektet så vigtigt, at man som minimum bør have en testbar model (fx. i Simulink), så man kan optimere så meget som muligt på algoritmen(erne).

  • 0
  • 0

Leg så med tanken om at du forrest har en tank med brændstof. Lige så stille bruger du brændstoffet (i raketter typisk for store værdier af "lige så stille"), og raketten bliver lettere og lettere. På et tidspunkt kommer tyngdepunkt og luftens angrebspunkt overens, og raketten er nu ikke stabil længere.

Jeg er sikker på at CS-drengene har regnet grundigt på rakettens stabilitet med fyldt tank, men ud fra det du skriver kunne man få den mistanke at en ekstra beregning med udgangspunkt i en (næsten) tom tank ville have afsløret denne "feature" der endte med at føre til rakettens haveri?

  • 0
  • 0

[quote]Leg så med tanken om at du forrest har en tank med brændstof. Lige så stille bruger du brændstoffet (i raketter typisk for store værdier af "lige så stille"), og raketten bliver lettere og lettere. På et tidspunkt kommer tyngdepunkt og luftens angrebspunkt overens, og raketten er nu ikke stabil længere.

Jeg er sikker på at CS-drengene har regnet grundigt på rakettens stabilitet med fyldt tank, men ud fra det du skriver kunne man få den mistanke at en ekstra beregning med udgangspunkt i en (næsten) tom tank ville have afsløret denne "feature" der endte med at føre til rakettens haveri?[/quote]

Vi (og CS) regner selvfølgelig altid på den slags ting. Jeg tror at man er blevet overrasket over hvor meget raketstrålen har skygget for selve kapslen.
Men ja, det er da generelt beregneligt hvis man kender sin motor godt nok.

  • 0
  • 0

Jens Loggo:

CS bliver snart nød til at tage noget mere hensyn til dem der følger med.

Det er taget til efterretning.

I kan sige hvad I vil om amatør arbejde, friviligt arbejde, og hvad I selv mener er vigtigt, ...

Det gør vi nu også.

...men for dem der støtter det er det skuffende, og det er dem er med til at financiere det.

Det er rigtigt, og vi er meget kede af at skuffe nogen. Ikke mindst medlemmerne af CSS (som du vel er i blandt?)

Vi synes ellers, vi gør et stort arbejde for at informere om vores projekt; ved at skrive detaljerede blogs, fremstille lange videoer, invitere til diverse tests, deltage i briefinger, holde foredrag osv.

Nu er formålet med CSS at støtte projektet ved at aflaste os. Det gør de rigtigt godt; blandt andet ved nu at sørge for, at du overhovedet har mulighed for at se noget som helst fremover.

Det er første gang ud af mange, mange arrangementer, at vi har måtte skyde tidligt i forhold til dét, der var annonceret i forvejen. Hertil kan siges:

  1. Vores primære formål med en mission er at samle data til videre brug i projektet. Det er vores pligt overfor både sponsorer og os selv.

  2. Vi havde i dette opsendelsesvindue vejrudsigter, der ændrede sig markant fra time til time og leverandør til leverandør.

  3. Dette var et vigtigt vindue, da det er det sidste planlagte, og vi nærmer os efterårets komme. En udsættelse kunne medføre ingen Tycho/LES-test i år.

  4. Vi er primært sat på Jorden for at få hele operationen til at lykkes.
    Prøv at se på hvilket apparat, vi har i gang: Affyringsplatformen "Sputnik", 2 marinefartøjer, et SAR-skib, 4 hjælpebåde og en helikopter. Dertil en masse mennesker i Marinehjemmeværnet, diverse luft- og søfartsmyndigheder, Nexø havn, journalister, logistik osv. Alt dette skal koordineres på en baggrund af maritime og uprøvede raket-tekniske systemer med tilhørende personel og på en sådan måde, at vi skyder netop, når vejret tillader det. Så vi får data med hjem.

  5. Kl 19 aftenen før, blev det derfor besluttet at sejle tidligt ud og være parate til at skyde på det eneste tidspunkt, der ville blive til rådighed: i bølgehøjdens minimum omkring kl 9. Både ing.dk og CSS var repræsenteret ved mødet. CSS havde annonceret, at man skulle holde øje med deres hjemmeside.

  6. Ude på stedet kunne vi ikke vide før selve opsendelsen, om vi ville rende ind i tekniske forsinkelser, som ville bringe os ind i de tilbagevendende store bølger. Husk, der skal også være tid til eftersøgning og bjærgning bagefter.
    Derfor var vi nødt til at gå fremad og skyde, da vi var klar.

  7. Vi havde heldigvis et fuldstændigt perfekt operationelt og klargøringsmæssigt forløb, så vi skød kl 9:10.

  8. Straks da vi var færdige med at bjærge delene, var bølgerne atter for store.

Vi hjembringer således masser af data, billeder og video til analyse og forhåbentligt til glæde for sponsorerne og alle andre interesserede.

Men derfor er vi alligevel kede af at skuffe nogen.

  • 0
  • 0

Da nedtællingen for alvor gik i gang lige efter kl. 9 tænkte jeg også at "nu er der da nogen der bliver skuffede", men som Niels skriver, så skulle der ikke mange udsættelser til (à 1-2 timer), før Launch Campaign 2012 endte med at blive noget af en skuffelse i forhold til planen.
Nu kom LES/Beautiful Betty op at flyve og det er vel det vigtigste!? Og selvom al spændingen udeblev for dem som ikke nåede det, så er live-video (med al respekt) ikke helt så flot og informativt som TV2's video, der lå klar lidt i kl. 10 for ikke at tale om de videoer som CS og CSS forhåbentligt lægger på YouTube over de kommende dage.
Tænk på alternativet!

  • 0
  • 0

Keld Laursen:

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår at passiv styring ikke skulle virke. Jeg har set, og selv opsendt efterhånden adskillige raketter som egentlig ganske generelt fløj i den retning de blev peget ved starten.

Helt enig. Dart-pile er jo også stabile.

Det mest sandsynlige der skete i dag var at spidsen af raketten blev for let da en del af brændstoffet og iltningsmidlet var brugt.

Ja. I forhold til Cp. Det er der intet overraskende i. Problemet er på forhånd at beregne, hvor Cp så befinder sig. Ikke mindst, når der ikke indgår finner i regnestykket, men en plump kapsel, som foran sig har et diffust afgrænset lag af uigennemtrængelig raketudstødning, - som forsvinder ved burn-out.

Svaret ville være et reaktions-kontrolsystem. Det vil vi i givet fald udstyre den med, hvis vi engang skulle finde på at anvende en LES.

Som tidligere beskrevet her på ing.dk forsøgte vi aktuelt blot at få den op i faldskærmshøjde.

For øvrigt regner vi med at sende minimum 5 raketter op over jysk jord på søndag den 19. Ingen af disse regner vi med vil slå koldbøtter selv om de er passivt styrede alle sammen. Blandt andet fordi dette er opsendelse nummer 35-40 af denne klasse raketter.

Det bliver spændende. Hvor store er disse raketter? Hvor mange trin har de? Er de aerodynamisk mest som dart-pile eller Tycho/LES?

Formålet? At give nogle skoleklasser en god oplevelse med raketter.

Det er både dejligt og vigtigt at lave sådan nogle ting med børnene. Rigtig meget held og lykke!

  • 0
  • 0

Keld Laursen:

Jeg tror at man er blevet overrasket over hvor meget raketstrålen har skygget for selve kapslen.

Men ja, det er da generelt beregneligt hvis man kender sin motor godt nok.

Hvor ville du have hentet den erfaring?

  • 0
  • 0

Keld Laursen:
[quote]Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår at passiv styring ikke skulle virke. Jeg har set, og selv opsendt efterhånden adskillige raketter som egentlig ganske generelt fløj i den retning de blev peget ved starten.

Helt enig. Dart-pile er jo også stabile.
[/quote]

Og ganske forudsigelige, hvilket kan være godt i en presset situation.

[quote]Det mest sandsynlige der skete i dag var at spidsen af raketten blev for let da en del af brændstoffet og iltningsmidlet var brugt.

Ja. I forhold til Cp. Det er der intet overraskende i. Problemet er på forhånd at beregne, hvor Cp så befinder sig. Ikke mindst, når der ikke indgår finner i regnestykket, men en plump kapsel, som foran sig har et diffust afgrænset lag af uigennemtrængelig raketudstødning, - som forsvinder ved burn-out.
[/quote]

Hvilket vist var ret præcist hvad jeg gav udtryk for. Løsningen kunne være at bruge vægt til at flytte CG et godt sted hen, eller at udstyre LES med finner så den aerodynamisk er stabil. Men om dette er godt nok afhænger jo blandt andet af hvilken højde den skal benyttes i. Vi løber jo ret hurtigt tør for brugbar atmosfære på vej opad.

Svaret ville være et reaktions-kontrolsystem. Det vil vi i givet fald udstyre den med, hvis vi engang skulle finde på at anvende en LES.

Som tidligere beskrevet her på ing.dk forsøgte vi aktuelt blot at få den op i faldskærmshøjde.

Og et fint forsøg var det under alle omstændigheder.
Vi kan så dog være lidt uenige om hvor vidt et aktivt kontrolsystem er ønskeligt, men det er jer der bestemmer. Kig dog lidt mere på hvad de kloge gutter på Arocket skriver. Henry Vanderbilt, som Peter citerer andetsteds, er jo langt fra den eneste der har givet meninger til kende.

[quote]For øvrigt regner vi med at sende minimum 5 raketter op over jysk jord på søndag den 19. Ingen af disse regner vi med vil slå koldbøtter selv om de er passivt styrede alle sammen. Blandt andet fordi dette er opsendelse nummer 35-40 af denne klasse raketter.

Det bliver spændende. Hvor store er disse raketter? Hvor mange trin har de? Er de aerodynamisk mest som dart-pile eller Tycho/LES?
[/quote]

I vores - og især jeres - sammenhæng er der tale om ganske små dartpils-raketter. De er cirka halvanden meter høje, vejer 5-6 kilo og bringer elevernes payload til lidt under en kilometers højde, hvilket nærmest garanterer at de alle kan følge raketten visulet, og dermed får den bedste oplevelse af dagen.
Vi gør vores bedste for at sikre elevernes mobiltelefoner, kameraer og andet de sender op som payload, så derfor er der tale om ganske konservative flyvninger.

[quote]Formålet? At give nogle skoleklasser en god oplevelse med raketter.

Det er både dejligt og vigtigt at lave sådan nogle ting med børnene. Rigtig meget held og lykke!
[/quote]

Vi bukker & takker.

  • 0
  • 0

Tycho/LES har givet os meget udbytte siden dette delprojekt startede; både mht. rumkapslens og LES' konstruktion, diverse droptests og statisk test.

Nu er vi lige kommet hjem fra missionen og kan naturligvis ikke udtale os om detaljer endnu. Men noget kan vi sige:

  1. Det operationelle på søen gik perfekt.

  2. Klargøringen er omfattende, men gik godt.

  3. Up-link radio gik godt. Vi startede på T-0 og alle handlinger in-flight skete straks kommandoen var sendt.

  4. Systemet endte med at tumle. Det var ikke overraskende, men åd desværre for meget af vores faldskærmshøjde.

  5. Trods denne tumling formåede vonB at starte diverse events eksakt perfekt hele vejen igennem. Det var saftsusme godt gået. Der skulle tages 5 korrekte beslutninger i løbet af få sekunder. (F.eks. må han ikke starte separationen før LES burn-out.) En sequencer ville have lavet kaos. "Bemanding" virkede.

  6. LES-motoren startede perfekt og udførte sit arbejde. (Den var svækket ca 6% i ydelse, men brændtiden forlænget tilsvarende).

  7. Separationen var perfekt.

  8. Traktormotoren startede og kørte, som den skulle og trak raketten fint væk fra kapslen.

  9. LES-raketten med tårn kom ned i fuldt bærende faldskærm.

  10. Drogue-skærmen kom korrekt ud og var i gang med at rette kapslen op.
    (men fik ikke tid som ønsket, da Flight så, at højden var stærkt aftagende og hovedskærmene skulle ud nu)

  11. Hovedskærmene blev udløst korrekt, men fik ikke tid nok.

  12. Hovedskærmene blev korrekt cuttet (under vandet).

  13. Kapslen lagde sig med spidsen nedad, som den jo gør ind imellem (jvf. droptests). Vi forsøgte at starte den planlagte ballon-vendingstest, men interne skader i kapslen havde sat systemet ud af funktion.

  14. Bjærgningen gik godt.
    Vi bjærgede alle dele fraset brændkammeret. Dets 100m line blev observeret, men opfattet som stadig sammenhængende med faldskærmen. Det var den ikke (faldskærmen gav nemlig op, nede i vandet!), og siden var linen trukket ned af strømmen.

Tiden for faldskærmene blev ikke tilstrækkelig af et par grunde: Flyvehøjden var under det ønskede. Traktormotoren kom til at virke for nedadgående.

Dvs. alle systemer virkede, blot skulle flyvehøjden have været en smule højere.

(En anden gang vil vi forsøge ved ebbe :-)

  • 0
  • 0

Sorry - kunne ikke dy mig:

Det er nok bedre at skyde ved højvande, og så skyde så højt at forventet landing er godt 6 timer senere :)

  • 0
  • 0

Tak for overblik! Meget interessant, og tillykke med alt det der gik godt, virkelig imponerende at alle rumskibets funktioner virkede som de skulle!

  • 0
  • 0

Alle skærme var OK (inklusiv det "lommetørklæde" der landede næsekeglen fra kapslen. En af TDS skærmene havde nogle meget små rifter ~10-20 cm - formentlig efter nærkontakt med skarpe dele af TDS.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle af jer som trænger til et break nu.
Håber dog, at i alle vender stærkt tilbage til CS hangaren og fortsætter det gode arbejde.

Det er en stor fornøjelse for mig at støtte projektet som medlem af CSS. Dog er det vist ikke til at komme uden om, at selv billige raketter er en halvdyr fornøjelse. Derfor godt at vi er mange til at dele udgifterne, og godt at CS bruger pengene med omtanke.

Når jeg tænker på, hvor meget nyt der er sket det sidste år i CS regi, så glæder jeg mig som et lille barn til næste kapitel i historien. Meget tilfredsstillende at følge udviklingen fra sidelinjen! Bliv for guds skyld ved!!

Med venlig hilsen
Jens Toft

  • 0
  • 0

Vil i evt holde en debriefing ala sidste år? Jeg synes jeg så mange ting som jeg gerne vil vide mere om.

Kunne banen ikke også skyldes at en af propperne i motoren sad fast?

For mig ser det ud som om mindst en af faldskærmene er filtret ind i linerne.

RCS, kunne man lave et RCS med hypergolt brændstof/oxidizer?

Alternativt kunne man sætte to ekstra seperationsraketkamrer på og lade dem fungere med hypergolt brændstof. Så kunne de passende anvendes til aktivstyring, da de jo kan reguleres med ventiler

Bare et lille udpluk af mine tanker
Jeppe.

Motorplaner? Hypergol/ ikke hypergol?

  • 0
  • 0

  1. LES-raketten med tårn kom ned i fuldt bærende faldskærm.

Dette punkt viser sig ved nærmere studier at være forkert. Faldskærmslinerne blev trukket i stykker, så LES faldt frit.

Det er nu ikke så mærkeligt. Oprindeligt var der ikke planer om at redde LES-tårnet, men i Nexø improviserede vi en skærm, der dog var alt for lille, selvom den i hast fik påsyet nye liner. Det var et sats.

Sjovt nok er skærmsvigtet måske årsag til, at vi i det mindste fik reddet tanken, for med et blidere nedslag var den ikke skilt fra motor og tårn, og så var den muligvis ikke blevet bjærget før den sank. (Dog ville der have været en line god for 6 tons i den.)

Sådan er der så meget.

  • 0
  • 0

Under alle omstændigheder var det åbenbart en god øvelse for CS og vanvittigt spændende at følge for os andre.

Tak fordi vi måtte være med, selv om vi ikke kan svejse!

  • 0
  • 0

Tak til Keld for en meget fin forklaring, så vi andre fatter lidt
at raketbygningens ædle kunst. Mener jeg høre Peter pege på
samme årsag (tyngdepunkt flytter nedad) på live feed kort efter affyringen.

500 Kg brugt uran i spidsen, det her projekt er ved at tage en meget ubehagelig drejning. Danmark ender med at få status som slynglestat, hvis det her forsætter, og så med aktiv styring.

P

  • 0
  • 0

Tak til Keld for en meget fin forklaring, så vi andre fatter lidt
at raketbygningens ædle kunst. Mener jeg høre Peter pege på
samme årsag (tyngdepunkt flytter nedad) på live feed kort efter affyringen.

500 Kg brugt uran i spidsen, det her projekt er ved at tage en meget ubehagelig drejning. Danmark ender med at få status som slynglestat, hvis det her forsætter, og så med aktiv styring.

P

Nu var de 500 kilo brugt uran altså noget USA brugte. Om de er en slyngelstat eller ej må være op til den enkelte.
En LES vil nok kunne bruge lidt mindre.
Hvis LES raketten blev udstyret med enten finner eller et skørt som gav drag inden vi nåede ned til motoren ville vi kunne opnå noget af det samme, bare ved at flytte luftens angrebspunkt nedad.

Nogle folk har snakket om skæv thrust på grund af uensartetheder i dyserne. Jeg tror ikke det i sig selv får lavet det loop vi ser. Faktisk bruger nogle andres LES raketter en bevidst skævhed på omkring 5 % til at sikre at LES vil trække kapslen fri af hvad der nu er ved at ske af grimme ting. Det er jo ikke sjovt at flyve 1000 meter frem, lufte vasketøjet (faldskærmene) og finde ud af at så bliver man indhentet af resterne af den raket man ville væk fra. Så et vist glid til siden vil være ganske at foretrække.

  • 0
  • 0

Nu var de 500 kilo brugt uran altså noget USA brugte. Om de er en slyngelstat eller ej må være op til den enkelte.
En LES vil nok kunne bruge lidt mindre.
Hvis LES raketten blev udstyret med enten finner eller et skørt som gav drag inden vi nåede ned til motoren ville vi kunne opnå noget af det samme, bare ved at flytte luftens angrebspunkt nedad.

Ekstra vægt at slæbe på lyder som en dårlig idé, og finner vil vel gøre raketten som helhed mere ustabil ved at rykke luftens angrebspunkt fremefter (ekstra finner forrest på en pil er en dårlig idé).

Er det ikke meget bedre og nemmere blot at øge afstanden mellem kapsel og LES tårn? Derved kan dyserne også rettes mere bagud, og det er nemt at aktivt styre det hele (incl. hele raketten) ved at grimble kapslen i forhold til LES tårn med forbindelsesstænger. To spindelaktuatorer med sprængmøtrikkerne som møtrik, er alt, hvad der behøves, og svigter sprængmøtrikkerne, skruer man bare spindlen helt ud, eller gør altid begge dele på én gang.

  • 0
  • 0

[quote]Nu var de 500 kilo brugt uran altså noget USA brugte. Om de er en slyngelstat eller ej må være op til den enkelte.
En LES vil nok kunne bruge lidt mindre.
Hvis LES raketten blev udstyret med enten finner eller et skørt som gav drag inden vi nåede ned til motoren ville vi kunne opnå noget af det samme, bare ved at flytte luftens angrebspunkt nedad.

Ekstra vægt at slæbe på lyder som en dårlig idé, og finner vil vel gøre raketten som helhed mere ustabil ved at rykke luftens angrebspunkt fremefter (ekstra finner forrest på en pil er en dårlig idé).

Er det ikke meget bedre og nemmere blot at øge afstanden mellem kapsel og LES tårn? Derved kan dyserne også rettes mere bagud, og det er nemt at aktivt styre det hele (incl. hele raketten) ved at grimble kapslen i forhold til LES tårn med forbindelsesstænger. To spindelaktuatorer med sprængmøtrikkerne som møtrik, er alt, hvad der behøves, og svigter sprængmøtrikkerne, skruer man bare spindlen helt ud, eller gør altid begge dele på én gang.
[/quote]

Om det vil hjælpe med finner er jo altid et spørgsmål. I dette tilfælde kan dette blandt andet afgøres ved at finde CG under alle forhold, og så bruge det CG som ligger bagest i stakken. Kan du placere finner bagved dette punkt har du vundet. Finner har den fordel at de vil virke aerodynamisk stabiliserende uden samtidig at generere for stor vindmodstand. Hvis ikke du kan få finnerne langt nok tilbage uden hjælp, så må du lave en Tintin-raket og sætte finnerne bagud på nogle pinde eller lignende.

At øge stakkens højde vil ikke partout virke. I dette tilfælde fordi du placerer kapselens vægt længere bagude og dermed forrykker tyngdepunktet endnu længere bagud. Faktisk kan du risikere at gøre dit problem større på denne måde.

  • 0
  • 0

At øge stakkens højde vil ikke partout virke. I dette tilfælde fordi du placerer kapselens vægt længere bagude og dermed forrykker tyngdepunktet endnu længere bagud. Faktisk kan du risikere at gøre dit problem større på denne måde.

Filosofien er den, at hvis vi kigger på silhuettet af LES tårn og kapsel, burde kapslen faktisk have en vis finnevirkning selv om den pga. den runde form selvfølgelig ikke er nær så god som en rigtig finne. Når længden derfor øges, burde luftens angrebspunkt flytte hurtigere bagud end tyngdepunktet, der stort set kun flytter i halv hastighed. En lang pil er jo også mere stabil end en kort.

Om systemet virker, skal jeg ikke kunne garantere, men en større længde vi ialtfald øge inertimomentet og dermed gøre det lettere at styre aktivt. Det er jo f.eks. langt lettere at balancere med en lang stang end med en kort.

  • 0
  • 0

[quote]At øge stakkens højde vil ikke partout virke. I dette tilfælde fordi du placerer kapselens vægt længere bagude og dermed forrykker tyngdepunktet endnu længere bagud. Faktisk kan du risikere at gøre dit problem større på denne måde.

Filosofien er den, at hvis vi kigger på silhuettet af LES tårn og kapsel, burde kapslen faktisk have en vis finnevirkning selv om den pga. den runde form selvfølgelig ikke er nær så god som en rigtig finne. Når længden derfor øges, burde luftens angrebspunkt flytte hurtigere bagud end tyngdepunktet, der stort set kun flytter i halv hastighed. En lang pil er jo også mere stabil end en kort.

Om systemet virker, skal jeg ikke kunne garantere, men en større længde vi ialtfald øge inertimomentet og dermed gøre det lettere at styre aktivt. Det er jo f.eks. langt lettere at balancere med en lang stang end med en kort.
[/quote]

Det store problem med netop LES/Tycho stakken er at motorerne hælder en masse gasser ud hen over kapslen. Dette forstyrrer den normale luftflow hen over sidstnævnte, og derfor kan du ikke rigtigt regne med at det hjælper.
For aktiv styring er det da rigtigt at du vil kunne øge reaktionstiden på systemet og dermed mindske kravene til dine aktuatorers hastighed. Til gengæld skal du bruge flere kræfter på at "vende skuden".
Min indgangsvinkel er at for et sikkerhedssystem som LES er aktiv styring en komplikation som vil indføre sine egne fejlsituationer som skal identificeres og imødegås. For hver gang du har en aktuator til at afhjælpe din oprindelige manglende stabilitet har du også en aktuator som kan fejle i en for dig endnu værre stilling.

  • 0
  • 0

Min indgangsvinkel er at for et sikkerhedssystem som LES er aktiv styring en komplikation som vil indføre sine egne fejlsituationer som skal identificeres og imødegås. For hver gang du har en aktuator til at afhjælpe din oprindelige manglende stabilitet har du også en aktuator som kan fejle i en for dig endnu værre stilling.

Problemet er bare, at hvis et LES uden aktiv styring udløses på et tidspunkt, hvor raketten ikke er på vej lige lodret op - og det kan meget nemt ske - er det umuligt at løbe farten af, og så flås faldskærmssystemerne i stykker, når de udløses.

  • 0
  • 0

For aktiv styring er det da rigtigt at du vil kunne øge reaktionstiden på systemet og dermed mindske kravene til dine aktuatorers hastighed. Til gengæld skal du bruge flere kræfter på at "vende skuden".

Nej. Kræfterne er de samme, da momentarmen bliver tilsvarende længere.

  • 0
  • 0

Problemet er bare, at hvis et LES uden aktiv styring udløses på et tidspunkt, hvor raketten ikke er på vej lige lodret op - og det kan meget nemt ske - er det umuligt at løbe farten af, og så flås faldskærmssystemerne i stykker, når de udløses.

Nej, her vil jeg være uenig. Hvis LES udløses på et tidspunkt hvor raketten ikke er på vej i noget der ligner lodret opad retning, så er LES udløst for sent.
(Da jeg ikke er CS mand er dette spekulation) Kapslen er beregnet til at falde med stor fart, og hvis ikke faldskærmssystemet kan finde ud af at bremse kapslen fra hvad denne bevæger sig efter forholdsvis kort tid i ikke-drevet tilstand i tæt luft, så er det ikke dette faldskærmssystem der skal bringe kapslen ned i hel tilstand under normale forhold heller. Læs: Så er det underdimensioneret eller deployes forkert eller -hurtigt.

  • 0
  • 0

Hvis LES udløses på et tidspunkt hvor raketten ikke er på vej i noget der ligner lodret opad retning, så er LES udløst for sent.

Hvis raketten eksploderer, går tingene altså rimelig hurtigt, og man kan sagtens forestille sig, at kapsel og LES har fået et ordentlig spark i den gale retning, inden LES kan nå at udløses.

Læs: Så er det underdimensioneret eller deployes forkert eller -hurtigt.

Muligt; men hvis LES udløses i en mere eller mindre vandret retning kort efter start, er der ikke er højde nok til, at en faldskærm kan nå at folde sig ud.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis LES udløses på et tidspunkt hvor raketten ikke er på vej i noget der ligner lodret opad retning, så er LES udløst for sent.

Hvis raketten eksploderer, går tingene altså rimelig hurtigt, og man kan sagtens forestille sig, at kapsel og LES har fået et ordentlig spark i den gale retning, inden LES kan nå at udløses.
[/quote]
Hvis raketten eksploderer inden den lægger sig ned, så kan jeg garantere dig for at du får en del højde forærende. Måske ikke så blidt som du havde regnet med, men du får den. Er du ekstremt (u)heldig, så får du højde nok på uden at skulle bruge LES. Alle kræfter nedefra vil skubbe dig opad.

[quote]Læs: Så er det underdimensioneret eller deployes forkert eller -hurtigt.

Muligt; men hvis LES udløses i en mere eller mindre vandret retning kort efter start, er der ikke er højde nok til, at en faldskærm kan nå at folde sig ud.
[/quote]

Jeg vil gentage at hvis raketten ligger så meget ned at LES ikke kan hive kapslen op i rette højde, så er LES aktiveret for sent.
Det værste scenarie jeg kan komme på, som giver meget kort reaktionstid, vil være en strukturel brist som tillader kapslen at brække sidelæns af raketten. Og her er der en god chance for at vindmodstanden når at brække LES fri af kapslen inden noget som helst kan aktiveres. Så er det bedre at vente et par øjeblikke indtil den flotte, passivt stabiliserede, tingest man har tilbage, med eller uden LES, igen vender næsen fremad da den jo stadig vil rette sig op grundet aerodynamikken. Og så fyre LES hvis du ikke har højde nok.
Men ja, man skal også bruge styrbare katapultsæder i jagerfly, for man kunne jo vende forkert når man rykkede i håndtaget. Det er for øvrigt set ske.

  • 0
  • 0

Niels, I har intet at undskylde, og har jeres prioriteter fuldstændigt straight. Fuld opbakning herfra, og masser af tak for din forklaring, som oser af overskud og balance. Jeg får hver måned mere værdi for mine penge end jeg kunne drømme om.

Keep truckin'

  • 0
  • 0