Kan grise løse gåden om Alzheimers?
Erik H. Favnberg spørger til, hvor langt man er kommet i kampen mod Alzheimers sygdom:
"For måske 5 år siden var der meget snak om nogle grise, der havde fået Altzheimers. Håbet var vel, at man ved hjælp af dem kunne udvikle en kur mod sygdommen. Hvordan er det gået siden? Er man kommet nærmere? Det er jo en forfærdelig og uhyggelig sygdom."
Ida Holm, forskningsoverlæge, dr. med., Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers og Klinisk Institut, Aarhus Universitet, svarer:
"I august 2007 blev syv klonede transgene grise født på Foulum. Grisene havde fået indsat et muteret gen (APPsw), som hos mennesker forårsager en arvelig form for Alzheimers sygdom. Den arvelige form hos mennesker ses kun i 10% af tilfældene, idet den store gruppe på 90% er sporadiske. Imidlertid er den eneste forskel på de to typer, at den arvelige form debuterer ca. 10 år tidligere end den sporadiske, nemlig i 50- 60 års alderen, og forløbet kan være hurtigere end ved den sporadiske form. Ellers ligner de to former hinanden fuldstændigt.
Hvis man kigger på hjernerne fra ældre ikke-demente mennesker, ser man hyppigt aldersforandringer, som ligner de for Alzheimers sygdom karakteristiske forandringer, blot er de tilstede i mindre mængde og udbredning end hos demente med Alzheimers sygdom. Der er tale om ophobning af proteinet beta-amyloid i form af senile plaques og af hyperfosforyleret tau protein i form af neurofibrillære tangles.
For nyligt er det vist, at den første tilstedeværelse af hyperforforyleret tau (pretangle changes) i humane hjerner kan ses så tidligt som i 20 års alderen, inden der ses ophobning af beta-amyloid, men hvorvidt der er tale om forandringer, som er aldersrelaterede eller forandringer, som er forløbere for Alzheimers sygdom, er endnu uvist. En forståelse af interaktionen imellem de to proteiner er meget vigtig for at forstå sygdomsudviklingen, eksempelvis vides det, at et øget udtryk af beta-amyloid fører til øget hyperfosforylering af tau protein.
I de hidtidige dyremodeller for Alzheimers sygdom har man fortrinsvist anvendt mus, men disse modeller har vist sig ikke at afspejle den humane sygdom fuldstændigt, hvorfor vi har ønsket at se, om der kunne etableres en model på grise.
For at få en model som ligner forholdene hos mennesket mest, har vi etableret et batteri af adfærdstests, som grisene er blevet udsat for. Vi har valgt at teste lugtesansen og korttidshukommelsen, som er de 2 funktioner, som tidligst bliver ramt ved Alzheimers sygdom.
Grisene er blevet fulgt siden fødslen med undersøgelse af lugtesansen i såkaldt olfaktometer og undersøgelse af korttidshukommelsen i såkaldt labyrinttest. Vi har ligeledes fået dyrenes hjerner scannet (MR og PET scanning). Endelig har vi undersøgt hjernerne hos fire af de syv dyr. Indtil videre har vi hos de 3.5 år gamle dyr fundet hyperforforyleret tau protein, med en fordeling, som meget ligner de forandringer, man ser hos mennesker i 20 års alderen (pretangle changes). Sådanne forandringer har vi også fundet hos grise af samme race uden mutation.
Hvorvidt disse forandringer er led i en begyndende Alzheimer udvikling, eller er et led i normal aldring, kan vi endnu ikke udtale os om. Vi har avlet på de første 7 dyr, som også er blevet bedsteforældre, og blandt "børnebørnene" har vi homozygoter, som har sygdomsgenet i dobbelt dosis."
Kommentarer (0)