Der er lagt op til en stor stigning i EU's fælles forskningsprogram de kommende år. Den økonomiske krise i Europa kan dog betyde, at ambitionerne må skrues ned, og der vil blive skiftet modtageradresse på mange milliarder euro i forhold til oplægget fra EU-Kommissionen.

EU's budget for perioden 2014-2020 skal i det store og hele forhandles på plads inden for de kommende måneder.

EU-Kommissionen har spillet ud med, at forskningsbudgettet under programmet Horizon 2020 skal være på 77,6 milliarder euro plus 1,7 milliarder euro til Euratom, der bl.a. går til fusionsforskning.

Det er en voldsom stigning i forhold til det nuværende forskningsprogram for perioden 2007-13, der er på 50,5 milliarder euro.

I Europa-Parlamentet har der endda været forslag om at øge budgettet for Horizon til 100 milliarder euro.

Sådan kommer det med garanti ikke til at gå. Meget taler derimod for, at EU's samlede budget skal skæres ned i forhold til EU-Kommissionens udspil, og det også vil føre til færre penge til Horizon 2020 end foreslået.

Forskningsprogrammet ventes dog ikke at blive udsat for de største nedskæringer.

Kommissionens kæledægge

Alligevel spidser kampen om fordelingen af forskningsmilliarderne til. Særligt udsat synes European Institute of Innovation and Technology (EIT) at være.

EIT blev etableret i 2008 på forslag af EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso og betragtes derfor af mange som EU-Kommissionens kæledægge.

EIT har i det indeværende forskningsprogram modtaget 309 millioner euro. EU-Kommissionen foreslår, at dette beløb øges til 2.800 millioner euro under Horizon 2020 eller 3,6 pct. af det samlede budget under Horizon 2020.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi skal på mandag mødes for at drøfte Horizon 2020. På bordet ligger et forslag fra et spansk medlem, Teresa Madurell, der foreslår, at EIT kun skal modtage 3,1 pct. af budgettet i Horizon 2020.

Teresa Madurell vil bl.a. i stedet øge beløbet, der afsættes til innovation i små og mellemstore virksomheder betragteligt. Et østrigsk medlem af udvalget har foreslået yderligere beskæringer i EIT's budget, skriver Nature.

Modstand kan også forventes fra de østeuropæiske lande, der generelt har svært ved at få andel i forskningsbevillinger i forhold til de mere forskningstunge lande i Vesteuropa.

Selv om EIT's hovedkontor er placeret i Budapest, har østeuropæerne svært ved at komme med i de første projekter. Danmark deltager heller ikke i nogen af de første tre store projekter inden for klimaforandringer, energi og it.

Danmark bakker op om EIT

Ved afslutningen af det danske EU-formandskab i juni sagde uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi, at Danmark betragtede EIT som et central initiativ i Horizon 2020.

Formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, er for nyligt tiltrådt som bestyrelsesmedlem i EIT.

Han sagde i den forbindelse til Ingeniøren, at det vil være en vigtig opgave for ham at arbejde for, at EIT sætter gang i et særligt initiativ inden for fødevareforskning, som det vil være meget gode chancer for, at Danmark kan komme til at lede.