Kæmpemøller produceres i udlandet: Vestas´ danske fabrikker er for små

Vestas' danske fabrikker er for små til produktionen af den nye 7 MW-havvindmølle. I stedet skal den produceres i England, hvor Vestas også ser et stort potentiale i salget af havvindmøller.

Når Vestas skal i gang med at producere sin hidtil største havvindmølle på 7 MW, kommer det til at foregå i Port of Sheerness i Kent, England i stedet for på de danske fabrikker. Det skyldes dels, at de danske fabrikker er for små, og dels at potentialet er større i Storbritannien, fortæller Anders Søe-Jensen, der er direktør for Vestas Offshore, til dagbladet Børsen.

»Der er bestemt ikke tale om, at vi forlader Danmark med vores offshoreteknologi. Al udvikling foregår i Århus, og mange komponenter skal fortsat produceres i Danmark. Men vores eksisterende fabrikker er simpelthen for små til, at de kan bruges til denne mølle, som også er så stor og svær at transportere på vejene, at den nødvendigvis må produceres på en havn,« siger han.

Ved Port of Sheerness vil Vestas sætte sig på et område, der svarer til mere end 90 fodboldbaner, og vindmølleproducenten regner med at skabe 2.000 nye arbejdspladser.

V164 er modelbetegnelsen for Vestas nye mølle på hele 7 MW. Vingefanget 164 meter, og møllen har gear. Den skal produceres i England, da de danske fabrikker er for små.

Potentiale på 32.000 megawatt

I Storbritannien rummer tredje runde af en stor satsning på offshore vind på 32.000 megawatt, og her skal man lægge til, at der kan være mere at komme efter ud for den franske kyst. Til sammenligning lyder potentialet i Danmark på 600 megawatt, såfremt der skal laves et offshoreanlæg mellem Danmark og Sverige i 2018.

»Det er det engelske marked, der tæller i denne sammenhæng. Med vores investering i udvikling af møllen og aftalen med Port of Sheerness har Vestas vist sit commitment. Derfor er det nu op til de engelske politikere endeligt at sikre de rammevilkår, der gør, at vindmøllekunderne langsigtet tror på, at det betaler sig at investere - og dermed vil afgive ordrer på vores teknologi, således at Vestas kan forsvare at investere i det nye anlæg,« siger Anders Søe-Jensen.

Vestas' havvindmølle på 7 MW tiltrak sig en del opmærksomhed ved offentliggørelsen, da den i modsætning til mange af konkurrenternes store møllemodeller skal have gear i motoren.

Kommentarer (8)

Sikkert en evindelig kommentar, men hvor ikke opgive arealet i HA, m2 eller noget andet teknisk relevant og korrekt istedet for fodboldbaner, jeg aner ikke hvor stor en fodbold bane er, men ved trods alt at en m2 er 100x100 cm og en HA er 100x100 meter....

  • 0
  • 0

Lige for at bakke om din holdning.

En fodboldbane kan have en længde på 100 til 110 meter og en bredde på 64 til 75 meter.

Det giver et maks areal på 8250 kvm og et min på 6400 kvm.
Så en fodboldbane er nok næppe den bedste måleenhed.

  • 0
  • 0

Ja, og møllerne bliver lige så høje som 1 million stykker papir ovenpå hinanden..

forresten - 32000 går slet ikke op i 7. Vil de producere 0,42 vindmølle?

  • 0
  • 0

Hmmm... Efterhånden ser det Journalistiske SI-system sådan her ud:

  • Antal x rundetårn
  • Antal storebælts broers pris/vægt/længder
  • Antal efterlønsordningers pris/besparelse
  • Antal IC4 togs fejl (som øvre maks grænse)

:-)

  • 0
  • 0

Når vingerne bliver så lange, må der være store dele af deres overflade som ikke bidrager til "opgaven" - særligt vingespidserne, må bevæge sig meget hurtigere end vinden, og dermed bare skabe modstand (og støj).
- eller er der principper, som ikke-ingeniører forholdes..?

Hvorfor er vingen ikke udformet som hjul, kun med "svæveplaner" på "fælgen", og "egerne" så tynde som muligt. Ville det ikke give et (meget) større "aktivt areal" pr. mølle (og/eller mindre møller, som kunne opstilles i civiliserede områder).

PS: Uønsket svar: Flere komponenter, gør møllen dyrere = Usælgelig.

  • 0
  • 0

Jeg har foreslået enheden Auken; 80 Auken betyder e.g. at 80% af en vindmølleproduceret kWh reelt skal financieres af staten, resten af forbrugere med et frit valg.

  • 0
  • 0

Hele det bestrøgne areal udnyttes. Stigningen på vingen varierer fra rod til spids, ligesom breden af vingen også ændres gennem profilet - populært kan man sige, at vingen har forskellige "gear" hele vejen ud fra nav'et til spidsen.

Samme princip som du vil se på flypropeller og skibsskruer.

En ideelt konstrueret propel (turbine) vil have (tilnærmelsesværdigt) laminare strømninger hele vejen ud, ved det idelle omløbstal i forhold til pågældende vindstyrke.

mvh Flemming

  • 0
  • 0