Kæmpeballoner snurrer sig til strøm 300 meter over jorden

30 meter brede, roterende heliumballoner er buddet på fremtidens vindkraft fra et canadisk firma. Ballonerne med indbyggede generatorer kommer til at hænge i elledninger 300 meter over jordoverfladen.

Svævende balloner fastspændt til jorden med 300 meter lange elledninger er buddet på fremtidens vindkraft fra det canadiske firma Magenn Powers.

Systemet med navnet Magenn Power Air Rotor System (Mars) er en heliumballon med en generator i »maven«, der genererer elektricitet fra ballonens rotation om sin egen akse.

Den første model på 30 meter i bredden rammer markedet i 2008 og har en kapacitet på 10kW.

Magenn Powers luftturbine genererer strøm ved rotation i cirka 300 meters højde over jordoverfladen. Ballonen har indbygget en generator til formålet, og elektriciteten bliver overført til jorden via de elledninger, ballonen hænger udspændt i.

Ballonerne holdes oppe af både helium og af deres egen rotation.

»Helium tillader ballonen at stige til større højder end vindmøller. Mars indfanger den vindenergi, der er til rådighed i 200-300 meters højde. Mars' rotation genererer endvidere Magnus-effekten, der giver et ekstra løft,« hedder det på Magenn Powers' hjemmeside.

Den generede strøm bliver overført via elledningerne, ballonen svæver i, til en transformerstation og derefter ført videre til elnettet til brug med det samme eller lagring med akkumulatorer.

Ballonen hænger udspændt i en højde over jorden, som ifølge Magenn Power giver fordele over for traditionelle vindmøller.

»Kystlinje- eller off-shore-placering er ikke nødvendig for at indfange vind højere oppe. Mars kan installeres tættere på elnettet ved at nå vindene 300 meter over jordoverfladen,« hedder det på virksomhedens hjemmeside.

Effektiviteten af ballonerne bliver på 40-50 procent, men ifølge virksomheden selv vil et Mars-system på grund af lave produktionsomkostninger være billigere pr. produceret elektricitetsenhed end konkurrerende vindkraftsystemer.

Magenn Power oplyser, at ballonerne ikke giver problemer for fugle og flagermus, da de på grund af deres størrelse er lette at detektere for luftens indbyggere.

De største balloner forventes at blive 100 meter i bredden.

Dokumentation

Magenn Powers hjemmeside

Kommentarer (14)

Hvad sker der så, hvis en ballon punkterer eller river sig løs. Det vil da være et kæmpe område, den kan risikere at falde ned på.
Det er vel trods alt mere begrænset, hvor langt en vindmølle kan nå omkring?

  • 0
  • 0

Der er klart et problem med at holde den op mod vinden, altså den brede side mod vinden, idet vinden vil dreje den således at den brede side ikke altid vender op mod vinden, hvilket kraftigt reducerer effektiviteten, og turbulens der opstår i forbindelse hermed - vil kun gøre det værre.

Hvad mere er: i en kraftig storm med lokale trykforskelle vil den blive blæst ned og ud til siden. endvidere er den forudbestemt til nærmest at være en magnet for Lynnedslag, noget som risikerer at ødelægge generatoren, ligesom lynet vil søge ned ad elledningerne mod jorden.

Desuden er lynnedslag og en heliumfyldt ballon ikke ligefrem den mest fredsommelige cocktail jeg kan komme i tanke om.

  • 0
  • 0

Det er den måde jeg arbejder på : en kakefoni af forslag og ideer, ikke alle lige gode. Også det med den brede side mod vinden, var vist heller ikke gennemtænkt. Men det med lynnedslag var til gengæld udemærket. I Florida tiltrækker lynforskere lyn i denne højde, ikke med ballon med med raketaffyring som fører en kobbertråd med sig.

  • 0
  • 0

Tak for nye idéer med den fornuftige henvisning til dragekarussellen for ½ år siden.

Nu, når man vil bygge vindkraft over skovområder, ofte helt ubeboede, må man prøve gamle og nye idéer en gang til.
Forudsætningerne for dette er gode, om ikke bedst, indenfor dansk vindkraftforskning, bare man tar sig tid for alle løbende ordre og problem.

Der vil hele tiden komme nye løsninger for:
Udviklingen går frem og tilbage med stormskridt.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hvordan forhindres generatorne i at dreje med rotoren rundt?
Løseligt regnet ø10m, 12 m/s vind, 10kW, = ca 4000 nm.

De har sikkert en ide, som de ikke viser her, jeg vil umidelbart tro at den vel " rulle sig selv ned af kablet når generatoren belastes.

  • 0
  • 0

Rigtigt påpeget, og ser du efter på den højre fig. findes der nok en stiv arm på ~5 m.
Den kunne man godt have vist i en position, så den med det relativt store træk nedefra kan holde imod drivmomentet. Men ofte vil man jo ikke afsløre, det man har fundet en løsning på.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hvad sker der så, hvis en ballon punkterer eller river sig løs. Det vil da være et kæmpe område, den kan risikere at falde ned på.
Det er vel trods alt mere begrænset, hvor langt en vindmølle kan nå omkring?

Hvis den punkterer kommer den vel ned 300m fra sit anker. Sansynligvis relativt langsomt med mindre den da ligefrem eksploderer og dermed mister alt tryk pludseligt.

Mars’ rotation genererer endvidere Magnus-effekten, der giver et ekstra løft,« hedder det på Magenn Powers’ hjemmeside.

Hvis det skal forståes sådan at heliumet alene ikke er nok til at holde den oppe kommer den ned når linen knækker. Lige som en drage. Alternativt er det meget svært at forudse hvor den ender.

  • 0
  • 0

Helium er sikkert nok til at bære hele konstruktionen ved vindstille.
Med vind vil en sidekraft trykke møllen nedad, og den uønskede bevægelse kan magnuskraften modvirke, smart!

Det er nok ikke umuligt at stille et drejeligt spil på jorden, så man i de fleste tilfælde kan nå at bjerge en mølle i nød.
Men møllen tage plads, og pladsen koster, også i et ubeboet skovområde.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Der er klart et problem med at holde den op mod vinden, altså den brede side mod vinden, idet vinden vil dreje den således at den brede side ikke altid vender op mod vinden, hvilket kraftigt reducerer effektiviteten, og turbulens der opstår i forbindelse hermed - vil kun gøre det værre.

Mon ikke de har fundet et system så den kan dreje op mod vinden som vi kender det fra almindelige vindmøller.

  • 0
  • 0

For mig at se, er det da bare en højtflyvende savonius mølle, der som bekendt ikke er velegnet til elfremstilling. Det er da ikke noget man kan tage alvorligt her i vindmøllens hjemstavn. Jeg synes at det er en gimmick.

  • 0
  • 0

Systemet var omtalt lidt mere i "Windtech" marts 2007. Men heller ikke her svares der på essentieller spørgsmål som lyn, hvad sker der hvis den river sig løs osv.

På hjemmesidens FAQ bagatelliseres problemet lyn en henvisning til det amerikanske militærs erfaringer med anvendelselse af balloner til overvågning.

MvH Morten

  • 0
  • 0