Det er et noget forvirret ansigtsudtryk, en tynd ældre herre med tophue har, da han mandag eftermiddag går stavgang gennem det militære øvelsesområde nær Lund i Sverige.

Flere steder er naturområder indhegnet af sort-hvide plasticbånd, og bag pigtråden på et gammelt skydeområde har den danske beredskabsstyrelse opstillet camouflagefarvede vogne. Imellem dem styrter beredskabsfolk rundt med højtryksrensere, generatorer, vandslanger, og noget der ligner oppustelige badebassiner.

I disse dage foregår nemlig den største radiologiske terrorøvelse nogensinde afholdt i Sverige, og i de afspærrede områder er der anbragt radioaktivt materiale, der skal simulere et radioaktivt nedfald fra en ulykke på et a-kraft-værk, i stil med begivenhederne efter Tjernobyl-ulykken.

400 mennesker fra samtlige nordiske lande deltager i øvelsen, der breder sig over 5.000 kvadratmeter. Både helikopter, fly, et hav af målebiler og op til 60 personer med håndholdt måleudstyr indgår i øvelserne, der varer til 27. september og også simulerer tyveri af radioaktivt materiale fra universitetet i Lund.

Øvelsen består af en lang række delopgaver og handler ikke om at koordinere samarbejdet mellem de enkelte lande. Den giver derimod den danske Beredskabsstyrelse en unik mulighed for at øve med ægte radioaktive kilder udlagt i naturen, noget, der er forbudt i Danmark, fortæller Per Reppenhagen Grim, der er sektionschef ved Beredskabsstyrelsens Nukleart Beredskab.

Mobil renseplads skal forhindre forurening

I dag, mandag, er øvelsesscenariet for danskerne, at helikoptere eller målebiler har rettet mistanke mod et bestemt område, som nu skal undersøges nærmere. På området er der udlagt kortlivede radioaktive nukleotider fremstillet på Lunds universitet. Derfor er det Beredskabsstyrelsens opgave at tage græs- og jordprøver i området for at be- eller afkræfte, om der findes radioaktivt nedfald. Den opgave bliver udført af det såkaldte HazMat-team.

Forud for prøvetagningen bliver der opstillet rensestationer, som ligner oppustelige badebassiner, til køretøjerne og afvaskningsrum for personer. Det skal sikre omgivelserne mod forurening, når folk og køretøjer bevæger sig i det forurenede område.

»Øvelsen er lidt som et fodboldhold, der deler sig op, hvor nogle øver straffespark, mens andre øver indkast. I dag koncentrerer vi os groft sagt om at blive gode til at lave en mobil rensestation og tage jordprøver,« siger Søren Benthin fra Beredskabsstyrelsen, der optager film undervejs til brug for undervisningsbrug.

I alt deltager 51 danskere i den svenske øvelse, og alle - inklusive journalister - bliver udstyret med et såkaldt dosimeter for at måle mængden af stråling i luften. Personer, der arbejder tæt på de radioaktive kilder, er udstyret med elektroniske dosimetre, der slår en alarm, hvis strålingen bliver for høj. Derudover bruger styrelsen spektralmålere, geigertællermåleinstrument, intensitetsmålere og natriumiodid til at måle stråling. Strålingen bliver også målet på biler og personer efter vask, og giver målerne udslag, får de en tur til.

Uvidende tyveknægte kan føre til mange dødsfald

Nogle kilometer væk kan man høre lyden af helikopter og køretøjer, der søger efter terroristers nedgravede radioaktive materiale. Men er det egentlig en risiko, vi bør bekymre os om?

»PET tror ikke meget på terrorscenariet, fordi det kræver en stor viden at udnytte materialet til skadelige formål. Man kan f.eks ikke forgifte folk ved at hælde det i drikkevandet eller lignende, og langt det meste radioaktive materiale til f.eks medicinsk brug har så korte halveringstider, at det er ufarligt, kort tid efter at det er stjålet,« siger Per Reppenhagen Grim.

Alligevel mener han, at det er afgørende, at de nordiske lande har et beredskab klar til at opspore radioaktive kilder. Som eksempel nævner han et indbrud på en tandlægeklinik i Sydamerika for 10 år siden, hvor en tyv havde stjålet en radioaktiv kilde i et røntgenudstyr. Kilden var så kraftig, at otte mennesker døde, fordi de havde været i nærheden af den, og tyvens egne børn havde siddet og leget med den, fordi han ikke anede, hvad det var.

Et andet eksempel kommer fra den finske grænse for to år siden, hvor toldmyndigheder med målerudstyr opdagede, at en lastbil fyldt med dele til bilindustrien var forurenet med radioaktivt materiel, fordi der var sket en fejl i produktionen.

»Det er netop i de situationer, at vi har brug for måleudstyret. Tænk, hvis folk havde kørt rundt i radioaktive biler i dag,« siger Per Reppenhagen Grim.

Øvelsen er arrangeret af den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed, Strållsäkkerhetsmyndigheten og foregår i Skåne ved Revingehed ved Lund. Fra dansk side deltager også Sundhedsstyrelsens Statens Institut for Strålebeskyttelse og Forsvarets CBRN kompagni i Skive.

I alt har Danmark 60 målehold spredt ud over hele landet, og 38 hold kan rykke ud i løbet af en time overalt i Danmark og inddæmme radioaktiv forurening.