Billeder fra Nasas rumsonde Cassini, der er i kredsløb om planeten Saturn, har afsløret en lang række begivenheder på overfladen, som på Jorden ville betegnes som jordskred, men da Iapetus' overflade består af is, må de betegnes som isskred. Analyser viser, at hurtige lokale opvarmninger kan få isen på Iapetus til at bevæge sig 10 til 15 gange længere, end forskerne ville forvente.

Analyser af isskreddene er fortaget af forskere under ledelse af Kelsi Singer fra Washington University. De har identificeret 30 kæmpe isskred på Iapetus, hvoraf nogle strækker over 80 kilometers længde på månens overflade.

Iapetus adskiller sig fra de andre saturnmåner ved næsten udelukkende at bestå af is. De fleste andre legemer i solsystemet har en klippekappe og metalkerne, mens det yderste lag er dækket af is. Iapetus er næsten udelukkende frossent vand med en smule klippestykker og kulstofholdigt materiale på den mørke side af månen. Denne mørke effekt ser dog udelukkende ud til at være en effekt på månens overflade.

Isskred bliver overraskende store

Isen på Iapetus er anderledes end den, vi kender fra Jorden. På Iapetus kan temperaturerne nå ned på minus 150 grader celsius, hvilket gør dens is meget tør og hård. Kelsi Singer sammenligner derfor denne is med klippe på Jorden.

Når isen bevæger sig langsomt, skabes der en masse friktion - til gengæld burde den opføre sig mere som klippestykker på Jorden, når den glider ned fra højtliggende steder.

Resultaterne fra Iapetus viser overraskende, at isen bevæger sig meget længere end forventet. Normalt taber denne type materiale sin energi, inden den har bevæget sig dobbelt så langt som højden, det er faldet fra. På Iapetus bevæger isstykkerne 20 til 30 gange den højde, de er gledet ned fra.

En forklaring kan være det, som forskerne kalder flash-opvarmning. Den forekommer, når materialet glider så hurtigt, at varmen ikke har tid til at blive afgivet og i stedet forbliver koncentreret i små områder. Dette reducerer gnidningsmodstanden mellem de glidende objekter og får dem til at bevæge sig hurtigere og længere, end de normalt ville. Kelsi Singer påpeger, at isstykkerne næsten opfører sig som en væske.

Nedslag på månen kan udløse skred

På Iapetus er der gode muligheder for at opnå store hastigheder. Her findes en række store bjerge, som isen kan glide ned fra. Rundt om Månens tykke ækvator findes en bjergkæde, som nogle steder rejser sig 20 kilometer i højden.

De mange isskred mener forskerne er forholdsvis unge og kan være sat i gang ved nedslag, som har fundet sted inden for den seneste million år. Dette bekræftes af, at der ikke findes ret mange små kratere i materialet fra isskreddene.

Opdagelserne kan være med til at øge forståelsen af lignende materialebevægelser på Jorden og Mars, da forskerne mener, at de kan være styret af de samme mekanismer.

De nye undersøgelser er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature Geoscience.

Dokumentation

Artikel på Space.com