Kulfiberkompositter anvendes i dag først og fremmest i fremstillingen af meget dyre produkter, hvor de ekstra omkostninger, der ligger i produktionen af kulfiberemnerne, ikke betyder det store. Men nu skal et dansk forskningsprojekt vende op og ned på den tankegang og gøre det muligt at flytte teknologien fra Formel 1-bilerne over i familiebilen.
Projektet er støttet med 1,6 millioner kroner fra Højteknologifonden, og over de næste tre år skal erhvervspostdoc Morten Rask i samarbejde med virksomheden House of Composites og Risø DTU udvikle en ny og hurtig metode til at fremstille kompositkomponenter, så det lette materiale i fremtiden ikke kun er forbeholdt racerbiler.
»House of Composites har søgt patent på en produktionsmetode, og det er den metode, der skal udvikles, så det bliver muligt at automatisere produktionsprocessen mere, end det er i dag,« siger Morten Rask til ing.dk.
»Der er en del udfordringer i det, for det er ikke kun produktionsprocessen, der skal udføres hurtigere. Gør man det, opstår der nemlig samtidig problemer med, hvor hurtigt man så kan få indført det flydende plastmateriale i fibrene. Det skal der også laves studier i,« uddyber Morten Rask og fortsætter:
»Det er et spørgsmål om, hvor tyndtflydende plastmaterialet kan gøres. Der er sandsynligvis nogle nedre grænser for, hvordan det kan lade sig gøre«.
Morten Rask arbejder i øjeblikket med naturfiberkompositter, der også kan anvende den nye metode, hvilket vil gøre eksempelvis automobildele, fremstillet med de nye materialer, komposterbare og dermed mere miljøvenlige.
Deltagerne i projektet House of Composites fremstiller allerede kompositløsninger til motorsporten, og direktør i selskabet Tim M. Hansen ser store muligheder:
»Vi har kontakt til en række potentielle kunder i blandt andet automobilbranchen, som er meget ivrige efter at anvende de lette, stærke kompositløsninger. Projektet vil derfor gøre det muligt for os at udvide vores kundekreds fra motorsporten til hele den masseproducerende automobilsektor,« siger han.
Det er blandt andet bilers tag, paneler og motorhjelm, der i dag fremstilles i metal, der kan udskiftes med kulfiberforstærket plast, som er lige så stærkt og stift som stål eller aluminium.
Ifølge Morten Rask vil den nye fremstillingsmetode kunne reducere fremstillingstiden pr. emne betydeligt.
»Det tager typisk flere timer at fremstille et tag af kulfiberplast i god kvalitet, og det kræver meget manuelt arbejde med tætning af formene. Men ved at optimere materialevalg, processer og udstyr vil vi forsøge at reducere produktionstiden til fem minutter,« siger Morten Rask.
Han tilføjer, at der ud over bilindustrien er en lang række andre industrier, hvor styrke og vægt spiller en rolle, og som vil kunne få glæde af den nye fremstillingsmetode.
Det samlede budget for projektet er godt tre millioner kroner.
Jeg ved, at kulfiber har en vis elektrisk ledningsevne, men er den stor nok til at beskytte fører og passagerer mod lynnedslag?
Det er naturligvis ikke biltagets hovedopgave, men det vil da være rart at vide, om man bør søge inden døre i et hus, hvis man er kørende i sådan en bil, og det bliver tordenvejr.
Den ser ud til ikke at være stor nok, hvis man skal tro denne artikel
http://www.gizmag.com/plastics-nanoparticl...
Den foreslår at man kan tilføje carbon nanotubes for at skabe en høj nok ledningsevne, da disse leder strøm ret godt.
........billigere end et ståltag eller et ABS tag hvis det er vægten. Hvilke fordele giver det den almindelige billist. ?....det er jo normalt ikke taget der ruster væk først :o)
Uden at være lynekspert så jo kulfiber kan i sig selv godt lede strømmen. Problemet er varmeudviklingen i selve nedslagpunktet og distributionen af strømmen derfra samt forbindelsen/ledningsevnen til resten af strukturen, da man typisk vil lime en tagplade fast, og limen vil virke som en isolator. Men man bygger altså idag fly af kulfiberkompositter, hvor lynnedslag er en del designet, og hvor ofte bliver biler ramt af lyn i det hele taget? At svare på CNT fordele og ulemper, vil fylde for meget til at komme ind på her... :-)
Man benytter kulfiberløsninger som erstatning for stål, der hvor man har behov for en bærende/strukturel letvægtsløsning. Ikke strukturelle komponenter vil med fordel nok kunne erstattes med rene plastløsninger, eller evt. CO2 neutrale komposterbare kompositløsninger af naturfibre og bioresiner.
Sænker man vægten på bilen igennem f.eks. kulfiberløsninger, giver det besparelse på en række komponenter såsom en mindre motor, gearkasse, trækaksler, lejer, køler, bremser osv. som derigennem vil kunne retfærdiggøre en evt. højere pris på kulfiberkomponenterne. Derudover gør de kommende strengere emissionskrav det nødvendigt at kigge på alternative løsninger.
Mvh.
Tim M. Hansen
House of Composites
Et kulfiber tag vil være lettere end et almindeligt ståltag, men også stærkere end et plastictag, der har du forskellen... Hvis der ikke var noget at hente på den ene eller anden måde, så var der jo nok ikke nogen grund til at bruge så mange ressourcer på det i motorsporten, fly industrien eller fremadrettet forhåbentligt i vores personbiler m.m... ;o)
Efter at et lyn har tilbagelagt måske en kilometer gennem luft som jo bekendt ikke leder ret godt, så tror jeg ikke at materialet i taget betyder noget. I øvrigt er et tag af stål vel også særdeles ledende.
Det sikreste er netop at side i en bil, da et evt. lyn vil bevæge sig i karroseriet og ikke gennem passagererne.
Kommentarer (6)