...en såkaldt absorber, der indeholder en gas, som stiger op, når sollyset opvarmer den.

"Gassen" er en væske i bunden af absorberen. Den største varmeudveksling sker i faseskiftet væske->gas hhv. gas->væske.

Den beskrevne type er den såkaldte vakuum solfanger med heatpipe.
Der findes også mere almindelige typer, hvor væsken blot løber igennem røret som i en almindelig solfanger.
I alle fald opnås fordelen fra isoleringen, der giver ret høje tomgangstemperaturer, ofte langt over 100 grader.
De mest avancerede heatpipes jeg har set har en bimetalventil til at hindre kogning.
De er ikke så udbredte endnu, selvom de netop har fordelen at kunne levere varme ved lave udetemperaturer og i diffust lys.

Typen hvor væsken løber igennem solfangerne bruges typisk i åbne, lavtemperatursystemer, som f.eks svømmebade.

Jeg har 90 heat-pipe vakuum fangere. 45 mod øst og 45 mod vest. Sådan vender huset nu engang.
De giver rigtigt godt og bidrager allerede nu godt til varmt vand og rumopvarmning. Jeg regner med at slukke fyret helt om en måned og klare mig med solvarme indtil ultimo september. Jeg har pt ikke automatik til at forhindre overophedning, men det klares nu også ret nemt ved at starte gulvvarmen op. Typisk kun nøvendigt i juli og lige deromkring.

Et vakuumsolfangeranlæg er opbygget af rør med et dobbelt lag glas, der skaber en vakuumeffekt - ligesom en termokande.

Fordi der er to lag glas, opstår der ikke et vakuum.

Hehe. Nej ikke særligt ingeniøragtigt formuleret :)

Men det er reelt en kæmpe termokande, dog uden blank inderbelægning.

Typen hvor væsken løber igennem solfangerne bruges typisk i åbne, lavtemperatursystemer, som f.eks svømmebade.

Der er intet i artiklen som jeg ikke genkender fra min egen solfanger, som er af den gammeldags type.
Der kan muligvis være ydelsestal til forskel, men det er der desværre ikke noget af i artiklen. Ej heller noget om forventet levetid.
Disse 2 parametre kunne ellers gøre "nyheden" interessant.

"Vakuumrørene - en teknologi udviklet i Kina - er nemlig bedre til at optage de skyede dages diffuse solstråler på grund af rørenes isolering. Som eksempel angiver Toke Dupont Koustrup, at solfangeren selv på de kolde frostdage i februar leverede varme til brugsvand."

Bedre end hvad ???
"Bedre til... " uden reference, er kun en anprisning uden dokumentation !
Min "gammeldags" solfanger fra Batec leverer også varme til brugsvand på kolde frostdage.
Er der reel forskel ????
(Spørgsmålstegnene betyder, at jeg er ikke blevet klogere af denne artikel. Tom snak).

Suk. Bagefter kunne jeg godt se at formuleringen var svag, men mente nok det ville gå....

Det er sådan én nederst jeg mener:

http://www.rapower.dk/side1.html

"RA HC 48/58 er en vakuumsolfanger af typen all glass. I denne type er der solvarmevæske inde i selve rørene. Denne type solfanger egner sig til trykløse systemer."

Derudover er der primært tre fordele ved Vakuumrør med heatpipes:
1. De er bedre isoleret og dermed skulle de kunne give mere selvom det er koldt.
2. De er lidt mindre følsomme over for om sollyset kommer lige fra den rette vinkel. Så længe solen kommer fra en vinkel, hvor rørene ikke skygger for hinanden, giver de 100% (under forudsætning af at tagets vinkel er optimal i forhold til solens vinkel over horisonten).
3. Heatpipen med den fordampende væske, skulle gøre at de kan lave høje temperaturer selv i skyet vejr. Bare i mindre mængde end fuld sol. Altså langsommere cirkulation, men stadig høj temperatur.

Uden at have noget at sammenligne med, virker det som om alle tre punkter holder stik. Eller. Jeg er godt tilfreds.

Men "gammeldags" pladesolfangere kan sagtens være et bedre valg. Det er gammelkendt teknologi der holder i mange år. Vakuumrør er en relativt ny opfindelse. Hvis man lægger nyt tag er det også lettere at lave en integreret løsning med pladesolfangere. Det er lidt billigere pr effektiv kvadratmeter, så vakuumrørenes angiveligt højere effektivitet er muligvis dyrekøbt i forhold til at man kunne købe lidt ekstra areal for de samme penge, hvis man valgte pladesolfangere.

Hej Mogen et al.
90 solfangere? Det var godt en del. Betyder det ikke at du har det meget varmt om sommeren, hvis du skal afsætte alt den varme i dit gulv?

Hvor længe har du haft anlægget?

Mvh
Toke

Hej Tomas Ussing

"Gassen" er en væske i bunden af absorberen. Den største varmeudveksling sker i faseskiftet væske->gas hhv. gas->væske.

Betyder det at der ikke afsættes meget varme, hvis solfangervæsken (den væske man køler disse rør med) er f.eks 90 grader (jeg går ud fra at den omtalte gas fortætningspunkt ligger under 90 grader)?

Mvh
Toke

2. De er lidt mindre følsomme over for om sollyset kommer lige fra den rette vinkel. Så længe solen kommer fra en vinkel, hvor rørene ikke skygger for hinanden, giver de 100% (under forudsætning af at tagets vinkel er optimal i forhold til solens vinkel over horisonten).

Rørene dækker mindre end halvdelen af arealet, 1,9 ud af brutto 4m², så den mindre forskel imellem direkte sol og sol fra en skæv vinkel, skyldes ganske enkelt mindre effektivitet ved direkte indstråling.
Smart markedsføringstrick !

Betyder det at der ikke afsættes meget varme, hvis solfangervæsken (den væske man køler disse rør med) er f.eks 90 grader

Ja! Det må man gå ud fra, men på det tidspunkt er man så nok heller ikke interesseret i at få flere Joule ind i sit system ;-)

@Toke: Det har været i drift i to somre og tre vintre. Dog er det blevet ombygget. Så det er nok knap så effektivt nu som i starten. Det er en lang historie, men summen af den er: Lad være med at lave et anlæg uden frostvæske som istedet pumper vand igennem når det er koldt. Det ender med et frostsprængt anlæg.

90 rør lyder af meget. Men det er 45 rør på en østvendt tagflade og 45 på en vestvendt. Det svarer måske til 70 sydvendte rør. Hver solfanger-banke har sin egen pumpe og regulering, så der bliver produceret varme noget længere tid af døgnet end med en enkelt sydvendt banke. Jeg har ikke haft de store problemer med overophedning. Jeg har 1200 liter buffertank og 150 liter varmtvandsbeholder. Det med faseskiftet i forhold til høj solvarmevæsketemperatur gør muligvis også sit til at minimere problemet. Men jeg tør ikke sige om det holder stik ud fra min hukommelse om de observationer jeg har gjort.

@Lars: Det er da klart "snyd" at sammenligne størrelser på den måde. Det er der vel heller ingen der gør. Man kan montere reflektorer bag rørene som øger effektiviteten (arealet) lidt, men man kan stadig ikke bare gange længde og bredde af solfangeren og sammenligne tallet med en pladesolfangers størrelse.

Lad være med at lave et anlæg uden frostvæske som istedet pumper vand igennem når det er koldt. Det ender med et frostsprængt anlæg.

Hej Mogens.

Jeg har ellers planer om et åbent anlæg uden begrænsning i størrelsen for paneler (eks 200m^2, hvis man vil), der kører på vand, og er sikret mod kogning og frysning. Et flow-back anlæg.

Må jeg høre mere om dine erfaringer på enten mail, tlf eller skype? Lasse@zindex.dk, 51520000, lasse.westy.bech

Så jeg ikke drager de samme erfaringer personligt.

Håber at høre fra dig.

Det lyder som det man også kalder for et tømmeanlæg. Det er noget andet. Det er vist blevet en almindelig måde at lave anlæg med plade-solfangere på. Jeg har ingen erfaring med det, hverken god eller dårlig.

Mit anlæg var sat op til at pumpe vand igennem fra buffertanken når følerne i fangerne kunne mærke at det var ved at være koldt. Problemet er bare at den føler ikke sidder på det dårligst isolerede sted, så selvom jeg satte mindstetemperaturen temmeligt højt, så endte det med at fryse to år i træk. Min VVS'er betalte for materialerne til ombygning, da jeg havde lavet det sådan efter hans råd. Jeg var ikke den eneste af hans kunder der havde fået frostsprængninger. Man kunne måske lave en løsning med en ekstra føler kun til at mærke efter kulde, som var sat et udsat sted. Men jeg ville ikke kunne sove trygt om natten.

Jeg gætter på at det er sådan et anlæg som det her du mener:
http://www.sol-trae.dk/solvarme.html

200m^2 virker iøvrigt meget overdrevet. Med mindre man har noget at bruge en masse varmt vand til om sommeren, som f.eks at opvarme jordvarmeslanger til brug om vinteren. Ved at placere solfangerne tæt på lodret kan man iøvrigt opnå større effektivitet i ydersæsonnerne samtidigt med at man får færre overophedningsproblemer i højsommeren.

Endelig vil jeg anbefale brugerforummet http://www.stokerpro.dk/ hvor der er en masse ekspertise om opvarmningsanlæg, herunder solvarme.

Jeg gætter på at det er sådan et anlæg som det her du mener: http://www.sol-trae.dk/solvarme.html

Jeg har checket linket og jeg må sige at hvis en tilbagebetalingstid på 10 år er noget der bare ligner en "branche-standard" så kan jeg forstå at der ikke sidder solfangeranlæg på hvert andet hus over det ganske land. Med de øvrige usikkerheder der er forbundet med at introducere en ekstra varmekilde (for man skal jo åbentbart beholde sit oliefyr) så skal økonomien simpelthen være mere fordelagtig.
Så kære "solvarme branche" - det er bare ikke godt nok her efter små 40 års fintuning, optimering og produktudvikling!

Tak for svar, det var rart at få sat årsag på, nu er jeg mere rolig :-)

Princippet i det jeg vil lave er det samme som på linket: at det kører på vand, og det løber retur når pumpen slukkes. Men jeg vil lave det med vacuum rør istedet

De 200m^2 var bare et overdrevent eksempel :-)

qoute engelsk wiki 'EHPT's work as a thermal one-way valve due to their heat pipes.'

Som jeg har fået forklaret vakuumrørene, så skifter alt kølemiddlet til gasfase hvis modtagermediet (radiatorvand) når for høj en temperatur f.eks. 80 grader. Derved går varmeafgivelsen (næste) i stå og radiatorvandet er dermed sikret mod kogning. Tricket, igen som jeg har forstået det, er at sikre en præcis fyldning af anlægget/rørerne.

Jeg håber der er nogle der ved mere end jeg, som vil kommentere.

Hvor lang tid skal vi mon vente, før investeringen bliver fordelagtig i forhold til de usikkerheder der nævnes?

Mvh
Lars
www.ekomposit.dk

Så sker det igen på www.ing.dk... Fin artikel ..men der mangler lige det vigtigste. .hvad laver de af energi?... Kunne folk med den slags VE anlæg ikke lige ofre en Kamstrup måler og så hoste op med noget MWh info. Tak

Ifølge planen bygger jeg i løbet af sommeren et anlæg, og har en måler liggende jeg vil sætte på. Det kunne selvfølgelig være rart, hvis nogen allerede har noget måledata at dele ud af.

lyder godt..så er der da et anlæg vi kan følge.

Fandt dette datablad på nettet.
http://www.vaillant.dk/stepone2/data/downl...
De oplyser at en auroTherm VTK570 giver ca. 590kWh/m2 om året

Det passer rimeligt godt med de 4,2 MWh jeg har registreret det sidste år, fra mine 7,5 m2 rørsolfangere (560KWh/ m2). De står i en vinkel på 55 grader, for at yde maksimalt i ydersæsonerne, og yder derfor ca. 5% mindre end ved 42 graders placering, hvor totalydelsen er maksimal.

Jeg er lidt forvirret her, for der er efterhånden en del forskellige anbefalinger til, hvilken vinkel vakuumrørene skal sidde i.
Du skriver, det optimale er 42, men at du har dine på 55 grader.

Et andet sted, står der, at den optimale vinkel for sommer i DK ligger på 55-57 grader og på 75-77 vinter.
Der er da godt nok noget af en forskel i forhold til det, du har.

Vi har et sydvendt tag, hvor vi overvejer at sætte 45 rør op med 300 liter vvb og en stor buffertank til brugsvand og udendørs svømmebassin, og det kunne være rigtig skønt at få en ordentlig vinkel i første hug, så der kommer størst muligt udbytte vinter og mindst mulig overophedning sommer.
Al hjælp er mere en velkommen.

Hvordan og hvorfor bruger man overskudsvarmen til at opvarme jordvarmeslanger med om sommeren?
Kan de holde på varmen, eller hvordan? :-)

Og hvad om vinteren - kan vakuumrørene bidrage til jordvarmen på nogen måde, eller bør man i stedet investere i solceller/vindmølle til strømproduktion i forbindelse med jordvarme og så helt droppe solpaneler?

Jeg bor i troperne. Her er varmt.

Kan man bruge sol varme til at lave koldt vand eller is til air-con?

Flade solfangere eller de kinesiske rørformede?

Hej Pia
Den optimale vinkel for at få størst mulig solvarmeproduktion over et helt år i DK er de 42 grader. Da jeg har mere brug for solvarmen forår og efterår, og mindre midt på sommeren, har jeg valgt at stille min rørsolfangere i 55 grader.

Desuden har rørsolfangere bedre evne til at opfange skævt indfaldende sollys - end plane solfangere, så de producerer mere jævnt hen over dagen end plane solfangere, samt når det er let overskyet.

Hej Bo et al.

Du kan se produktionen fra anlægget i artiklen her:
http://www.dupontkoustrup.dk/~toke/solar/s...

Jeg håber det var den information du ledte efter?

Jeg bor i troperne. Her er varmt. Kan man bruge sol varme til at lave koldt vand eller is til air-con? Flade solfangere eller de kinesiske rørformede?

Det kan man. Der er blevet lavet adskillelige forsøg med dette, bl.a. med henblik på at køle medicin og madvarer i troperne/3 Verden.

Jeg har i mit sommerhus et gaskøleskab og det fungerer ved at en gasflamme opvarmer en væske, som så igen fortætter andetsteds (ved absorberen) og derved trækker varme ud af køleskabet.

Hej.
Jeg har nu længe søgt oplysninger om den bedste løsning til varmesupplering, og jeg havde forstået, at vakuumrør var det absolut bedste, da de er mindre afhængige af helt perfekt vinklet lysindfald og giver større effekt på overskyede dage end panelerne, men vores lokale mand på sagen, der skal sætte vores kommende anlæg op, mener noget andet.
Vi tænker en varmtvandsbeholder på 3-500 l med tilslutning af brændefyr og udtag til opvarmning af poolvand om sommeren samt overløb til buffertank.

Jeg kan desværre ikke huske hans forklaring andet, end at han siger, rørsolfangeren fylder væsentligt mere på taget for samme effekt som panelerne, og at det var vores idé om at opvarme poolvandet, der fik ham til klart at anbefale panelerne.

Vi har et tag i 45 grader vendt næsten stik syd til opsætningen.

Er der nogen af jer, der kan forklare, hvor det er, man får bedre resultater ud af at vælge panelsolfangeren i forhold til rør?

Uden detaljeret viden udover at jeg undersøgte markedet for nogle år siden, kan jeg summere det således:
Ja rørfangere fylder mere for samme peakeffekt.
Rørfangere har væsentlig højere stagnationstemperatur (ingen flow).
De taber mindre til omgivelserne, altså de kan levere mere ved lave udetemperaturer.
Altså i forhold til arealet de optager leverer de mindre, men de kan levere højere temperatur og er mindre afhængige af udetemperaturen.
Som sædvanlig må du selv foretage kompromiset, da optimeringen afhænger meget af vaner og forventninger/ønsker.
Ikke at du kan bruge det til noget, men efter mine undersøgelser fravalgte jeg at sætte solfanger op. Det jeg kunne spare i gas stod ikke mål med investeringen.

Hej Pia.

Det er et meget interessant spørgsmål det der.
Vi har, som artiklen antyder, vakuumrør og er glade for dem. Dog har jeg desværre ikke mulighed for at sammenligne dem med en "almindelig" solfanger...
Adskillige har forklaret at peek effekten (den effekt der maksimalt kan laves per tid) er noget laverer ved vakuumrør, til gengæld har den en længer periode hvor de kan producerer (forår og efterår).
Vi valgte vakuumrør, da anlægget hovedsageligt skal lave varmt vand i sommerperioden, hvorved vi kan slukke vores pillefyr.

Som flere ovenfor skriver, så har begge former deres styrker og svagheder.

Og hvis en ekspert totalt afskriver den ene type, så er han ikke ekspert og du kan ikke tage hans ord for gode varer!!

Men som verden ser ud lige nu, ville jeg ikke vælge nogen af de to.

Der er langt bedre økonomi i at smide solceller på tager og sætte en varmtvandsbeholder op med elpatron,

Tak - det er vist lige det svar, jeg manglede. Han mener altså, at da vi har behov for mest mulig varme på kortest mulige tid om sommeren til varmt vand, pool-opvarmning og lignende, så er vi bedst tjent med paneler, fordi de kan gøre lige netop dét: høj opvarmningsgrad på kortest mulige tid.

Så er det vel, at vi skal gøre op med os selv, om vi vægter varmere poolvand om sommeren eller varmesupplement i ydersæsonerne højest.

Nej, han afviste ikke nogen af dem som sådan, men han mente, vores behov blev bedst dækket af panelerne. Se også mit svar ovenfor.

Jeg vil ikke have solceller pt., da jeg synes, de er alt for dyre, og forrentningen er fuldt ud afhængig af nettomålerordningen - efter min mening. ;o)

Jeg vil ikke have solceller pt., da jeg synes, de er alt for dyre, og forrentningen er fuldt ud afhængig af nettomålerordningen - efter min mening. ;o)

Jeg tror ikke prisen kommer ret meget længer ned, men det er svært at spå (specielt om fremtiden).
Og jo, man er afhængig af nettomålerordningen... Hvorfor mener du det er skidt?

Så er det vel, at vi skal gøre op med os selv, om vi vægter varmere poolvand om sommeren eller varmesupplement i ydersæsonerne højest.

Tja, det ene udelukker vel ikke det andet? de fleste styringer kan håndterer 2 sæt paneler (eller rør). Måske kunne man kombinerer forskellige typer?

Og jo, man er afhængig af nettomålerordningen... Hvorfor mener du det er skidt?

Jeg mener, det i længden er for usikkert, om ikke ordningen bliver skrottet af den til enhver tid siddende regering. Så kan man pludselig stå med et system, som godt nok til tider kan levere strøm, men slet ikke kan give den forrentning, man havde forventet og dermed over tid give underskud.

I forvejen er priserne sat sådan, at man kun lige kan tjene anlægget ind på den forventede levetid, og det er helt afhængigt af, at nettomålerordningen forbliver i sin nuværende form.
Jeg synes, det ligner en tanke, at det kun lige kan tjene sig hjem på levetiden, men måske er det bare mig, der har en grundliggende mistillid til forhandleres prissættelse. :o)

Den dag, man har færdigudviklet en ordentlig metode til lagring af strøm hjemme hos folk selv, da vil jeg med glæde kaste solceller på taget. ;o)

[quote] Og jo, man er afhængig af nettomålerordningen... Hvorfor mener du det er skidt?

Jeg mener, det i længden er for usikkert, om ikke ordningen bliver skrottet af den til enhver tid siddende regering. [/quote]

Det mener jeg du har fuldstændigt ret i Pia og jeg undrer mig over hvordan mange (inkl. solstrøms oraklet fra Midtsjælland - PHK) fuldstændigt ukritisk opfatter nettomåle/tilbagekøbs -ordningen som hugget i granit i al evighed herfra.

Vedr. vacuum rør vs. pladesolfangere, så sværger jeg til at førstnævnte især har deres plads heroppe i Scandinavien. Dels har vi - som andre påpeger - jo en del diffust sollys, dels har vi en større variation i optimal hældning pga af vores beliggenhed så medmindre man indbygger "sun-tracker" så mener jeg ikke at en fastmonteret pladesolfanger vil kunne konkurrere med vacuumrørene.

Hej Pia og Thomas et al.

Jeg kan godt se argumentet og har samme tanker. Men det er vist sjældent at der kommer nye regler med tilbagevirkende kraft?
Det jeg mener er at jeg tror, såfremt ordningen skal afskaffes, vil dem der allerede er i ordningen forblive der. Men der vil være lukket for nye folk.

Feks. kører en gulpladebil fra 1995 under forskellige afgifter end en tilsvarende bil fra 2000.

Det mener jeg du har fuldstændigt ret i Pia og jeg undrer mig over hvordan mange (inkl. solstrøms oraklet fra Midtsjælland - PHK) fuldstændigt ukritisk opfatter nettomåle/tilbagekøbs -ordningen som hugget i granit i al evighed herfra

• her nogle nøgterne betragtninger fra 'solcellernes Mekka':

Photovoltaics are threatening to become the costliest mistake in the history of German energy policy. Photovoltaic power plant operators and homeowners with solar panels on their rooftops are expected to pocket around €9 billion ($11.3 billion) this year, yet they contribute barely 4 percent of the country's power supply, and only erratically at that...

Kilde:

http://www.spiegel.de/international/german...

I forvejen er priserne sat sådan, at man kun lige kan tjene anlægget ind på den forventede levetid, og det er helt afhængigt af, at nettomålerordningen forbliver i sin nuværende form.

Det er at stramme den længere end elastikken kan holde. Forventet levetid for panelerne (man skal regne med en ny inverter undervejs) er ~30 år. Der er normalt 20-25 års garanti på ydelsen, så anlægget er tjent hjem på under en tredjedel af levetiden. Selv uden nettoordningen vil det kunne løbe rundt, sådan lige netop men det er for de tålmodige.

En svensk undersøgelse af 20 solcelleanlæg fra 2005 viste at 19 anlæg ydede omkring 96-97% af nominel effekt. Det sidste havde en knækket celle, der reducerede ydelsen til 50%. Alle 20 var sat op i 1980, så de havde altså 25 år på bagen. Der er derfor ingen grund til ikke at tro at 30 år er yderst realistisk.

En svensk undersøgelse af 20 solcelleanlæg fra 2005 viste at 19 anlæg ydede omkring 96-97% af nominel effekt. Det sidste havde en knækket celle, der reducerede ydelsen til 50%. Alle 20 var sat op i 1980, så de havde altså 25 år på bagen. Der er derfor ingen grund til ikke at tro at 30 år er yderst realistisk.

Er de 96-97 % beregnet på hele året? Det ville jo overflødiggøre nettomålerordningen. ;o)

Hvad er den reelle effekt beregnet på årsbasis?
Det er dét, der er vigtigt, når man skal beregne, om det hænger sammen økonomisk uden nettomålerordningen.

Er de 96-97 % beregnet på hele året? Det ville jo overflødiggøre nettomålerordningen. ;o)

Som skrevet - nominel effekt, dvs. peak effekt. Det burde være indlysende. Og det er ærlig talt ret imponerende at et 25 år gammelt panel yder så godt.

[quote]Er de 96-97 % beregnet på hele året? Det ville jo overflødiggøre nettomålerordningen. ;o)

Som skrevet - nominel effekt, dvs. peak effekt. Det burde være indlysende. Og det er ærlig talt ret imponerende at et 25 år gammelt panel yder så godt.[/quote]

Ja, det lyder rigtig flot, men pointen er jo, at der ydes mere i perioder og mindre i andre perioder, og så længe man ikke kan lagre den overskydende energi selv, vil man ikke kunne udnytte hele den nominelle effekt. I andre perioder vil man være nødt til at indkøbe ekstra energi, da solcellerne i disse perioder producerer for lidt.
Hvad er beregningen på det uden nettomålerordning?

Hvorfor så ikke tage et kik på Niels Kristian Knudsen's opfindelse, uhyggeligt simpel og billig.

http://mobil.ing.dk/artikel/104139

http://hsfo.dk/erhverv/hf132843/opfinder-s...

http://www.viauc.dk/horsens/udvikling/ener...

Der er meget hjælp at hente til "Sol-batteriet" rundt omkring.

Bare et lille input, held og lykke med jeres projekter.

B.N.

Feks. kører en gulpladebil fra 1995 under forskellige afgifter end en tilsvarende bil fra 2000.

Men for at blive i bil analogien - Så er alle diesel biler uden partikelfilter blevet pålagt et gebyr på 1000kr årligt.

I øjeblikket betales der ikke noget som helst for at bruge elnettet som buffer (udover det faste net abonnement) Så følgende er der allerede at skrue på (kopieret fra en elregning fra Dong)
- Transport af el
- Offentlige forpligtelser
- Elafgift
- Eldistributionsbidrag
- Energispareafgift
- Tillægsafgift på el

Ovenstående og bundfradraget på den skematiske ordning kan man jo nemt skrue på uden at det er med tilbagevirkende kraft, men det vil alligevel ødelægge økonomien i et solcelleanlæg for private.

http://majland.org/blog/?tag=solceller

Jeg kan se at ihvert fald nogen heat-pipe baserede solfangere benytter en væske, der fordamper ved ca. 90C. Faseskiftet ved den høje temperatur giver mening, fordi man så kan lagre mest mulig varme i buffertanken.

Men især på mindre varme dage, hvor kun en lille mængde væske per tid opvarmes til 90C, må der trods vakuum i selve solfangeren være et vist tab.

Den største del af mit varmeforbrug er til gulvvarmen, der normalt sender langt koldere vand ud under gulvene, nemlig typisk 25C. (Ved blæst og -20C udenfor kan vandtemperaturen stige til 40C, men her kan solfangeren næppe bidrage til opvarmning.)

Hvis nu heat-pipen indeholdt to væsker, den anden med et lavere kogepunkt, så ville man have to temperaturer, hvor et faseskift flytter varme til toppen af solfangeren. På de kolde dage ville den første væske i heat-pipen ligge passivt i væskeform på bunden, på de varme dage ville den anden væske ligge passivt i dampform i den øverste del af heat-pipen.

På den måde kunne man på dage med koldere vejr stadig få opvarmet vand, der kunne bidrage til opvarmningen af huset. Selv 40C varmt vand ville være nyttigt for et hus med gulvvarme.

Findes den slags rør ?

Eller er der en grund til at det er en dårlig ide ?

Eller er der en grund til at det er en dårlig ide ?

Jeg tror ikke det er nødvendigt. Damptrykket afhænger af temperaturen, men der er altid damp og væske, måske undtagen når det bliver meget varmt og al væsken er blevet til damp. Selvfølgelig skal damptrykket være tilstrækkeligt til at transportere varmen, men temperaturområdet er vel kun fra 40 til 90 grader.

Damptrykket afhænger af temperaturen, men der er altid damp og væske...

Jo, men det er jo altid tilfældet også i dette lokale (dit eller mit), men det er jo ikke det der flytter energi, det er jo først når vi kommer ud til kanten at der sker noget. Og det er kanten der er interessant. Jeg har ikke fundet problemer med Lars Lundins ide, men er ikke ekspert, og har ventet spændt på et svar. For det virker overlegent enkelt!

Anyone?

Hej Lars,

Jeg kan se at ihvert fald nogen heat-pipe baserede solfangere benytter en væske, der fordamper ved ca. 90C.

Jeg har selv tidligere (og nu igen) kigget på de kinesiske hjemmesider, men jeg har ikke kunne finde noget om hvilket drivmiddel/kølemiddel der bruges i kobberrørene, og heller ikke noget om deres fyldning. (tryk/temp). Hvor har du kogepunktet på 90C fra og ved hvilket tryk?

Faseskiftet ved den høje temperatur giver mening, fordi man så kan lagre mest mulig varme i buffertanken.

-ikke forstået.

Den engelsk wiki er ikke ret god, og de kinesiske hjemmesider lader også noget tilbage at ønske. Et sted stod der, at varmeflowet (heat-transfer) starter ved 25C. Jeg forstår det som drivmidlets temp >25C og det kan vel sagtens ske i frostvejr hvis solen kommer frem.

Et andet sted stod der at vakuum rør starter meget hurtigt og reagere på en forøget solmængde inden for 2min...

Producenterne af disse rør opgiver typisk den maksimale temperatur der opnås inden varmeoverførslen stopper (går i balance). Jeg husker at den ligger over 220C. Dvs, cirkulationspumpen skal køre når solen skinner og varmen skal bruges eller dumpes, ellers koger cirkulations vandet.

Arbejdsområdet for vakuum rør er dermed ret stort og har ikke brug for yderligere udvidelse, snarere tværtimod.

Jeg håber dermed at snige mig uden om forklaringen om partial tryk. Helt kort så vil det sænke virkningsgarden i den varme ende af skalaen, fordi mediet med det laveste kogepunkt da vil være fuldstændigt på dampform. Det øgede (partial) tryk fra den første væske vil hæve kogepunktet/kondenserings temperaturen for den anden væske. Resultatet er en mindre evne til at overføre energien.

/ras

http://www.b.dk/nationalt/minister-solmaal...