Det bliver hverken Jorden eller solsystemets undergang, når vores galakse, Mælkevejen, om fire milliarder år støder sammen med vores nabogalakse, Andromeda. Det konkluderer astronomer fra Nasa, som med stor sikkerhed har beregnet, hvordan den store kosmiske begivenhed vil forløbe.
Med tiden vil sammensmeltningen af de to galakser skabe en helt ny hybridgalakse, som mest af alt vil minde om en elliptisk galakse.
Astronomer har længe vidst, at Mælkevejen og M31, som Andromedagalaksen også hedder, er på vej imod hinanden med 400.000 kilometer i timen og måske med tiden vil støde sammen. Hidtil har dette dog kun været spekulationer, da ingen havde målt Andromedas sidelæns bevægelse, hvilket er en vigtig komponent i dens vej igennem universet.
Nu har Roeland van der Marel fra Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, sammen med kolleger observeret et område af Andromeda over en syvårig periode. Herunder har de målt Andromedas sidelæns bevægelse og kan dermed bekræfte, at de to galakser er på vej mod hinanden.
Astronomerne har beregnet, at sammensmeltningen vil begynde om fire milliarder år og være færdig om seks milliarder år fra nu. Det bliver den hidtil mest dramatiske begivenhed i Mælkevejens historie. Den har formodentligt haft en række mindre sammensmeltninger, men intet i denne skala.
»Andromeda-galaksen er på vej lige imod os. De to galakser vil støde sammen og danne en ny galakse. Vi kender ikke andre galakser i vores lokale univers, som er ved at støde sammen og smelte sammen. Det, som gør denne sammensmeltning så speciel, er det, der vil ske med os,« siger Roeland van der Marel til space.com.
Sammensmeltningen bliver som nævnt ikke en trussel for Jorden eller vores solsystem. De enorme tomme udstrækninger, der skiller stjernerne fra hinanden, vil forblive tomme, så sammenstød eller kraftige gensidige påvirkninger er usandsynlige.
Solsystemet vil dog blive skubbet hen på en anden plads i den nye galakse. Simuleringer viser, at vi formodentlig vil lande meget længere fra galaksens kerne, end hvor vi befinder os i dag.
Dette vil ændre vores himmel dramatisk. Hvis der stadig findes mennesker om 3,75 milliarder år, vil de kunne se Andromeda fra siden. Om syv milliarder år vil himlen være oplyst af den klare kerne fra 'Mikromeda'-galaksen. Chancerne for at se dette er dog ganske små, da Solen forventes at blive til en rød kæmpestjerne om fem til seks milliarder år.
Hvor længe er det nu vores nuværende sol har tilbage af levetid?
Det er estimeret at solen har en levetid på ca 10-11 mia. år
De første 5 er ved at være overstået.
Så reelt overlever "joden" næppe sammenstødet i særlig lang tid førend solen har oplsugt os i sin dødskamp.
Homo sapiens opstod som art omkring 500,000 år siden da arkaisk Homo sapiens udvikledes fra afrikanske Homo erectus befolkninger. Senere omkring 200,000 år siden udvikledes anatomisk moderne Homo sapiens i Afrika og begyndte at sprede sig gennem Mellemøsten ind i Asien og Europa.
Og at tro på, at vi er her om 4 milliarder år (8 gange vores hidtidige udvikling) er også utopi.
Og at tro på, at vi er her om 4 milliarder år (8 gange vores hidtidige udvikling) er også utopi.
8000 gange!
Nej, men til den tid er vi enten forsvundet eller vi har koloniseret både Mælkevejen og Andromeda. Bare vent og se.
......jeg glæder mig ligefrem til oplevelsen :o)
8000 gange!.
Ja self, 8000 gange - my bad. Tak for denne fatale regnefejls koordinering. ;o)
......jeg glæder mig ligefrem til oplevelsen :o)
Så bliver jeg jo alligevel nød til at købe ny støvsuger.
Rolig nu, en ting ad gangen, lad os gøre klar til den næste Venus passage, kollisionen kommer først langt senere.
... at forsikringpræmierne stiger, når nu jorden ser ud til at overleve kollisionen mellem galaxerne. Til den tid vil forsikringsselskaberne nok alligevel påstå at det skal klassificeres som force majeure og lade nationen betale for eventuelle følgeskader alligevel.
Så kan jeg sove godt i nat!!!!
.............
en Dyson ?
Til den tid flytter vi da bare planeten til en anden stjerne af passende størrelse, hvor svært kan det være?
Citat fra artiklen:
”Andromeda-galaksen er på vej lige i mod os. De to galakser vil støde sammen og danne en ny galakse.”
Nej!
Andromeda-galaksens nuværende (målt på vores ure) bevægelses-retning kan vi ikke vide noget om i vor tids-epoke!
Den først citerede sætning burde være formuleret således:
Andromeda-galaksen VAR på vej lige mod os for omkring 2,5 millioner år siden.
Hvordan Andromeda-galaksens bevægelsesforhold er i vores nuværende tids-epoke, ja det ved vi ikke noget om – endnu!
-- Bevægelses-retning for omkring 2,5 millioner år siden!
Da Andromeda-galaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra Mælkevejen, ja så måler vi på det lys, der blev udsendt fra Andromeda for omkring 2,5 millioner år siden. Og ved at analysere målingerne finder vi, hvordan bevægelses-retningen af Andromeda-galaksen VAR, i forhold til Mælkevejen, for omkring 2,5 millioner år siden!
-- Bevægelses-retning ændret?
I løbet af de 2,5 millioner år som lyset har været undervejs fra Andromeda-galaksen og til vores jordiske måleinstrumenter, ja, så kan bevægelses-retningen af Andromeda-galaksen have ændret sig mange gange. Andromeda-galaksen kan f.eks. have fået ændret sin bevægelsesretning på grund af stærke gravitations-kræfter fra sorte huller, som den er kommet i nærheden af.
Hilsen fra
Louis Nielsen
Andromeda-galaksen kan f.eks. have fået ændret sin bevægelsesretning på grund af stærke gravitations-kræfter fra sorte huller, som den er kommet i nærheden af.
Det er nogle store huller du foreslår louis.
Gad godt se den computer der har regnet det ud .. nok lidt bedre end en commodore 64 ;-)
Cool nok - men hvad kan vi lige bruge dét til? Og det er der nogen der bruger en masse tid og penge på? Jeg siger ikke at astronomi generelt er uden nytteværdi - men lige dette eksempel, er måske.
Thorvald Johannes Pedersen.
Vent og se! Hvis vi ikke forsker i dette, så risikerer vi, når det om x antal milliarder år går galt, så er der straks politikkere fra Enhedslisten der vil sige: " Hvad sagde vi, nu må i selv rode med Andromeda, vi fralægger os ethvert ansvar"
Så ender det med at vi alle, både koner og børn, ligger og flyver rundt mellemAndromeda og Mælkevejen og bliver endnu mere fjollede i hovedet end vi er nu.
Fru Egholm siger at jeg skal ta det helt roligt. Det kommer ikke til at gøre ondt, men hun har nu også altid været så s...... klog.
God fremtid til os alle
Hvilken betydning får det for vores stjernetegn?
Jeg siger ikke at astronomi generelt er uden nytteværdi
Nytteværdi. Hvilket ord.
Astronomi er totalt uden nytteværdi - ligesom alt andet som er interessant at beskæftige sig med.
Det er vist betydeligt mere interessant for Homo Sapiens' efterkommere hvad der sker, når Gliese 710, eller en af de andre nære stjerner kommer tæt nok på:
http://en.wikipedia.org/wiki/Gliese_710#Co...
[quote]Jeg siger ikke at astronomi generelt er uden nytteværdi
Nytteværdi. Hvilket ord.
Astronomi er totalt uden nytteværdi - ligesom alt andet som er interessant at beskæftige sig med. [/quote]
Altså det jeg mener er, at en del astronomi har en vis nytteværdi - altså giver noget som vi på et eller andet plan rent faktisk kan bruge til noget udvikling her på jorden. Men at Andromeda og Mælkevejen støder sammen om x antal milliarder af år er jo egentligt totalt uinteressant. Det er da meget sjovt, lige som så meget andet vi laver er sjovt. Men netop dette at bruge mange år og mange ressourcer på at beregne Mælkevejens og Andromeda galaksens sammenstød, er jo ikke noget der kan bruges til noget. Jeg mener at bruge 100 kr. til noget der ikke kan bruges til noget, men at bruge 100 milliarder (altså bare for at få et størrelses forhold) til noget der ikke kan bruges til noget virker jo ret meget spildt.
Jeg mener at bruge 100 kr. til noget der ikke kan bruges til noget, men at bruge 100 milliarder (altså bare for at få et størrelses forhold) til noget der ikke kan bruges til noget virker jo ret meget spildt.
Hvem siger pengene er spildt? De har formentlig udviklet nogle metoder eller forbedret noget udstyr siden de har kunne foretage disse målinger så nøjagtigt. Der er jo ikke nogen andre der tidligere har beregent Andromeda galaksens sidebevægelse. Disse undersøgelser kan vise sig at være nødvendige for udviklingen af andre, mere jordnære projekter... På samme måde som Newton nok ikke blev rig på at lave en formel for tyngdekraften, men hans arbejde er en af grundsteene for vores nuværende verden...
Grundforskning og viden er ikke nødvendigs spildte resurser bare fordi de ikke medføre en direkte fortjeneste...
Ok - ja - der kan ligge mere bagved, som man ikke umiddelbart ser - som kan bruges i udviklingen.
Det er et spørgsmål om proportioner. Der er en masse andet, der er mere påtrængende at bruge de mange penge på, og der er meget andet, der er "rart" at have eller gøre.
Det er et spørgsmål om proportioner. Der er en masse andet, der er mere påtrængende at bruge de mange penge på, og der er meget andet, der er "rart" at have eller gøre.
Jeg regner ikke grundforskning for rart at have.
Derimod regner jeg grundforskning for nødvendigt at have.
YMMV.
Det er et spørgsmål om proportioner.
Det er et spørgsmål om værdier. Man skal naturligvis prioritere hvad man bruger forskning til af den simple grund at ansøgningerne givetvuis overstiger budgetterne. Men "nytteværdi" er ikke en prioriteringsparameter i udvælgelse af projekter i grundforskning. Industriforskning ja. Anvendt forskning ja. men ikke grundforskning.
Ikke desto mindre er grund forskning det vigtigste instrument tikl at give os løsninge til fremtidige problemer, grundforskning er en forudsætning for at vi klarer fremtiden.
en Dyson ?
No no, det bliver en Niller igen. Den gamle er fra 68 hvor de gamle købte den.
Der er meget andet god grundforskning på andre områder, som ikke bliver lavet pga. disse astronomiske tankespin. Vi kan jo ikke bruge alle samfundets midler på astronomisk og anden grundforskning, selvom noget af den vil have positiv betydning på langt sigt. Fordi noget kaldes grundforskning, er det jo ikke urørligt eller det vigtigste for menneskers liv og overlevelse!
Der er meget andet god grundforskning på andre områder, som ikke bliver lavet pga. disse astronomiske tankespin.
Hvilke forskningssektorer skal ikke have økonomiske midler, og hvilke forskningssektorer mangler økonomiske midler?
Argumenter for dine synspunkter.
Vi kan jo ikke bruge alle samfundets midler på astronomisk og anden grundforskning, selvom noget af den vil have positiv betydning på langt sigt.
Hvorfor ikke?
Fordi noget kaldes grundforskning, er det jo ikke urørligt eller det vigtigste for menneskers liv og overlevelse!
Skal jeg forstå det sådan at du gerne vil mele din egen kage (forskningsområde), og kalde de andres forskning for ubrugelig?
Fordi noget kaldes grundforskning, er det jo ikke urørligt eller det vigtigste for menneskers liv og overlevelse!
Hvad foreslår du i stedet? Altså grundforskning. Hvem skal skride ind overfor astronomerne?
Betragtning af stjernehimlen i menneskehedens barndom er nok en god kandidat til starten på vor intellektuelle udvikling. Al forskning handler grundlæggende om at forstå os selv og vores rolle i universet. Hvis vi dropper astronomi pga af åndløse betragtninger om nytteværdi - er vi nok ved vejs ende som intelligensvæsen. Eller mener du at nytteværdiens apoteose: smækfede borgere som fylder sig med burgere, pizza og cola mens de ser X-faktor døgnet rundt repræsenterer menneskehedens intellektuelle kulmination?
...smækfede borgere som fylder sig med burgere, pizza og cola mens de ser X-faktor døgnet rundt repræsenterer menneskehedens intellektuelle kulmination?
Er det ikke for dem den slags tåbelige "McDonalds-nyheder" produceres ? De sluger jo i forvejen alt rå...
Nej
Astronomi er ikke det vigtigste i Verden. Det er nok bedst at koncentrere astronomiforskningen om noget der er relevant for menneskeheden: solen, planeterne, asterioderne etc. Hvad der sker med galakserne om 6 mia.år er irrelevant og desuden umuligt at forudsige. Det er tankespin, der er mindre relevant end astrologi.
Astronomi er ikke det vigtigste i Verden. Det er nok bedst at koncentrere astronomiforskningen om noget der er relevant for menneskeheden: solen, planeterne, asterioderne etc. Hvad der sker med galakserne om 6 mia.år er irrelevant og desuden umuligt at forudsige. Det er tankespin, der er mindre relevant end astrologi.
Et af problemerne er bare at hvis man ikke efterprøver teorierne på galakser og søger efter planeter der er så langt væk, at vi aldrig nogen sinde kommer til at besøge dem, så kommer vi aldrig til at forstå vores eget solsystem. Vi kan ikke forstå vores eget solsystem, hvis vi ikke sammenligner det med de andre solsystemer der er der ude. Vi kan ikke forstå vores egen galakses bevægelser hvis vi ikke retter kikkerten ind mod de andre galakser vi ikke er en del af... Det er at stoppe udviklingen hvis vi pludselig ikke vil bruge penge der undersøger ting ud over vores eget solsystem (f.eks. finde ud af om der findes mørkt stof/energi, hvordan sorte huller opstår m.m.)
Om astrologi får for mange penge i forhold til andre retninger vil jeg ikke kommenterer...
Forståelse af vort solsystem og Mælkevejen/Andromeda også kaldet Milkimeda ville være interessant forskning, hvis ikke vi længe inden vore muligheder for at fatte universets gåder havde udryddet os selv.
For at kunne dække udgifterne til de stadigt stigende økonomiske krav til forskning, vil behovet for VÆKST blive så stort at vi ad den vej graver vor egen grav.
Astronomi er ikke det vigtigste i Verden.
Selvfølgelig er det det :) Eller rettere, intet i verden er det vigtigste i verden, så vi kan jo evt. kalde det en delt førsteplads?
Det er nok bedst at koncentrere astronomiforskningen om noget der er relevant for menneskeheden: solen, planeterne, asterioderne etc.
Det er umuligt at vide hvad der vil være relevant for meneskeheden, hvis der stadig er områder af universet som vi ikke forstår 100%. F.eks. kunne det jo tænkes at forskning i galaksers bevægelser kunne fortælle os mere om egenskaberne ved mørkt stof, d.v.s. give os en bedre forståelse af hvad det er, og hvem ved, måske finder man ud af at det faktisk kan udnyttes på en eller anden måde.
Men hvad der er meget mere sandsynligt er at forskernes søgen kræver udviklingen af teknologier, som i nogle tilfælde vil kunne bruges til andre ting. Se f.eks. her: http://space.about.com/od/toolsequipment/s...
Hvad der sker med galakserne om 6 mia.år er irrelevant og desuden umuligt at forudsige.
Pointen er nu også at kunne lave præcise målinger og beregninger, ikke så meget hvad der vil ske om 6 milliarder år. Og nej, med præcise målinger og beregning (herunder viden om de relevanter faktore) er det netop ikke umuligt at forudsige.
Det er tankespin, der er mindre relevant end astrologi.
Intet er mindre relevant end astrologi... Ok, det bliver igen en delt placering - der er jo også anden pseudo-videnskab :)
Kommentarer (35)