Jernsulfat dumpes i Polarhavet for at fjerne drivhusgas fra luften

Forskerne dumper i øjeblikket 20 tons jernsulfat ved Sydpolen for at få væksten at planteplankton til at eksplodere. Teknikken kan trække CO2 ud af luften, men risikoen for iltsvind og kemisk påvirkning er ukendt.

Et netop igangsat forsøg ved Sydpolen skal vise, om CO2 kan fjernes permanent fra atmosfæren ved at hælde jern i havet, som får bestemte planktontyper til at vokse hurtigt.

Tidligere forsøg har påvist, at dumpning af jern over et roligt havområde kan få planteplankton til at blomstre voldsomt. Og ideen er, at store mængder planteplankton derefter vil synke til bunds - sammen med store mængder CO2 fra de øverste havlag.

Det formodes, at havet derpå vil opsuge en tilsvarende CO2-mængde fra atmosfæren. Og den CO2, der deponeres på havbunden i form af dødt plankton, kan derpå tages ud af den samlede ligning i flere årtier eller århundreder, skriver magasinet New Scientist.

Gødskning med tusinder af tons jern kan få planktonvæksten til at eksplodere i Sydhavet, og det vil måske få CO2-mængden i atmosfæren til at svinde. (Foto: Wikipedia)

Det nye dumpningsforsøg ledes af oceanografen Victor Smetacek, som er professor ved Alfred Wegener Instituttet i Tyskland.

Tidligere forsøg med havgødskning blev stoppet

Gødskningsforsøget er imidlertid stærkt kontroversielt. Flere miljøorganisationer mener, det blot er en ny form for forurening, og at konsekvenserne er uoverskuelige.

Det lykkedes at sætte en stopper for et storstilet forsøg ved Galapagos-øerne i 2007, hvor firmaet Planktos ville sprede over 50 tons jernpulver i havet med samme formål. Firmaet mistede sin finansiering og gik fallit.

Sydpolarhavet kan optage 1,4 gigatons kulstof hvert år

Det er ikke små tal, der regnes på. Teoretisk set vil hele Sydpolarhavet være i stand til at opmagasinere 0,8 - 1,4 gigatons kulstof årligt.

Det skal ses i sammenligning med det årlige udslip i atmosfæren fra afbrænding af fossile brændsler på cirka 6 gigatons, skriver Victor Smetacek i et videnskabeligt paper.

Men for at fjerne halvdelen af klodens årlige CO2-udslip skal der dumpes meget store mængder jern i havet - mellem 200.000 tons og 4.000.000 tons årligt.

Konsekvensen af så store mængder gødning i form af iltsvind, temperaturforandring eller kemisk påvirkning kendes ikke. Det skal forskningen vise.

Sådanne eksperimenter sker dog af og til uden menneskelig indsats. Vulkanen Mt. Pinatubo i Indonesien gik i udbrud i 1991 og kastede derved cirka 40.000 tons jern i havet. Det førte til en målelig reduktion i atmosfærens indhold af CO2, skriver bloggen Climateoptions.

Dokumentation

Artikel i New Scientist
Artikel fra 2007 om Plantos-forsøget
Forskningsrapport fra Alfred Wegener Instituttet
Bloggen Climateoptions
Victor Smetacek's paper

Kommentarer (12)

Hvor meget Co2 vil det afstedkomme, at fremstille dette jernpulver og sejle det til sydpolen?
Jeg syntes eksperimentet lyder yderst tvivlsomt.

VH
Nicholas

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved er gips eller svovlsyre de mest alm. måder at fjerne sovl fra e.g. kraftværkers røg - men kunne det også gøres med jern->jernsulfat? Evt. med lav kvalitets genbrugsjern så har man jo en kilde til jernsulfat hvor man slår flere fluer med et smæk.

MvH Morten

  • 0
  • 0

Det virker på mig som en rigtig dårligt ide at påvirke en klimaforandring, ved at smide noget i vandet et andet sted på jorden :(

Det er jo symptombehandling, og i mine øjne yderst risikabelt.

/Søren

  • 0
  • 0

Og hvad sker der når man stopper med at pumpe dette i havet, og planterne dør en helt naturlig død.... Og CO2'en ryger ud i havet.

  • 0
  • 0

Jernsulfat og aluminiumsulfat anvendes til fældning af phytoplankton i sørestaureringsprojekter. I 1972 anvendtes sidstnævnte til storstilet fældning af phytoplankton i Lyngby Sø. Boliden var i sin tid storleverandør og nu er det Kemira der sælger disse produkter bl.a. som fældningsmidler i vore rensningsanlæg. Det forekommer mig ejendommeligt at disse stoffer kan stimulere en vækst i phytoplanktonet i havene og at det i det hele taget er lovligt.

  • 0
  • 0

Måske, det er bare en tanke, er det ikke så fornuftigt med en metode som producerer lag på lag af extra mange døde plankton, der, når de rådner, absorberer ilten ved havbunden og danner svovlbrinte hvilket forgifter endnu flere organismer som så igen æder ilt e.t.c.

Hvis der ikke er nogen tilbage til at observere "klimaforandringer" er "problemet" jo også løst!

  • 0
  • 0

Det forekommer mig ejendommeligt at disse stoffer kan stimulere en vækst i phytoplanktonet i havene og at det i det hele taget er lovligt.

Kan nogen forklarer hvem der egentlig har myndighed til at tillade/forbyde sådanne projekter i internationalt farvand?

  • 0
  • 0

Sådanne eksperimenter sker dog af og til uden menneskelig indsats. Vulkanen Mt. Pinatubo i Indonesien gik i udbrud i 1991 og kastede derved cirka 40.000 tons jern i havet. Det førte til en målelig reduktion i atmosfærens indhold af CO2, skriver bloggen Climateoptions.

Pinatubo ligger på Luzon på Filippinerne. Climate options giver ingen kilde til sin information, det kunne ellers være interesant hvor stor en CO2 reduktion man har kunnet knytte til udbruddet. Greenpeace er mere præcis: http://archive.greenpeace.org/climate/data...

Wikipedia skriver: Environmental scientist Andrew Watson analyzed global data from that eruption (Pinatubo) and calculated that it deposited approximately 40,000 tons of iron dust into the oceans worldwide. This single fertilization event generated an easily observed global decline in atmospheric CO2 and a parallel pulsed increase in oxygen levels. (Watsons artikel i Nature er ikke umiddelbart tilgængelig)

Det er derudover velkendt at udbruddet førte til markant global temperatursænkning (ca ½ grad). Vulkanudbruddet producerede op til 10 km3 aske der nu ligger i mange meter tykke lag i et stort område omkring vulkanen.

Flere vulkaner tak :-)

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Og hvad sker der når man stopper med at pumpe dette i havet, og planterne dør en helt naturlig død.... Og CO2'en ryger ud i havet.

Du kunne jo læse teksten - der står jo at disse plankton falder til bunds når de dør. På bunden er der ingen ilt og kulstoffet oxideres derfor ikke til CO2 igen

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Måske, det er bare en tanke, er det ikke så fornuftigt med en metode som producerer lag på lag af extra mange døde plankton, der, når de rådner, absorberer ilten ved havbunden og danner svovlbrinte hvilket forgifter endnu flere organismer som så igen æder ilt e.t.c.

Plankton rådner netop ikke grundet fraværet af ilt på de havdybder der tales om her (det er jo ikke Mariager Fjord). Men svovlbakterier kunne måske H2S?

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Det virker på mig som en rigtig dårligt ide at påvirke en klimaforandring, ved at smide noget i vandet et andet sted på jorden :( Det er jo symptombehandling, og i mine øjne yderst risikabelt. /Søren

Alle former for CO2 deponering er hul i hovedet. Men hvis det virkelig haster med at få reduceret CO2 indholdet i atm. kan det blive nødvendigt. Så synes jeg faktisk at denne metode lyder lidt bedre end f.eks. CO2 adsorption fra røggas og deponering i e.g. gamle gasfelter o.l.

Pt er der jo ikke folkelig (eller politisk) vilje blot til at reducere udledningen!

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Det er en kendt sag, at man får øget plantevækst ved at tilføre de næringsstoffer, der er i minimum (Liebigs minimumslov). For store dele af havet er jern den bebrænsende faktor og derfor ansvarlig for en for lille algeproduktion.
Fosfor er der generelt mangel af i havet, men desværre er der P-overskud i de indre danske farvande.
Man kan få øget fisketilvækst ved at gøde havet med kvælstof, hvilket Norge har prøvet med godt resultat.
At tilføre jern til begrænsede områder i havet vil øge algeproduktionen og dermed binde mere C. Hvis det primære formål er at styrke det organiske liv er det fint, men hvis formålet er at binde CO2 er det et meget tvivlsomt foretagende. Man ved for lidt om de døde algers omsætning, måske dannes der flere drivhusgasser - CH4 - end der fjernes.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0