Jeg kan husk at se et TV-program for 10-15 år sidens, der omhandlede et ligende forsøg, og som kom til samme konklusion.

Men ideen lyder stadig så en god en.

I linket fra 2009 har der været forsøg med 25 tons i polarhavet, hvordan var resultatet? Hvor mange tons skal der dumpes nu?

ellers

Andre eksperter hævder, at dumpning af jern bør opgives helt.

Andre måder at komme af med, eller genbrug af jern er nok vejen.

»Men bare fordi vi ikke kender alle svarene, bør vi ikke sige nej til yderligere forskning.«

I Bjørn Lomborgs forkætrede bog ’Cool It’ kan man læse:
“Essentially, most of the Pacific is a biological desert. Although it has plenty of nutrients there is virtually no plankton, because the region has very low levels of iron --- “

Måske ville øget produktion af plankton betyde at der også ville blive flere fisk til de sultne munde.

Jeg er ikke havbiolog.

Det er besnærende. Tænk hvis løsningen lå lige foran os på den måde, og samtidig havde andre positive effekter.

Personligt håber jeg på at vi udskyder denne løsning så længe som muligt. Konsekvenserne af at tilsætte jern til oceanerne er jo ukendte, og vi mennesker har sjældent haft stor succes med biologisk manipulation. Medmindre man tæller artsudryddelse som succes.

Det er en meget gammel nyhed, at tilføre det næringsstof, som er i minimum giver en voldsom algevækst.
Problemet er, hvad der sker med de døde organismer når de synker nedad.
Hvis det organiske stof omsættes og danner metan og CO2, så kan det endda måske udvikle flere drivhusgasser.
Måske kan det stimulere væksten i havet - måske ikke.
Indtil alle processerne bliver belyst er det for tidligt at konkludere noget som helst.

Det er med forslag om geoengineering lidt som med GMO, der af mange afvises per refleks fordi det er farligt at rode rundt med naturens orden.

Men vi griber jo allerede massivt ind i naturen og har gjort det siden vi blev agerbugere og fiskere.

De indgreb som menneskene har gjort, gør og vil gøre i naturen har forandret og vil forandre naturen på mange måde.

Tag f.eks. omdannelse af skov til agerland, opdyrking af sumpområder, udledning af fosfat i kystnære farvande, industriel fiskeri, havbrug, udledning af CO2, der ændrer havet's pH osv.

Hvad er f.eks, forskellen mellem at ændre store landområder for at producere træpiller for at mindske atmosfærens CO2 indhold og at ændre store havområder ved at udlede jern for at mindske atmosfærens CO2 indhold, der gør en forskel?

For det åbne ocean er valget i forhold til dette forslag.
Hvad udgør den største trussel om økosystemets integritet, øget primær produktion eller stigende pH?

Det skulle have været: "For det åbne ocean er valget i forhold til dette forslag.
Hvad udgør den største trussel om økosystemets integritet, øget primær produktion eller Faldende pH?".

Det er en meget gammel nyhed, at tilføre det næringsstof, som er i minimum giver en voldsom algevækst. Problemet er, hvad der sker med de døde organismer når de synker nedad. Hvis det organiske stof omsættes og danner metan og CO2, så kan det endda måske udvikle flere drivhusgasser. Måske kan det stimulere væksten i havet - måske ikke. Indtil alle processerne bliver belyst er det for tidligt at konkludere noget som helst.

Set over jordens historie er det de gennemprøvede metoder til at tage kulstof ud af atmosfæren vha. biologiske og geologiske processer.
På land har planter optaget CO2 som er blevet deponeret i jorden som humus, tørv og kul.
I havet har organismer optaget og indbygget CO2. Disse falder til bunds, som føde for mikroorganismer og bliver i den sidste ende bliver til kalksten, olie og NH4.

I havet er der en biologisk pumpe der pumper CO2 fra overfladen til bunden.

"In the case of organic material, remineralisation (or decomposition) processes such as bacterial respiration, return the organic carbon to dissolved carbon dioxide. Calcium carbonate dissolves at a rate dependent upon local carbonate chemistry. As these processes are generally slower than synthesis processes, and because the particulate material is sinking, the biological pump transports material from the surface of the ocean to its depths."

og

"This is because the biological pump is primarily limited by the availability of light and nutrients, and not by carbon. This is in contrast to the situation on land, where elevated atmospheric concentrations of CO2 may increase primary production because land plants are able to improve their water-use efficiency (= decrease transpiration) when CO2 is easier to obtain." - http://en.wikipedia.org/wiki/Carbonate_pump

Dette er hvordan naturen altid har fjernet CO2. Det er blot it spørgsmål om hastigheden er stor nok og om vi kan gøre noget for der styrker og ikke svækker den biologiske pumpe.

Meget mere forskning nu,

En af grundene til at jeg mener at dette skal overvejes seriøst og derfor vigtigt at der forskes i det og at der foretages tests i relativ stor skala er det tidsmæssige perspektiv.

Hvis det er sådant at CO2 giver problematisk global opvarmning og forsuring af havene som truer organismernes evne til at danne kalkskelletter, og det gør Co2 nok, så regner man med at der kan komme alvorlige problemer inden for få årtier. Omvendt vil det tage flere årtier inden man kan få udbygget sol-, vind- og kernekraft så meget at det batter.

Uanset om man hepper på VE eller kernekraft eller begge dele, så er det ikke sikkert at de kan udbygges hurtigt nok.

Energieffektivisering og -besparelser kan kun give begrænset og det er i høj grad tvivlsom om det er muligt og ønskeligt at reducere energiforbruget global.

Biologien kan derimod virke hurtigere og har skala. Vi kan Undlade at opdyrke sumpområder og tørvemoser, beskytte skove om hugst og skovbrande og vi kan plante skov osv.

Stimulering af oceanisk fytoplanton er attraktivt fordi fytoplanton har hurtig vækst og reagerer hurtigt og vil binde C02 hurtigt. Effekten vil formedentligt aftage hurtigt efter nogle få vækstsæsoner. Efterhånden som jernet bindes i organismerne, synker det til bunds. Det åbne hav vil nok hurtigt blive til ørken igen.

Dvs. man kan forestille sig at man gødsker havets ørkner i nogle årtier for at fjerne C02. Samtidigt skal man udbygge C02-let energiproduktion. Efterhånden som jordens befolkningstal stabiliseres og sol-, vind- og kernekraft modnes og udbygges og fossile brændsler udfases kan gødskningsprogrammet nedtrappes.

Man kunne f.eks. sætte som mål at udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler skal halveres i perioden 2015-2050 og halveres igen 2050-2080. Derudover kan målet være at binde 50% af den faktisk udledte Co2 fra fossiler ved enten skovvækst eller gødskning af havets ørkner.

Den mængde organisk stof som gødskningen i nogle årtier vil deponere på havbunden vil måske kun være en meget lille forøgelse af de mængder der allerede er der i form af sediment og methane hydrate.

I første omgang ser jeg bare gerne meget mere forskning.

En bedre forståelse af oceanerne vil være et gode i sig selv.

@Anders,

Stimulering af oceanisk fytoplanton er attraktivt fordi fytoplanton har hurtig vækst og reagerer hurtigt og vil binde C02 hurtigt. Effekten vil formedentligt aftage hurtigt efter nogle få vækstsæsoner. Efterhånden som jernet bindes i organismerne, synker det til bunds. Det åbne hav vil nok hurtigt blive til ørken igen.

Ikke uenig, men der sker en række andre processer, end de nævnte.
Der dannes f.eks. en mængde metan under bestemte forhold, så det er en smule mere kompliceret end du antyder.
Inden man får styr på disse processer er det nok ikke nogen god ide at strø jern ud i stor målestok - det kan vise sig at forværre situationen.