»Jeg mistede lidt af min kvindelighed på vej mod toppen«

Jo højere i hierarkiet du kommer som kvindelig leder, des mere isoleret bliver du. Sådan lyder erfaringerne fra ingeniør Rikke Christensen, der er medforfatter til en bog om kvinder i topledelse.

Af Sara Rosendal 10. aug 2012 kl. 00.45

Enlig kvinde i mandsdomineret verden. Det er den virkelighed, som mange kvindelige ingeniører oplever, når de stiger til tops i branchen. For selv om der kommer flere og flere kvindelige ingeniørstuderende, er det stadig et fåtal, der ender på direktionsgangen. En af dem, der har prøvet at være med i toppen, er ingeniør Rikke Christensen, der har ledelseserfaring fra blandt andet Lego og Ikea og er medforfatter på bogen 'Myter om magten - om kvinder i topledelse'.

Sammen med 8 andre kvinder fra netværket WOI - Women of Influence søger hun i bogen svar på spørgsmålet om, hvorfor kun seks procent af toplederne i Danmark er kvinder.

»En del af årsagen er, at kvinder ofte føler sig isolerede som ledere,« mener Rikke Christensen, der personligt aldrig har følt sig uden for det faglige fællesskab med sine mandlige lederkollegaer, men ofte er kommet til kort, når det gælder de sociale arrangementer.

Som da hun for år tilbage blev inviteret til partnerseminar med sine mandlige lederkollegaer, og en del af arrangementet skulle foregå på golfbanen. Pludselig troppede hustruen til den strategiske samarbejdspartner op for at ledsage Rikke Christensen på greenen.

»Hun var inviteret med for at underholde mig, mens mændene spillede deres eget spil. Det var gjort i bedste mening, men det betød, at jeg øjeblikkeligt følte mig sat på sidelinjen,« fortæller Rikke Christensen, der i dag er partner i konsulentvirksomheden Innovation Embasssy, der rådgiver virksomheder om videndeling.

Prisen er for høj

Netop følelsen af at være dømt ude på grund af sit køn er et af de emner, som bogen 'Myter om magten' behandler. De kvindelige forfattere deler ud af egne erfaringer fra magtens tinde: om at takke pænt nej, når ledergruppen inviteres på finsk saunatur, om misforståede adfærdsmønstre og om problemerne med at få skabt balance i familie- og arbejdsliv. Ud over personlige erfaringer bygger bogen på interviews blandt topledere i dansk erhvervsliv og en undersøgelse med 200 kvindelige ledere over 40 år.

Konklusionen er, at når så få kvinder kommer til tops, skyldes det ikke alene den velkendte barselsbarriere, men i lige så høj grad, at kvinderne med tiden bliver trætte af de magtkampe og den følelse af isolation, der vokser, jo længere de når opad i hierarkiet.

»Som yngre kvindelig leder brugte jeg meget energi på at blive en del af ledergruppen ved at tillægge mig et særligt sprog og en væremåde, der passede til den mandlige majoritet i ledelsen. Alligevel gik det med tiden op for mig, at jeg aldrig ville blive fuldt ud integreret rent socialt,« fortæller Rikke Christensen.

Igennem samtaler med kvinderne i netværket WOI gik det op for hende, at hun ikke var alene med den oplevelse, og at den er en af de væsentlige årsager til, at mange kvinder ikke orker at tilkæmpe sig de sidste stjerner på skuldrene.

»Følelsen af at være en anden, end man egentlig er, er ikke til at leve med i længden. Jeg mistede lidt af min kvindelighed på vej mod toppen, og den pris var for høj,« siger hun.

Tabet rammer ikke alene de enkelte kvinder, der ikke får den karriere, de oprindelig havde drømt om. Erhvervslivet og samfundet går også glip af potentialer, der er hårdt brug for, mener Rikke Christensen:

»Kvinderne kan bidrage med anderledes tænkning og alternative forretningsmodeller, der er hårdt tiltrængte i et presset globalt marked.«

Ingeniørfaget har brug for kvinder.

Ingeniørbranchen er en af de brancher, der burde have ekstra fokus på den manglende kvindelige tilstedeværelse, understreger Rikke Christensen og peger på, at skal der gøres noget ved ingeniørmanglen, er det nødvendigt at få flere kvinder til at interessere sig for faget. Den interesse kunne vækkes, hvis der var flere kvindelige rollemodeller i toppen af branchen.

»Udefra er ingeniørbranchen stadig kendt som en gammeldags branche. Selv om flere virksomheder prøver at gøre op med billedet ved f.eks. at indføre barsel for mænd, benytter mændene sig ofte ikke af muligheden, fordi de er bange for at blive set skævt til,« pointerer Rikke Christensen.

Hun så gerne, at flere topledere i branchen gik forrest og f.eks. tog barsel, ligesom de burde lægge en målbar strategi for, hvordan der sikres kvindelige ledere hele vejen gennem virksomhedshierarkiet.

»Som yngre leder ville jeg fx have haft stor gavn af en mentor, der kunne have styrket min tro på, at jeg ikke behøvede gå på kompromis med mig selv for at fungere i ledergruppen. Det ville uden tvivl have gjort, at jeg havde følt mig mindre alene,« slutter Rikke Christensen.

Fakta: Stop for opstigningen

Forfatternes interview med 200 kvindelige ledere peger på fem årsager til, at kvinder, der har nået direktørniveauet, vælger at stå af ræset:

1) Uenighed med chefen

2) Uenighed om etik, strategi og prioriteringer

3) Magtkampe, politik og følelse af isolation

4) Udbrændthed og stress

5) Ønske om andet i livet eller kedsomhed på jobbet

Kilde: 'Myter om magten'

Kommentarer (1)

Henning Kjær 9 måneder siden

Stop for opstigningen

De kvindelige lederes bud på årsager til at kvindelige ledere står af ræset, er uden tvivl de samme årsager som mænd har til at stå af karriereræset.
De fleste (kvinder som mænd) har en grænse for hvor meget de vil please deres chefer for opstigning i en organisation. Hvad vil du leve for, hvor mange afsavn vil du lide, hvor meget vil du miste af dig selv (kvindelighed eller perrsonlighed) ?