Japans atom-farvel varede fire dage

Den japanske regerings plan om at udfase atomkraften fra 2030 blev afvist af landets kabinet fire dage efter, det blev præsenteret. To reaktorer er under opførelse.

Af Erik Holm

Japans farvel til atomkraften nåede aldrig at blive andet et politisk ønske.

Regeringens energistrategi, der blandt andet ville udfase atomkraften fra 2030, blev ikke godkendt af det japanske kabinet, og dermed falder den del af energistrategien.

Den 14. september fremlagde regeringen ellers sin nye energistrategi, der skulle øge andelen af vedvarende energi til 30 procent, skære i forbruget med 30 procent og satse på import af olie, kul og gas.

Læs også: Japan vil afvikle al atomkraft

Strategien skulle efterfølgende godkendes af det japanske kabinet for at være et gyldigt dokument. Ifølge Japan Times er det normal praksis for større lovændringer at de godkendes af kabinettet, ellers kan de lettere efterfølgende ændres af kommende regeringer. Et enigt kabinet er lig et bindende tilsagn.

Men kun fire dage senere, den 18. september, måtte det stigende antal tilhængere af et atomfrit Japan, der har rejst sig efter Fukushima, se kabinettet afvise den del af planen, der lagde op til afvikling af atomkraften.

Det skete efter et møde i det nationale strategiske råd, der tæller folk fra japansk industri og finanssektoren, konstaterer avisen. Japan har en stor atomindustri med blandt andre Toshiba og Hitachi som nogle af de dominerende selskaber.

Japan Atomic Industrial Foroum beskriver forløbet i en meddelelse den 24. september. Her hedder det blot lidt kryptisk, at Japan nu vil undersøge og overveje den teknologiske udvikling og verdens energisituation nøje i de kommende år, så man kan reagere på forandringer.

Var på vej mod 50 procent atomkraft

Frem mod Fukushima-katastrofen den 11. marts 2011 fik Japan 30 procent af sin elektricitet fra atomkraft og havde planer om at øge til 50 procent. Indtil videre er kun to af landets 50 reaktorer startet op igen, efter at de blev lukket ned som følge af Fukushima-ulykken.

Kort efter bekendtgørelsen om atomafviklingen den 14.september var der gang i spekulationerne om de globale konsekvenser for atomenergien. European Energy Review mente blandt andet i en leder, at den usikkerhed, der var opstået som følge af beslutningen, ville skade investeringsklimaet globalt.

Et var, at Tyskland, der længe har været splittet over atomkraft, sagde nej efter Fukushima, men når det tidligere så atomglade Japan pludselig ville afvikle atomkraften med sin tunge og eksportorienterede industri, ville det få afsmittende effekt på andre lande og dermed industrien som helhed. Samtidig ville unge mennesker i demokratiske lande få et klart signal om, at atomkraft var en døende industri, lød det.

Om det går så vidt, vil vise sig. Usikkerheden er ved at sprede sig, også selv om det japanske kabinet nu har afvist afviklingen af atomkraften.

Det skyldes ikke mindst, at også Frankrig nu vil skære i sin andel af atomkraft i energiproduktionen og lukke sit ældste kraftværk, Fessenheim, i 2016.

Japan klarer sig uden a-kraft - men det er dyrt

Under en miljøkonference i Paris den 14. september gjorde præsident Francois Hollande det klart, at Frankrig skal gå fra godt 75 procent til 50 procent atomenergi i elproduktionen inden 2025.

I stedet skal Frankrig satse på at større energieffektivitet og øge andelen af vedvarende energi, først og fremmest vindmøller, lød det.

Hvad der sker i Japan, vil vise sig. Sommeren 2012 har for andet år i træk vist, at Japan kan klare sig uden atomkraft. Det kræver dog en massiv import af fossile brændsler, der allerede før Fukushima udgjorde 84 procent af det samlede energiforbrug.

Samtidig har den japanske regering meddelt, at man nu vil fortsætte byggeriet af to ABWR-reaktorer, der allerede har fået godkendt ansøgningen, men som blev udsat efter Fukushima-ulykken.

Ifølge World Nuclear Association var yderligere 15 reaktorer projekteret eller planlagt før katastrofen. Hvorvidt de skal bygges, er usikkert.

Emner Atomkraft

Se også

Læs også

Skifergas truer USA's nye atomkraftværker
Tønder med radioaktivt affald dukker igen op i Den Engelske Kanal
Tyskland leder efter nyt lager til atomskrot

Kommentarer (14)

Baldur Norddahl

Hvad er fordelen ved thorium i en verden hvor der endnu ikke er udsigt til uranmangel?

Jeg ser at atomkraften har tre problemer:

1) Upopulær
2) Ny atomkraft er for dyr.
3) Man kan ikke forsyne et land udelukkende på atomkraft fordi det betyder at atomkraftværkerne kan blive nødt til at følge forbrugskurven. Det er værkerne ikke i stand til fordi det vil forlænge afskrivningsperioden til et uacceptabelt niveau.

  • 0
  • 0
Jesper Ørsted

Hvad er fordelen ved thorium i en verden hvor der endnu ikke er udsigt til uranmangel? Jeg ser at atomkraften har tre problemer: 1) Upopulær 2) Ny atomkraft er for dyr. 3) Man kan ikke forsyne et land udelukkende på atomkraft fordi det betyder at atomkraftværkerne kan blive nødt til at følge forbrugskurven. Det er værkerne ikke i stand til fordi det vil forlænge afskrivningsperioden til et uacceptabelt niveau.

Der er flere fordele ved thorium:
1) Sikkerhed - en molten salt reactor kan ikke nedsmelte
2) Pris - en MSR er væsentligt mindre end en tilsvarende letvand og der skal ikke bygges reaktorindeslutning
3) Brugt brændsel - består næsten udelukkende af fissile produkter. Stort set ingen mindre aktinider og plutonium som er besværlige at have med at gøre.
4) Brændelsøkonomi - en letvandsreaktor kan producere ca 50 kWh pr gram råuran. En MSR kan producere 10.000 kWh pr gram thorium.

  • 0
  • 0
Søren Lund

[quote]Drøm bare videre!

Kilde:

http://ing.dk/artikel/132305-japan-vil-afv...

  • hi hi: Rira bien qui rira le dernier! :)[/quote]
    Ja - præcis!

  • men der er stor forskel på at grine sidst, og at grine for sent! ;-)

Du overser nemlig at den artikel jeg citerede er fra d. 21. Sep., mens den Erik Holm henviser til er fra dagen før.

Noda's udtalelse (d. 21.) er en klar tilbagevisning af Japan Times fortolkning af kabinet-afgørelsen.
http://www.google.com/hostednews/afp/artic...

Disse (nyere) Japan Times artikler kaster et mere nuanceret - og måske mere opklarende - lys på sagen:
http://www.japantimes.co.jp/text/fe2012092...
http://www.japantimes.co.jp/text/fe2012092...

Kort og godt; Japan's atom-farvel ligger fast!

Kursen er baseret på tre hovedstrenge:
1. Der gives ingen nye byggetilladelser til akraftværker.
2. Der gives ingen tilladelser til levetider, udover 40 år.
3. Kun de værker der opnår godkendelse efter de nye sikkerhedsregler og stresstests, får lov at genstarte.

Dette ER allerede besluttet i kabinettet d. 14. Sep.

("Don't get me wrong," Noda said Friday. "We did make a cabinet decision" on the nuclear phase-out policy on September 14.)

Det der mangler at blive besluttet, er en samlet strategi, og den kommer sandsynligvis til at kræve meget tid, mange kabinet-møder,og formentligt mere end én regering før den ligger fast.

Og jeg skal da være den første til at erkende, at denne markante omstilling under ingen omstændigheder er simpel, hvis nogen skulle have opfattet det sådan.

Som jeg nævnte allerede i den anden tråd, så kan man eksempelvis ikke fratage de byggetilladelser, der allerede er givet til reaktorer der allerede er ca 38% opført.

Man kan heller ikke forhindre deres driftstilladelse, den dag de står klar og opfylder alle de nye gældende sikkerhedskrav.

Man skal end ikke tænke på det, hvis man ønsker at private investorer fortsat skal investere i deres kommende elproduktion, uden at forlange alt for høje marginer for dækning af økonomiske risici.

Dette har givet anledning til megen forvirring, da disse to reaktorer, med 40 års levetid, vil kunne køre langt ind i 50-erne, med mindre man sætter en egentlig deadline ved 2040 (som jo p.t. ikke indgår i de tre hovedstrenge, trods man annoncerede 0 kraft inden 2040).

Japan har en forbilledlig tradition for at undgå flip-flop politik, så de der investerer i samfundet, ved hvad de kan regne med. Her spiller beslutningsprocessen med kabinettet en vigtig rolle.

Det betyder ikke at regeringen og dens parlamentariske flertal ikke kan regere uden kabinettet, eller overrule kabinettets beslutninger. Det betyder bare at en ny regering kan omstøde beslutningen, hvis den mener noget andet, og ikke har indgået et længerevarende forlig.

Og den siddende regering sidder sandt at sige ikke særligt solidt i stolen, her hvor der højest er måneder til næste valg.

Men deres upopularitet, skyldes i allerhøjeste grad at PM Noda længe ignorerede befolkningens klart udtrykte holdning til akraften, og genstartede de to Ohi-reaktorer imod deres vilje.

Den næste regering, hvem det end måtte blive, vil få det mindst ligeså svært, hvis de begår samme dumhed.

Men uanset hvilken regering der sidder, vil man sandsynligvis tilstræbe en kabinet-beslutning for den strategi der skal føre den nye (allerede kabinet-besluttede) energipolitik ud i livet.

Så drøm bare videre! ;-)

  • 0
  • 0
Niels-Søren Bøgh

Det viser bare endnu engang, at politikere ikke egner sig til at bestemme over a-kraft og sikkerheden... hvilket også var det problemet startede med, i de ulykker vi har haft indtil nu...

A-kraft er en god teknologi, men det skal drives ansvarligt - og udenfor politikeres rækkevidde - Et værk der skal drives forsvarligt i mindst 60 år, skal ikke være afhængig af populisme og enkelt personers egne interesser i at klæbe sige til en politisk taburet via daglige mediestunts, hvor de mener noget forskellige - ok da så, hver 4. dag.

  • 0
  • 0
Michael Rangård

Mener du dermed at A-kraft ikke er forenelig med et demokrati, hvor man bygger beslutningerne på flertalsafgørelser og ikke binder kommende generationer på hænder og fødder (i forhold til nye politiske beslutninger)?

  • Hvem beslutter om et værk er drevet forsvarligt? (hvis ikke politikere sætter rammerne)
  • Hvem skal bestemme hvor et nyt værk skal ligge og hvilke sikkerhedsregler det skal overholde?
  • Skal det være muligt at komme med yderligere sikkerhedsregler efter at værket er taget i drift?
  • 0
  • 0
Søren Lund

A-kraft er en god teknologi, men det skal drives ansvarligt - og udenfor politikeres rækkevidde

Hvem skal så varetage den omgivende befolknings interesse i at værket drives forsvarligt?

Hvis du blander politikerne ud af de offentlige sikkerhedstilsyn, hvordan vil du så forhindre at der opstår (den sædvanlige) loyalitet overfor den industri de skal kontrollere?

Det måske den væsentligste årsag til at ulykken på Fukushima kunne ske, at det var lykkedes den japanske akraft-industri at alliere sig med tilsynet og holde regeringen og politikerne en armslængde væk.

Dels havde et juniorforskningsprojekt vist allerede flere år forinden, hvad der ville ske, hvis en selv væsentligt mindre tsunami ramte kysten.

Denne blev ignoreret af Tepco's ledelse, og kom ikke til offentlighedens kendskab, før efter katastrofen. Det var ikke den eneste ledelsen ignorerede en sådan advarsel.

Dels besluttede Tepco's ledelse at evakuere værket, midt under nedsmeltningerne. Dette forhindrede PM Naoto Kan personligt, da konsekvensen for Tokyo's indbyggere og landets suverænitet ville blive uoverskuelig.

Denne flotte video giver et godt indblik i sagen: http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/ja...

Et værk der skal drives forsvarligt i mindst 60 år, skal ikke være afhængig af populisme og enkelt personers egne interesser i at klæbe sige til en politisk taburet via daglige mediestunts, hvor de mener noget forskellige - ok da så, hver 4. dag.

Men det må gerne være afhængigt af enkelte (eller flere) personers økonomiske interesser - eller hva'?

Hvis heller ikke det, så bliver politikernes opgave jo at skrive blankochecks ud, og i øvrigt blande sig udenom.

  • 0
  • 0
Jesper Otzen

På samme måde som olieindustrien har forhindret udviklingen af el- og gas drevne biler og busser samt andre alternative fremdriftsmidler som brint, igennem snart 100 år, således må interesserne bag udvindingen, samt oparbejdnings og regenreringsindustrien af uran og plutonium, formodes at holde thorium ude af fremtidens reaktorer så længe som muligt. Inderne synes dog at være godt på vej, ikke mindst p.g.a.deres store reserver af thorium og ditto manglende reserver af uran.

  • 0
  • 0
Thomas Vesth

Den nye regering i Japan er valgt, alt tyder på at kernekraft fortsætter. Aktiekurserne steg på kernekraftvirksomheder, så markedet har vist en reaktion.

Mon ikke hellere japanerne vil have råd til et fornuftigt liv sammen med en revurderet kernekraftpolitik.

Tiden må vise det.

  • 0
  • 0
Jesper Otzen

På samme måde som olie- og bilindustrien bremsede for videre udvikling af el biler og bil motorer, fremdrevet ved hjælp af "Browns Gas", for snart 100 år siden, lige så involveret har det militær industrielle kompleks været i at bremse udviklingen af thorium reaktorer..
Og katastrofalt er det, at den danske regering bremsede mulighederne for at forske i udviklingen af thorium reaktorer, da man besluttede helt at nedlægge forskningen i nukleart brændstof i Risø. Med thorium forekomsterne i Grønland ville der kunne leveres brændsel til mange 1000 års forbrug i thorium reaktorer.. Og der er gang i forskningen, ikke alene i Indien, men også i Japan, se http://ttsinc.jp/conceptofminifuji.html

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Ordene 'regering' og 'kabinet' er (bortset fra detaljer som kun statsretseksperter forstår) synonyme. Mon ikke der menes 'parlament' og ikke 'kabinet'?

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Novo Nordisk A/S
Environmental Management Partner
LiqTech International A/S
Process Engineer
Vestforbrænding
Ledningsmester til Fjernvarme
Banedanmark
Arbejdsmiljøkoordinator
Vattenfall Thermal Power
Erfaren maskiningeniør inden for dampturbiner og roterende maskiner til CMT
Maersk Drilling
Senior Electrical Engineer, Power Systems
PlanEnergi
Projektleder til planlægning og myndighedsopgaver
Flere job

Forsiden lige nu

Nogle af solcellebaronerne bliver reddet på målstregen

Miljøvenligt raketbrændstof mindre giftigt end koffein

Statsrevisorerne kritiserer ministeriers uddeling af klimamillioner

Kæmpe asteroide passerer tæt på Jorden

EU-ledere: Barbér støtten til fossile brændsler

Tyskland dropper købet af kæmpedrone

Læs Haldor Topsøes sidste interview med Ingeniøren

København: Nu skal vi have metro til Sydhavnen
Flere nyheder