Japan ramt af kraftigt jordskælv
Japan er blevet ramt af et kraftigt jordskælv på nordøstkysten omkring 200 kilometer fra Tokyo. Jordskælvet er målt til 6,2 på richterskalaen, men der er ikke nogen umiddelbar fare for, at der vil følge en tsunami med jordskælvet, skriver Associated Press.
Ingen mennesker skulle være kommet til skade, men ifølge øjenvidner skulle flere bygninger i Tokyo have svajet. Jordskælvet var langtfra så kraftigt som de rystelser, der ramte Japan den 11. marts i år.
Dengang blev jordskælvet målt til 9,0 på richterskalaen, og sammen med den efterfølgende tsunami forårsagede det 20.000 menneskers død og skadede er atomkraftværk, hvilket sendte omkring 100.000 mennesker ud af deres hjem på grund af strålingsfare.

Emner
Naturkatastrofer




Kommentarer (0)