hej virker det ikke lidt gammeldas, sådan har man jo gjordt i mange år !!!mvh jan

Bevares, det virker.

Mennesket egner sig da slet ikke til at være ude i rummet i så lang tid. De er ikke andet end en stor klump gele, når de kommer hjem. Enten skal der opfindes en kunstig tyngekraft i rummet eller så skal mennesket kunne koble sin hjerne overpå et exo-skelet.

My god!

Fordi man opfinder bare lige kunstig tyngdekraft i rummet...

Pointen med deres besøg i rummet er blandt andet at undersøge hvordan kroppen reagerer over en længere periode uden tyngdekraft - Research der fører til, at vi en dag forhåbentligt kan ekspandere lidt. Mener det er Columbus modulet der har udstyret til det.

Ud over det tilpasser menneskekroppen sig bare til omgivelserne. Der er jo ingen grund til at have en masse muskelmasse som man ikke bruger.
Jeg ser squ folk her i USA der er mere opsvulmede, ynkelige eksistenser...

Der er jo altid muligheden med en stor roterende rumstation, hvor centrifugalkraften vil skabe en slags tyngde. Om det er brugbart mht. balnce og sådan ved jeg ikke, men det burde have god effekt på f.eks. det med musklerne.

Skal vi ikke sige, de faldt ned :-D

Du skriver at mennesket ikke egner sig til at være i rummet. Dit argument er, "se på dem!"

Du har misforstået det du ser.

Når man kommer tilbage efter et tre til seks måneder langt ophold, så er tyngdekraften igen en faktor. Det tager normalt en til to uger før orienteringen er tilbage når man har prøvet det før. De første par timer udmattes man af tyngdekraften. Ikke så meget fysisk som mentalt. Hvis man er stædig så kravler man. I ugerne efter kan hjernen finde på at "stille" indkøbsposen i luften og derefter overraskes når den ikke bliver hængende.

Dertil kommer en generel svækkelse af knogler og muskulatur. Motion har blandt andet reduceret effekten af dette, men det er en faktor (selvom astronauterne ofte kommer ned igen i bedre form end da de tog af sted.)

I Shuttle sidder man et stykke tid inden man slippes fri. Turene er ofte kortere end en tur til stationen. I en Soyuz lander man nu om dage fra en længere mission på stationen. Man lander "blødt" med et retro-raket system og oplevelsen skulle efter sigende være "kun lige blød nok." I Soyuz-systemet forgår egress via en top-luge og er ikke det fedeste sted at sidde hvis man er en smule disorienteret af tyngdekraftens tilbagevenden, mangler lidt muskelkontrol og sidder i en stiv rumdragt (og så har man også en omgang jet-lag der vil noget.)

Tager man disse faktorer i betragtning så er det ikke underligt at der er to mand til at tage imod på toppen fartøjet. Yderligere to eller tre på jorden til at bære hver rumrejsende hen til en klapstol med tæpper og termokande. Samme behov kan man i øvrigt selv få hvis man har siddet med benene oppe under hagen i tolv timer, klemt mellem medpassagerer i en støjende trykkabine.

Jeg gætter på, at rekalibrering af den biologiske gyro (indre øre) må tage en tid, efter et halvt år at have været sat ud af funktion.