Hvor vindmøller engang mest var et mekanisk produkt, er de i dag spækket med elektronik, og det er en vigtig del af forklaringen på, at møllernes elproduktion i dag sker langt mere effektivt end tidligere.

»Elektronikken betyder mere og mere, fordi den overvåger, kommunikerer og styrer. Elektronik gør kort sagt vindmøller intelligente. Arealet af silicium i vindmøller bliver stadigt større,« siger professor Frede Blaabjerg, Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

Også Vestas' teknologidirektør, Finn Strøm Madsen, peger på elektronikken som det område inden for vindmølleindustrien, hvor udviklingen går stærkest, og hvor vi vil se de største udfordringer i fremtiden:

»Elektronikken har betydet, at vindmøllerne er blevet mere effektive, og at de producerer strøm i en væsentlig længere del af tiden end før. De nyeste offshore-modeller kører op imod 80-90 procent af tiden. Før i tiden smed man bare møllen i nødstop, hvis der var et problem. Nu bygger man mere intelligens ind. Derfor får vi længere oppetid,« siger han.

Elektronikkens del af prisen for en vindmølle ligger efter branchefolks vurdering på 10-15 procent.

»Kostprisen på elektronikken udgør måske kun en lille del af møllens pris, men den udgør en stor del af funktionaliteten. Elektronikken har stor betydning for en vindmølles effektivitet,« siger Finn Strøm Madsen.

Holder omkostninger nede

Styresystemet, der er hjernen i vindmøllen, regulerer, hvor meget man kan belaste den, og sørger for at undgå overbelastninger, forklarer teknologichef Henrik Simonsen fra KK-Electronic i Ikast.

»Evnen til at styre og regulere er meget vigtig for, hvordan forholdet mellem omkostninger og produceret strøm bliver i sidste ende,« siger han.

KK-Electronic har i mange år udviklet og produceret styresystemer til vindmøller, bl.a. til Siemens Wind Power, og har dermed taget del i elektronikkens fremmarch i vindmøller.

Et eksempel på intelligent produktion er, at de nyeste vindmøller er i stand til at fortolke nuanceret på de signaler, der kommer fra temperatursensorer, vindmålere og fra elsystemet.

»Hvis for eksempel en 3 MW-vindmølle får fejlmeddelelser om at en ikke-kritisk komponent er for varm, så kan det være, at styringen vil drosle produktionen ned til 2,5 MW, hvis den ved, at der kommer et servicebesøg om tre måneder,« siger Finn Strøm Madsen.

Det er altså ikke bare et spørgsmål om at stoppe møllen, når der er et problem.

Finn Strøm Madsen lover, at Vestas kommende 7 MW-vindmølle vil byde på endnu mere avanceret elektronik.

»7 MW-møllerne vil være meget mere intelligente. De vil i høj grad være selvdianogisticerende. Styringspakken vil være meget mere sofistikeret end tidligere,« siger han.

25 procent af ansatte

Resultatet er, at indsatsen på elektronikområdet vokser.

»Det er omkring 25 procent af vores organisation, som beskæftiger sig med elektronik, enten som styringselektronik, effektelektronik eller software. Vores investeringer bevæger sig også mere i den retning. Vi udvikler nye styresystemer til nye mølleplatforme. De nuværende er slet ikke sofistikerede nok,« siger Finn Strøm Madsen.

»Vi har haft en kraftig vækst på elektronikområdet, og det vil vi også have fremover,« siger fabriksdirektør Bjarne Ravn Sørensen, der er direktør for Vestas' elektronikfabrik i Hammel.

»Elektronikken skal ikke blot tage sig af styring af de enkelte vindmøller, men også af styring af hele vindmølleparker og af hele integrationen med elnettet. Underleverandørerne af elektronik har også vind i sejlene nu. For det går kun en vej: Vi får mere og mere elektronik i vindmøllerne,« siger han.