Først den gode nyhed: Arbejdsløsheden er lav for ingeniører: 2,9 procent mod en ledighed på 6,2 procent på hele det danske arbejdsmarked.

Så til den dårlige nyhed: 41 procent af de 1.669 ingeniører, der står uden arbejde, har været ledige i mindst et år og 18 procent af dem i to år eller mere. Den høje procentvise langtidsledighed giver ingeniørerne en kedelig ottendeplads på top-ti-listen over de a-kasser, der har flest langtidsledige.

Værst står det til hos Teknisk Landsforbund, hvor 51 procent af de ledige har stået uden for arbejdsmarkedet i et år. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 netop har offentliggjort på baggrund af tal fra LO.

Ifølge Ugebrevet A4 møder langtidsledige medlemmer af Teknisk Landsforbund grædende op i deres a-kasse, men selv om der er stor forskel på, hvordan ingeniører tackler langvarig arbejdsløshed, så fremhæver IAK-formand Bolette Mohr Sillassen ledige ingeniører som både aktive og dynamiske:

»Aktive Ingeniører, som er blevet dannet af ledige i IAK, er et godt eksempel på, at mange ledige virkelig hjælper hinanden til at komme i beskæftigelse, og at dem, der kommer i job, har øje for at hjælpe andre, f.eks. ved at komme tilbage og fortælle, hvordan de fik hul igennem. Så de føler et ansvar for at levere kampgejst til dem, der stadig er uden job. Det er utroligt positivt,« siger Bolette Mohr Sillassen.

140 er dobbeltlangtidsledige

Den kedelige placering på top-ti-listen over procentvis flest langtidsledige medlemmer kommer ikke som en kæmpe overraskelse. Trods de lave ledighedstal for ingeniører har IAK nemlig konstateret en tendens til, at dem, der hurtigst kommer i job igen, er dem, der kun har været kortvarigt ledige.

Det er med andre ord sværere at få et job, når man har hævet dagpenge et års tid.

Bolette Mohr Sillassen kalder opgørelsen 'rigtig trist'. Hun hæfter sig dog ved, at det nok er høje procenttal, men at det er noget lavere, når det bliver regnet om i personer. Således er der knap 700 langtidsledige, hvoraf cirka 140 er såkaldt 'dobbeltlangtidsledige', fordi de har været arbejdsløse de seneste to år:

»Selv om det er et tælleligt antal personer, så har vi stor opmærksomhed på det i IAK og har blandt andet sat et særligt initiativ i gang, som betyder, at folk kommer ind i et mere intensivt forløb med flere samtaler, når der er 26 uger tilbage af deres dagpengeperiode,« siger Bolette Mohr Sillassen.

IAK's særlige indsats for de langtidsledige skyldes ikke mindst, at deres risiko for at ryge ud af dagpengesystemet er øget voldsomt med de nye dagpengeregler, der træder i kraft til sommer og betyder, at dagpengeperioden falder fra fire til to år.

For ledige, som til sommer har været uden job i to år, har regeringen valgt at forlænge dagpengefristen med seks måneder. Fremover kommer ledige på kontanthjælp efter to år - med mindre de har formue i form af opsparing, hus eller anden fast ejendom, som de kan leve af.

Det giver anledning til uro, mener Bolette Mohr Sillassen:

»Jeg tror, at alle ville være bekymret for at stå i sådan en situation,« siger hun.

Minimum af kompetenceløft er nok

IAK-formanden er mindst lige så bekymret over en anden ændring i reglerne, som betyder, at man nu skal have arbejdet et helt år, før man er berettiget til dagpenge. Tidligere var man sikret dagpenge, hvis man mistede sit arbejde efter seks måneder: Det er en markant forringelse, mener Bolette Mohr Sillassen:

»Én ting er, at man i slutningen af sin dagpengeperiode kan være i tvivl om, hvorvidt man kan blive i sit hus og opretholde sit liv, som man kender det, men det er en utrolig stor belastning at vide, at man i et helt år, efter man er ansat, kan risikere en opsigelse, og ens livsgrundlag så er væk fra den ene dag til den anden. Det sætter folk under et helt utrolig voldsomt personligt pres,« siger Bolette Mohr Sillassen.

Hun håber på, at den lave ingeniørledighed og sidste uges udmelding fra det esbjergensiske erhvervsliv, som netop nu jagter ingeniørkompetencer til 100 ledige job, kan skrue yderligere ned for ingeniørledigheden og dermed øge jobchancerne for de langtidsledige. Særligt, hvis der kan skabes bedre match mellem virksomhedernes og ingeniørerne kompetencer:

»Med et minimum af kompetenceløft kan mange af de ledige ingeniører komme i job, og hvis vi kan overkomme myter og barrierer i forhold til om ledige ingeniører vil arbejde i Vestjylland, så er vi godt på vej,« siger Bolette Mohr Sillassen.