Pensionsforhold er så komplicerede at forstå, at hver tredje ingeniør enten har et begrænset kendskab til sine pensionsvilkår eller simpelthen ikke gider sætte sig ind i dem.

Det fremgår af en undersøgelse, som DIP (Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse) har foretaget for Ingeniøren.

Ifølge undersøgelsen mener seks ud af ti pensionsmedlemmer ganske vist, at de har den indsigt i deres pensionsvilkår, de har brug for, men undersøgelsen afslører også, at en stor del af ingeniørerne ikke er klar over, hvilken pensionstype de rent faktisk har tegnet gennem deres pensionsselskab.

Søren Kolbye, administrerende direktør i DIP, mener, at ingeniører generelt er gode til at sætte sig ind i deres pension, men at undersøgelsen overordnet viser, at pension er et vanskeligt område, hvor selv ingeniører, som er dygtige til at regne, har stort behov for mere oplysning.

Han erkender imidlertid, at det kan være et problem at få medlemmerne til overhovedet at åbne de breve, som pensionsselskabet sender ud:

»'Puha, det kigger jeg på på et senere tidspunkt', tænker folk, når de får et brev. Andre pensionsselskaber har nok større problemer end os, men vi oplever det som en udfordring,« siger Søren Kolbye.

Ingeniører burde vide mere

Morten Holm Steinvig, fuldmægtig i Penge- og Pensionspanelet under Finanstilsynet, genkender Søren Kolbyes eksempel med de uåbnede pensionsbreve:

»Generelt viser alle undersøgelser, at danskere ikke interesserer sig for pension. Brevene ryger ofte direkte i skraldespanden, og en opgørelse viser, at hovedparten af danskerne bruger under en time om året på deres pension. I betragtning af, hvor vigtigt det er for 10-20 procent af deres levetid, kunne man godt mene, at folk skulle interesse sig lidt mere for det,« siger Morten Holm Steinvig.

Han henviser til en undersøgels fra analyseinstituttet YouGov, der viser, at hver tredje dansker ikke har tjek på sin pension. Det stemmer overens med svarene fra DIP's undersøgelse, og det undrer Morten Holm Steinvig, dels fordi der er overvægt af mænd blandt ingeniører, dels fordi de er veluddannede.

»Man ved, at mænd går mere op i pension og privatøkonomi end kvinder. Hertil kommer, at ingeniører er højtuddanede og gode til tal, hvilket alt andet lige indikerer, at de nok burde ligge højere end gennemsnittet af danskere,« siger Morten Holm Steinvig.

Susanne Arvad, Arvad Finanshus, der blandt andet rådgiver private om deres pensioner, er overbevist om, at ingeniører har bedre indsigt i pensionsvilkår end befolkningen generelt:

»Som udgangspunkt har langt flere ingeniører sat sig ind i deres ordning og læst papirerne, når jeg møder dem. Alligevel tolker nogle af dem oplysningerne forkert eller glemmer at få analyseret alle elementer i deres pensionsøkonomi,« understreger Susanne Arvad.

Hun mener, at de ingeniører, der ikke har tjek på pensionen - og i særdeleshed dem, der angiver, at de 'ikke gider' sætte sig ind i sagen, bør tage sig sammen:

»De skal have en ordentlig skideballe, for man kan ikke tillade sig at lade være. Lige som man skal tage et kørekort for at køre bil, må man også lære at forstå sin økonomi. Det er for sent, hvis man vågner op som 55-årig og opdager, at man har sparet for lidt op,« fastslår Susanne Arvad.

Hun mener, at for mange forventer, at andre klarer deres pension, og derfor lader stå til.

»Nogle tror, at politikere, arbejdsgivere eller fagforening tager hånd om dem, hvis der sker noget, og alt andet lige er der en tryghed i Danmark, men vil man sikre sig en god pension, er man nødt til at tage ansvar,« understreger Susanne Arvad.

Få har styr på dækning

Alle DIP-medlemmer har som udgangspunkt en livrentepension, som sikrer en månedlig udbetaling til de dør. Alligevel angiver kun 61 procent af de adspurgte, at de har netop den type pension, mens 39 procent ikke aner det.

Søren Kolbye erkender, at DIP har en kommunikationsopgave i forhold til de mange medlemmer, der ikke kender deres ordning. Han peger dog på, at svarene kan skyldes, at pensionstypen har flere navne, bla. livsvarig pension, og at det kan have forvirret folk, men det fratager ikke DIP et ansvar, understreger han.

»Vi har en opgave, for vi har ikke forklaret det godt nok, men det er et langt, sejt træk, hvor vi konsistent over de næste år formidler vores grundprodukt, som er livrenten,« siger Søren Kolbye.

Ifølge undersøgelsen er knap hver anden ingeniør (48 procent) overbevist om, at der ryger penge nok ind på pensionskontoen til at opretholde den nuværende levestandard, mens 32 procent 'går ud fra', at det er tilfældet. 8 procent er i tvivl om, hvorvidt de betaler nok, mens kun 12 procent ved, at de ikke gør.

Susanne Arvad tvivler på, at hovedparten af ingeniørerne har ret, når de mener, de betaler nok til pension:

»Hvis vi spurgte dem, hvordan de og familien konkret er dækket ved invaliditet eller dødsfald, ville de færreste kunne svare på det,« forudser Susanne Arvad.