Seks enkle initiativer er, hvad der skal til for at sikre, at danskerne i fremtiden ikke bliver syge af drikkevandet. Ifølge eksperterne i Ingeniørens Visionarium skal drikkevand simpelthen håndteres som den fødevare, det er.

De seks anbefalinger handler i kort form om forebyggelse ude på værkerne, om uddannelse af personalet, om et bedre tilsyn med værkerne og om at involvere forbrugerne via en smiley-ordning for vand. Men også om at kunne rense det rene vand som en ekstra sikkerhed, og om at skrotte gamle, utidssvarende vandværker.

Anbefalingerne er udarbejdet af fem eksperter, der er kommet med konkrete løsninger på problemet med svingende drikkevandskvalitet i Danmark, som Ingeniøren har sat fokus på gennem det seneste år. Senest måtte 20.000 borgere i Køge koge vandet, og det kom frem, at en række rentvandstanke ikke var blevet inspiceret i 60 år eller mere.

De fem eksperter er helt enige om, at der er store hygiejne- og ledelsesproblemer i mange af vandforsyningerne. Der er barske gloser imellem, når de skal beskrive, hvordan de mange vandværker bliver drevet i dag.

Manglende viden, manglende instruktion og altid de billigste valg er nogle af de skudsmål, vandforsyningerne får.

»Jeg ser ugentligt vandværker, som hverken lever op til eller har ambitioner om at leve op til fødevarestandard,« siger direktør i Kemic Vandrens Henrik Nybro Laugesen, der leverer og driver vandværker.

»Det bunder i manglende viden. Nogle gange handler det bare om, hvordan man sikkert samler to rør, der er sprunget nede i et hul. Hvis det var mælk, der løb i rørene, var der ingen, der var i tvivl om, hvordan det skulle gøres. Men nu er det vand, og så er der ikke de samme krav til produktionen,« siger han.

Grundvand og naturbevarelse i ét

Der er ifølge fagfolkene ikke noget grundlæggende galt med princippet i det forsyningssystem, vi har i dag. Ved at nedlægge de ældste værker og ved få ændringer af nye kan selve anlægget gøres mere sikkert.

Først og fremmest gælder det om at sikre boringen og det vand, man indvinder. Dels ved at etablere boringer der, hvor vandet er fri for pesticider, arsen, nikkel og for meget salt. Dels ved at tænke lidt mere visionært og udnytte, at klimaforandringerne bringer mere nedbør.

»Der skal forvaltes store arealer som opland til vores kildepladser, og vi skal tænke mere på at 'dyrke' vandet, ligesom de gør i udlandet,« siger afdelingschef Omar Thomsen fra Orbicon | Leif Hansen og foreslår, at man kombinerer grundvandsdannelse med herlighedsværdier eller naturbevaring - som for eksempel skovarealer.

Hvis man sikrer selve indvindingen, er det i princippet den første barriere sammen med et sandfilter, som de fleste vandværker har. Men alle vandforsyninger burde ifølge Visionariets fagfolk etablere dobbeltbarrierer. Den anden barriere - som skal forhindre bakterier i at nå ud til forbrugernes vandhaner - kan for eksempel være UV-belysning.

Selve UV-belysningen sidder i forbindelse med udpumpning fra rentvandstanken. Men for at UV-desinfektion ikke skal virke som en sovepude, bør det kun anvendes på et anlæg, der overholder de mikrobiologiske krav. Det er hele panelet af fagfolk enige om. UV-barrieren skal altså fungere som barriere ved helt uventede hændelser.

Drikkevand er en fødevare

Mens selve anlægget som princip kun kræver en opdatering i form af mere moderne teknologi, ser det anderledes ud omkring ledelsen af vandforsyningerne. Fagfolkene er især trætte af, at der generelt mangler en vilje til at se drikkevand som en fødevare.

»Alle problemerne bunder i, at vandforsyningsfolkene ikke er uddannede. Det er et kæmpe problem. For vi kan komme med alle mulige tekniske løsninger, men de fatter det ikke. Så vi er nødt til at have et generationsskifte derude og have folk ind i forsyningerne, der er lydhøre over for de gode ideer. For sektoren er bundet meget op på vejledninger i stedet for lov,« siger seniorkonsulent i Danfoss Water Controls, Niels Winther.

Visionariets deltagere nævner flere gange, hvordan ledelsessystemet DDS (Dansk DrikkevandsSikkerhed) ville kunne løse de fleste af driftsproblemerne ude på vandværkerne, og dermed sikre drikkevandet bedre.

Ledelsessystemet tvinger vandværkets driftsansvarlige til at formulere procedurer for forebyggelse, kvalitetsmåling, monitorering, tekniske tilsyn og for at udarbejde planer for renovering.

Vandværker er på den

I dag er der kun ganske få vandforsyninger, der bruger ledelsessystemer, og det betyder, at forureninger ofte kommer helt bag på vandværkerne.

»Hvis vandforsyningen får et bakteriologisk problem i dag, er de virkelig på den. I lang tid,« siger Henrik Nybro Laugesen fra Kemic Vandrens. Han foreslår, at vandværket deles i to, så et parallelt system kan tage over, hvis man finder forurening.

Et af de store administrative problemer er, at vandforsyningerne i dag mangler motivation til at gøre tingene bedre. Panelet efterlyser, at myndighederne skaber en motivation i stedet for at forhindre forbedringer igennem konkurrenceregler.

»Den ustandselige fokus på pris, og at konkurrencestyrelsen skal holde prisen nede, er dybt ulykkelig. Kvalitet burde komme foran, for kunderne vil gerne betale for det,« siger Erik Arvin, der selv sidder i en vandværksbestyrelse.

Panelet efterlyser en gulerod for vandforsyningerne og foreslår blandt andet, at en ny, uafhængig tilsynsmyndighed er mere efter de vandforsyninger, der ikke har styr på DDS, og lader duksene være.

Tilsynet med de danske vandværker er ifølge vandeksperterne for slapt og uden tilstrækkelig kompetence i dag.

»Der er behov for et uafhængigt tilsyn,« siger biolog i DHI Claus Jørgensen og bakkes op af det øvrige panel som peger på, at tilsynet i dag styres af kommunerne, der ofte hverken har kompetencerne eller ressourcerne, og som også sidder i nogle af vandværksbestyrelserne selv.

Vanddråber skal hjælpe

I dag er drikkevandet en meget lokal sag. Værket er lokalt ejet, det ligger stort set oven på det grundvand, der bliver pumpet op, og bestyrelsen er i mange byer en gruppe frivillige borgere, der styrer driften.

Derfor mener deltagerne i Ingeniørens Visionarium, at det er forbrugerne, der er de bedste til at presse vandforsyningerne til at sikre vandet og forbedre anlæg, procedurer og information.

Professor på DTU Miljø Erik Arvin foreslår, at forbrugerne skal have hjælp igennem en form for smiley-ordning - bare med vanddråber.

»Man kan i løbet af et splitsekund fortælle forbrugerne, hvordan vandkvaliteten er. Det er noget, de har respekt for - ligesom med de blå flag på strandene,« siger han og forklarer, at ordningen skulle bygge på de vandkvalitetsprøver, vandforsyningerne tager et antal gange om året. Ved hver generalforsamling skulle vandforsyningen fremlægge antallet af vanddråber - mellem nul og fem - for forbrugerne.

»Når vandværket så kun har to dråber, kommer alt det andet af sig selv. Så får de travlt med at renovere anlægget og indføre ledelsessystemer, for forbrugerne vil ikke finde sig i dårlig vandkvalitet.«

I modsætning til både smileyer på restauranter og flag på stranden, har vandforbrugere ikke mulighed for at skifte leverandør. Men det er ikke en hindring for et mærkningssystem, mener Erik Arvin.

»Kvaliteten skal synliggøres, og det bliver den ikke i dag,« siger han.