Ingeniørmanglen var på sit højeste, da Mohammad Ajine begyndte på DTU. Men da han nåede sidste del af sin uddannelse, var krisen slået igennem på ingeniørarbejdsmarkedet, og pludselig var vejen fra dimissionsfest til fast job ikke længere noget, man kunne tage for givet. Så i stedet for at være ombejlet ingeniør måtte Mohammad Ajine stille sig op i køen af ledige, da han i januar 2010 dimitterede som civilingeniør i teknisk fysik med speciale i biofysik og komplekse systemer.

»Vi havde jo hele tiden fået at vide, at der var mangel på ingeniører, så jeg var ikke mentalt indstillet på, at det ville blive hårdt, og følte mig ikke rustet til en situation, hvor jeg skulle kæmpe for et job,« siger han.

Her et år efter har han sendt 50 ansøgninger af sted, haft kontakt med en række virksomheder til forskellige jobmesser og været til en enkelt samtale, som dog ikke gav bonus. Og det forstår Mohammad Ajine godt:

»Afslaget blev begrundet med, at det var vigtigt for dem at få en, der kunne det faglige fra begyndelsen. Det kunne den anden ansøger, mens de havde ret i, at jeg skulle læres op først.«

I slutningen af maj begyndte han med stor skepsis på det obligatoriske seks ugers jobsøgningskursus:

»Jeg havde en del fordomme, for jeg havde hørt fra folk, at man brugte tid på at finde ud af, hvilken fugl man er, og det gad jeg altså ikke spilde tid på. Der var også en skuespiller, som ville have os til at finde vores indre fugl, men det fik vi ændret, så vi i stedet øvede jobsamtaler,« siger han.

Fodboldnetværk gav pote

Fordommene blev dog gjort til skamme, for kurset gjorde ham bevidst om, at jobsøgning er en aktiv og tidskrævende proces, hvor man selv må være opsøgende. Vigtigst af alt var det dog, at han her hørte om muligheden for at komme i job med løntilskud.

Gennem et tip fra en af sine fodboldkammerater, der er ph.d.-studerende på DTU Nanotech, lykkedes det Mohammad Ajine at komme i løntilskudsjob.

Han sendte en uformel mail til forskningsgruppelederen, som han kendte lidt, fordi han har taget et par kurser på instituttet. Han fik straks et positivt svar og begyndte stort set med det samme.

Siden september 2010 har han derfor arbejdet med en ny metode til nem og hurtig måling af proteinkoncentrationer, som kan bruges til f.eks. diagnostik. Og selv om han med egne ord 'i princippet blot er en arbejdsløs i praktik', så oplever han det slet ikke på den måde:

»Jeg ser det, som om jeg er i job - bare til en dårlig løn - for jeg får vanvittigt meget ud af det. Jeg lærer en masse og gør gavn for mine dagpenge - ikke mindst for mig selv. I mit CV står der ikke længere, at jeg er nyuddannet, men at jeg er videnskabelig assistent. På den måde er jeg ikke længere en af de grønne nyuddannede, og jeg undgår et hul i mit CV.«

Blogger om sit job med løntilskud

Jobbet på løntilskud varer frem til september, så selv om Mohammad Ajine stadig søger masser af job, som han er forpligtet til, gør han mest ud af dem, han virkelig har lyst til. Øverst på ønskelisten står et job som hospitalsfysiker, men da behovet for hospitalsfysikere ikke er så stort, er hans plan at gå efter andre spændende job, som kan give ham en erfaring, der kvalificerer til drømmejobbet.

»Det eneste, jeg ville ønske, var, at jeg var informeret om løntilskudsjob tidligere, for så havde jeg søgt et med det samme og ville allerede nu have haft et års erhvervserfaring som ingeniør,« siger han.

Ud over det midlertidige job er Mohammad Ajine netop begyndt at blogge på IAK's hjemmeside, hvor han skriver om sit liv som nyuddannet ingeniør i løntilskudsjob. Hans andet og seneste indlæg slutter på denne måde:

»Man skal ikke tænke, at det er synd for mig. Det er det ikke. For godt nok er jeg enestående i mange sammenhænge, men i forhold til at være nyuddannet og ledig er jeg bare én ud af mange.«