Inde i de centrale dele af en galaksekerne foregår ekstreme fysiske processer. Der findes kæmpestore sorte huller i mange galakser, og deres masse er ofte millionvis af gange større end Solens masse. Disse centrale sorte huller omgives af en varm glødende gasskive.
Strålingen fra denne skive skyldes formodentligt, at dens materiale opsluges af det sorte hul. Når gasskiven kan blive ved med at gløde, skyldes det, at den hele tiden suppleres med materiale. Støvkransen omkring den glødende skive er det mest oplagte reservoir for dette materiale.
Observationer af disse støvkranse er yderste vanskelige, da de er ganske små. Så små, at det vil kræve et teleskop med en spejldiameter på mindst 100 meter, men sådanne findes endnu ikke, så derfor måtte et internationalt forskerhold tage andre metoder i brug.
Forskerholdet, under ledelse af Gerd Weigelt fra Max-Planck-Institut für Radioastronomie i Bonn, har gennemført omfattende studier af en galaksekerne i det nærinfrarøde område. Observationerne er gennemført med den europæiske astronomiske organisations ESO's Very Large Telescope Interferometer (VLTI) på European Southern Observatory.
Via billederne i af nærinfrarøde område, har astronomerne kunnet identificere en ringformet støvkrans som en dognut i det indre område omkring kernen i den aktive galakse NGC-3783. Den har en anslået radius på omkring et halvt lysår.
Denne krans af støv er en slags reservoir af gas og støv, der føder en varm glødende gasskive og det enorme sorte hul midt i galaksen.
Undersøgelserne af de fysiske egenskaber af disse støvkranse er vigtige for vores forståelse af deres struktur og samspillet med den glødende gasskive. For at kunne foretage disse omfattende og detaljerede undersøgelser har astronomerne brugt VLT-teleskopets interferrometer. Dermed opnåede de en opløsning, svarende til et teleskop med en diameter på 130 meter.
Observationerne er blevet foretaget ved en række forskellige bølgelængder, hvilket har gjort undersøgelserne uhyre detaljerede, men det er også nødvendigt for at forstå de fysiske processer i disse kerner. I de kommende år vil astronomerne foretage yderligere undersøgelser ved kortere bølgelængder og med en højere spektral opløsning.
Kommentarer (0)