Et pr-stunt uden praktisk betydning. Andet er der ikke tale om, når miljøminister Ida Auken (SF) nu vil lade Danmark gå enegang og forbyde fire phthalater, som er hormonforstyrrende.

De fire phthalater, DBP, BBP, DIBP og DEHP, som Danmark vil forbyde i alle produkter, er nemlig med stormskridt på vej ud af markedet i forvejen.

Det viser en opgørelse lavet af den europæiske brancheorganisation for producenterne af stoffer, der blødgør PVC, ECPI. Ifølge opgørelsen er der phthalater i 87 procent af al blødgjort plast. Markedsandelen for den mest skadelige af de fire, DEHP, er dog raslet ned gennem de seneste ti år.

I dag har 80 procent af alle phthalater en høj molekylevægt, og selv om en del forskning også antyder skadelige virkninger ved nogle af dem, så er de ikke klassificeret som skadelige af EU.

»Der er en udfasning af DEHP på vej. Udviklingen er gået markant i den rigtige retning,« siger Ole Grøndahl Hansen, direktør for PVC Informationsrådet i Danmark.

Han påpeger, at EU selv har sat en dato for, hvornår de fire skadelige phthalater skal være udfaset. Efter den data skal virksomheder, der ønsker at benytte dem, søge en særskilt tilladelse fra kemikalieagenturet i Finland, som skal have meget gode argumenter for at sige ja.

Plastblødgørere findes i en lang række produkter. Miljøministeren har flere gange gentaget voksduge og vinylgulve, men det er kun et meget, meget lille udsnit. Selv Ole Grøndahl Hansen bliver ofte overrasket over, hvor de findes henne.

Blødgørerne fremstilles hovedsageligt af industrien i vestlige lande. Herefter bliver de blandet i plast, som igen forarbejdes af virksomheder i hele verden. Men mange produkter kommer i dag fra Kina og andre lande i Fjernøsten.

»Det bliver en enorm opgave at kontrollere alle de produkter, der kommer ind i Danmark. Man kan ikke forestille sig produkter fremstillet i Kina særligt til det danske marked,« siger Ole Grøndahl Hansen.

»Hvorfor ikke konstatere, at vi lever i og er del af Europa i stedet for panik, panik at forcere det her igennem, når nu processen i EU synes at virke,« spørger han.

Ole Grøndahl Hansen påpeger, at blødgørere ikke er livstruende. Vi har omgivet os med dem i årtier og i mange år vidst, at de var skadelige i høje doser.

Det er derimod ikke lykkedes Danmark at overbevise EU om, at de er skadelige i de koncentrationer, som myndighederne finder i f.eks. plastsandaler, badebassiner og voksduge.

Danmark har argumenteret med, at de skal vurderes ud fra deres samlede effekt, også kaldet cocktaileffekten, fordi deres virkning kan forstærke hinanden - og virkningen fra andre kemiske stoffer. Det er EU ikke færdig med at vurdere.

Phthalater, som indgår i f.eks. medicinsk udstyr, emballage til fødevarer og legetøj er omfattet af særlige regler, som skal sikre forbrugerne mod skadelige påvirkninger.

Ida Auken begrunder den danske enegang med, at beviserne mod de fire phthalater er overvældende. Hun mener derfor, at Danmark kan vinde en sag, hvis EU vælger at indklage Danmark på grund af forbuddet.

»Danmark har været kemiforegangsland på mange andre områder. Vi kan se det på Bisphenol A, som vi fik ud af sutteflaskerne før alle andre lande,« siger ministeren til DR's P1 Morgen.

»Jeg ville ikke kunne sove ordentligt om natten, hvis jeg ikke tager dem af hylderne,« tilføjer hun.