Farlige blødgørere findes primært i PVC. Men den danske plastindustri kan pudse glorien, fordi PVC'en stort set er erstattet med andre stoffer i dansk produktion. Så langt størstedelen af de regnjakker, sutter, badeænder og gummitræsko, man finder i butikkerne, er importerede.

»Jeg synes, myndighederne skylder borgerne at kontrollere importerede varer bedre, når man har brugt en masse kræfter på at sikre borgerne,« siger branchedirektør i Plastindustrien Peter Skov.

Han tilføjer, at blød plast stadig anvendes til medicinsk udstyr, mens hård PVC anvendes til byggematerialer.

Blødgørerne, phthalater, har været meget i søgelyset, og seks af dem har været forbudt i legetøj til børn længe. Men en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at vi eksponeres for mange forskellige stoffer, blandt andet phthalater, som tilsammen skaber en hormonforstyrrende cocktail.

Miljøstyrelsen anbefaler på baggrund af rapporten, at man går uden om phthalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP, som især findes i blød PVC.

I Danmark er det meste bløde plast ikke PVC, men andre plasttyper som PE, PP, nylon, silicone og skumplast. Her benytter man ikke blødgørere, men man giver plasten egenskaber, så den bliver blød.

Farlig plast skal kontrolleres

Siden 1999 har Danmark haft et forbud mod hormonforstyrrende phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år. I 2007 blev der i hele EU indført forbud mod phthalaterne i alt legetøj og småbørnsartikler til børn op til 14 år.

Forskningsleder på DTU Fødevareinstituttets afdeling for toksikologi og risikovurdering, Christine Lydia Nellemann, så gerne, at sikkerheden hos befolkningen blev varetaget først og fremmest.

»Så det giver god mening at forbyde stofferne i alle produkter, hvor vi kan blive udsat for disse stoffer,« siger hun.

Men rapporten giver ikke miljøminister Troels Lund Poulsen (V) anledning til at bære et totalforbud med til bordet, når han i december skal diskutere hormonforstyrrende stoffer med sine EU-kolleger, fortæller kemiker og kampagneansvarlig i Miljøstyrelsen, Shima Dobel.

»Der er ikke lagt op til et forbud mod bestemte stoffer, men vi vil gerne have cocktaileffekten på dagsordenen, så man tager den med i overvejelserne, når man sætter grænseværdierne for de forskellige stoffer,« siger hun.

Selvom der nu ligger dokumentation for, at mange andre produkter i vores hverdag samlet set skaber en sundhedsrisiko, mener direktør Peter Skov ikke, man kan eller skal forbyde import af billige plastprodukter. Han mener snarere, at man fra myndighedernes - og importørernes - side bør føre kontrol med, at EU-regler overholdes.

»Det kniber i dag, fordi myndighederen kun råder over få medarbejdere til kontrollen. Produkter, som er i strid med kemikalielovgivningen, skal naturligvis ikke kunne importeres, og det er myndighedernes og importørernes opgave at sørge for, at det ikke sker. Men internationale handelsregler kræver sundhedsmæssig dokumentation, for at man kan forbyde import, og derfor skal man ikke forbyde plastprodukter bare fordi de er billige,« siger han.

Kun stikprøvekontrol af import

I Danmark er der ingen godkendelsesordning af varer, der importeres, men Miljøstyrelsen fører kontrol i form af Kemikalieinspektionen.

Syv tilsynsførende står for at komme uanmeldt på besøg i forskellige typer butikker, og inspektionen har årligt 11 projekter, som dækker fokusområder som bly i smykker, kunstige negle eller elektronisk legetøj.

Funktionsleder Birte Børglum fortæller, at projekterne blandt andet udvælges efter områder med nye regler, tendenser på markedet, indberetninger fra forbrugere eller fra virksomheder, der indberetter konkurrenter.

»Men der er tale om stikprøvekontroller, for det er firmaerne selv, der er ansvarlige for at overholde loven,« siger hun.

Et forhold, der bekymrer forskningsleder Christina Nellemann.

»Jeg kan være bekymret for, at egenkontrollen hos importørerne af plastic ikke fungerer optimalt, og at vi derfor eksponeres for højere niveauer af phthalater, end vi burde,« siger hun.

Peter Skov er enig i, at egenkontrol ikke er nok. Han efterlyser en mere bevidst adfærd fra importørernes side, men også langt mere kontrol.

»Der er en meget, meget beskeden kontrol i dag,« siger han og håber, at der bliver sat flere penge af til kontrol i den kommende kemikaliehandlingsplan.

Fakta: Rapporten kort

Rapporten '2-åriges udsættelse for kemiske stoffer' er udgivet af Miljøstyrelsen og samler for første gang data, der viser, at hormonforstyrrende effekter kommer fra den cocktail af mange forskellige stoffer, som vi udsættes for hver dag. F.eks. phthalater, parabener, UV-filtre, PCB´er, dioxin, pesticidrester og flere andre.

Hovedkonklusionen er, at børn får flest hormonforstyrrende stoffer fra indeklimaet og maden, og at der specielt er tre grupper af stoffer, det er vigtigt at sætte ind over for: Parabener (konserveringsmiddel i nogle solcremer og fugtighedscremer), phthalater (blødgørere i plast) og PCB'er (der fortsat kan findes i bl.a. bygninger).