IDA: Indisk ingeniørmarked er en jungle

Kvaliteten af indiske ingeniører er svingende, men inderne kan tilsyneladende noget, danske ingeniører ikke kan.

Af Sara Rosendal 7. jun 2012 kl. 07.13

Hvert år træder 750.000 nye indiske ingeniører ud på arbejdsmarkedet med funklende nye eksamensbeviser i hånden, klar til at kaste sig over deres første job.

Det er dog ikke let at vurdere ingeniørernes faglige kompetencer. For mange danske virksomheder i Indien er det en ren jungle at finde rundt i ingeniøruddannelsernes niveau og kvalitet, forklarer Finn R. Larsen, formand for IDAs temaår Global Cooperation.

»Mange har svært ved at gennemskue et indisk uddannelsesbevis. Der eksisterer ikke noget statsligt akkrediteringssystem, og der findes over 6.000 tekniske uddannelsesinstitutioner, der uddanner alt fra tekniske assistenter, der næsten ingenting kan, til hardcore ingeniører. Flere virksomheder opererer derfor med egne lister på uddannelsesinstitutioner, som de af erfaring ved, uddanner folk af høj kvalitet,« forklarer Finn R. Larsen.

Læs også: Flere end 100 danske virksomheder er i Indien - er du med på kortet?

'Toppen' matcher dansk standard
For nylig besøgte han en række danske og internationale virksomheder i Indien og diskuterede blandt andet kvaliteten af de indiske ingeniører. Hans indtryk er, at kvaliteten er svingende, men at toppen af den indiske ingeniørstand matcher den danske - både hvad angår faglighed og innovationsevne.

»Jeg mødte en professor, der inden for de seneste seks år havde hjulpet 50-100 virksomheder i gang i samarbejde med sine studerende. Der findes stærke innovationskræfter i Indien, så danske ingeniører bør ikke gå rundt og tro, at de har fantastiske fortrin på det område. Den tid er forbi,« siger Finn R. Larsen.

Inderne er ikke skræmt af modsætninger

Netop de indiske ingeniørers evner inden for innovation er noget de danske virksomheder kunne lære af, mener Anners Abild, der som virksomhedsrådgiver i konsulentvirksomheden Kontroverz + Partnerz har arbejdet med ledelsesudvikling i flere store indiske virksomheder blandt andre erhvervsgiganten Mahindra med 144.000 medarbejdere verden over.

»Den indiske ingeniør er god til at få mest muligt ud af mindst muligt. Spørger du efter en blok, stikker de dig en bunke halvbrugte papirer, så kan du skrive bagpå. Samme tilgang har de til for eksempel produktudvikling. De behøver ikke have alle detaljer på plads, før de kan være innovative,« forklarer Anners Abild og uddyber:

»De er ikke skræmte af modsætninger i samme grad som mange danske ingeniører, der helst kun arbejder efter nøjagtige anvisninger. De bliver derimod motiverede, når det hele ikke stemmer.«

Læs også: Danske erfaringer: Indiske ingeniører er krævende

Han mener, at den særlige tilgang til innovation skyldes, at mange indiske ingeniører er vokset op i det, han kalder for en 'knaphedskultur' med mangel på basale forhold som for eksempel stabil strømforsyning, hvilket gør dem i stand til at tænke kreativt med meget få midler til rådighed.

Inderne selv bruger udtrykket *frugality *(nøjsomhed) om evnen til at gentænke tingene frem for at gå ud fra fastlåste forestillinger. Ifølge Anners Abild er det netop den tankegang, der har været det bærende princip i udviklingen af den indiske minipersonbil Tata Nano, der vakte opsigt ved præsentationen i 2008 på grund af den lave pris på ca 12.000 danske kroner.

»Indien er præget af et langt større kaos end Vesten, og derfor er de indiske ingeniører født omstillingsparate. De lever efter mottoet 'either you change or you die' og har den fleksibilitet, som mange vestlige ledere savner hos deres egne ansatte,« forklarer Anners Abild.

Inderne er ikke en trussel
Ingeniør Mie Haugsted Flindt, der arbejde som kontaktperson mellem Cowis danske og indiske afdeling, er enig i, at indiske ingeniører er gode til at tilpasse sig, men peger dog på, netop fordi inderne er vant til at arbejde inden for mere fleksible rammer og ikke være så detaljeorienterede, kan det være en udfordring for dem at komme med på danske projekter.

»Mange af mine indiske kolleger undrer sig over, at vi kræver, at detaljerne skal være så nøjagtige i vores detailstyring af større infrastrukturprojekter. De forstår for eksempel ikke, hvorfor grænsefladen mellem motorvej og rampe skal passe på millimeteren. Den slags detaljer plejer de at kunne få på plads efterfølgende ude på sitet uden de store meromkostninger. Men det vil en dansk entreprenør aldrig acceptere,« siger Mie Haugsted Flindt.

Hun mener ikke, at de indiske ingeniørkompetencer er en trussel mod danske ingeniører. De ingeniørjob, der måtte forsvinde til udlandet, erstattes af andre:

»Hvis vi ikke kunne sende opgaver til Indien og trække på de indiske kompetencer, ville vi ikke være prismæssigt konkurrencedygtige. Inderne gør det muligt for os at trække store opgaver hjem, og det skaber ekstraarbejde også til danske ingeniører,« forklarer Mie Haugsted Flindt.

Emner Arbejdsmarked Kompetence Rekruttering IDA

Kommentarer (1)

Lars Juul 1 år siden

Tja

»De er ikke skræmte af modsætninger i samme grad som mange danske ingeniører, der helst kun arbejder efter nøjagtige anvisninger. De bliver derimod motiverede, når det hele ikke stemmer.«

Sjovt. Jeg har som projektleder, den diamentralt modsatte erfaring, nemlig at danskere er bedre til at fylde eventuelle huller i specifikationen (ved at være opsøgende) og at inderne stoppede helt op i samme situation. Og nogen gange uden at gøre opmærksom på det.

Ellers er jeg enig i at de bedste ingeniører i Indien sagtens kan måle sig med europæiske og amerikanske kolleger. Det er bare fordømt svært at holde på dem.