IC4-skandalen får nu også indflydelse på den plan, som har gjort, at DSB's tog er tættere på at overholde køreplanen nu end i årtier.

DSB har nemlig finansieret sin plan om tog til tiden med penge taget ud af IC4-programmet, viser Rigsrevisionens gennemgang af skandalen. Det er sket i strid med reglerne og bag om Transportministeriet, som til gengæld har siddet på hænderne og ladet det ske, konstaterer revisorerne.

Hidtil har DSB ifølge rapporten brugt 109 millioner kroner på tog til tiden. Pengene er gået ind i en organisation, der også omfatter de øvrige togselskaber samt Banedanmark.

Pengene stammer fra den kompensation på 2,25 milliarder kroner, som DSB opnåede i forbindelse med forliget med Ansaldobreda i 2009. DSB satte ved den lejlighed en halv milliard kroner af til tog til tiden.

DSB har aldrig skrevet det direkte, men både DSB selv og Transportministeriet har antaget, at DSB ville bruge rabatten på reservedele til tog til tiden. Den rabat skulle udgøre en halv milliard kroner.

Reglerne ikke på plads

Rabataftalen udløber ved udgangen af i år, og fordi Ansaldobreda er langt bagefter med at levere IC4 til DSB, når DSB næppe at gøre brug af hele beløbet. Rigsrevisionen noterer, at DSB i regnskabet for 2010 havde opnået en samlet rabat på 219 millioner kroner.

Transportministeriet skulle sikre, at DSB ikke overtræder EU's regler om statsstøtte med sin kompensation. Det kræver ifølge ministeriets egen vurdering et aktstykke fra Folketingets finansudvalg, der giver DSB lov til at bruge kompensationen på tog til tiden.

Selv om ministeriet lovede at sørge for, at reglerne kom på plads, er det endnu ikke sket. Derfor har DSB formelt slet ikke haft ret til at bruge penge på tog til tiden.

Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at det slet ikke var klar over, at DSB var begyndt at bruge løs af pengene. Men det betragter revisorerne som en dårlig undskyldning. For det første sidder Banedanmark, 100 procent ejet af staten og kontrolleret af ministeriet, for bordenden i rettidighedsorganisationen. For det andet har DSB afleveret bilag til sine regnskaber, hvoraf beløbet fremgår.

Desuden har DSB fået lov til at bruge pengene på tog til tiden, uden at der er ændret så meget som et komma i kontrakten med staten. Det betyder, konstaterer Rigsrevisionen, at DSB ikke har skullet leve op til andre mål for rettidigheden end det, der hele tiden har fremgået af kontrakten med staten. Den dækker fra 2005 til 2014.

Kan ikke løbe fra ansvaret

For nu at afslutte den historie helt, så har selv ikke politikerne i Folketingets transportudvalg fået ordentlig besked. De har godt nok hørt, at DSB næppe vil kunne få alle 500 millioner kroner i rabat fra Ansaldobreda. Men de er ikke blevet orienteret om, at det også betyder enden for rettidighedsorganisationen, skriver Rigsrevisionen.

Det er en del af baggrunden for kritikken af ministeriets tilsyn med DSB under IC4-skandalen. Men revisorerne kommer også tæt på at skrive, at embedsmændene har været nogle tøsedrenge. Det lyder sådan her på revisorsprog:

'Ministeriet har desuden oplyst, at det efter ministeriets opfattelse ville være udtryk for mistillid til DSB's ledelse, hvis ministeriet efterspurgte og udfordrede ledelsen med data udarbejdet længere nede i DSB's organisation.'

Så let kan de dog ikke løbe fra deres ansvar, fastslår rigsrevisorerne. Tværtimod burde ministeriet have sikret sig viden om baggrunden for DSB's fordeling af kompensationen.

'Det ville efter Rigsrevisionens opfattelse ikke være udtryk for mistillid til DSB's ledelse, men ville udgøre et overordnet og aktivt tilsyn, der afspejlede forligets risici samt økonomiske og trafikale væsentlighed,' skriver revisorerne.