IC3-tog stoppet af røg

Sn.dk Brandvæsenet blev søndag eftermiddag kaldt ud til en brand i et IC3-tog ved Korsør Station. Der var tydelig røg fra toget, men brandvæsenet kunne ikke finde branden.

Et IC3-tog på Korsør Station udledte i går røg både på togets inderside og yderside. Togets 120 passagerer blev evakueret og sendt videre med andre tog.

Brandvæsenet foretog en såkaldt termisk gennemgang af toget for at finde kilden til røgudviklingen, men uden resultat.

»Den gennemgang viste dog ingenting. Derfor skal DSB nu gennemgå toget på værkstedet for at finde årsagen til røgudviklingen,« siger Henrik Vibits, indsatsleder ved Slagelse Brand og Redning til sn.dk

Korsør Station var den sidste station inden toget skulle have fortsat gennem Storebæltstunnelen mod Jylland.

**Læs hele historien på sn.dk. **

Emner Tog

Kommentarer (5)

Der kan man se. Ikke en eneste kommentar...

Havde det nu været en lidt anden overskrift ("IC4-tog stoppet af røg") ville det have været på forsiden af alle landets aviser. Og på ing.dk ville der allerede være mindst 50 kommentarer i stil med "Skrot straks IC4".

Mht. til IC3 - som jo tilsyneladende går op i røg - så er det da godt at vi snart kommer af med det gamle skidt :-)

  • 0
  • 0

Der kan man se. Ikke en eneste kommentar... Havde det nu været en lidt anden overskrift ("IC4-tog stoppet af røg") ville det have været på forsiden af alle landets aviser. Og på ing.dk ville der allerede være mindst 50 kommentarer i stil med "Skrot straks IC4". Mht. til IC3 - som jo tilsyneladende går op i røg - så er det da godt at vi snart kommer af med det gamle skidt :-)

Du glemte havarikommisionen og der var et 0 for lidt i antallet af kommentarer!

  • 0
  • 0

18 gange ud af 22 år er da heller ikke dårligt + en del hændelser i både Israel og Spanien.

Jeg er ikke bekendt med ulykker med danskebyggede IC3 i Spanien.

Der kører tillempede IC2 på det regionale tognet i Spanien. Men disse tillempede IC2 tog er bygget af CAF og ombygget et par gange eller to.

Forskellen på den danske IC2 kendt fra Regionstog (bygget i Randers) og den spanske version bygget af CAF er dels at toget kan køre 160 km/t og er bygget til det spanske bredspor. Sidste ændring af flere (?) er at flere af disse 14 eller 16 togsæt har mistet deres gumminæse.

Så hvorfor IC3 skal tages til indtægt for ulykker i Spanien med deres egetproducerede IC2 hyar jeg svært ved at forstå.

  • 0
  • 0