Hyr en ghostwriter og øg chancen for at få jobbet

Krisen har åbnet for et konsulentmarked, hvor ledige får andre til at skrive deres jobansøgninger. Levnedsmiddelingeniør Miriam Ryrberg From brugte mere end 4.000 kroner på en coach - og fik sit drømmejob.

Af Lene Wessel 5. feb 2012 kl. 12.00

Er det snyd eller sund fornuft, når jobansøgere betaler en konsulent for at skrive en ansøgning, som fører til en jobsamtale i stedet for et brev med et standard-afslag?

Morten Esmann, karriererådgiver hos Komplement, IAK's konsulenthus, er ikke i tvivl. Det er en rigtig skidt genvej:

»Min hovedanke er, at ansøgninger, der er skrevet af andre, nok udtrykker dine kompetencer, men ikke udtrykker dig,« siger Morten Esmann.

Miriam Ryrberg From brugte godt 4.000 kroner til en konsulent, som blandt andet hjalp hende med at skrive ansøgning, da hun skulle skifte job i forbindelse med en flytning. Hun endte med at få et drømmejob.

Han erkender, at medlemmerne af Ingeniørernes A-kasse (IAK) kan have svært ved at sætte ord på det, de kan, men det bør ikke friste dem til den nemme løsning at betale andre for at skrive deres ansøgninger. Det er ganske enkelt spild af penge, mener Morten Esmann:

»Det er ikke pengene værd, når konsulenter tager op til 1.900 kroner for at skrive en ansøgning, når a-kassen leverer gratis hjælp til at få deres egen ansøgning tjekket.«

Og selv om udfærdigelse af jobansøgninger ikke er en ingeniørkompetence, så mener han, at det er dumt af ingeniører at købe sig fra at skrive en ansøgning, på samme måde som de gør, hvis bilen går i stykker:

»Går du til mekanikeren, bliver din bil repareret - og det er så det. Men betaler du for at få skrevet en ansøgning, så er der stadig stor sandsynlighed for, at du ikke får jobbet. Hvis man skal være en dygtig jobansøger, er man nødt til at lære det, for en ansøgning kan ikke genbruges,« siger Morten Esmann.

Jobbet er medaljen
Den 36-årige levnedsmiddelingeniør Miriam Ryrberg From er imidlertid ikke i tvivl om, at det er sund fornuft at betale en konsulent for at hjælpe med jobansøgningen.

Det gjorde hun nemlig selv, da hun sagde sit tidligere job hos Kohberg op, og sammen med familien flyttede fra Sønderborg til Randers. Forløbet med coachen Fritze Bering endte med, at Miriam Ryrberg From fik sit drømmejob som Product Service Coordinator hos Danisco i Aarhus:

»Nogle ser det som en svaghed, at man skal bruge en coach for at få et arbejde, men jeg har det sådan, at det i sidste ende er medaljen at få jobbet, og så er det ligegyldigt, hvordan. Det er lidt som en fødsel, hvor det ikke er den, men det sunde og raske barn, der er det vigtigste. For mig er det bare en ydelse, jeg betalte for, så jeg kunne drive rov på hende på en helt anden måde, end hvis det var mine venner eller familiemedlemmer, jeg brugte,« siger Miriam Ryrberg From.

Alt i alt brugte hun sin jobcoach i otte timer og et kvarter, og med en timeløn på 500 kroner endte regningen på 4.125 kroner. Det er en pris, Miriam Ryrberg From gerne betaler:

»For mig er det en prioriteringssag at bruge de penge på at få hjælp til jobsøgningen. Jeg ville gerne hurtigt ud over stepperne og synes, det kræver meget energi at søge job, og derfor var det godt, at jeg ikke skulle lave så mange,« siger Miriam Ryrberg From.

Hun talte med Fritse Bering om, hvad hun kunne sælge sig på, og skrev derefter selv sine ansøgninger. Herefter fik hun en tilbagemelding, som gik mest på formuleringer og ordvalg:

»Hun rådede mig til at ændre et ord som f.eks. 'udadvendt' til 'dynamisk', fordi 'udadvendt' kan opfattes, som om jeg er en partyhaj,« siger Miriam Ryrberg From.

Ansøgning til drømmejobbet hos Danisco skulle skrives på engelsk, og anden runde af jobsamtalen foregik også på engelsk. Her valgt hun også at betale for hjælp:

»Jeg er ikke særlig stærk på engelsk, og derfor øvede vi en jobsamtale. Så jeg har brugt hende til rigtige mange ting,« siger Miriam Ryrberg From.

Billedet kan krakelere

Ifølge Kim Staack Nielsen, direktør i Personalechefer i Danmark, findes der ikke tal på, hvor mange danskere der benytter sig af stråmænd til at skrive deres jobansøgninger. Han forudser dog, at det er et marked, der vil vokse:

»Den generation, der kaldes for curlingbørn, er gode til at uddelegere, så de vil nok gøre det i et større omfang, men om det bliver til andre i familien eller en konsulent, er svært at sige,« siger Kim Staack Nielsen.

Han mener dog, at det grundlæggende er en dårlig idé:

»Når man læser en ansøgning, danner man sig et billede af ansøgeren, og er det billede for glamourøst eller for ophøjet, krakelerer billedet, når man møder personen ansigt til ansigt. Derfor kan man godt få andre til at læse sin ansøgning igennem, men grundsubstansen skal være ens egen,« siger Kim Staack Nielsen

Vil ikke spilde chancen

Hos jobigen.dk, der tilbyder at skrive en jobansøgning for 1.499 kroner, har de oplevet en stigning i henvendelser over de seneste otte-ni måneder, så de i dag har mellem 10 og 15 henvendelser om måneden, fortæller konsulent Bjarke Bekhøj.

»Det er karakteristisk for dem, vi hjælper, at de er meget bevidste om, hvor svært det er at få job, og derfor mener de ikke, at 1.400 kroner er dyrt for at få os til at skrive ansøgningen. Mange har ikke søgt job i mange år, og i stedet for at spilde chancen med en dårlig ansøgning, når det rette job kommer, vil de heller betale sig fra det,« siger Bjarke Bekhøj.

Han mener, at det er ren skræmmekampagne, at det skulle være snyd at få andre til at skrive sin ansøgning:

»Vi gennemgår jo ansøgningen med folk, og den overdragelse tager en times tid, for det er hverken i deres eller vores interesse, hvis folk ikke forstår, hvad der står i den. Vi kan godt skrive en jobansøgning for en rengøringsassistent til et direktørjob, men der ville ikke gå lang tid, inden det blev opdaget,« siger Bjarke Bekhøj.

Grundlæggende handler det for ham om at give råd og vejledning til folk, der ikke har venner eller familie, der kan hjælpe dem med at skrive en ansøgning:

»Den eneste forskel er, at man betaler penge for det. Er man uærlig, bliver man skilt ud ved ansættelsessamtalen. Så det eneste, der kan gå galt, er, at man spilder folks tid,« siger Bjarke Bekhøj.

Har ikke fortrudt betalingen

Miriam Ryrberg From har da også meget svært ved at se, at det skulle være et problem, at hun har betalt for hjælp til at nå sit drømmejob. Derfor ved hendes nye arbejdsgiver det også godt:

»Jeg tror ikke, det er noget, de studsede over. Mit mål var at blive sorteret ud fra bunken og komme til samtale for at se, om kemien passer, for det er det, man bliver ansat på,« siger Miriam Ryrberg From.

Først da jobbet hos Danisco var i hus, fandt Miriam Ryrberg From ud af, at hun kunne have fået hjælp i IAK, som hun skiftede til på det tidspunkt. Alligevel har hun ikke fortrudt, at hun brugte godt 4.000 kroner på konsulenthjælp:

»Min historie er fantastisk. Jeg gik ikke ledig mere end tre måneder og endte med at få tilbudt to forskellige job,« siger Miriam Ryrberg From.

Emner Arbejdsmarked

Kommentarer (1)

Morten Esmann 1 år siden

Hjælp til selvhjælp

Af artiklen kan det se ud som om jeg og Komplement fraråder, at man søger professionel hjælp til sin jobsøgning. Det er ikke tilfældet. Tværtimod anbefaler vi, at man får så mange input som muligt i jagten på et nyt job. Hvis man er ledig kan man få hjælp i sin a-kasse, men der findes også mange dygtige konsulenter, der mod betaling kan vejlede.

Det, som jeg i artiklen argumenterer imod, er at man betaler for at få skrevet en ansøgning. At få andre til at gøre arbejdet for sig, mener jeg er forkert.

Derfor er det også fint at læse om Miriam Ryrberg From, der - som det fremgår af artiklen - netop selv skrev sine ansøgninger efter hjælp fra en ekspert. Så er der tale om hjælp til selvhjælp, og det giver altid de bedste resultater.