Hjælp til selvhjælp
Af artiklen kan det se ud som om jeg og Komplement fraråder, at man søger professionel hjælp til sin jobsøgning. Det er ikke tilfældet. Tværtimod anbefaler vi, at man får så mange input som muligt i jagten på et nyt job. Hvis man er ledig kan man få hjælp i sin a-kasse, men der findes også mange dygtige konsulenter, der mod betaling kan vejlede.
Det, som jeg i artiklen argumenterer imod, er at man betaler for at få skrevet en ansøgning. At få andre til at gøre arbejdet for sig, mener jeg er forkert.
Derfor er det også fint at læse om Miriam Ryrberg From, der - som det fremgår af artiklen - netop selv skrev sine ansøgninger efter hjælp fra en ekspert. Så er der tale om hjælp til selvhjælp, og det giver altid de bedste resultater.





Kommentarer (1)