Hvornår er et jordskælv et 'efterskælv'?
**Jonathan skriver til Scientariet: **Medierne - og ing.dk - snakker nogle gange om 'nye efterskælv', men hvor langt tid efter det første skælv regnes nye skælv stadig som efterskælv?
Tine B. Larsen, seniorforsker ved Geus, svarer:
Et efterskælv er tektonisk og tidsmæssigt forbundet til et større jordskælv, kaldet hovedskælvet. Dvs. et efterskælv er mindre end hovedskælvet, og det har sit fokus i samme tektoniske system som hovedskælvet.

Tidsmæssigt kommer efterskælv efter hovedskælvet, og man bliver ved med at tale om efterskælv, indtil jordskælvsaktiviteten i området er faldet tilbage til niveauet før hovedskælvet.
Efter meget store jordskælv kan der gå flere år, før efterskælvsaktiviteten dør ud.
Dokumentation
Spørg Scientariet
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.




Kommentarer (0)