Godt beskrevet
Dejligt og fyldestgørende svar. Tak for det!
Hvorfor stikker myg altid mest om aftenen?
Martin la Cour spørger:
"Hvorfor stikker myg altid mere om aftenen end andre tidspunker på dagen?"
Thomas Pape, lektor og leder af den entomologiske forskergruppe på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:
]
]
Det, som i daglig tale kaldes myg, hedder mere præcist stikmyg, idet kategorien "myg" i sin egentlige betydning dækker over en meget stor gruppe af tovingede insekter. Myggene har det til fælles med fluerne, at bagvingerne er reduceret til såkaldte svingkøller (balanceorganer, se artiklen Hvorfor bliver fluer ikke svimle af at flyve ind i ruden?), men de adskiller sig fra fluerne ved at have trådformede antenner og relativt lange, tynde ben og en slank bagkrop.
I Danmark har vi en række forskellige slags myg, hvoraf kan nævnes blandt andre dansemyg, galmyg, glansmyg, gødningsmyg, hårmyg, kvægmyg, stikmyg, sørgemyg, svampemyg og vinduesmyg, men der er endnu flere end disse. De velkendte stankelben hører også til mygge-gruppen. Evnen til at kunne stikke og suge blod er udviklet flere gange blandt myggene, og nogle enkelte af de blodsugende myg, fx kvægmyggene, er rent dagaktive, mens aktiviteten hos det store flertal af blodsugende myg topper i de tidlige aftentimer.
Hvis vi ser nærmere på de såkaldte stikmyg, finder vi et lignende mønster: nogle er dagaktive, mens andre - og det er de fleste - overvejende stikker om aftenen. Vores hjemlige strandengsmyg (Culex caspius) er således en dagaktiv stikmyg, og det samme gælder gul feber myggen Aedes aegypti, som lever i fugtige tropeskove, og tigermyggen Aedes albopictus, som fra Sydøstasien blev indført til den amerikanske østkyst og siden til Sydeuropa, hvor den langsomt er på vej mod Danmark.
Den almindelige skovmyg Aedes communis, den lille kældermyg Culex pipiens og malariamyggene af slægten Anopheles, hvoraf vi også har enkelte arter i Danmark, er typiske repræsentanter for de myg, der er mest aktive i de tidlige aftentimer. Døgnrytmen er genetisk bestemt, og det såkaldte 'indre ur' afstemmes kontinuerligt af skiftet mellem nat og dag.
Helt generelt kan der være forskellige fordele for en stikmyg ved at være mest aktiv i skumringen og de tidlige aften- eller nattetimer. Netop om aftenen bliver der ofte mindre vind, når termikken fra dagens opvarmning af landjorden aftager. Mindre vind gør det lettere for de relativt flyvesvage stikmyg at flyve op mod vinden, som de nødvendigvis må gøre, for at følge lugtsporet frem til et værtsdyr.
Det er stadig lunt om aftenen, men på grund af aftagende temperatur er den relative fugtighed i luften markant højere. Høj fugtighed er godt for et lille insekt, hvis fordampningsoverflade relativt set er meget stor, og da flyvende insekter må have et højt stofskifte med stor udveksling af CO2 og O2 via deres system af ånderør (trakéer), er der særlig stor risiko for et medfølgende vandtab.
Endelig vil insektædende fugle, guldsmede, dansefluer og andre rovdyr, som jager ved hjælp af synet, være en betydelig trussel for en dagaktiv stikmyg - og vil måske trods alt være farligere end de i øvrigt meget effektive nataktive flagermus."
Dokumentation
Læs også
Kropsvarme?
Da stikmyggene benytter identifikation af kropsvarme (sammen med CO2) til at finde frem til deres "ofre", kunne man så ikke forestille sig at de har fundet det lettest at jage om aftenen/natten hvor temperatur kontrasten mellem omgivelser og bytte er størst?
Aedes Aegypti/-Albopictus
Vores hjemlige strandengsmyg (Culex caspius) er således en dagaktiv stikmyg, og det samme gælder gul feber myggen Aedes aegypti, som lever i fugtige tropeskove, og tigermyggen Aedes albopictus, som fra Sydøstasien blev indført til den amerikanske østkyst og siden til Sydeuropa, hvor den langsomt er på vej mod Danmark.
Aedes albopictus kan også sprede dengue og gul feber ifølge:
http://es.wikipedia.org/wiki/Aedes_albopictus
De tigerstribede myg (gælder begge typer), vi har her (Argentina), stikker altså også mest om aftenen. Til gengæld stikker de praktisk taget ikke om natten.
kunne man så ikke forestille sig at de har fundet det lettest at jage om aftenen/natten hvor temperatur kontrasten mellem omgivelser og bytte er størst?
Måske - men her hvor jeg bor, har vi ofte temperaturer, der er højere end eller tæt på kropstemperaturen, til efter myggene holder op med at stikke (typisk kl 18-21). I det mindste i perioder hvor myggene er en plage. Dette skulle i så fald have fået myggene til at søge ofre om natten, hvilket altså ikke er tilfældet.
Myggene er heller ikke særligt aktive om morgenen, hvor temperaturen når sit laveste punkt.
Hudens overflade er godt varm og blød efter en varm dag, så noget ret har du sikkert i din antagelse - desværre er det ikke mit indtryk at myggene overhovedet har problemer med at finde ofre :o(
Myg har kun en rækkevidde(her)/(ved egen kraft) på 400 meter fra hvor de klækkes, hvorfor den absolut bedste bekæmpelse, er at undlade at have steder, hvor vand kan samles eller have beholdere med vand stående.
Afløb hvor der kan stå vand etc..
Vaser på kirkegårde fx, er et potent udklækningssted(smittekilde) for dengue..ironisk nok.
En teori...
Kunne det tænkes, at myg har lettere ved at finde ind til mennesker, når vi har lyset tændt om aftenen?
Mosquito Magnet
Jeg så på et tidspunkt på en maskine der hedder Mosquito Magnet. Den kombinerer CO2 med en speciel duftpatron (så vidt jeg husker), som den spreder via en kombineret blæser/suger. I midten af strålen pustes CO2 og duftstof ud, mens der suges i kanten af strålen.
Myggene der flyver imod hvad de tror er et pattedyr bliver til sidst suget ind i et filter, hvor de hurtigt tørrer ud og dermed dør. Når filtret tømmes, er der tusinder eller titusinder af myg, alt efter hvor længe maskinen har kørt og hvor mange myg der er i området.
Den skulle være ret effektiv og dække et område der svarer til flere parcelhusgrunde. En god idé til en ejerforening at deles om, hvis man bor et sted hvor der virkeligt er myggeplagede, med mindre man synes det er synd for myggene (og de dyr der lever af dem).
Jeg har i øvrigt hørt, at montering af en almindelig loftsventilator skulle gøre det meget sværere for myggene at følge CO2 og duftsporet fra mennesker. Især om sommeren, hvor det er varmt og fugtigt (bortset fra 2011 måske, der var det vist kun fugtigt, ikke varmt), er man nærmest nød til at have vinduerne åbne om natten - og de små miniatyre vampyrer kan mæske sig i blod. Ventilatoren sørger ikke kun for at transportere varme og fugt væk hurtigere, men også for at myggene ikke har så let spil!
Endnu en teori...
Så vidt jeg kan forstå, har myg flere sensorer. Ud fra en formodning om at myg også gør brug af infrarød detektorer (varmestråler) (http://www.ehow.com/list_6910261_animals-c..., http://www.allmosquitos.com/what-attracts-...), besluttede jeg mig for at lave et lille forsøg: En aftenstund hvor jeg slukkede lyset kunne jeg snart høre den velkendte men meget generende summende lyd fra en myg. Så prøvede jeg at tænde lyset og opdagede at denne summen snart ophørte. Dette kunne jeg nu gentage adskillige gange. Hver gang jeg tændte lyset, gik der kun kort tid inden lyden af myg forsvandt. Så konkluderede jeg at, det måske kunne skyldes at denne myggeart også gjorde brug af den infrarøde varmestråling som kommer fra et menneske eller dyr, og i det øjeblik at jeg tænder en glødelampe (25W), bliver dens sensorer måske 'blændet' af den langt kraftigere IR-varmekilde fra glødepæren så den må opgive sit forehavende.
Re: En teori...
Myg tiltrækkes ikke af lys, men af mørke. Jeg har altid formodet de blev tiltrukket af lys, indtil jeg for ½ års tid siden fandt ud af noget andet. Dette var/er relevant for mig, da jeg nu bor i Bangladesh, hvor myg er en plage og, hvor Dengue feber er at sammenligne med en forkølelse i DK (set i forhold til, hvor ofte mennesker bliver ramt af Dengue her - og ikke i forhold til, hvor seriøst Dengue kan være).
Ikke rart når man som jeg altid har virket som repellent for andre mennesker. Når jeg er i nærheden bliver de andre ikke stukket - de går efter mig i stedet :( Vi er først rigtig på vej ind i mygge sæsonen nu - januar/februar.
Det har jeg jeg også altid undret mig over. Hvorfor er nogle mennesker mere "tiltrækkende" for stikmyg end andre?
Re: En teori...
Det har jeg jeg også altid undret mig over. Hvorfor er nogle mennesker mere "tiltrækkende" for stikmyg end andre?
Jeg mener at overfladetemperaturen (af huden) er afgørende for "tiltrækningskraften".
Aktive mennesker er normalt mere "tiltrækkende" ligesom kvinder, på grund af højere fedtprocent, (lavere overfladetemperatur), er mindre tiltrækkende (for myg). (Generelle betragtninger)
Sjovt nok kan det visse steder (køligere egne som Danmark) - tilsyneladende stik mod sund fornuft - være en fordel, at tage mindre tøj på, for at sænke kropppens overfladetemperatur.
Det er mit indtryk, at der er en del forskel på myg - på Kreta fx lærte de lokale mig ikke at tænde lys på værelset uden at lukke vinduer og døre - hvilket ganske rigtigt resulterede i, at der ikke fandtes (nær så mange) myg indendørs.
Her, hvor jeg bor nu (Argentina), har det ikke den store effekt.
En teori om cirkler!
Er det ikke noget med at myg cirkler og flyver lidt mere i den retning hvor der er mere varme og fugtighed, og det er derfor det en fordel at undgå at svede, undgå at gå tæt forbi bevoksning med stillestående luft, vind/ventilation forhindrer myggen i at finde sit offer, de samme gør en god varmekilde som f.eks den gamle traditionelle glødelampe, myggen kan ikke lade være med at sætte sig, og så brænder den sig, den varme pære virker også mod fluer.
Kommentarer (8)