Men ved andre temperaturer ;-)

Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen.

http://www.fagteori.dk/maaling/maalevaerkt...

Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen. http://www.fagteori.dk/maaling/maalevaerkt...

Mon ikke det er koldsvejsning, men det kan man vist ikke med chokolade, he he

[quote]Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen. http://www.fagteori.dk/maaling/maalevaerkt...

Mon ikke det er koldsvejsning, men det kan man vist ikke med chokolade, he he[/quote]

Nej det er ikke koldsvejsning,klodserne er så plane at de hænger sammen pga. adhæsion

Al stof er 'basalt set' gjort af, og udgør et forhold ml. varme og kulde.
Al stof er i en cyklus fra kulde til varme til kulde til varme osv.
Diamant smelter ved 24.000 grader og fordamper ved 48.000 (?)

Som tidligere chokolade medarbejder med mange års erfaring i chokolade kan jeg fortælle flg:
Chokolade kan danne 8 forskellige krystaller, der alle dannes ved forskellige temperaturer.Den første ved så lave temperaturer som 18 gr. C. og den sidste ved ca. 31 gr. C Når vi tempererer chokolade, er vi kun interesseret i den krystalinske form, der opstår ved temperering ved 31 grader. Når chokolade er korrekt tempereret, vil den færdige chokolade være blank og smelter kun modvilligt i hånden, mens den smelter i munden
De fleste chokolatiers og chokolademedarbejdere plejer at kalde chokolade for levende. De skyldes at selv små variationer i opbevaringstemp, koncheringstid, mængde af kakaosmør, og mængden af indaktive receptdele, som valle og sukker, forandrer egenskaberne i chokoladen.
Skal man være god til at styre produktionen af chokoladeprodukter, må man lære at aflæse chokoladen for at kunne tilpasse temperering og afkølingstid mm.
Chokolade, der ikke har opnået korrekt temperering vil være grålige og fedtede. Et specielt fænomen, der kan ødelægge chokoladeprodukter, typisk mælkechokoladeprodukter er sårbare, er blooming, der sker, hvis nedkøling sker for hurtigt, efter støbning eller overtræk.
Det kolde transportbånd danner en tynd skorpe på chokoladen, mens den endnu ikke størknede chokolade længere inde i produktet slåes ud af temperering, og danner forkerte krystaller. blooming er, når produkter, der ser normale ud ved pakning, bliver grå til trods for korrekt opbevaring ved udpakning.
Dårligt tempererede chokolader bliver grålige, fordi kakaosmørret trækker ud af chokoladen, idet den ikke indgår i de krystaller, der dannes.

Man kan også finde grå chokolade, hvis den har været opbevaret ved temperaturer omkring de 30 grader eller over.

Man kan lime to chokoladedele sammen ved at bruge enten tempereret flydende chokolade som lim mellem de to faste stykker. eller ved at bruge vekao, der ikke skal tempereres som lim. (det mest normale)

Temperereing foregår ved at varme chokoladen op til ca 40 grader, Dernæst køles chokoladen ned til ca 30,5 gr for til sidst lige varmes op til ca 31 gr.
Derved sikrer man, at chokoladen kun danner de krystaller, der opstår ved ca 31 gr C. - Tempereret chokolade!

Mørk chokolade er renest og har derfor den største spændvidde i tempererings temperaturer, mens Mælkechokolade er fyldt med sukker og vallepulver i forhold til og har et meget snævert tempereringsområde., som ligger ca 1,5 lavere.

Tilsætning af kakaosmør sænker tempereringstemperaturen med op til en grad, og gør chokoladen meget skinnede.
Kakaosmør er den dyreste ingrediens, og derfor sparer man i dag meget på det ved at konchere chokoladen meget kraftigere end tidligere.
Det gør det til gengæld meget sværere at temperere chokoladen, hvilket kan være ødelæggende for produktionen.

I grove træk producerer man i dag chokolade industrielt ved at riste kakaobønner, formale dem til kakaomasse, og kakaosmør skilles fra.
Kakaomassen tilsætte andre receptdele som hovedsageligt sukker, vallepulver og andre ingredienser. denne masse er næsten flydende, og sendes gennem en forvalse, der valser massen en grov tyk pølse. Dernæst valses massen til tørt pulver i en meget kraftig valse. sukkerkorn og andre partikler knuses ned til meget fine partikler. Det tørre pulver transporteres hen i en koncheringsmaskine - et opvarmet røreværk, der opvarmer massen til 50 grader, mens det presser/rører banker massen igennem i mindst 11 timer. I Koncheringen forsvinder bitterstoffer, som desværre også er den sunde del af kakaobønnen. Til slut justeres chokoladen med lichitin og kakaosmør til de præcise egenskaber som viskositet og smeltepunkt, førend, den sendes til produktionen af specifikke varer, hvor den tempereres og støbes ud eller bruges til overtræk.

Diamant smelter ved 24.000 grader og fordamper ved 48.000 (?)

Du prøver at være morsom, ikke?

Jo,jeg ved ikke hvor han har det fra,men diamants smeltepunkt er 3550 grader

Hvorfor stå og rode med varme (det er helt vildt farligt) når man har epoxy.

God smeltechokolade (60-70 %) til overtræk af julekonfekt etc har en "brugervejledning" på pakken. Så vidt jeg husker, skal 2/3 af chokoladen smeltes i nykogt vandbad og derefter tilsættes den sidste 1/3, mens vandet vel langsomt køler af. Det bliver som regel vellykket, så de meget snævre tolerancer, som Jesper Nielsen i sit spændende indlæg om chokolader fortæller om, er måske knapt så snævre ved den slags "amatørchokolade"?

Nope, det er det samme med alt chokolade.

Det du gør at du smelter 1/3 så der ingen krystaller i den, så poder du den med de rigtige krystaller og den afkøling den sidste 1/3 giver får det hele til at krystallisere til lige præcist den rigtige type krystaller, og voila smelter på tungen knækker som den skal, lækker chokolade :-)

Hvor finder man sund, ukoncheret chokolade?

Hvor finder man sund, ukoncheret chokolade?

Hvorfor vil du have det ukoncheret ?
Det er mere bitter, grynet og træls :-)

@johnny

dobbelt indlæg

Jo,jeg ved ikke hvor han har det fra,men diamants smeltepunkt er 3550 grader

Jeg blev lige nysgerrig: Hvis man kan smelte en diamant ved 3550 grader, kan man så smelte et større antal små diamanter sammen og danne én stor diamant?

(Jeg iler i forvejen og stempler mit spørgsmål som "Dumt", fordi det - hvis det kunne lade sig gøre - vel allerede blev gjort)

[quote]Jo,jeg ved ikke hvor han har det fra,men diamants smeltepunkt er 3550 grader

Jeg blev lige nysgerrig: Hvis man kan smelte en diamant ved 3550 grader, kan man så smelte et større antal små diamanter sammen og danne én stor diamant?

(Jeg iler i forvejen og stempler mit spørgsmål som "Dumt", fordi det - hvis det kunne lade sig gøre - vel allerede blev gjort)[/quote]

Fordi den brænder længe inden den smelter (700 grader ved 1 atm). Surt show at forklare moster Anna at arven er gået op i røg... :D

[quote]Diamant smelter ved 24.000 grader og fordamper ved 48.000 (?)

Du prøver at være morsom, ikke?[/quote]
Diamond is the hardest metal known to man.

[quote][quote]Jo,jeg ved ikke hvor han har det fra,men diamants smeltepunkt er 3550 grader

Jeg blev lige nysgerrig: Hvis man kan smelte en diamant ved 3550 grader, kan man så smelte et større antal små diamanter sammen og danne én stor diamant?

(Jeg iler i forvejen og stempler mit spørgsmål som "Dumt", fordi det - hvis det kunne lade sig gøre - vel allerede blev gjort)[/quote]

Fordi den brænder længe inden den smelter (700 grader ved 1 atm). Surt show at forklare moster Anna at arven er gået op i røg... :D[/quote]

Det er vel kun så længe der er ilt til stede.
Kan man ikke smelte den i en atmosfære som kul ikke kan reagere kemisk med? Eller hvis en sådan ikke findes, rent vacuum?