For ikke længe siden var der en livlig debat i dette forum om netop det emne. Det fik Erhvervsminister Bendt Bendtsen til at anmode sikkehedsstyrelsen om endnu engang at overveje om der var fornuft i forslaget kort sagt om en cost/benefit analyse ville tale for at indføre disse relæer også i lysmaster. Er der nogen der har hørt hvad resultatet er blevet efter denne tænkepause ?

Jeg har hørt om et enkelt tragisk tilfælde.

"I efteråret 1990 døde en 14årig dreng af elektriske stød, da han rørte ved en lysmast på sportspladsen i Uldum. Isoleringen på et kabel var slidt, hvilket forårsagede, at der var fejlstrøm i lysmasten." (Citeret fra www.willis.dk)

Det medførte dengang en længere diskussion om hvordan ansvarsfordelingen er mellem idrætsforening og kommune når foreningen bruger kommunens anlæg.

Du har fuldstændig ret, og den ulykke var desværre gået i "glemmebogen". Jeg skrev selv om den i 1990 og citerede den oven i købet igen i 1994 i denne artikel: http://ing.dk/artikel/9672
Der var godt nok tale om en lysmast, men en ganske særlig mast, som kunne drejes, så der kom lys på forskellige forboldbaner. Dårlig vedligeholdelse havde medført at masten kunne drejer 360 grader rundt igen og igen indtil kablets isolation bristede. Som det fremgår af artiklen og Stærkstrømsbekendtgørelsen er det installationsejerens ansvar at de elektriske installationer vedligeholdes. Opsætningen af fejlstrømsafbrydere fritager ikke for dette krav!

Og nej - jeg har ikke hørt Sikkerhedsstyrelsens tilbagemelding om en eventuel tidsfristforlængelse eller anden ændring af de opstillede krav om HPFI-afbrydere

Mindre end at sætte et HFI relæ på alle lysmaster kunne måske gøre det. Hvad med en lampe som blev tændt hvis der var fejlstrøm i masten, den kunne jo drives af fejlstrømmen og ville derfor være simpel at lave.

Det er en mulighed. Som du skriver mellem metalpælen og nulleder.
En anden mulighed: Hvis der er fremført jordleder i forsyningskablet, så er det vel sluttet til lygtepælens metaldele, og vil springe lygtepælens sikring, hvis fejlstrømmen bliver for stor. Hvis den kun er lille, så vil der kun være spændingsfaldet i jordlederen hen til forsyningsstedet, hvor den egentlige jordforbindelse er foretaget. Så kan pælen kun give stød, hvis jordlederen "falder af" et sted.
HFI eller HPFI relæer må være en "aprilsnar", da de ikke er alt for pålidelige når de har siddet udendørs i kulde og varme i længere tid, uden at blive "motioneret".

Som udgangspunkt skulle alle installationer, herunder lygtepæle, være omfattet af kravet om tvungen fejlstrømsafbryder, men Sikkerhedsstyrelsen har for længst ændret opfattelse og kravet til gadebelysning er taget ud.

Kravet om fejlstrømsbeskyttelse af gade- og vejbelysning er således fjernet fra afsnit 8 i Stærkstrømbekendtgørelsen. I stedet indarbejdes regler i ændringsbekendtgørelsen afsnit 8, som betyder, at lygtepælenes installationer opgraderes løbende, efterhånden som de bliver repareret og vedligeholdt. Formålet med at fjerne kravet er at overlade ansvaret til installationsejerne, dvs. fx kommuner og regioner, at prioritere opgaven, som en del af deres løbende vedligeholdelse på området. Ved reparation og vedligeholdelse stilles der dog nogle krav, som installationsejerne skal leve op til. Det er for at undgå, at der fremadrettet bruges klasse I-armaturer produceret efter de nye standarder, fordi disse kan være farlige i kombination med bestemte typer af installationer.

Se meget mere om fejlstrømsafbrydere i HPFI-hjørnet:
http://sik.dk/Professionelle/El/HPFI-hjoerne