skeer
Hos mig er det både knive og skeer, der får flyverust. men ikke gaflerne.
mvh
Karsten
»Vi kender alle til 'flyverust' på bestikket i opvaskemaskinen! Men hvorfor er det kun knivene, der får rustpletter (som nemt fjernes med skuresvampe)? Vi er 'sammenbragte' og har tilsammen fire forskellige bestikfabrikater, og det er det samme for alle.«
Grethe Winther, seniorforsker ved Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU, svarer:

»Det stål, som bestik laves af, indeholder meget krom. Stål med mere end cirka 11 pct. krom har generelt en god korrosionsbestandighed. Kromet i stålet oxideres let i overfladen til kromoxid, der danner et beskyttende lag mod yderligere korrosionsangreb. Jo mere krom i materialet, jo bedre rustbeskyttelse. Men krom ændrer også andre af metallets egenskaber.
Når man skal vælge materialer til et produkt, må man ofte prioritere mellem de ønskede egenskaber. Det gælder også bestik. Alle dele af bestikket skal helst være 'rustfri', men i modsætning til knive og gafler skal knivene også være skarpe. Krom beskytter metallet mod rust, men det gør det også svært at få en god holdbar skarp kniv. Man må derfor gå lidt på kompromis og lave knivene af stål med mindre krom, end det der bruges til gafler og skeer.
Der er typisk 18 pct. krom i gafler og skeer, mens der kun er ca. 14 pct. i knive. Derfor ruster knivene også lettere, men er til gengæld skarpe. Når rust på knivene ses som pletter, der kan udvikle sig til små fordybninger, skyldes det, at en lokal skade på det beskyttende kromoxidlag, giver let adgang for rustangreb i dybden, mens resten af overfladen stadig er beskyttet.«
Grethe Winther er seniorforsker ved Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU. Hun har en PhD grad i plastmaterialer og en Dr. Techn. grad i metaller.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Hos mig er det både knive og skeer, der får flyverust. men ikke gaflerne.
mvh
Karsten
Har en hjemmelavet kødkniv som jeg har lavet af et stykke savværksstål. Den ruster hele tiden og skal så have en tur med stålsvamp og olie før den slibes op igen.
Men . . . hold da helt ferie hvor er den skarp. Kan skære bløde tomater i skiver og falder igennem papir meget pænere end det kan klippes med en saks.
Jo, der er forskel på stål!
Man har hørt, at kasteknive bliver udsat for flyverust.
:-)
men i modsætning til knive og gafler skal knivene også være skarpe.
Det er vist en smutter :-)
men i modsætning til knive og gafler skal knivene også være skarpe.
Det er vist ikke den skarpeste ske i skuffen der har skrevet det.
Fra en erfaren opvaskemaskinerepratør er vi blevet rådet til at anvende lidt citronsyre og kun en ½ tabs til en opvask. Vi har gjort det i en række år, og det ser ud somj om det virker. Flyverusten er reduceret og opvaskeresutater er fortsat tilfredsstillendeER der hold i det retnt kemisk, hvad er så mekanismen?
[quote]men i modsætning til knive og gafler skal knivene også være skarpe.
Det er vist ikke den skarpeste ske i skuffen der har skrevet det.[/quote]
Stakkels Grethe - I nyder da vist at sætte gaflen i hende! Det kniver (!) ikke med viddet.
Flyverust..HMM Hedder det det?
Synes Grethe Winther svarer i vest på et østligt spørgsmål.
Der bliver spurgt om (flyve)rust, der sidder som belægning, der kan pudses af med plast uden "ar", og hun forklarer hvordan rustfri materialer (i et anaerobt miljø) kan få korrosionsskader(kratere af gravrust), idet den beskyttende oxid ikke kan genskabe sig selv ved brud qua iltmangel.. (Ikke explicit, men det er de typiske skader i det anaerobe scenarium hun beskriver.. Ikke miljøet i en opvaskemaskine, der er absolut aerobt til alle tider).
Og den kniv der vises er så vidt jeg kan se en F. Dick kokkekniv fra "de gode gamle dage".. En UHYGGELIG skarp fætter, der som ovenfor beskrevet kan falde ned igennem en hel udspændt avissektion stort set ved egen vægt HELT uden at flosse.. En kniv der næppe har mere end et par % chrom, hvis noget overhovedet. Og den rust der ses på den er gravrust.. Har selv været den heldige ejer af sådan en i tidernes morgen, indtil en knivklog tyv tog den fra mig.
Jeg har observeret, at der kommer (flyve)rust på ALLE mulige "rustfri" ting i en opvaskemaskine, hvis rilsanbehandlingen på trådkurven er defekt. Eller der er et eller andet "sort" jern (stål) i maskinen.. F.eks en forkromet osteskærer, hvor chromen har huller.
Har aldrig lagt mærke til om rusten har en præference for knivene, da jeg ALDRIG lægger mit kære skarpe værktøj i opvaskemaskinen. For I mener vel ikke bordknive?? Må gå ud fra der menes "skarpe" køkkenknive.
Jeg tror som sagt ikke på det er knivene i sig selv, der får brud på chromoxiden, og jernet i dem, der giver rusten, men derimod den lidt anderledes galvaniske spænding på de emner med lavest chromindhold, der "helst" modtager jernoxiderne fra jern, der er oxideret et eller andet sted i maskinen.(F.eks osteskærer eller defekt trådkurv)
Ikke kemiker, men kunne forestille mig, at citronsyren i en vis koncentration vil sørge for, at jernet ikke kommer til at eksistere som oxid, men som salt.. (Eller ændrer de galvaniske forhold??) Men er langtfra skråsikker.. Måske en kemiker kan forklare den del..Skriver kun fordi ingen kemikere har kloget.. Jeg trækker alt i land, hvis sådan en siger nget andet. Men som sagt kig på trådkurven, hvis du har problemet.

Kommentarer (8)