Hvorfor kan jeg lugte kaffen i soveværelset?

Hans Jørgen Nielsen har stillet os et spørgsmål om duftes udbredelseshastighed: Min kære viv brygger gerne kaffe til mig lørdag morgen, når vi ikke lige behøver at stå op ved samme tidspunkt som på hverdage. Eksternt billede Afstanden fra kaffemaskinen og til mine næsebor ved hovedpuden er mindst 15 meter og går fra køkkenet, gennem en gang og hen til den anden ende af soveværelset. Trods forholdsvis stillestående luft varer det maks. 2 minutter, inden jeg kan lugte kaffebønnerne. Hvordan kan dufte sprede sig så hurtigt i omgivelserne?

Mogens T. Jensen, AC-TAP, ph.d. ved Institut for Kemi og Farmaci, SDU, svarer:

Vi kan prøve at regne på det. Afstanden er 15 meter, og tiden er 2 minutter - det svarer til en lufthastighed på 450 meter i timen eller ca. en halv kilometer i timen. Eller vi kan også sige 12,5 cm i sekundet.

Den danske standard for termisk indeklima kræver, at lufthastigheden, hvor man opholder sig, ikke overstiger 0,15 meter pr. sekund, for at træk ikke opleves ubehageligt. Luftbevægelsen i dit hus er derfor rimeligt høj.

Grunden til, at du kan lugte kaffeduften allerede efter 2 minutter, er derfor træk. Træk kan f.eks. opstå som følge af trykforskelle mellem to sider af huset pga. blæst, luftbevægelse fra ventilation eller fra overflader som enten er koldere end rummet (f.eks. vinduer) eller varmere (f.eks. radiatorer).

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (14)

Svareren burde have spurgt sig selv om der ikke er noget galt med en beregning der siger at spørgeren til daglig har træk i sit soveværelse på grænsen til, hvad der betragtes som ubehageligt.

Det er normalt ikke træk der er den dominerende mekanisme i udbredelse af duftstoffer i luft indendøre - det er diffusion.

Den gennemsnitlige partikelhastighed i luft ved stuetemperatur er i størrelsesordenen 1000 gange højere end den trækvind, som bliver citeret i svaret. De relevante duftstoffer er oven i købet tættere på 100 grader ved udgangspunktet, så deres hastighed er endnu større.

De udbereder sig så til gengæld tilfældigt, så der kan stadig gå et lille stykke tid inden en detekterbar mængde når frem til en morgen-tilstoppet næse, men der skal forbavsende lidt til, specielt når du allerede forventer at mærke lugten.

  • 0
  • 0

du kan DUFTE kaffen - ikke LUGTE den - ellers er det tid til at skifte mærke - her vil jeg forsigtigt anbefale Amokka Crema ;o)

Godmorgen

  • 0
  • 0

du kan DUFTE kaffen - ikke LUGTE den - ellers er det tid til at skifte mærke - her vil jeg forsigtigt anbefale Amokka Crema ;o) Godmorgen

Nej nej nej.... endnu en af dem der vil ændre betydningen af et godt dansk ord.
Lugte gøres negativt ladet af personer som dig, sådan blev lugte ikke misbrugt før i tiden.

Holb.​Abrac.​I.1. *Af Salve lugtede hans Haar | Som Krusemynt og Roser. Winth. VI.124. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene, og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg.

:-)

  • 0
  • 0

Jeg vil mene, at man kun kan lugte kaffe (altså, at man lugter aktivt med sin næse) - men kaffe kan derimod både lugte og dufte (altså, passivt) alt efter hvad man synes om den kaffe, som man lugter til.

  • 0
  • 0

Helt korrekt ... så hvis Flemming går rundt og dufter er det kun hans omgivelser, der kan lugte det :-)

  • 0
  • 0

[quote]du kan DUFTE kaffen - ikke LUGTE den - ellers er det tid til at skifte mærke - her vil jeg forsigtigt anbefale Amokka Crema ;o) Godmorgen

Nej nej nej.... endnu en af dem der vil ændre betydningen af et godt dansk ord.
Lugte gøres negativt ladet af personer som dig, sådan blev lugte ikke misbrugt før i tiden.
[/quote]

Det siges, at den talemåde med at man "dufter" en eller anden lugt, stammer fra dameblade / Hellerupfruer, som ikke ville tage ordet "lugte" i deres mund.

  • Søren
  • 0
  • 0

Nu kender jeg intet til spørgeren, og hans familie og hus, men den mest sandsynlige forklaring er, forudsat indretningen af spørgerens hus samt beboernes handlemønster følger normalen i danske hjem, følgende :
1) Den ualmindeligt hensynsfulde viv står op, går ud i køkkenet og fylder vand på kaffemaskinen, (kværner og) doserer kaffen i filteret, og tænder for kaffemaskinen. Herefter sætter hun kaffedåsen/-posen på plads igen og begynder at finde kopper m.m. frem.
2) Når det er klaret, er kaffemaskinen begyndt at spytte varmt vand i filteret med kaffepulveret, og der har - i køkkenet - allerede spredt sig en (forhåbentlig) liflig DUFT af kaffe og der er ca. gået et minuts tid.
3) Nu er der tid til at klare morgentoilettet, så hun går nu ud på badeværelset, som (typisk) har døren placeret en meters penge fra døren til soveværelset, som højst sandsynligt stadigvæk står åben, og som alle andre legemer i bevægelse vil hun lave en del turbulens på den samlede strækning, hvilket i 99% af tilfældene vil sige at hun har suget en masse luft indeholdende kaffeduften med sig hele vejen tilbage til soveværelsesdøren, og der er ialt gået 80-90 sekunder.
4) Nu skal kaffeduften blot tilbagelægge de sidste par meter, og da dynamikken i rumluften allerede ER bragt kraftigt i uorden (blot ved at døren blev åbnet), og - som flere allerede har nævnt - de kaffeduftende partikler i sig selv har er høj egenhastighed, burde det ikke være noget stort problem for de kaffeduftende partikler at nå spørgerens LUGTE-apperat - næsen, på de resterende 30-40 sekunder.

"That's the way the cookie crumbles". Skal vi vædde.??

  • 0
  • 0

dels for mine (åbenbart) manglende sprogkundskaber og dels for at have "forurenet" tråden

Men vil dog godt fastholde min kaffeanbefaling. ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

dels for mine (åbenbart) manglende sprogkundskaber og dels for at have "forurenet" tråden Men vil dog godt fastholde min kaffeanbefaling. ;o) mvh Flemming

Alt forladt. Jeg synes bare der var en lille lugt af noget forkert i det du skrev ;)

Men når jeg nu tænker over det, så siger man vel, at man dufter til blomsterne. Man lugter ikke til blomster, som man lugter til mælken, for at finde ud af om den stadigvæk kan bruges (f.eks. i kaffen)..

Så, måske kan man sige, at dét at dufte er at lugte med sin næse, med en forventning om, at dét man lugter til, lugter godt.

(Puh, sikke en masse kommaer og kringle :)

  • 0
  • 0

Selv om den gennemsnitlige molekylehastighed i atmosfærisk luft er ca. 500 m/sek., er udbredelseshastigheden ved diffusion kun i størrelsesordenen 5 cm/min. Så hvis duften kan spores på 15 meters afstand efter 2 min., er der tale om aktiv transport.

  • 0
  • 0

Så, måske kan man sige, at dét at dufte er at lugte med sin næse, med en forventning om, at dét man lugter til, lugter godt.

Nej, at dufte betyder "at udsende vellugt" (og det kan næsen muligvis hvis du sprøjter parfume op i den ...)

  • 0
  • 0