Tror tidsnørden har misforstået noget, eller fået byttet om på fingrene :-)

'Alle kulturer har i det omfang deres matematiske evner formåede, fundet længden af et år til omkring 356¼ dag.'

Mig bekendt er der 365¼ dage på et år :-)

Tak - det er rettet nu :-)

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

Poul-Henning Kamp

quote
Det er dog værd at bemærke, at en ustresset, kolesterolfri,
olivenoliespisende babylonsk astronom, meget sandsynligt har haft en hvilepuls på 60 slag i minuttet. unquote

Det er sådan noget der gør det lækkert læse med her.

Efter en lang-kristian-forklar-mig-røv, var det så ikke nemmere at skrive: Vi det ikke, hvorfor tidsindlingen er som den er.

Hermed lidt mere om tids-inddelingens historie, der ikke er rent gætværk, som Poul-Henning skriver til sidst i sit svar.

-- Oprindelige tidsmål fra himmel-observationer --
Langt tilbage i oldtiden, mere end for 5000 år siden, har man optalt, at der på et sol-år er omkring 365 døgn, defineret som tidsforløbet fra Solen på et bestemt sted står højest på himlen til den dagen efter igen står højest på himlen. (Middags-tid).
Naturlige tidsforløb er langt tilbage i historien blevet målt med solure.

-- Antal dage i et år og cirklens gradinddeling --
Selv om man tidligt i historien kunne tælle, at antallet af døgn i løbet af et sol-år ikke er præcis 365 døgn, ja, så troede man mere på, at himmelske periodiske fænomener måtte være bestemt ved hele tal.
Dette kan forklare, hvorfor man i meget gamle kulturer, f.eks. den babyloniske, har bestemt årets ’længde’ til 360 dage, et tal der var mere praktisk at regne med.
Tallet 360 svarer således til ’et helt omløb af Solen’, og da alle himmelske ’omløb’ i oldtiden måtte være noget med cirkler, så blev tallet 360 knyttet til en cirkels geometri.

-- 60-tal systemet --
Tallet 360 danner også grundlaget for Babyloniernes 60-tal system.
Dette giver forklaringen på, hvorfor en cirkel inddeles i 360 grader, med den mindre inddeling af 1 grad i 60 bueminutter og 1 bueminut i 60 buesekunder.
Det er også denne 60-tals-inddeling som stadig benyttes i tids-inddelingen på vore dages ure!

-- 7-tallet og 12-tallet er knyttet til Månens forandringer --
Langt tilbage i oldtiden har mennesker med undren iagttaget Månens varierende og periodiske faser, der inddeles i: Nymåne, første kvarter, fuldmåne og sidste kvarter.
Man opdagede to vigtige talforhold, som er knyttet til Månens bevægelse. For det første går der ca. 7 dage mellem de enkelte faser, og for det andet forekommer der fuldmåne ca. 12 gange i løbet af et solår.
Det er disse naturlige talforhold, der danner grundlaget for beregning af bl.a. vores kalender, der er inddelt i 12 måneder, og med uger bestående af 7 dage.

-- 7 vandrestjerner og det hellige 7-tal --
I oldtiden var antallet af kendte ’vandrestjerner’ 7.
Så, ja, der måtte være noget ’helligt’ ved tallet 7! En overlevering der stadig tros på!

-- Navnene på ugens syv dage --
En uge bestående af syv dage, blev først almindelig benyttet fra det 3.århundrede e.Kr. Navnene på de enkelte dage i ugen blev taget fra de 7 kendte 'vandrestjerner': Månen (mandag), Mars (tirsdag), Merkur (onsdag), Jupiter (torsdag), Venus (fredag), Saturn (lørdag) og Solen (søndag). Med lokale ændringer er denne navngivning af ugedagene næsten den samme i dag.

Planeten Uranus blev først opdaget i 1781, Neptun i 1846 og Pluto i 1930.
Hvis disse planeter havde været kendt i oldtiden, da havde det måske været tallet 9 og ikke tallet 7, der var blevet benyttet som antal dage i tidsforløbet 1 uge.

-- 12-tallet i time-opdeling af dag og nat --
Tallet 12 er også benyttet i time-opdelingen af dagen og natten. Det menes at være Kaldæerne, der indførte denne tolvdeling, og det var også dem der inddelte himmelkuglen i tolv stjernetegn, der tilsammen danner det man kalder zodiaken eller på dansk dyrekredsen.

Da dagenes og nætternes længde ændrer sig i løbet af året, havde man oprindelig ikke en fast timeinddeling. Timerne fik forskellig længde – horae inaequales. Dagtimerne var lange om sommeren og korte om vinteren, og omvendt for nattetimerne. Denne upraktiske timeinddeling blev benyttet gennem hele middelalderen. Siden har man vedtaget, at benytte de timelængder som dag og nat havde, når der indtraf jævndøgn. Disse jævndøgnstimer er nu standard.

-- Minut og sekund fra latin --
Betegnelsen ’minut’ (fra lat, ’minuere’, formindske) benyttet for en mindre tids-inddeling en time-inddelingen.
Betegnelsen ’sekund’ (fra lat, ’secundus’, anden) benyttet for ’nummer to’ inddeling af time-inddelingen.

-- Jost Bürgi og første sekund-ur --
Det første mekaniske ur, der havde minut-inddeling, blev konstrueret i 1577 af den schweiziske urmager, astronom og matematiker Jost Bürgi (1552-1632). Det var også Jost Bürgi, der omkring 1585 opfandt sekund-inddelingen, og han konstruerede det første ur med sekund-inddeling.

I øvrigt: Jost Bürgi var også først med logaritme-matematikken, før John Napier (1550-1617).

Læs mere på:
http://louis.rostra.dk/andreart/Kalender.html

http://louis.rostra.dk/andreart/tempus/tem...

http://louis.rostra.dk/andreart/tidsmaal/t...

Hilsen fra
Louis Nielsen

Er 10-tals systemet ældre end 60-tals systemet?

Hermed lidt mere om tids-inddelingens historie, der ikke er rent gætværk, som Poul-Henning skriver til sidst i sit svar.

Louis,

Jeg er ked af det, men objektivt set er der ikke ret meget af det du fremfører vi har solide historiske kilder til og derfor er det gætværk.

Arkæologer er vildt dygtige til at danne sig teorier ud fra deres fund (og kan de ikke hitte på noget siger de "det har utvivlsomt haft rituel anvendelse") men det er stadig gætværk selvom de er akademisk uddannede.

Hvis du studerer Mayaindianernes meget detaljerede beskrivelse af deres astronomi, så kan du se et glimrende eksempel på hvorfor man ikke bare kan se bort fra alle decimalerne og at selv temmelig primitive astronomer var klar over det: I løbet af blot ganske få år bliver ubetydelige brøkdele til mange dage.

Jeg tror f.eks ikke en meter på at Babylons astronomer har arbejdet med et år på 360 dage, for jævndøgn og solhverv ville vandre en måned bort fra deres plads på kun seks år.

Jeg kan varmt anbefale det kapitel Feynman skriver i sin selvbiografi om Aztekernes Codex og hans deciffrering deraf: Så snart der er tal involveret skal man ikke lytte til arkæologerne.

Poul-Henning

Hvorfor drejer den lille urviser monstro to gange rundt på et døgn?

@Louis,

I oldtiden var antallet af kendte ’vandrestjerner’ 7. Så, ja, der måtte være noget ’helligt’ ved tallet 7! En overlevering der stadig tros på!

fin forklaring, som passer fint med det, jeg har læst om spørgsmålet. Poul-Henning er lidt ude at svømme og kompenserer det med nogle ganske uvedkommende bemærkninger om kolesteroltal.
At 7 har været et helligt tal er evident, det har intet at gøre med indførelse af en helligdag, den kom først langt senere.
Babylonierne anvendte et år med 354 dage - et "frit måneår" - tallet fås ved at skiftes mellem 29 og 30 dage pr. måned. Med passende mellemrum indførtes en "skudmåned". Babylonerne bevarede længe deres såkaldte lunisolare år.
Maya-indianernes kalender var langt mere avanceret end babylonernes, men det er en andxen historie.

Mvh
Per A. Hansen

Louis skrev:

Dette kan forklare, hvorfor man i meget gamle kulturer, f.eks. den babyloniske, har bestemt årets ’længde’ til 360 dage, [...]

Per skrev:

Babylonierne anvendte et år med 354 dage - et "frit måneår"[...]

Jeg skrev:

Tættere kommer vi det ikke med de foreliggende kilder og som du kan se, er selv det stort set rent gætværk.

Jeg vil meget gerne se den del af Louis & Pers kildemateriale der ikke bare er gætværk :-)

Poul-Henning

er det ikke 364 1/4 dage om året, som så hvert 4 år gør at man har 365 dage. For at udligne de 4 kvarte ?

Så man siger, at der er 364 dage om året med når det er skudår 365 ??

spørger bare fordi jeg troede det var sådan det hang sammen ??

er det ikke 364 1/4 dage om året, som så hvert 4 år gør at man har 365 dage. For at udligne de 4 kvarte ?

Bortset fra at tallene er 365 1/4 og 366 har du ret.

Poul-Henning

Næsten da
for at kompensere for afvigelsen på den kvarte dag laver man ikke skudår i år hvor der er århundredeskifte hvis ikke de to foregående tal kam divideres med 4 fx år 1900 og år 2100 er ikke skudår selv om de kan deles med 4 derimod var år 20000 et skudår.

Kompenseringer er jo altid et problem. da man gik fra den Julianske til den gregorianske kalender rejste en flok bønder fra Samsø til kongen for at kræve deres "mistede" dage tilbage

@Poul-Henning Kamp

Per skrev: Babylonierne anvendte et år med 354 dage - et "frit måneår"[...] Jeg skrev: Tættere kommer vi det ikke med de foreliggende kilder og som du kan se, er selv det stort set rent gætværk. Jeg vil meget gerne se den del af Louis & Pers kildemateriale der ikke bare er gætværk :-)

som du sikkert har erfaret, gætter jeg ikke, men har kilderne i orden.
"Tid og Tidsmåling" af V. J. Brøndegaard.
Som du kan se er intet gætteværk.

Mvh
Per A. Hansen

Der er noget der under mig
Det er, hvor kommer navne: September, Oktober, November og December.

Det er 9, 10, 11 og 12 måned, og ikke 7, 8, 9, og 10, Som navne nu betyder???

Der må være nogle i tiderens morgen der har puttet et par måneder ind!

Der må være nogle i tiderens morgen der har puttet et par måneder ind!

Jeg har engang fået følgende forklaring:

Julius Cæsar og Augustus har hver især puttet hhv. Juli og August ind. Begge har 31. dage da Augustus ikke ville ligge under for Cæsar (hvilket også er grunden til at det er sommermånederne der er tilføjet). Dagene er taget fra februar, og dette skulle også være forklaringen på den brudte rytme i 30 og 31 dage pr. måned.

Om det blot er en god historie vides ikke.

Jeg studsede over følgende

[En uge bestående af syv dage, blev først almindelig benyttet fra det 3.århundrede e.Kr. Navnene på de enkelte dage i ugen blev taget fra de 7 kendte 'vandrestjerner': Månen (mandag), Mars (tirsdag), Merkur (onsdag), Jupiter (torsdag), Venus (fredag), Saturn (lørdag) og Solen (søndag). Med lokale ændringer er denne navngivning af ugedagene næsten den samme i dag.]

Jeg troede at de skandinaviske navne stammede for stor del fra vikingernes gude navne??

Prøv at udtale nogle af ugedagenes navne på engelsk og andre på fransk. for eksempel.

Monday ....månedag
Saturday ...Saturn
Thursday....Thorsdag...Thor = Mars(krigsguder)
Friday...Frejasdag Freja = Venus(skønhedsgudinder)
Sunday ...Soldag.

Lundi...Luna..Måne.
Mardi .... Mars
Mercredi ....Merkur
Jeudi....Jupiter
Vendredi....Venus
Samedi....Saturn

Hvorfor vi har fået tidsinddelinger er gemt godt og grundigt i Jordens muld, sand, sten og støv.

Men jeg vil da komme med et sjovt, fantasifuldt og forhåbentlig også et inspirerende gæt.

I gammel, gammel tid, fandtes der et sted i det vi kender som mellemøsten et folkeslag, ikke med fem fingre på hver hånd, men med seks fingre og de var lidt mere avancerede i deres både at bruge de forhåndenværende midler end resten af menneskene, som kun havde fem fingre.

Dette seksfingrede folkeslag, var de første til at tidsdele tiden. Da de havde seks fingre, brugte de selvfølgelig tolvtalt-systemet og derfor inddelte de året i et tal der passede med tolv og det gør 360 dage, så er der fem/seks dage til overs. De var hellige dage, så de sidste fem/seks dage, fejredes hvert år og blev holdt uden for kalenderen.

Nu er så spørgsmålet, om hvordan de delte de 360 dage op i måneder og uger.

Ugerne blev fint sat til 7 dage og så var der 52 uger om året, men 12 går ikke op i tallet 52, men det gør 13, så derfor blev der indfør 13 måneder af 4 uger på i alt 28 dage hver.

Det 6-fingrede folkeslag blev med tiden hadet af de 5-fingrede og blev til sidst totalt udryddet af 5-fingrede. Sådan godt og grundigt, så der ikke er så meget som en knogle tilbage fra dem.

Nu skulle man ændre inddelingen, men det var ikke muligt at gøre det fuldt ud, for 7-tallet var stadigvæk et helligt tal og da 6-fingerfolket havde sat 13 måneder i året, gik man ned til 12 i stedet og gjorde 13-tallet til et forbandet tal.

Endvidere havde 6-fingerfolket et 13. stjernebillede, som på sæt og vis blev forvist fra den hellige dyrekreds på himlen.

Det 13. stjernetegn som 6-fingerfolket bruge var slangen og derfor blev slangen symbolet for 6-fingerfolket. Satan og djævelen m.v.

Men selvfølgelig er dette en fantasifuld beskrivelse af et gærværk og som skal tages med et par gran salt. Derimod kunne det da være et godt setup til en film om fortidige konflikter mellem folkeslag.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

"Tid og Tidsmåling" af V. J. Brøndegaard.

Ja, det er jo i sandhed en primærkilde du har fundet der.

Er det 1968 den er fra og så vidt jeg husker næsten 80 sider ?

Jeg kan anbefale at du starter med den her:

http://emr.cs.iit.edu/home/reingold/calend...

Og så følger dens kildeliste for yderligere uddybning.

Poul-Henning

For at fortsætte listen på dansk

Tirsdag ... Tyrs dag
Onsdag ... Odins dag
Fredag ... Friggs dag
Lørdag ... Lokes dag

Sådan har jeg i hvert fald lært det. Og jeg kan sagtens følge at navngivningen fulgte planeterne på sprog af latinsk oprindelse, men som sagt kan jeg ikke følge den i den skandinaviske.

Lørdag er ikke Lokes dag, Loke var ikke en rigtig gud, men halv jette.
Lørdag er vaskedag, den dag hvor der bades, og man vaskede sig

Der er noget der under mig Det er, hvor kommer navne: September, Oktober, November og December. Det er 9, 10, 11 og 12 måned, og ikke 7, 8, 9, og 10, Som navne nu betyder??? Der må være nogle i tiderens morgen der har puttet et par måneder ind!

Oprindelig var marts den første måned, og december derfor den tiende måned. Februar var den sidste måned og derfor er det februar som har variabelt antal dage. Så flyttede man nytår et par måneder tilbage.

@ P-H,

Er det 1968 den er fra og så vidt jeg husker næsten 80 sider ?

• og hvad er så sket af epokegørende opdagelser vedrørende babylonerne siden Brøndegaard arbejde med sagen - fortæl, fortæl?
  Min kilde anvendte jeg på et specifikt punkt, hvor du var ude i noget gætteværk, det ser ud til det holder vand - ikke?
  Men pænt af dig at poste en bestillingsseddel på nogle metoder til kalenderberegninger. Jeg tror nu, jeg har nok i min almanak.

Mvh
Per A. Hansen

- og hvad er så sket af epokegørende opdagelser vedrørende babylonerne siden Brøndegaard arbejde med sagen - fortæl, fortæl?

Man er blevet meget bedre til at skelne arkæologers drømmesyn fra hvad fundene og kilderne faktisk fortæller os.

Poul-Henning

Jeg fik denne i forbindelse med årtusindeskiftet - der kan man fornemme vanskelighederne med at ændre systemet :-)

METRIC TIME
As you will have read in the National Press, from midnight on 31st December 1999 the whole of Europe (except the Isle of Man) will be converted to Metric Time.

From that date, there will be:
10 seconds to the minute,
10 minutes to the hour,
10 hours to the day and so on, delineated to the following tabel:

Old time New time
1 second = 1 milliday
1 minute = 1 centiday
1 hour = 1 deciday (or millimonth)
1 day = 1 day
1 week = 1 decaday
1 month = 1 hectoday
1 year = 1 kiloday

THE FORTNIGHT TO BE WITHDRAWN

Obviously, from the Company's standpoint, due to the fact that one new hour represents 5/12ths of an old one, employees might expect to work longer hours viz 3.25 decidays or millimonths per day.
However, as this is inconvinient for administration and payroll purpose, it is intended that the luncheon breaks will be shortened by 0.75 of a new hour, thus making a total daily working time of 4 new hours.
It is not expected at this time that any compensatory uplift will be made to salaries, except in the case of a leap year, where adjustment will be built in at the end of the hectoday every 1.46 decamonths. Overtime Meal Vouchers will be issued to non-management hectodaily roll employees for the time worked in excess of 5/6th of a deciday, providing approval from local management has been obtained beforehand. The pension scheme will not be affected, but superkiloday uasion will adjusted accordingly.
A further bulletin will be issued closer to Deciday but, if these arrangements present any difficulties or if you have any queries, please do not hesitate to contact your immediate supervisor.

ANNUAL LEAVE
Leave will be affected only as far as the change to Metric Time is concerned and no-one shall be worse off than previously. Thus an employee is entitled to 220 decidays or one hectoday plus 20 decidays for every hectoday over and above 20 kilodays service since the 10th decidays of the third hectoday of 1960. The Autumn holiday is cancelled. Please note: The term "A month of Sundays" is NOT to be used on Official Documents. The correct term will be "A hectoday of decidays".
Your immediate supervisor has been alloted 3 centidays per capita to clarify any points which may arise to DECIDAY.

Og i år 37.000 er der "kun 365,24 dage per år."
Og til den tid korrigerer man i aarene delelige med 80. Den dag da et aar bestaar af 365,237 5 bliver det endnu sjovere. Ovenstående 10-dato-tid er der ingen Protestanter som har magt til indføre.

Så den dag Jesus vender tilbage vil han blive mødt af den Gregorianske kalender, som fortsat er i anvendelse. ;-)

Lars Kristiansen

Ikke at det Du skriver er forkert, men mit gæt på Tycho Brahe's dagene er som følger.
I den Jødiske kalender må nogle bestemte ugedage ikke falde på bestemte datoer (1-31). Dette undgik man ved at ændre på antallet af dagene i "Foregående kalendermåneder".

Tycho Brahe var et geni men sine uheldsdage må han have nogle steder F R A? Somme tider har jeg spurgt mig selv om hvorfra kom Tycho Brahe's dagene?

Vi i Danmark fjerner ikke fredage den 13. ved lave om på foregående måneder heller.

At skrive vi korrigerer i aarene delelige med 400 er en lidt af en tilsnigelse. Reelt korrigerer vi i Sekel aarene, som var den Gregorianske Columbus æg.

Ja, og engelsk Tuesday passer jo fint til Tyrs dag = Tirsdag, og Wednesday fint til Wodin=Odin, som i Odins dag= Onsdag

Egypterne syntes så godt om tallet 360 at de vedtog året til at omfatte 360 dage og de sidste 5 festede de væk. Iøvrigt har 60 tallet også noget med det meget flotte forhold at radius som korde går præcist 6 gange op i en cirkel og indenfor denne 6 kant findes så 6 ligesidede trekanter med alle vinkler på 60 grader. Da 6 samtidigt er det første perfekte tal og er det eneste hele tal som kan relateres til en cirkel (i forhistorisk og gl. historisk tid = solen og guden) så er det klart at dette tal havde "den nødvendige magi".

Under den franske revolution forsøgte man at indføre den metriske tidsinddeling, med 10 timers døgn, 100 minutter og 100 sekunder, men nogle ting er sværere at indføre end andre ting.

Tidsinddelinger er kulturelt baseret og ikke politisk, hvad gør at de er svære at ændre.

For at få et folk til at ændre deres tidsinddelinger skal man tilintetgøre folks kulturelle rødder og det kan da kun siges er sket godt og grundigt i Amerika, da eksempelvis Mayakulturens tidsinddeling tilsyneladende ikke var den samme som vores.

Om kinesernes tidsinddeling i oldtiden var anderledes end den babylonske tidsinddeling, ved jeg ikke. Men mon ikke den var den samme, da der selv dengang var handels og kulturelle forbindelser mellem Kina og Babylon, selv om det tog måneders rejsetid.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

- og hvad er så sket af epokegørende opdagelser vedrørende babylonerne siden Brøndegaard arbejde med sagen - fortæl, fortæl?

Nu er alt der er skrevet i en bog jo som bekendt ikke fakta, ikke at jeg ved noget om dette emne. men spændende at høre om alt det her, og se de forskellige udlægninger af teorierne.

Hvis man er lidt kreativ er 10-talssystemet ikke det eneste logiske system man kan komme frem til ved at tælle på fingrene (og man behøver ikke at tilføje fingre)

12-talssystemet kommer naturligt af at bruge sin tommel til at tælle antallet af led på de 4 andre fingre på en enkelt hånd. Dette er lige så enkelt at tælle med som det at bruge en hel finger per tal og kan tilmed bruges med kun een hånd, hvilket frigør den anden hånd til at lave notater med.

At kombinere dette med de 5 fingre på den anden hånd til at give et 60-talsystem giver mulighed for at lave mange simple regnestykker (inklusiv at gange og dividere med 2, 3, 4, 5, 6) på fingrene - en forløber for en abacus.

Denne fordel har man ikke i 10-talssystemet.

...bekvemt at regne med. Fordi 60 har mange heltals divisorer. Listet er der følgende : {1,2,3,4,5,6,10,12,15,20,30}.

Tallene {8,16,24,48} giver "pæne brøker". Tallene {9,18,27,54} er ikke helt umulige. {25,32,36,40,45,50} kan også bruges.

Primtallene (fra og med 7) er altid lidt svære divisorer {7,11,13,17,19,23,29,31,37,41,43,47,49,53,59}

Tilbage er tallene {14,21,22,26,28,33,34,35,38,39,42,44,46,51,52,55,56,57,58,} som er lidt af en blandet landhandel.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Mon dette bringer os tættere på sandheden?:

Kalender:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kalender
Citat: "...
Kalendere har gennem tiderne afspejlet samfundets tekniske formåen, traditioner og religiøse opfattelser.
...
Dagskalendere er som regel forsøgt synkroniseret til himmelske begivenheder: månens faser, solens synlighed og højde over horisonten gennem døgnet.
...
En kalender på 365 dage, haab, solår - består af 18 perioder à 20 dage - og fem dage til overs; wayeb.
..."

1. mar 2008, Ing.dk: Påsken falder ikke altid som den skal:
   http://ing.dk/artikel/86513
   Citat: "...
   De tidlige kristne menigheder var uenige om påskefejringen, men i år 325 blev det på kirkemødet i Nikæa vedtaget, at påsken fejres søndagen efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn
   ...
   den gamle regel ikke skal tages helt bogstaveligt, for i praksis bruges gennemsnitsbetragtninger og ikke de eksakte tidspunkter
   ..."

Det væsentligste er 6 tallet. I oldtiden fandt man at radius går præcist 6 gange op i cirklen samt at 6 tallet var det første perfekte tal (divisorer adderet giver 6). Det gjorde at 6 tallet var nærmest helligt. Det er hele omdrejningspunktet. Bemærk at intet andet helt tal har en sådan relation til cirklen = solen= guden.Det er også værd at vide at solen i sin cirkelbue omkring jorden bevæger sig så vidt jeg ved ca. 360 sole.
Og hertil kommer så eks. at det babylonske 60 multipliceret med 6 giver 360. De gamle ægyptere regnede på et tidspunkt med at året var på 360 dage og da de vidste at det ikke passede så festede de de sidste ca. 6 dage væk. 6 tallet er altså væsentligt.
Jeg har skrevet om disse ting i min artikel om Keopspyramiden - jordens målesten

Hvis I vil læse noget om rum og tidsmåling tilbage i historien kan jeg anbefale en artikel i Målebladet (kort og landmålingsteknikernes blad) nr. 3 august 1999."Jordens og solens målesten".