Vel sagtens fordi en forsvindende lille del af det vand vi - som privat personer - bruger faktisk bliver drukket. Største delen bliver jo brugt til vask, opvask, toiletskyl, bad, osv.

Af samme grund bør svinekød og ænder heller ikke kategoriseres som fødevare. Størstedelen af svinet går alligevel til knogler, hjerne, fedt, hud og hår osv.

Hvorfor er Vanddamp ikke en drivhusgas, som har indflydelse på miljøet? Måske fordi det så ville se dumt ud at bekymre sig om CO2 - og iøvrigt komplet ødelægge argumentet for A-kraft, som klimavenligt...

http://www.middlebury.net/op-ed/global-war...

Sørens også, hvorfor har meterologerne ikke tænkt på det?

Vanddamp ER en drivhusgas, og den har stor indflydelse på miljøet

Hvorfor er Vanddamp ikke en drivhusgas, som har indflydelse på miljøet? Måske fordi det så ville se dumt ud at bekymre sig om CO2

Ja!!!

Lige så relevant:

Hvorfor er luften, vi indånder ikke kategoriseret som en fødevarer?

Fordi det ville stoppe al luftforurening. Og det har samfundet ikke råd til.

Jeg kan oplyse, at der for flaskevand (ved påfyldning) og hanevand gælder nøjagtig de samme regler om vandets kvalitet. Både når det gælder bakterier, pesticider eller andre uønskede stoffer.

ahem .. det er da vidst ikke helt rigtigt .. eller?
http://ing.dk/artikel/65251-smart-vand-faa...

betegnet som en del af fødevare?

Man kunne også spørge om sne som man kan putte i munden er en del af fødevare?

Næh, den er god nok!
Anne-Marie Madsen skriver helt præcist "ved påfyldning". Det betyder, at de få kim, der er i vandet kan formere sig så længe der er næring og livsbetingelser i flasken - Livsbetingelserne er gode så længe vandet står ved stuetemperatur i forretningen. Der opstår nok sjældent farlige "kimtal" - de gældende krav i Dk er skrappere end EU-reglerne kræver og der er en stor sikkerhedsmargin, men det er vist kendt, at flaskevand er bedst umiddelbart efter tapninig eller efter mere end 3 måneder (hvor livet har udslukt sig selv).
I Tyskland har de "vores krav" til vand, der hældes på "beholdere", men ikke krav til kimtal for hanevand (øvrige bakteriologiske krav er identiske) og mig bekendt har de ikke sundhedsproblemer på grund af drikkevandet.
NB Hvad mon kimtallet i ugegammel Sødmælk er?

[quote]Jeg kan oplyse, at der for flaskevand (ved påfyldning) og hanevand gælder nøjagtig de samme regler om vandets kvalitet. Både når det gælder bakterier, pesticider eller andre uønskede stoffer.

ahem .. det er da vidst ikke helt rigtigt .. eller?

http://ing.dk/artikel/65251-smart-vand-faa...

[/quote]
Nu er den artikel jo fra 2005, og hvor meget er der sket på de 5 år?

Vand er ikke katalogiseret som en fødevare fordi kravet til drikkevand overstiger kravene til fødevarer!

Flaskevand må nøjes med at være katalogiseret som fødevarer fordi det ikke kan leve op til kravene for drikkevand.
Det er ikke "Drikkevand", det er en vandlignende fødevare! En undersøgelse for en del år siden(Var det ikke i "Ingeniøren?") fastslog at flaskevandet indeholdt for mange bakterier til at klare drikkevandskravet.

Når Jesus siger:"Jeg er det levende vand!" Så refererer han til rindende vand som er frisk i sammenligning med det brakvand der sælges på flaske!

Så drikkevand skal absolut ikke katalogiseres som brakvand på flaske IMHO.

Når Jesus siger:"Jeg er det levende vand!" Så refererer han til rindende vand som er frisk i sammenligning med det brakvand der sælges på flaske!

Levende vand er da sådan noget med masser af liv i. Ligesom en ost, der kan løbe selv.
Iøvrigt var det noget han [b]sagde[/b], forudsat han har eksisteret.

Hvad skal der præcist til for at vandforsyningsvand fremover karakteriseres som en fødevare???

Geologi, vandværker, vandtårne, vandledninger, gravearbejde, inspektioner, er så komplekst og geografisk udspredt, at vi dér har en af forklaringerne på at man fra skriveborde ikke har lyst til at sikre rent vand. En politisk suppedas, også det, involverede byråd og tekniske forvaltninger og fagforeninger og uafhængige entreprenører, og så videre.

Sådan er der lignende forhold i alle industriselskaber, blot et eksempel, og løsningen er meget simpel og billig, opfundet af revisorer: Man tager stikprøver hos slutkunder, og hvis en stikprøve nu og da afviger for meget fra norm, så forfølger man stikprøven baglæns igennem en kæde, indtil årsagen opdages, og så udbedrer man punktet, og indskærper måske sagen over for en lokal leder. Man tager stikprøver, udregnet af en statistisk ekspert, i antal og i udspredning, en mængde af stikprøver så akkurat tilpas stor, at det kan bevises statistisk at man med disse prøver vil opdage alle væsentlige problemer inden for en rimelig tid.

Der ligger i denne visdom, at det er tåbeligt at stikprøve i fabrikken, og også tåbeligt at stikprøve hos grossister og i detailbutikker, fordi man intet indblik har i alle detaljer og ikke kan forudse hvad der sker med en vare undervejs helt hjem til en slutkunde. Måske går en vare itu på vej ind ad døren hos en kunde, og måske skyldes dette en mangelfuld emballage, noget som man i fabrikken ikke kan opdage. Hvis vi taler om drikkevand fra haner, så er det i konkrete hjem, i køkkener og i badeværelser og i baghaver at man skal stikprøve vandet, og man skal samtidig huske at spørge kunden, om kunden kan huske nogle problemer med vandet, med henblik på at indtaste sådant i en kalender, for at kortlægge om man kan krydse sådanne oplysninger med andre arter af hændelser, for eksempel vejarbejde i en kommune, og vejrdata, fx hedebølger, skybrud og usædvanlige vintre.

Men, sådan gør vi ikke i Danmark. Hvad vi gør, er politiske hemmeligheder. For tredve år siden i København, var det en hemmelighed, at man sendte rent drikkevand til de velhavende kommuner nord for København, og til det indre København, mens fattigområderne kun fik tilsendt søvand med tilsat klor. En hemmelighed værnet om af embedsmænd, kan jeg huske, måske hørte jeg derom i Københavns Golfklub, det kan jeg forestille mig, eller i nogle af de ministerier hvor jeg havde min gang nu og da. Argumentet kan jeg også huske, at visse borgere i landet har sanser og forstand nok til at stille meget store krav til vand, mens andre slet ikke gør, derfor tåbeligt at give rent drikkevand til alle, fordi dette er dyrt, og endda fysisk umuligt, vi har slet ikke nok af det rene vand dertil. I hvert fald: Hvis vi ønsker at give alle danskere rent drikkevand i haner, vil prisen eksplodere.

Deraf kan vi måske udlede en politik, at gradbøje drikkevandskvalitet på en officiel skala, A-vand og B-vand og C-vand, og med tilhørende priser, så kan borgere selv beslutte sig om hvad de ønsker sig, fx opdelt i bykvarterer, lokalvalg derom. Risikoen er, i dag, at nogle af os har kun F-vand, eller endda L-vand, meget langt fra at være tilstrækkeligt rent. Problemet: Vi ved det ikke, fordi ingen holder øje.

Du har fat i det rigtige: Reglerne for flaskevand er ændret - jeg tror det var i 2007 - så det NU skal overholde kravene til drikkevand på tappetidspunktet.
Jeg kan i øvrigt give Jens ret: Når kravene til drikkevand er og bør være strengere end til fødevarer, er det fordi et menneske kan indtage 2-3 liter af samme type drikkevand i et helt liv. Dvs. der er meget større risiko for at få langtidsvirkninger af dårligt vand end af dårlige appelsiner.

Vand er ikke en fødevare, det indeholder ingen energi: 1 kg vand = 0 kJ!
Kravene til drikkevand vedrørende pesticidrester har intet med sundhed at gøre, den samlede giftmængde man får gennem drikkevandet gennem et helt liv ligger i samme størrelsesorden som den giftmængde, der findes i en enkelt øl eller en kop kaffe - forudsat drikkevandet indeholder op til det maksimalt tilladte!
Det er der imidlerid kun en lille del, der gør. Grænseværdierne er mere et udtryk for politkers stemmefiskeri end det har med sundhed at gøre.
Nicolaj spørger hvorfor vanddamp ikke er en drivhusgas.
Svaret er, at vanddamp er den mest potente drivhusgas, der findes, at dømme efter dets absorbtionsspektrum, men dfet har ikke så meget med dette emne at gøre.
Brakvand er vand med en salinitet under en bestem værdi.

Det danske drikkevand er langt renere end det vand, man kan købe på flaske i f.eks. Tenerife, det stammer fra regnvand, samlet i åbne bassiner, hvor fugle kan nyde synet af det blå vand.
Der er ikke næring i vand, det er blot et nødvendigt transport- og opløsningsmiddel.

Mvh. Per A. Hansen

Det er vel ikke meget føde i alm. postevand.

Kære Anne-Marie Madsen
Hvad skal der præcist til for at vandforsyningsvand fremover karakteriseres som en fødevare???
Skal Miljøloven ændres ved en bekendtgørelse, så det fremover skal efterleve Fødevarelovgivningens kvalitetskrav med bødestraf til vandforsyningsselskaberne.
Jeg synes jo et eller andet sted at rent drikkevand som er endnu renere end de kravværdier som By- og Landsskabsstyrelsen forvalter er en nødvendighed især for de mindste i samfundet. Lige efter man stopper med modermælk får man jo mælkepulver der oprøres i vandværksvand, der jo langt fra er helt rent og slet ikke er rent konstant. Enhver der har fulgt lidt med i Køge Vandsagen så jo for fuld offentlighed, at der går rigtigt langt tid før en drikkevandsforringelse opdages, og endnu længere tid inden myndighederne kan advare vandkunderne. Det er jo kun de synlige tegn som diarrhe der afslører urent drikkevand og ikke By- og Landskabsstyrelsens kvalitetskontrol.