En transformer består mig bekendt af 2 spoler fastgjort på en jernkerne. Ingen af dele bevæger sig (tilsyneladende). Noget må dog
sætte luften i svingninger. Hvad og hvorfor?"
Svar fra Erik Herse, senioringeniør fra DTU med speciale i stærkstrøm.
En transformer består - som du ganske rigtigt beskriver - af to spoler på en jernkerne, hvortil kommer noget isolationsmateriale. Det gælder for en enfaset transformer, mens der er ialt seks kobberspoler i et trefaset system. Spolerne kaldes primære- og sekundære -eller
højspændings- og lavspændingsspoler, og spolesystemerne kan i virkeligheden udformes af en antal sammenkoblede spoler. Jernkernen består af et stort antal tynde jernplader, såkaldt transformerblik, som er produceret med særligt gode magnetiske egenskaber og bladret sammen, så transformertabene minimeres.
I et elsystem - vekselstrøm - er transformeren en meget vigtigt og også robust komponent, som reducerer tabene i systemet ved at hæve spændingen over lange transmissionsafstande og derved reducere strømmen, der bestemmer varmetabene i lederen. Ved at sende strøm gennem f.eks. primærviklingen på transformeren magnetiseres jernkernen. Det elektromagnetiske felt der opstår, inducerer en spænding over sekundærviklingen der driver en strøm. Magnetiseringen får også transformerblikket til at vibrere, idet det udvider sig og trækker sig sammen igen i takt med vekselstrømmens frekvens.
I et 50 Hz vekselstrømsfelt vil vibrationerne svinge med 100 Hz, hvilket giver sig udtryk i en kraftig brummen. Er man tæt på en af elsystemets transformere vil støjen være 80 - 90 dB(A), hvilket svarer til motorstøjen fra en lastbil. Udover denne støj har store transformere ofte udvendige ventilatorer til at holde transformerens temperatur nede. Det giver også en del støj.
Elselskaberne bygger ofte støjmurer eller andre bygningsværker omkring transformerne, så støjen ikke generer nærliggende boligområder.
Kommentarer (0)