Derved burde man kunne undgå køresyge som passager i en bil. Hvis øjet ikke sender data, kan der ikke opstå mismatch.

Det er bestemt ikke rigtig at det skulle hjælpe, nærmest tværtimod.
I øvrigt er det min erfaring at børn nemmere bliver køresyge end voksne, men de vokser sig fra det. Det samme gælder hunde, jeg har haft hun(de) i mange år og kørt meget med dem til træning, prøver o.s.v. og næsten alle har været køresyge som hvalpe, men det er stoppet i ca. 6 - 7 mdrs. alderen.
Noget andet, jeg har desværre fået Menieres sygdom, en ørelidelse som skyldes ubalance i trykket i det indre øre. Det giver sig udtryk i voldsom svimmelhed, ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus) og kvalme/opkastninger, men på "fast grund". Altså, alle symptomer på bevægesyge, men fremkaldt af en ubalance i øret, ikke af bevægelse.
Jeg har ladet mig fortælle at dykkere kan opleve noget lignende efter dykning.
I ingen af disse tilfælde har synet afgørende effekt, så min tanke er at det skyldes "overload" af balancesystemet fra det indre øre.

Det undrer mig, at Søren Vesterhauge ikke nævner den forklaring, som ligger lige for - han er lige ved, men gør det ikke eksplicit. Jeg læste den for nylig et sted på nettet, men husker (selvfølgelig) ikke hvor.

Dén forklaring gik på, at de modstridende sanseindtryk, altså forskelligartet input fra syn og mellemøre, netop er et karakteristika ved forgiftninger, hvorfor kroppen reagerer hensigtsmæssigt ved at fremkalde kvalme og opkastninger.

Det synes jeg personligt lyder som en rimelig forklaring...

altså forskelligartet input fra syn og mellemøre, netop er et karakteristika ved forgiftninger

Som Søren Vesterhauge rigtig nok siger, så har næsten alle fysiologiske funktioner i kroppen et formål.

Jeg har aldrig hørt om en korrelation mellem forgiftning, og et mismatch fra sanseorganerne?

Jeg har ingen som helst bud på hvordan desse gener opstår men vel hvordan man fikser dem. Køre og søsyge forebygges med ingefærskapsler som kan købes i helsekosten. 2 morgen og 2 hver femte time, beroende på turens varighed.

Meniere kan let helbredes med zoneterapi. Min søn led af det og 2 behandlinger var nok.

"Meniere kan let helbredes med zoneterapi"
Det er desværre ikke rigtigt.
Der findes ingen behandling for meniere, kun symptonlettelse.
Der er veldokumenterede forsøg med akupunktur, kraniesakral massage og zoneterapi, Ingen af dem har nogen signifikant virkning.
Men, meniere har et uforudsigeligt forløb. nogen oplever nogen få anfald hvorefter det fortoner sig igen, andre får det kronisk, dog stadig i varierende grad og hyppighed.
Prøv at google "meniere" og du vil få en masse resultater der stritter i alle retninger, kun en ting er sikkert - der er ikke noget der er sikkert. :-)
Nå, det er jo ikke nogen lægebrevkasse dette her.
Angående synet og bevægesyge, som barn lærte jeg at det var en god ide at holde øje med vejen for at undgå at blive køresyg, det samme har jeg erfaret som voksen. Når konen kører og hun sætter mig til at finde noget på et kort, eller gps´n har jeg tilbøjelighed til køresyge. Det hjælper øjeblikkelig når mit syn vender tilbage til kørselen, så jeg oplever mit syn som en stabiliserende faktor i forhold til de impulser mit vestibulare system sender til hjernen.

Tidligere var jeg totalt søstærk, men efter to diskusprolapser i nakken, som heldigvis er gået i sig selv v.hj.a. træning af muskulaturen kan jeg i dag i svær søgang vende vrangen ud.
Man siger at snak om stegt ål katalyserer processen, men ikke hos mig - der kan sagtens snakkes tegt flæsk med diverse tilbehør som skifter ansigtsfarven på mange.

Jeg konstaterer af og til lidt problemer med balancen ganske kortvarigt, så søsyge tendenserne har forbindelse til balancesystemet.
Giver jeg nakken et "udløsende" klik forsvinder symptomerne øjeblikkeligt.
I øvrigt også "søsygen".

De fleste kan stå på et ben, og med lidt koncentration kan man stå længe, men så luk øjnene, og i samme sekund er balancen væk, øjet er så at sige balancens yderside.
Jeg oplevede selv på bilture som 5-årig at blive meget køresyg, og søsyg engang på en øresundsoverfart. Som vidne ved et bryllup på en sejlbåd udfor Kenya blev Jeg og bruden også søsyge, hun led med det i kabyssen, men Jeg holdt fast i noget på dækket, holdt fokus på horisonten, og kompenserede ved at bøje knæene, og det hjalp ret hurtigt.
3D-film kan også simulere den form for ubalance.
Det er interessant at hørelsen, eller døve som det er nævnt, ikke er påvirket, men som en komponist nævnte i P1 ifm. tema-uge om tid, er at ørenes indbyrdes afstand, kan opfange forskellen på en millionte-del sekund, hvorimod der kun skal 24 billeder i sek. til at udviske de enkelte billeder. Det er jo denne fin-føling med lyden der er med til at skabe rum-fornemmelsen.

Jeg er ikke læge, men har som yngre været turistbus chauffør.
Et job jeg havde gennem 1.000.000 km.
En erfaring jeg gjorde mig var at det der hjælper aller bedst, for der var tit pasagerer med problemet er at stoppe en klat vat i det ene øre.
Vigtigt er at det kun er det ene øre og at det stoppes ret tæt.

Hvorfor det virker ved jeg ikke, men mange hundrede af passagerer er blevet hjulpet med metoden, kun en enkelt passager har jeg oplevet, ikke fik nogen effekt ud af metoden.

Specielt når vi kørte ski turister til Norge var metoden god, da en sådan tur indebar køretur og en færgetur.

Nå bare en velafprøvet metode.

"Sensory mismatch" er givet grundlaget for transportsyge. Men effekten udløses kun i det tilfælde personen føler sig uden kontrol over situationen.

• Føreren af et køretøj bliver ikke transportsyg. Han er i kontrol.
  Den passager, der bliver transportsyg, placeres på forsædet, hvorved symptomerne dæmpes, fordi personen føler sig tættere på at være i kontrol af situationen.

• Maskinmesteren i et skib bliver ikke transportsyg. Han er i kontrol.
  Men det er udbredt, blandt for eksempel et malergæng, at de bliver transportsyge (søsyge). Maleren er ombord for at arbejde, men uden for kontrol af skibet.

• Kadetter har tendens til transportsyge. Det kunne skyldes at de ikke føler sig i kontrol over situationen.

• Tom mave provokerer iøvrigt transportsyge. Udenfor kontrol...

Det er altså kombinationen af "sensory mismatch" og "mangel på kontrol" der udløser transportsyge.

• Plaster behandling har vist sig at have den bedste effekt.

Min køresyge forsvandt først, da jeg selv begyndte at køre som attenårig. Har ikke haft det siden. Heller ikke som passager.

Carsten K

De tre hovedsensorer (!), der registrerer kroppens passive bevægelser er 1. øjnene, 2. ørebuerne og 3. halsmusklerne. De melder om deres oplevelser til hjernen, hvor der så foregår en "majority voting". Hvis de to er enige, er verden i lave, og man bliver ikke transportsyg.

Eks.:
Du laver mad i kahytten, der hele tiden flytter sig, så øjnene melder uro. Kroppen flytter sig med bådens bevægelser, og halsen skal arbejde for at holde hovedet lodret. I ørebuerne skvulper det: Du bliver syg.
Læg dig nu på køjen, så hovedet af sig selv ligger fast. Nu flytter det sete sig ikke, halsen skal ikke arbejde: du bliver ikke syg, uanset at det skvulper i ørerne. Men rejs dig ikke op!

Du styrer: Hovedet holdes lodret, og øjnene ser på en stabil horizont. Du bliver ikke syg. Men læser du i en bog er kun øjnene fikserede, og du bliver syg.

Så: Hvis to af de tre sensorer er enige bliver du ikke syg. Det er ofte et spørgsmål om at arrangere sig. Men er trods alt ikke ufejlbarligt, der er jo grænser for sensorernes linearitetsområder!

Prøv selv.

til at blive mere søstærke, men hvordan gør man det? Er det udelukkende et spørgsmål om at foretage den handling der normalt udløser søsyge nok gange, eller er der noget tørtræning der kan fremme tolerancen? Gælder det også andet end søsyge (det går jeg ud fra...)

Det er bestemt ikke rigtig at det skulle hjælpe, nærmest tværtimod.

Lidt min pointe, men hvis svarets teori passer, BURDE det hjælpe at lukke øjnene da der ikke vil være mismatch imellem signalerne.

Jeg vil tro det handler om at gentage den transportsygefremkaldende handling nok gange. Sådan forholder det sig med flyvesyge hvor man efter at have fløjet meget ikke længere er så følsom overfor f.eks. turbulens eller accelerationer op og ned. Jeg flyver selv og er efterhånden nærmest immun. Man føler ikke længere accelerationerne så kraftigt og det glemmer man en gang imellem når man har passagerer med ;-)