Hvordan vender jeg et høretab til en fordel?

Spørg om karriere: 52-årige Jens Frederik Nyborg vil gerne vide, hvordan han kan vende et høretab til noget positivt og få accept af stærke tekniske kompetencer.

"Hvordan vender jeg et høretab til en fordel og får accept af mine tekniske kompetencer og mine erfaringer som 52 årig?

Jeg har efter et job som international teknisk projektleder med software for togsikringsanlæg meget tydeligt opdaget, at der IKKE er et marked for projektledere med høreapparater.

Mine tekniske kompetencer er betydelige men er ikke specialiserede og spænder over software-udvikling, automation og motorteknik. Samtidig er jeg kommet ind i automation fra simuleringsopgaver som maskin-fysik-ingeniør, og mangler følgelig klassiske e-stærkstrømkomptencer.

I de sidste seks år har jeg maset med kortvarige ansættelser og kompetenceudvikling som faktisk viser, at jeg (stadig) er rigtig god til at lære nyt.

Uheldigvis oplever jeg at på trods af, at jeg bliver rost for min brede tekniske viden af unge ingeniører, bliver mistænkt for at være dum af de ældre ledende ingeniører.

Jeg kan godt se at en 55 årig E-ingeniør der leverer for 600V-fordelingsanlæg ikke kan forstå, at jeg ikke ved det samme som ham om nøgleskemaer og selektivitet eller, at den samme slags it-ingeniør ikke forstår, jeg ikke kan Perl og ikke er MSCE.

Men jeg synes, det er under lavmålet, at de samme herrer opfatter mit høretab og deraf afledte besvær med møder hvor alle taler i munden på alle, eller min tunghøre påvirkede tale som et tegn på at jeg nok har (fået) en skrue løs....

Og derfor er til besvær og bør fyres eller mobbes. Det er diskrimination men umådelig svært at bevise.

På samme måde er det med jobansøgninger.

Her kom jeg til masser af samtaler, men fandt til min undren ud af, at jeg blev mødt med mistro og afvisning.

Løsningen på problemet fik jeg hos DONG, hvor yngre kvindelig afdelingsleder var tydeligt forfærdet over, at overhovedet at overveje at ansætte en, hvor man kunne 'høre' en talefejl på grund af høretabet. Det måtte jo være svært for mig at tale f.eks. i telefon... En kommentar om, at vi faktisk havde talt sammen før interviewet hjalp ikke.

Heldigvis er jeg nu fri for den slags problemer. Jeg har nemlig for at undgå den form for negative reaktioner nu valgt at beskrive, at jeg faktisk har 'overvundet' et høretab og klaret min uddannelse, rejseaktiviteter i Indien, gruppeledelse osv. i mit CV.

Nu kommer jeg så slet ikke til samtale, så nu bliver jobinterviewerne ikke kede af det. Men det gør jeg jo så.

Det er altså også diskrimination, men fuldstændig som i jobsituationen umuligt at bevise eller gøre noget ved.

Er der noget at gøre?"

Edith Kahlke, erhvervspsykolog, svarer:

Kære Jens,

Først tak for dit spørgsmål om, hvordan du vender et høretab og får accept for dine tekniske kompetencer og dine erfaringer som 52-årig.

Jeg vil forsøge at svare på dit spørgsmål, og samtidig vil jeg starte med at sige, at jeg godt kan forstå, hvis du er frustreret, og hvis du føler, at det er op ad bakke. Du har erfaringer og kan meget, men oplever at det er svært at få fast job og måske også, at dit handicap her spiller en rolle. Du har oplevet ikke at blive anerkendt. Det kan blive opfattet, som at du ikke forstår drøftelser, når mange taler sammen.

I denne situation er det vigtigt, at du ikke låser dig fast i dit handicap med høretab og afledt påvirket tale. Det er jo ikke de egenskaber, der skal få en arbejdsgiver til at ansætte dig.

Du skal i stedet forsøge at finde ud af, hvilke funktioner, du selv mener, du vil være bedst til at arbejde med. Du skal tænke både teknisk og samarbejdsmæssigt. Skal det være udviklingsopgaver eller fejlrettelser af komplicerede tekniske opgaver back-office? Hvis det skal være med kundekontakt, kan det måske løses på en praktisk måde. Du kan måske have fornøjelse af, at det ikke sker i telefonen, men via mail. Jeg har selv haft en virksomhedskontakt, der skrev til mig: "...har du supplerende spørgsmål, så send venligst en mail, da jeg har et hørehandicap".

Du skal dernæst sikre dig en så god ansøgning som mulig. At din uddannelse og efterfølgende kompetenceudvikling er beskrevet objektivt, loyalt og fyldigt. At dine erfaringer fra tidligere jobs omtaler dine egne resultater (og ikke kun din arbejdsgruppes), dine succeser med særlige opgaver og tilsvarende. Har du særlige interesseområder og hvor har du især oplevet, at du har kunnet bidrage til efterspurgte løsninger? Har du udlandserfaring eller anden mere ualmindelig erfaring, er det vigtigt også at få det nævnt. Giv eksempler, så du ikke fx kun skriver "gode samarbejdsevner", men fx "gode samarbejdsevner, der især kom projekt xx til gode, da vi i en leverandørkontakt løbende afstemte forventninger"

Er dit handicap medfødt, eller har du særlige erfaringer, inden du blev ramt, kan du overveje at få det nævnt. Du skal i ansøgningen ikke skjule dit handicap, men kan fx skrive, at "... som følge af, at jeg har et hørehandicap, er det problemløst for mig at arbejde i et uroligt og støjfyldt arbejdsmiljø, da jeg ikke bliver distraheret heraf." Du kan også nævne, at din tale er påvirket, men at det ikke giver problemer for faste samarbejdspartnere og at det ikke adskiller sig fra, hvad ansatte med anden sproglig baggrund kan have af ulemper. Altså: vær oprigtig og undgå en overdramatisering.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du koncentrerer dig om jobs, hvor der ikke primært lægges vægt på din udadvendthed og kundekontakt, idet det som du beskriver det vil kunne give problemer for begge parter, hvis ikke det tackles praktisk.

Evald Krog fra Muskelsvindfonden har i sin erindringsbog omtalt sine betydelige handicaps og den måde han og hans omgivelser positivt har overvundet dem på. Hans krop er lille og knudret, han bruger kørestol og respirator. Alligevel vælger han at fortælle om, hvordan hans kærester har syntes, at det var hyggeligt at ligge i ske med ham, netop fordi hans krop er som den er. Det er en meget opløftende beskrivelse af et menneske, som på trods af sine medfødte forudsætninger har fået et positivt liv til gavn for rigtigt mange.

Når man læser mange ansøgninger og har mange jobsamtaler, så kommer det næsten altid ud mellem linjerne, om en ansøger tænker i ressourcer og muligheder og hvordan ansøgeren kan bruge sine evner og fightervilie. Eller om det er en ansøger, der hovedsageligt er optaget af, om der er noget vedkommende ikke kan eller søger at undskylde.

Pointen er, at den måde vi tænker om tingene på også er med til at forme vores handlinger og de løsningsmuligheder, vi går efter. Så hvis du tænker: "jeg er et hørehandicap, og jeg er 52 år (=gammel) og det betyder, at mange ikke vil ansætte mig", så kommer du direkte eller indirekte til at fokusere på, at "nogen" skal ansætte dig på trods af det du opfatter som mangler. Hold i stedet fokus på, hvorfor man skal ansætte dig, og hvordan du konkret kan bidrage.

Få nogen, gerne en professionel, til at gennemgå din ansøgning med dig, så den bliver så optimal som muligt. Sørg så for at vælge de stillinger ud, som du synes er mest optimale for dig. Tænk på, at det både kan være gennem formidlingsvirksomheder (fx SeniorService,), midlertidige stillinger eller et opslået job. Har du også tænkt på, at der måske også kunne være muligheder som selvstændig eller i et arbejdsfællesskab?

Jeg håber, mit svar vil få dig til at fokusere mere på dine færdigheder, som en arbejsgiver vil have brug for. Held og lykke med dine ansøgninger. Man skal ofte gennem mange afslag, før det rigtige match opstår. Eftersom alle mennesker møder modgang i deres liv er det ikke modgangen som sådan, men måden man tackler den på, der viser noget om, hvordan man også som medarbejder kan tænkes at være.

Med venlig hilsen

Edith Kahlke, erhvervspsykolog

Har du spørgsmål til din karriere? Du kan også stille spørgsmål til panelet her.

Kommentarer (0)