Hvordan ved man, hvor en meteorit stammer fra?

Kaj Heydorn er konsulent inden for metrologisk kvalitetssikring af kemiske analyser. Han spekulerer over, hvordan man kan vide, hvor en meteorit stammer fra:

"Hvordan kan man vide, at en tilfældig meteorit, som man finder i Kalahari ørkenen, stammer fra Månen og ikke fra Mars eller et helt andet sted i universet?"

Henning Haack, lektor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, med ansvar for den danske meteoritsamling, svarer:

Månemeteoritten ALH81005, der blev fundet i Allan Hills, Antarktis i 1981. Bemærk den brune smelteskorpe og de store hvide anortitfragmenter. Terningen måler 1 cm på hver led.

"I første omgang skal man selvfølgelig overbevise sig selv om, at det rent faktisk er en meteorit man har fundet. Her kan man få nogen gode råd på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside http://geologi.snm.ku.dk/samlinger/meteorit/.

Noget af det, man skal se efter, er, om den har en smelteskorpe fra afbrændingen i atmosfæren, og om den i øvrigt skiller sig ud fra de øvrige sten i området. Hvis man er så er så heldig rent faktisk at have fundet en meteorit, så vil man i nogen tilfælde umiddelbart kunne komme med et godt bud på hvor den kommer fra.

Månen har haft en geologisk udvikling, der adskiller sig fra alle de andre legemer i Solsystemet, vi kender til. På et tidligt tidspunkt var de øverste 500 km af Månen totalt opsmeltet. Der var med andre ord tale om et 500 km dybt ocean bestående af smeltet klippe - et såkaldt magmaocean. Da magmaoceanet kølede, begyndte det at udkrystallisere et hvidt mineral, der hedder anortit. Anortit er lettere end magmaen og steg derfor til vejrs og lagde sig som en slags glasur på Månens overflade.

Månens lyse højlande består derfor af næsten ren anortit. De meteoritter, vi modtager fra månen, indeholder ofte store fragmenter af denne anortit - det gælder f.eks. den Månemeteorit, der ses på billedet. Samtidigt gør månemeteoritternes lidt specielle kemiske sammensætning, at smelteskorpen er lys brun, hvor den ellers normalt er sort.

Skulle man være så usandsynlig heldig at finde en meteorit, der passer på ovenstående beskrivelse så kan der være tale om en af de yderst sjældne Månemeteoritter. En nærmere analyse af meteoritten kan med sikkerhed afgøre, om der rent faktisk er tale om et fragment af vores egen måne. Det har nemlig vist sig, at de forskellige legemer i Solsystemet har et karakteristisk forhold mellem mængden af de tre stabile iltisotoper 16O, 17O, og 18O.

Da Jorden og Månen er dannet af det samme materiale, har de den samme iltisotopsignatur - som er forskellig fra alle andre kendte legemer i Solsystemet. Iltisotoperne kan derfor ikke bruges til at skelne mellem Jorden og Månen - men det kan mineralsammensætningen, smelteskorpen og aldrene til gengæld. Meteoritter fra Månen er normalt langt ældre end de ældste klipper på Jorden, og på grund af Månens usædvanlige geologiske udvikling er de forskellige fra jordiske bjergarter på mange måder.

En ting kan vi dog på forhånd udelukke. En meteorit kan ikke komme fra andre steder i Universet end vores eget Solsystem. Interstellart materiale er uhyre sjældent og bevæger sig desuden alt for hurtigt til at det kan overleve turen gennem atmosfæren. Undvigelseshastigheden fra Solen, her hvor vi befinder os, er på ca. 70 km/s og det er derfor som udgangspunkt den laveste hastighed, sådant materiale kan have. For at en meteorit skal kunne overleve opbremsningen i Jordens atmosfære kræves det, at den kommer ind med en hastighed på under ca. 20 km/s.

Så der er desværre ikke meget håb om at finde en stump fra et andet solsystem i vores meteoritsamlinger - det ville ellers være ufatteligt spændende!

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Emner Meteoritter

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (15)

Hvordan beviser man så, at en meteor kommer lige præcis fra Mars? Og altså ikke f.eks. fra Merkur eller Venus.
Har Mars også sin helt egen ilt-isotop-fordeling?

  • 0
  • 0

Hvordan beviser man så, at en meteor kommer lige præcis fra Mars? Og altså ikke f.eks. fra Merkur eller Venus. Har Mars også sin helt egen ilt-isotop-fordeling?

ja, alle er forskelige, undtagen jorden og månen, fordi de er dannet samtidig.

  • 0
  • 0

Interstellare meteoritter er meget sjældne.

Tør man så spørge til hvorfra al det jern som jordens kerne består af, er kommet fra.....da solen endnu ikke er nået til "jernalderen"?

  • 0
  • 0

"Månen har haft en geologisk udvikling, der adskiller sig fra alle de andre legemer i Solsystemet, vi kender til. På et tidligt tidspunkt var de øverste 500 km af Månen totalt opsmeltet. Der var med andre ord tale om et 500 km dybt ocean bestående af smeltet klippe – et såkaldt magmaocean. Da magmaoceanet kølede, begyndte det at udkrystallisere et hvidt mineral, der hedder anortit. Anortit er lettere end magmaen og steg derfor til vejrs og lagde sig som en slags glasur på Månens overflade.

Månens lyse højlande består derfor af næsten ren anortit. De meteoritter, vi modtager fra månen, indeholder ofte store fragmenter af denne anortit – det gælder f.eks. den Månemeteorit, der ses på billedet. Samtidigt gør månemeteoritternes lidt specielle kemiske sammensætning, at smelteskorpen er lys brun, hvor den ellers normalt er sort.
"

Tjo, det er nu lidt som at bevise at det er naboens bjørneklør der har spredet sine frø ind i min have!

Selv om vi holder os til mulighederne indenfor vort eget solsystem (man kan naturligvis aldrig totalt udelukke anden oprindelse!), aner vi stort set ikke end pind om hvilke legemer der har eksisteret i de første flere milliarder år af solsystemets eksistens! Man kan sikkert ret sikkert sige noget om månens geologiske historie og fx, som Henning Haack skriver, udlede at vor måne på et tidspunkt var dækket af et "hav" af smeltet sten, men vi ved bare ikke noget om hvilke andre legemer af ca den samme størrelelse og med ca den samme omløbsbane, der eksisterede på det tidspunkt!

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

da solen endnu ikke er nået til "jernalderen"?

Dertil vil Solen aldrig nå!
- Den har for lille masse, og vil ende sine dage som en rød kæmpe, en planetarisk tåge, og til sidst, en hvid dværg.

  • 0
  • 0

Man kan naturligvis ikke "bevise" at noget kommer fra Mars. Men man kan sammenholde grundstof- og isotopsammensaetningen i meteoritten med resultatet af de proever, der er blevet taget af sonderne paa Mars (ingen proever er nogensinde blevet taget paa hverken Merkur eller Venus).

Dertil kommer, at materiale fra enten Venus eller Merkur naesten umuligt kan naa Jorden, da begge planeter er taettere paa Solen - saa eventuelt loesrevet materiale vil normalt ikke bevaege sig vores vej.

  • 0
  • 0

Godt spoergsmaal, Bjarke. Selv hvis interstellare meteoritter kunne komme forbi os, ville de aldrig kunne redegoere for maengden af tunge grundstoffer i Solsystemet, endsige Jorden. Solen har ikke dannet (og kommer ikke til at danne) disse grundstoffer, saa stort set alt jern - samt alle tungere grundstoffer og en hel del af de lettere af slagsen - i Solsystemet maa have vaeret til stede da Solen og planeterne blev dannet. Det bedste gaet er, at en stor del af disse stoffer er blevet udslynget af tidligere supernova-eksplosioner, hvoraf noget af dette materiale er medgaaet til at danne Solen og dens planeter.

  • 0
  • 0

Det er muligt at interstellare meteoritter kan blive indhentet af solen i sin bane i galaksen, dels er der noget tilovers fra solsystemets dannelse. Det er også muligt at det kan gå i bane om solen og derved tabe hastighed.

  • 0
  • 0

..... jeg pegede på.

Som John ganske rigtigt konstaterede så er Solen ikke nået og vil ikke nå jernalderen.

Så al det jern der er i vor planet, må da være at betragte som interstellart materiale...eller hvorledes?

  • 0
  • 0

..... jeg pegede på. Som John ganske rigtigt konstaterede så er Solen ikke nået og vil ikke nå jernalderen. Så al det jern der er i vor planet, må da være at betragte som interstellart materiale...eller hvorledes?

Ja, bortset fra at det må være ankommet før vores nærområde kunne betegnes som et solssystem.

  • 0
  • 0

Henning du nævner at undvigelseshastigheden fra jordens bane og ud er ca 70Km/s.

Jeg regnede med den var kvrod(2) gange jordens banehastighed som er lige under 30Km/s, og det giver blot 42Km/s.

Hvor og hvem har fejl?

  • 0
  • 0

Henning du nævner at undvigelseshastigheden fra jordens bane og ud er ca 70Km/s. Jeg regnede med den var kvrod(2) gange jordens banehastighed som er lige under 30Km/s, og det giver blot 42Km/s. Hvor og hvem har fejl?

Det er jo ikke forkert af Henning at addere disse hastigheder, men det er jo ikke rigtig at jordens atmosfære vil få alt til at fordampe, når hastigheden er højere end 20 km/s; Lememets størrelse spiller naturligvis også ind!

  • 0
  • 0

Hvordan løsner meteoritterne sig fra fx månen? Kan det være fra et komet nedslag der fik slynget meteoritterne så langt op i atmosfæren at de kom ud i rummet og styrtede ned på jorden?

Ja, bort set fra at der ikke er nogen atmosfære af betydning på månen.

  • 0
  • 0