Vanvittigt godt spørgsmål!
Hvis det ikke var fordi det ikke er så ingeniør præget skulle det være årets spørgsmål. Hvordan kan ruten til afrika være indkodet i dna? Noget tyder på at instinkter kan være meget mere end blot at lede efter mad osv.
Hvordan ved gøgeungen, at den er en gøg?
Tine Andersen har længe undret sig over, hvordan gøgeungen i grunden ved, hvordan en gøg ser ud, når den aldrig har set sine forældre.
"De fleste fuglearter præges af forældrene, og gøgeungen præges vel af den art, den snylter på, fx rørsanger. Men, hvordan ved gøgen, at den er en gøg, således at den kan finde en partner?
Hungøgen kan vel have medfødt instinkt for hannens kald, men så må hannen have et medfødt program for hunnens udseende/adfærd?
Det har jeg undret mig over i de sidste 30 år."
Leder af ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet, Kasper Thorup, svarer:
"Gøgen er som den eneste danske art en såkaldt redeparasit, dvs. at den lægger sine æg i andre fugles reder, hvor de nye værtsforældre (ofte eksempelvis rørsanger eller engpiber) så udruger gøgeægget og opfostrer ungen. Gøgehunnen lægger ægget i den fremmede rede, når værtsfuglene er væk fra reden. Æglægningen foregår usædvanligt hurtigt, og samtidig med lægningen fjerner hun et af værtsparrets æg, således at der ikke er ekstra æg i reden, når værtsfuglene kommer tilbage. Når gøgeungen er udruget skubber den hurtigt efter de øvrige unger ud af reden, og de mindre værtsfugle accepterer sædvanligvis deres enlige tilbageværende unge.
Så snart gøgehunnen har lagt sit æg, stikker hun af, og gøgeungen når aldrig at se sin mor (eller far). Kort efter flyver fuglene til Afrika, hvor gøgene, både unge som gamle overvintrer. Da den unge gøg således aldrig har set sine forældre må den derfor have en medfødt evne til både at finde til Afrika på egen hånd, ligesom den senere i sit liv skal være i stand til at kunne genkende en anden gøg for at skaffe sig en mage.
Hos mange arter er i hvert fald dele af sangen tillært, men gøgens velkendte kukken er medfødt. Det er således først og fremmest hunnen, der må have en medfødt evne til at kunne genkende en kukkende gøg som en potentiel partner. Hvorvidt hannen har en tilsvarende evne til at kunne genkende en huns udseende ved vi intet om. Måske reagerer han blot på en "villig" gøgehun, der udviser det forventede parringsspil, ligesom gøgehunnen også har et særligt kald. Det er dog også muligt, at gøgen allerede i Afrika møder fugle, der modsvarer dens nedarvede forventninger om en artsfælle, og at den derved lærer, hvordan dens artsfæller ser ud.
Til gengæld regner man med, at individuelle gøges forkærlighed for bestemte værtsarter skyldes prægning, således at hunnen oftest lægger æg i reder fra den art, som har opfostret hende selv. Dette sker hos en anden redeparasit, atlaskfinken, hvor ungens farver efterligner farverne hos amaranten. Atlaskfinker opfostret hos bronzefinker valgte efterfølgende at lægge æg i bronzefinkereder, selvom de også havde mulighed for at lægge æg i amarantreder.
Gøgens yngleforhold er dog meget svære at studere. Det skyldes primært, at gøge, netop på grund af deres yngleforhold, er næsten umulige at få til at yngle i fangenskab. Og i naturen er det meget svært at lokalisere gøgen, når den vender tilbage til yngleområdet året efter.
Prægning har således ikke betydning for at gøgeungen opfatter sig selv som en gøg. Alt tyder på, at du har helt ret i, at hungøgen har et medfødt instinkt for hannens kald, mens det medfødte program for hannen formentlig primært er rettet mod hunnens adfærd."
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov juh@ing.dk.
Læs også
Martin Juhl Jørgensen
Abonnent
Re: Vanvittigt godt spørgsmål!
Ang. ruten til Afrika så er det faktisk formålet med DTUsat-II (forslået af Kasper Thorup) at kortlægge gøgens tur til Afrika.
Hvorfor har han...
dog forslået den?? :-)
Re: Hvorfor har han...
Det har han her :)
http://www.space.dtu.dk/Nyheder/Nyheder_pa...{9BA109F1-D0A5-464A-BFF7-21ED6695C152}
Og ja, rigtigt godt spørgsmål :)
Rejserute i DNA?
Kan rejseruten kodes i DNA? Nej, næppe. Men en god analogi er at betragte DNAet ikke som et lager af alle informationer, der skal bruges i den levende celle/organisme, MEN som en "opskrift". Kogebogens opskrift på en julekage med korender angiver heller ikke den præcise position af alle melets stivelsesmolekyler, af hver enkelt korends eksakte position, i den færdige kage, etc.
Man kan næppe heller ud fra H- og O-atomers egenskaber forudberegne/forstå en egenskab som "våd" hos det vand, man kan danne af molekyler af to H- og et O-atom.
Der opstår simpelthen nye egenskaber på det "højere" niveauer. Det kaldes emergens.
Martin Juhl Jørgensen
Abonnent
Re: Hvorfor har han...
jeps, hvis du kender kasper så vil du også vide at han har banket os til fornuft :)
Hvordan er gøgens viden lagret?
Spørgsmålet om gøgens selvbevidsthed er rigtigt godt. Men svaret lyder jo noget i retning af, at "gøgen ved, at den er gøg, og at den skal til Afrika, fordi DET HAR DEN ET INSTINKT FOR".
Det svarer til, at man besvarer spørgsmålet" "Hvordan kan jeg huske min bedstefar, der døde, da jeg var kun to år?" med svaret: "Det kan du, fordi din hjerne har en hukommelse". Man husker med en hukommelse! Jo, tak - tak for svaret. Man ta'r til Afrika, fordi det gør man.
Det helt interessante er, hvordan fanden (og her må der gerne bandes) gøgens hjerne har indkodet dens viden om, at den er lige netop en Gøg og ikke linedanser på Bakken eller bager i Bogense, og hvordan den ved, den skal til Afrika, når dagene bliver korte. Det er klart nok, at de gøge, der i sin tid tog nordpå på vinterferie, uddøde straks. Men altså: hvor i ho'det er koden, og hvad der står der om rejselivets vidunderlige lethed?
Jeg har selv i Ingeniørens spalter beskrevet, at den fugl, der hedder Munk, ta'r østen om Alperne på vejen til Afrika, hvis den bor i Skåne, og vesten om Alperne, hvis den bor i Danmark. Hvordan i alverden ved den dog, hvad vej den skal?
Spørgsmålet om Gøgen er årets bedste spørsmål til Scientariet, synes jeg
Tak for svar
Ja, jeg får godt nok slag tråden.
Men Kaspers forklaring er jo ok- den forklarer bare ikke "hvordan", det er mere hvorfor.
Det er et okay svar- og siden Fugle&natur ikke leverer et bedre, så forstår jeg ikke, hvorfor folk bliver gale.
Men se selv: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_mess...
Okay- jeg er en person- men fatter ikke hvorfor, de føler sig provokeret? De stjerner helt ud.
Det må de om. Jeg undres.
Mvh
Tine
Re: Tak for svar
Hvis vi nu antager at Gøgen ikke er kommet af sig selv, kunne det så tænkes at ham der har konstrueret den også har programeret den?
Re: Tak for svar
Mennesker kan ikke lide at høre, at meget af den måde de handler på, er prædefineret af generne og arvet igennem generationer, det strider simpelthen imod vores opfattelse af frihed og ansvar. Ikke desto mindre tyder det meste nye genetiske forskning netop i den retninge, meget simpelt kan vi sige at vi reagere efter vores basale følelser og instinkter(også vores vilje, vi vil jo helst gøre det vi har lyst til og undgå det vi ikke har lyst til) og disse er så delvist fastlagt af vores gener. Vi har jo så en evne vi kalder vores behovsudskydelse, altså at vi kan vælge og se bort fra en lyst eller et behov, men den er også fastlagt af vores gener, men vi kan gå ind og arbejde med os selv og ændre hvor kraftigt vi reagere på visse følelser, ligesom at visse episoder kan gøre at vi reagere kraftigere eller mindre kraftigt på visse følelser og indtryk.
Gøgen opføre sig som en gøg fordi dens hjerne fra starten er konstrueret som en gøgs hjerne, den reagerer som en gøg og den handler som en gøg. Akkurat ligesom os mennesker, vi har måske den forskel at vores kognitive evner gør at vi kan arbejde med den måde vi handler og reagere på.
Kommentarer (10)