I mine øjne giver en standardtest ikke mening, eftersom intelligens afhænger af det behov man har. Vi udvikler kognitive evner alt efter hvilken udfordring og behov vi har, og vi kan ikke forvente at intelligens er en målbar størrelse der ikke forandre sig efter tid, miljø og biologiske faktorer.

Intelligens må derfor være noget der altid bliver målt ud fra de kriterier der er til stede.

Det undre mig i øvrigt, at der tales rigtig meget om hvordan vi skal måle intelligensen, men ikke hvorfor?!? Hvad er så vigtig ved at måle den? Det er meget lettere at måle evner og deres anvendelighed, og meget mere nyttig. Det hjælper ikke at have en superintelligent medarbejder, hvis personen stadig ikke kan arbejde sammen med andre, eller skal trænes i månedsvis for at bestride en post, du allerede har en der mestre - uden at have samme enorme intelligens.

Desuden er der jo mere end logisk intelligens, og meget få forskere vægter den logiske intelligens højest længere.

Når samfundet en dag ikke blot består af mennesker men også af intelligente maskiner, er der behov for en måde at identificere hvilke entiteter, der af rent etiske hensyn bør behandles på lige fod med mennesker. Her kunne en intelligenstest være et væsentligt værktøj. Det vil sikkert også inkludere andre aspekter så som bevidsthed og humanitet.

Hvis vi en dag står over for udenjordiske væsner, vil det også være væsentligt at kunne bestemme, om de er at betragte som virus, ukrudt, bakterier eller som højerestående bevidste og intelligente enheder, som vi kan og bør kommunikere og forhandle med. Det kan jo ikke bestemmes alene ud fra topologien eller funktionaliteten af deres kroppe.

Levende væsner behandler vi jo forskelligt alt efter deres formodede bevidsthed: Mennesker humant, kæledyr med omsorg, opdræt sundhedsmæssigt, fisk som føde, rotter og insekter som skadedyr, planter som råstof og føde. En dag vil mennesket måske ikke længere indtage den øverste plads i dette hierarki. Der bliver det væsentligt at kunne bestemme en given organismes plads i hierarkiet objektivt. Hvornår er det ikke længere menneskets ret at bestemme om, man kan slukke for en intelligent og til dels bevidst maskine? Den tid vil snart komme, og så skulle vi gerne kunne håndtere det ud fra objektive etiske kriterier.

Maskiner er hverken intelligente eller bevidste, de er programmerede,
og intelligens og klogskab er ikke helt det samme.

Jeg mener, at grunden til vi mennesker ved så meget, fx omkring teknik og naturvidenskab, er fordi vi er nysgerrige. Hvis andre væsner, med forset, kommer til Jorden, er det fordi De, lige som vi, ønsker at studere en anden livsform og lære mere. Dette vil højst sandsynligvis ikke være tilfældet, men hvis det en dag skulle ske at Rumvæsner besøger Jorden, må man glemme filmene fra TV og tænke: Hvad ville mennesker fra Jorden, som besøger en beboet planet, gøre?

Maskiners intelligens bliver først relevant på det tidspunkt hvor de selv kan danne nye kognitive funktioner eller strukturer, indtil da, er de bare smart programmeret (som Holger er inde på).

Det er direkte dumt at sammenligne med dyrene her på jorden, eftersom det f.eks. først for nyligt er blevet anerkendt at fisk har en hvis intelligens og f.eks. også kan føle smerte. Der er altså mange fordomme ved dyr som gør at vi behandler dem uværdigt.

Og her kommer et andet spørgsmål, for skal vi behandle levende væsner ud fra deres nuværende udviklingsstadie eller deres potentiale? Chimpanser er tætte på mennesker og vi ved reelt ikke hvor lang tid de skal bruge, for at udvikle en kognitiv hjerne der har samme muligheder som vores. Der er givetvis et stykke vej, men forskningen ved ikke meget her, mens f.eks. den russiske kulturskole viser noget om at hjernen (som før nævnt) først udvikler forskellige strukturer når de er nødvendige (neuroplasticitet).

Hvis der kommer liv hertil fra en anden planet, så kan vi vist roligt gå ud fra at de er intelligente, da det kræver en indsats (ellers skulle vi jo med vores intelligens være kommet til deres verden først).

Og så vil jeg lige påpege, at der er mange mennesker der behandler andre/andet end mennesker humant. En vestlig tanke (og kapitalistisk tanke) er at dyr og planter er varer der handles med, men mange steder i verden sker dette med en humanisme, omsorg, respekt, som vi ikke bruger, eller det sker slet ikke. Heldigvis er vores måde at behandle (skal vi kalde det naturen på) ikke den måde alle i verden gør det på. Vi ødelægger, mens andre prøver at bevarer. Er det f.eks. intelligent at spise den gren vi selv sidder på?

Maskiner er hverken intelligente eller bevidste, de er programmerede, og intelligens og klogskab er ikke helt det samme.

Så længe vi alene holder os til deterministiske maskiner, vil det være lidt af en udfordring at gøre dem så komplekse, at deres formåen kan forveksles med et menneskes.

Men det er også muligt at udvikle ikke-deterministiske maskiner, der kan lære af deres erfaringer. Når de bliver tilstrækkeligt kraftige i både hukommelse, strukturel kompleksitet og beregningskraft, at de kan sammenlignes med et menneskes hjerne, da gætter jeg på, at maskinerne bliver i stand til at opnå bevidsthed og selvbevidsthed på niveau med mennesker.

Det er direkte dumt at sammenligne med dyrene her på jorden, eftersom det f.eks. først for nyligt er blevet anerkendt at fisk har en hvis intelligens og f.eks. også kan føle smerte. Der er altså mange fordomme ved dyr som gør at vi behandler dem uværdigt.

Mennesker er også dyr, bare højerestående med hensyn til intelligens og sprog. Hvis ikke alle dyr skal behandles efter samme etik, som mennesker bliver behandlet, må vi have en form for målestok, der objektivt kan angive, hvornår det etisk bliver påkrævet, at behandle et givent dyr efter samme etiske normer. Som du selv påpeger, at det for nyligt anerkendt, at også fisk kan have intelligens og følelser. En myre virker ikke specielt intelligent, men en hel myretue kunne potentielt udgøre en væsentlig intelligens. Vi ved det ikke, for vi har endnu ikke værktøjet til at måle dette objektivt.

Det er så stadig et åbent spørgsmål om intelligens er den målestok vi skal bruge til at bestemme med hvilken etik vi skal behandle et væsen. Det kunne lige så godt være hvor store øjne det har, hvor blød dens pels er, eller hvor udrydningstruet det er her på planeten. Men det er en helt anden diskussion. Min pointe her er blot, at det vil være rart med et objektivt værktøj til at fastslå væsners intelligens med, ikke bare ET men også dem, vi allerede kan finde her på planeten.

Og her kommer et andet spørgsmål, for skal vi behandle levende væsner ud fra deres nuværende udviklingsstadie eller deres potentiale? Chimpanser er tætte på mennesker og vi ved reelt ikke hvor lang tid de skal bruge, for at udvikle en kognitiv hjerne der har samme muligheder som vores. Der er givetvis et stykke vej, men forskningen ved ikke meget her, mens f.eks. den russiske kulturskole viser noget om at hjernen (som før nævnt) først udvikler forskellige strukturer når de er nødvendige (neuroplasticitet).

Da rummet mellem planeter med liv er tomt, stort, koldt og ugæstfrit, vil en effektiv metode til kolonisering af andre planeter være at sende små lette frø ud, frem for store resursekrævende organismer. Hvis vi møder den slags en dag, vil det afgjort være væsentligt at kunne bestemme den potentielle intelligens. Omvendt kunne det være, at eventuelt besøgende ET på jorden på samme vis får brug for at bestemme menneskers potentielle intelligens.

Og så vil jeg lige påpege, at der er mange mennesker der behandler andre/andet end mennesker humant. En vestlig tanke (og kapitalistisk tanke) er at dyr og planter er varer der handles med

For ikke så lang tid siden var det udbredt at behandle mennesker som en handelsvare. Således rykker normerne sig hele tiden, oftest som følge af ny viden og oplysning. Blot fordi vi er kommet et skridt videre siden slavehandlen florerede, er det ikke utænkeligt, at vi stadig begår grove overtrædelser af vores egen etik som følge af uvidenhed. Vi lærer hele tiden nyt, og her kunne en objektiv intelligenstest være et udemærket værktøj.

men mange steder i verden sker dette med en humanisme, omsorg, respekt, som vi ikke bruger, eller det sker slet ikke. Heldigvis er vores måde at behandle (skal vi kalde det naturen på) ikke den måde alle i verden gør det på. Vi ødelægger, mens andre prøver at bevarer. Er det f.eks. intelligent at spise den gren vi selv sidder på?

Så set som en samlet enhed, så virker den vestlige verden ikke specielt intelligent. En myretue kunne måske vise sig at være mere intelligent. Eller måske blot ikke intelligent nok til at begå lige så katastrofale dumheder. Derfor er det væsentligt at kunne måle intelligens objektivt.

@Jens - Det er forhåbentligt ikke sådan, at du mener at vi behøver at kunne måle intelligens for at opfører os anstændigt overfor andet liv? Alt liv har krav på respekt og en fair behandling, og det er uanset intelligens.

Jeg kan sagtens se dine pointer, jeg har bare svært ved at se deres relevans, eftersom der er så mange andre parametre vi kan sanse og observere.

Intelligens sikre bestemt ikke mod at gøre dumme ting, så jeg ser ikke sammenkædningen. Etik og følelsesmæssig intelligens har meget mere at sige på det område, men selv disse ting kommer til kort i en kapitalistisk verden, hvor ALT kan retfærdiggøres for indtjening. Det være krige, atombomber, giftige stoffer i forbrugsvarer, skadelig stråling, mishandling at dyr og mennesker, slaveri, osv. osv. At være intelligent hænger ikke sammen med at opfører sig anstændigt og behandle andre med respekt.

@Jens - Det er forhåbentligt ikke sådan, at du mener at vi behøver at kunne måle intelligens for at opfører os anstændigt overfor andet liv? Alt liv har krav på respekt og en fair behandling, og det er uanset intelligens.

Du mener at det er en fair behandling at blive spist? eller spiser du ikke levende ting?

Den form for etik er decideret vrøvl.

Hvis du vil snakke om etik set ud fra naturen, skulle vi stoppe hele sygehusvæsenet. Men det kan din "etik" nok ikke give din intelligent lov til.