Boring med lille bor
Desuden bruger de et lille bor når de er ca 50 meter fra hinanden,så kan de nå at korrigere de par centimeter de evt. er ude af kurs
Hvordan mødes tunnelboremaskiner?
Bjarne G. Rasmussen spørger Scientariet:
Hvordan mødes tunnelboremaskiner?
Den ny St. Gotthardtunnel (58 Km lang!) bores fra begge ender, og de mødes ca. i midten om kort tid. Man regner med en aksefejl mindre end 12 cm. En TV-udsendelse forleden om projektet kom kort ind på, at man anvender GPS til at styre TBM'en. Men GPS virker vel ikke inde i et bjerg og man har jo også boret tunneller, før vi havde GPS.
Så hvordan gøres det egentlig?
Simon Taylor, B. Eng. 23 års erfaring med tunnelering i UK, Australien, Sverige og Danmark og Jens Nymann, B. Sc. (Hons.) 15 års erfaring med tunnelering i Danmark svarer:
Afsætning af en tunnel foretages ved traditionel landmåling. Ved startpunktet for en tunnel etableres et eller flere lokale fikspunkter, som relaterer til globale fixpunkter.
Med udgangspunkt i disse lokale fikspunkter etableres løbende målepunkter på tunnelvægen, efterhånden som denne opsættes. Punkterne sættes således, at der kan etableres et netværk af trekanter hele vejen til bagenden af boremaskinen.
For at reducere fejlophobningen laves der løbende kontrolmålinger tilbage til fikspunkterne, og der foretages fejludjævning. Der findes flere forskellige systemer til at guide boremaskinen i den rigtige retning.
Et af systemerne virker som følger: Med reference til det sidst opsatte målepunkt sættes en laser. Denne sender en laserstråle op til en måleplade. Denne måleplade registrerer, hvor på pladen og med hvilken vinkel laseren rammer i såvel det horisontale som i det vertikale plan. Dette sammenholdt med en kendt position af laserens udgangspunkt samt en kalibreringsaflæsning på målepladen hver gang laseren flyttes, giver boremaskinens position og retning.
Sammenligner man dette med, hvor boremaskinen burde være, kan man korrigere retningen og dermed sikre, at man ender der, hvor man gerne vil ende.
På en tunnel som St. Gotthard-tunnelen skal der foretages nogle korrektioner for bl.a. jordens krumning, men det er fortsat traditionel landmålingsteknik, der bringer tunnelen frem til sit bestemmelsessted.
Dokumentation
Spørg Scientariet
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Læs også
Very Boring
Er der ikke noget med, at man ved rendevouz benytter ultralyd for, at navigere præcist og det sidste stykke anvendes et lille bor.
Man bruger trykluftmejsler til allersidst og bryder skillevæggen ned og derefter hilses på mandskabet fra den modsatte side.
Her er en side om tunnelboring:
Re: Very Boring
Mon der i historien ikke også er nogle eksempler hvor man ramt ved siden af?
Om at ramme ved siden af
Poul Erik Krogen havde en fin lille vendelbohistorie om tunnelboring:
Dengang man skulle bygge Limfjorrdstunnellen fik man et tilbud fra en lokal "tunnelbygger" som lå langt under de øvrige tilbudsgivere.
Manden forklarede at for at grave tunnellen, så ville han selv begynde at grave fra den ene side og hans svoger ville begynde at grave fra den anden side.
Adspurgt om hvordan han var sikker på at de to ville finde hinanden på halvvejen svarede han at "det skulle nok gå - men hvis de ramte ved siden af - ja, så ville man jo bare få to tunneller til samme pris som en.
Re: Very Boring
Jo, hvis man drak for mange bajere før - rendevouz ! :-)
Tunnelering?
Man bør :
1: Ikke lave udsagnsord af navneord
2: Passe godt på sin cheflandmåler i de sidste dage før mødet...
3. ikke kun måle langs tunnelvæggen
Ellers lyder det meget rigtigt ;-)
Problemerne kommer når der pludseligt kommer retningsændringer for eksempel på grund af uventet blød eller hård bund, for der er også grænser for hvor meget man kan rette ad gangen.
Re: Very Boring
og det sidste stykke anvendes et lille bor.
Tilsyneladende:
http://en.wikipedia.org/wiki/Channel_Tunnel
[b]Completion[/b] A small, two-inch (50-mm) diameter pilot hole allowed the service tunnel to break through without ceremony on 30 October 1990
Men når man ser udsendelserne om rendevouz, nævnes ikke noget om dette, ej heller hvor langt man 'forborer'.
Re: Tunnelering?
Problemerne kommer når der pludseligt kommer retningsændringer for eksempel på grund af uventet blød eller hård bund, for der er også grænser for hvor meget man kan rette ad gangen.
Som for eksempel den gamle Lötshberg tunnel, som pludselig borede ind i problemer (stærk vandførende lag, tror jeg) og derfor slår en stor bue mod nord
Re: Very Boring
Mon der i historien ikke også er nogle eksempler hvor man har ramt ved siden af?
Jo. Der er jo også to tunneler under Storebælt.
Re: Tunnelering?
Peter Kamp Nielsen:
1: Ikke lave udsagnsord af navneord
Men man må vel godt bruge de verber, der allerede eksisterer?
Prøv at Goggle "tunnelere"
Lyset bøjer
Hvordan tager man højde for, at laser ikke går i rette linier i en tunnel med temperaturforskelle?
Re: Lyset bøjer
Hvordan tager man højde for, at laser ikke går i rette linier i en tunnel med temperaturforskelle?
Tunneller 'bøjer' også.
Tunnellen(erne) under storebælt er lavet som et stort S for at undgå for bratte stigninger.
Alligevel havde man nok presset citronen for hårdt(mht stigningen), for det sker åbenbart stadig:
http://www.berlingske.dk/danmark/strandede...
NB: jeg går ud fra du laver fis, da præcisionen slet ikke er på højde med lysets evt. bøjning.
Re: Lyset bøjer
Stig Johansen:
Jeg går ud fra du laver fis, da præcisionen slet ikke er på højde med lysets evt. bøjning.
Næh, det gør jeg faktisk ikke. Jeg vil mene, der kan være en i denne sammenhæng betydelig bøjning, da temperaturen ude ved tunnelvæggen er en del lavere, end den er aksialt. Og fejlene summeres jo op, samtidigt med, at man arbejder med ret spidse vinkler i den smalle tunnel.
Re: Tunnelering?
Prøv at Goggle "tunnelere"
Ovenstående link generes af bl.a. et komma. Her er det forkortet:
Re: Lyset bøjer
Og fejlene summeres jo op, samtidigt med, at man arbejder med ret spidse vinkler i den smalle tunnel.
Jo, men der er (eurotunnel) også brugt GPS undervejs, og som nævnt er det ikke ultrapræcision, men bare 'godt' nok.
Se evt:
http://www.aero.org/education/primers/gps/...
og
http://books.google.dk/books?id=gcw5Mo3OFY...
(refererer til eurotunnel, som nok kommer tættest på sct. Gotthard tunnellen i 'omfang').
Normalnul
Det er godt tunnelen kun forløber i Schweiz, så opstår den pinlige niveauforskel på 27 cm ved broen i Laufenburg ikke.
Broen krydser Rhinen, på den ene side er Tyskland, på den anden Schweiz. Alle implicerede parter overså at tysk normalnul og schweizisk normalnul er forskellige...
Bent.
Kommentarer (13)