Først afprøv broen og se hvor holdbar den er.

Opnå højest mulig fart, undgå at trampe eller sparke bagud. Lav et progressivt kollaps i knæene så man gradvist synker ned som man løber, denne måde anvendes også når man skal forsere tynd is.

Ellers læg fladt ned for at opnå størst muligt area, for at undgå kollaps af rådne plader.

Vi kommer alligevel ikke uden om at reparere den Storstrømsbro..

Pil broen fra hinanden og bygge en båd!

Spørgsmålet på billedet er nok det mest relevante at tage fat i. Der har man en bro at forholde sig til. Ellers vil det variere efter længde og svækkelse af broen, hvad som er den bedste "approach".
Men ved broen på billedet er man garanteret en tørskoet passage ved at tage sko, sokker og bukser af. holde det over hovedet og så vade over den smule vand. Tager ingen tid og man risikerer ikke en potentiel farlig krydsning af broen.
Men det er vel naturligt at bevæge sig langsomt over broen. Det er vel ikke uden grund mennesker per natur langsomt går ud på usikker is, i stedet for at springe fremad som en kanin.

hvis man ved man SKAL over, så løb, er der flere der skal over, så gå
hvis man har prøvet at springe på isflager der ikke kan bære en, så ved man at det gælder om at hoppe hurtig videre mens underlage stadig giver afsæt

Den her, ikkesandt?
http://ing.dk/artikel/80593-hvorfor-styrte...

Det kommer vel an på hvordan man tager sig over.

Hvis man skal køre over, så ville jeg nok vælge høj fart, dog helst jævn på selve broen, så man ikke overfører for mange kræfter til broen.

Hvis man skal over til fods ville jeg nok snige mig over/gå forsigtigt. Når man løber laver man for mange stød hver gang man lander og laver afsæt til næste skridt.

Jeg ville nok gaa hjem og hente et par ski.

på film når både fedtmule og indiana jones over broen, som kollapser lige bag dem.

Prøv bare det samme, men tegn en god forsikring først - hvis nogen vil forsikre dig. - eller kig på et kort og find den næste bro... ;-)

DSB valgte altså at køre laaaangsomt over. det havde jeg nok også gjort, hvis jeg mente, det var risikoen værd.

Benyt samme gangtype som når du fra bilen skal ind med en tung bærepose i hver hånd, som enten er ved at skære fingrene af dig eller poserne er bristefærdige, der benytter du hurtig lavgang, forskellen på poseturen og bro turen er at du på broen kan bruge armene som ligevægt stænger, men vær klar til at kombinere med glide skøjtebevægelse.

Med mindre det kun er den dag billedet blev taget du skal over, vil jeg ikke anbefale at vade over, efter højden på brinken at dømme er der ofte kraft nok til at rive dig med nedstrøms.

Hvis du løber på den fugtige bro med algevækst får du et problem når foden smutter!

"Hvordan kommer man sikrest over en vakkelvorn bro?"
Svar: forsigtigt!
:-)

Det er da nemt idag at komme over en bro. Man anvender et luftfartøj eller en svingkran. Hvor svært kan det være:o)

Spørgsmålet må da være hvordan kommen man sikrest over ÅEN på en vakkelvorn bro? :o)

kører med bundgas over en bro, der forlængst er faldet sammen.

Løb hurtigt! En bro kan sammenlignes med et antal pontoner der akkurat holder sig flydende på vand. Står du stille på en af dem vil de synke, men hvis de har en hvis masse vil man kunne afsætte på dem og komme videre.

hvis man har megen fart på kommer man hele veje over broen i et spring.

Den mest sikre måde at komme over på er at gå roligt. Hvis det er brædderne der er rådne så læg dig på maven.
Det hele handler om laster og om at belaste broen så lidt som muligt.

En mand (på 80 kg) der står stille på en bro vil udsætte den for ca 800 N. Hvis manden hopper vil vil belastningen forøges vældigt alt efter hvor højt han hopper og løb kan oversættes til mange små hop, så er derfor ikke tilrådeligt. Desuden vil broen, under løb, blive udsat for en varierende belastning hvilket noget at det værste for en konstruktion.

Tid er i teorien ikke nogen faktor for hvis en bro kan holde i et sek kan den også holde 1 time. Jeg vil dog sige at det nok kommer lidt an på broen i praksis.

@ Lars Andersen.

Tid er i teorien ikke nogen faktor for hvis en bro kan holde i et sek kan den også holde 1 time.

Vrøvl. Her er nøgleordet TRÆGHED. Hvis den nødvendige belastning (af en ustabil genstand/punkt) for at flytte en last fra ét punkt via et andet ustabilt punkt til et tredie punkt, er kort nok til at det belastede ustabile punkt ikke kan nå at kollapse før belastningen er ophørt, betyder det INTET at konstruktionen bliver svækket så meget af belastningen, at den kollapser EFTER belastningen er ophørt.

Og i denne situation er det bedøvende ligegyldigt, om der er ét eller mange ustabile punkter, så længe belastningen ophører (her = flytter til et andet punkt) inden det ustabile punkt ER kollapset. Hvis belastningen først ophører efter det ustabile punkt [b]er begyndt[/b] at kollapse, vil det belastende objekt miste kinetisk energi, og dermed fart - med risiko for at næste ustabile punkt (hvis der er flere) kan nå at kollapse for meget INDEN belastningen er tilendebragt.

Eksemplet med fyren på isflagerne (se tidligere i tråden) beviser jo tydeligt, at han KAN komme sikkert over, selvom isflagerne hver især ikke kan bære ham.

Har altid undret mig over, at de trucks der kører rundt i canada på de såkaldte ice-roads (søer der er frosset), skal køre langsomt, for ellers knækker isen.

Nogen der kan komme med en god forklaring på den? I min verden er det samme problemstilling som spørger.

Jeg er godt klar over at tid er en faktor.

Men faktum er vel at du udsætter broen for en større belastninger hvis du løber (læs: små hopper) end hvis du går. Sammenligningen med isflager kan jeg godt se men den du kun hvis det er brædder som vi ser som svageste punkt. Ellers kan du nå at tage et hop hvorefter der ikke er nogen bro til næste hop.

Jeg tænker for nemhedens skyld på en bro der er fæstnet på to punkter.

Allerede 1916 skrev Sir G. Greenhill:

"Skating onThin Ice"

i PHILOSOPHICAL MAGAZINE s.1 till 22:

"THIS title is used metaphorically to describe a methode of argument which glides so rapedly over the facts as to be able to dispence with their support."

De 22 tætskrevne sider viser, at man med tilstrækkelig hastighed kan over komme alting!

Tvivler man på G.Greenhill's kompetens, kan man søge på hans øvrige publikationer.

I dag ser man stadigvæk indlæg i (klima)debatten, som med største sansynlighed ikke har forudsætningerne i orden.

Mvh Tyge

Så et af afsnittene engang. Det har noget at gøre med at isen flyder på vand. Med for høj fart skubber man vandet under isen foran sig i en for stor bølge der vil bryde isen foran lastbilen. Med tilpas langsom fart er bølgen ikke stor nok og kan nå at flyde ud.
Men de skulle samtidig køre lige på grænsen, da de ellers ikke ville kunne nå deres akkord og deadlines.
Kan nok ikke sammenlignes med en vakkelvorn bro, da isen flyder på vandet og broen hænger over vandet uden kontakt.

Hold øje med vejret. Efter en regnvejrsperiode, hvor broen holdt, kan du 'trygt' gå over, når den er tørret, da vægten nu er væsentligt reduceret.
Eller - og det er vel et nyt spørgsmål - er der større træghed i vådt træ end i tørt træ?

Mange hilsner fra Erik

Kombinationen af fart og træghed kan få alt over ustabil grund.

Se selv her:

http://www.youtube.com/watch?v=LBCKvGV7mx0...

(Spol frem til 0:35)