Normalt er der jo ferskvand i søer, men visse søer, som fx Det døde hav, det kaspiske hav og Aralsøen har imidlertid vand med meget stort saltindhold. hvad er forklaringen på det?
Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres. Selv det reneste ferskvand indeholder salt, som opløses i vandet ved passage af jorden og i vandløbene.
Det siger sig selv, at når der tilføres mere salt til en sø, end der fjernes, vil saltindholdet til stadighed stige. Der er et øvre niveau, som f.eks. i det "døde hav" på ca. 315 promille, som er det niveau, hvor saltene begynder at udfældes og sedimenterer.
Afhængigt af forholdene mellem fordampning og tilstrømning/udstrømning fra søen og af søens volumen, kan man finde alle størrelser for saltholdighed i søer.
Der findes et lignende forhold for kystlaguner. De fleste kystlaguner (f.eks. Ringkøbing Fjord i Danmark) har en væsentlig højere tilstrømning af ferskvand end fordampning og har derfor en lavere saltholdighed end det hav, lagunen grænser op til.
Men i nogle laguner er fordampningen større end ferskvandstilførslen, og så vil saltholdigheden i lagunen være større end i havet, hvilket vil give ophav til et helt specielt plante- og dyreliv.
Et eksempel er Lagoa de Araruama i Brasilien delstaten Rio de Janeiro, hvis søer og kystlaguner jeg havde fornøjelsen at vurdere miljømæssigt i 1976. Selv i ret åbne bugter som Bahrain bugten i den Persiske Golf er fordampningen stor nok til at øge saltholdigheden fra 35 promille til over 40. Et fænomen man var forsigtig med at forstyrre ved et stort dæmningsbyggeri i 70'erne.
For den matematisk og hydrografisk interesserede kan jeg nævne, at kystlagunernes saltholdighed kan bruges til at give et første kvantitativt skøn på vandudskiftningen med følgende formel:
Hvor:
q = Vandudskiftning med havet
Qi = Ferskvandstilstrømning
Qf = Fordampning, beregnes ved overfladeareal, sol og temperaturrelationer
Sl = Salinitet i lagunen
Sh = Salinitet i havet, typisk 35 promille
Det meget varierede fordampningsniveau forklarer bl.a. hvorfor saltholdigheden varierer på verdenshavene.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
I Ringkøbing Fjord tilføres der ganske rigtigt mere ferskvand end der fordamper, men det er slusen ved Hvide Sande, der regulerer saliniteten i fjorden når man udskiter fjordens mindre saltholdige vand med Nordsøens mere salte vand. At der dør mange fisk af saltchok ved udskiftningen er en anden sag.
Mvh. Per A. Hansen
At der dør mange fisk af saltchok ved udskiftningen er en anden sag.
Er dét noget du har dokumentation for at påstå?
Det er rigtigt at da man, som en forsøgordning over en længere periode, ændrede saltindholdet i fjorden, for år tilbage, påvirkedes både flora og fauna drastisk.
Men, at den ca. daglige tilførsel af nordsøvand skulle dræbe fisk gennem saltschok har jeg svært ved at acceptere.
Mvh. John
Gammel 'Ringkøbingdreng'
Jeg læser dette, som jeg ikke forstår
... Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres...
Hvordan kan der fordampe mere end der tilføres? Jeg er ikke ekspert i vand, men jeg kan ikke få regnestykket til at stemme.
Du har ret, det er forkert udtrykt. Det skal være: "at der på grund af netto fordampning løber mindre vand ud af søen, end der tilføres".
I disse tilfælde vil ligevægtskoncentrationen af salt i søen være højere end i indløbet.
Når fordampningen er lig med tilførslen, nås den maksimale koncentration som i det "Døde Hav".
@John,
Er dét noget du har dokumentation for at påstå? Det er rigtigt at da man, som en forsøgordning over en længere periode, ændrede saltindholdet i fjorden, for år tilbage, påvirkedes både flora og fauna drastisk. Men, at den ca. daglige tilførsel af nordsøvand skulle dræbe fisk gennem saltschok har jeg svært ved at acceptere.
Hvis du ikke har hørt om at fisk kan dø af saltschok, så kan jeg konkludere, at du ikke har udøvet fiskeri på fjorden. Men nogle har været endog meget gode til at holde det skjult for offentligheden, da både fiskere og biologer vidste det.
Lodbjerg var i øvrigt en fornøjelse at have med i gruppen, hans viden om fjorden var stor.
Mvh
Per A. Hansen
Hej Bjarke,
jeg har to hjemmesider, den med bl.a. Skjern Å ligger på landbrugssiden, der nu er flyttet til et andet domæne og derfor er den ikke rangeret så højt i Google som tidligere - så for en ordens skyld:
http://www.fiberinternet.dk/perhansen/skje...
Mvh. Per A. Hansen
Jeg læser dette, som jeg ikke forstår [quote]... Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres...
Hvordan kan der fordampe mere end der tilføres? Jeg er ikke ekspert i vand, men jeg kan ikke få regnestykket til at stemme.[/quote]
Det regner i bjergene og vandet løber i en flod ud en sø. Hvis søen ikke vokser nok til at vandet løber op over bjergne, så søen får afløb, så er saltet fanget i søen og kan ikke komme væk. Saltsøer kræver et tørt eller varmt klima.
Men hvis der fordamper mere end der tilføres, så forsvinder søen.
OK , dårligt udtrykt.Vandbalancen går i nul. Men hvis det meste vand fjernes ved fordampning, fjernes der ikke noget salt, og så akkumuleres saltet i søen.
Se og læs på Wiki engelsk eller svensk for at indse mangfoldigheden og mulighederne.
Det kaspiske hav knapt 400 000 km^2 er egentlig en sø med sit største tilløb Volga fra Rusland og inget udløb men i dag en niveau 28 m under havene.
Saltmængden angives til 1,2 % men varierer fra nord til syd.
Østersøen på 400 000 km^2 er et hav med sit største tilløb Neva også fra Rusland. Det hav har også varierende saltmængde.
SMHI oplyser denne vandbalance for Østersøen:
Ind via floder ..... + 440 ... km ^3/år
Nedbør ............. + 225 ... km ^3/år
Fordampning ..... - 185 ... km ^3/år
Indstrømning..... + 470 ... km ^3/år
Udstrømning ..... - 950 ... km^3/år
Tekniskt er der ikke noget der hindre en sænkning f eks 20 m med vindkraftpumpning ud, af de 950 km^3.
Indstrømningen 470 km^3/år kan som vandkraft dække 100 % af elforbruget i Danmark, når det ikke blæser.
Projekt ØSTERS, som har debatterets på ing. utallelige gange.
Skal det behøve være lige så vanskligt som Det kaspiske Hav at forhandle om, spørger Tyge?
Jeg må tilstå jeg har lidt svært ved at forstå de mange avancerede bortforklaringer. Hvorfor er oceanerne salte? Fordi de har (haft) kontakt til salthorste.
Prop Limfjorden til i begge ender og før eller siden løber ferskvandet ned i salthorsten ved Mønsted og laver en saltvandssø.
Så kan man filosofere over hvor salthorste kommer fra i første omgang, men så er vi ude i noget med hvor vand i det hele taget kommer fra. Og lette grundstoffer som natrium.
Kommentarer (12)