Kim Garsdal Nielsen vil gerne vide mere om, hvordan man indstiller en meridiankreds:

"Da jeg gik i gymnasiet, lærte jeg, at himmellegemers rektascension bestemmes ved hjælp af en meridiankreds, det vil sige et teleskop, der er fast rettet ind i nord/syd-retningen, således at man kan fastslå, på hvilket (stjerne)tidspunkt et himmellegeme står i syd.

Siden da har jeg undret mig over, hvad man gør, hvis man skal opstille en ny meridiankreds med højere opløsning end tidligere? Jeg har forestillet mig, at der kunne være en fast referencestjerne, idet stjernen formentlig under alle omstændigheder er punktformet på grund af afstanden."

Civilastronom Hans Jørn Fogh Olsen, fhv. lektor ved det astronomiske observatorium i Brorfelde, svarer:

"Syd er den retning, hvor Solen står højest på himlen, og hvor alle andre stjerner står højest på himlen. Det kan man bestemme med en sekstant, en Theodolit, et passage instrument eller en meridiankreds.

Billede af meridiankredsen, som blev opstillet i Brorfelde 1953, overført til La Palma i begyndelsen af 1980'erne og lukket i begyndelsen af dette årtusinde.

Meridiankredsen blev opfundet af Ole Rømer. Hans opfindelse bestod i at bruge en gradinddelt kreds til at bestemme højdeforskelle (deklinationsforskelle) mellem stjerner, samtidig med at man med det samme instrument bestemte passagetidspunktet, som fører til rektascensionsforskelle.

Rektascensionen og deklinationen er betegnelsen for de koordinater, som angiver stjernens beliggenhed på himlen. Systemet anvender et referencesystem af flere tusinde stjerner, som er meget mere nøjagtigt bestemt end nogen anden stjerne. Når disse stjerner også observeres, kan man finde nogle mere absolutte koordinater.

Meridiankredsen har derfor ikke nogen funktion i forbindelse med at finde den nøjagtige sydretning. Gentagne observationer af mange referencestjerner kan fortælle, hvor "forkert" kikkerten er opstillet. Oftest korrigerer man ved at lade korrektionen indgå i beregningerne, men teoretisk set kunne man jo også flytte lidt på kikkerten til den stod helt "rigtigt".

Nu anvendes en meridiankreds ikke længere, da satellitobservationer har overtaget alle opgaver, som ikke kan løses med andre teleskoper.

Mange opdager i dagligdagen, når man anvender magnetkompas eller GPS, at resultatet ikke er helt præcist, men det er meget bekvemt at anvende. Skal man opstille et solur, skal det været rettet mod sand syd, og så må man finde den retning, hvor Solens skygge mod nord er kortest."

Hans Jørn Fogh Olsen arbejder i dag for, at det nedlagte Observatorium i Brorfelde bevares og ikke ender som en ruin, som det er sket på Hveen og i Vridsløsemagle.

Kim Garsdal Nielsen vinder to billetter til Experimentarium for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Dokumentation

Brorfeldes Vennekreds