Men det synes at kunne forsimples til 'sådan er det bare' idet der ikke fremgår en egentlig forklaring på hvad der sker i en udveksling med virtuelle partikler.

Det er generelt et problem med fysik at det er meget få der har reel forståelse af alle de nuancer der er kendte. Måske forværret af menneskelig uopmærksomhed på at man ikke ved det.
Man er ikke klar over at man ikke ved.

Kære Dan

Jeg synes du skulle forsøge dig med at læse Matt Strasslers beskrivelse (via mit link), som også indeholder nogle relevante figurer.

Betragt min tekst som en slags introduktion til emnet, så du er lidt forberedt på, hvad du vil møde i den amerikanske fortælling, så du ikke står af fra begyndelsen.

Det kræver en indsats at følge med hele vejen, men det er investeringen værd. God fornøjelse.

Jens

Virtuelle partikler er reelle fysiske fænomener, men de er ikke reelle partikler.

Særligt når fotoner i forvejen er noget virtuelle, og blandt andet ikke kan ligge stille. Derved bliver det meget virtuelt, at de kan tilknyttes et statisk felt.

Virtuelle partikler er reelle fysiske fænomener, men de er ikke reelle partikler.

Særligt når fotoner i forvejen er noget virtuelle, og blandt andet ikke kan ligge stille. Derved bliver det meget virtuelt, at de kan tilknyttes et statisk felt.
Måske man blot skal se det som regnemetoder, som så med mere eller mindre held forsøges forklaret med kendte ord og navne, men ofte mislykkes.

Men det synes at kunne forsimples til 'sådan er det bare' idet der ikke fremgår en egentlig forklaring på hvad der sker i en udveksling med virtuelle partikler. Det er generelt et problem med fysik at det er meget få der har reel forståelse af alle de nuancer der er kendte. Måske forværret af menneskelig uopmærksomhed på at man ikke ved det. Man er ikke klar over at man ikke ved.

Hej Dan

Det er meget værre ;-)

Quantum Mechanics: Richard Feynman:
http://www.spaceandmotion.com/quantum-mech...
Citat: "...
I think it is safe to say that no one understands Quantum Mechanics. (Richard Feynman)

One does not, by knowing all the physical laws as we know them today, immediately obtain an understanding of anything much. (Richard Feynman, Quantum Mechanics)

The more you see how strangely Nature behaves, the harder it is to make a model that explains how even the simplest phenomena actually work. So theoretical physics has given up on that. (Richard Feynman, Quantum Mechanics)
...
What I am going to tell you about is what we teach our physics students in the third or fourth year of graduate school... It is my task to convince you not to turn away because you don't understand it. You see my physics students don't understand it. ... [b]That is because I don't understand it. Nobody does.[/b]
(Feynman, Richard P. Nobel Lecture, 1966, 1918-1988, QED, The Strange Theory of Light and Matter)
...
Science alone of all the subjects contains within itself the lesson of the danger of belief in the infallibility of the greatest teachers in the preceeding generation . . . Learn from science that you must doubt the experts. As a matter of fact, I can also define science another way: Science is the belief in the ignorance of experts.
(Richard Feynman, The Pleasure of Finding Things Out (1999) p. 186-187.)
..."

Indledningen er her - mon det også blot er gætteri?:

Quantum Mechanics: Richard Feynman:
http://www.spaceandmotion.com/quantum-mech...
Citat: "...
Over the next 30 years Quantum Theory destroyed these foundations by showing the exact opposite, that;

Matter has wave properties thus a particle-wave duality (de Broglie Waves, Schrodinger's wave equations).

Light has discrete particle properties thus a particle-wave duality (Light 'quanta', Max Planck, Albert Einstein)

Continuous deterministic fields are replaced by discrete statistical fields e.g. Heisenberg's Uncertainty Principle, Niels Bohr's Copenhagen Interpretation, Born's probability waves to predict the location of the particle.
Non-Local matter interactions (instant action-at-distance EPR Bell Aspect)

The solution to this confusion and contradiction is simple once known. Describe reality from One thing existing, Space (that we all commonly experience) and its Properties. i.e. Rather than adding matter particles to space as Newton did, we consider Space with properties of a continuous wave medium for a pure Wave Structure of Matter. This is the Most Simple Science Theory of Physical Reality (despite many claims to the contrary, science does actually work, we just needed the correct foundation of continuous Space rather than discrete matter).

Most importantly, this Dynamic Unity of Reality provides simple solutions to all the 'strangeness' of quantum physics that has resulted from this discrete / disconnected 'particle' conception of matter.
i.e.

Matter is a Wave Structure of Space - the Spherical Wave Center creates the 'particle' effect.

Light is a Wave Phenomena - however, spherical standing waves (matter) act as spherical resonators and only interact (resonantly couple) at discrete frequencies / energies which gives the effect of discrete light 'quanta'.
Reality is both Continuous (Space) and Discrete (Standing Wave Interactions).

Reality is both Local and Non-Local - matter is causally inter-connected in Space by its Spherical In and Out Waves (traveling at velocity c, i.e. Einstein's Locality). However (and very importantly), with relative motion these matter wave interactions form de Broglie phase waves that travel at high velocities (c^2/v), explaining EPR and apparent Non-Locality / Instant-Action-at-a-Distance.

Reality is Causally Connected but Non-Deterministic / Statistical. The waves in quantum theory are real waves (not abstract 'probability waves') but lack of knowledge of the interconnected whole (infinite Space) causes statistical behaviour of matter (as Einstein believed).

I realise this is a pretty abrupt / radical introduction to a new way of seeing things - that it will take some time to adjust. But the Wave Structure of Matter is simple sensible and obvious once known. Each Quantum Physics page has a short summary and important quotes, so it is easy to click around and confirm things for yourself. Enjoy! Think!
Geoff Haselhurst - Email - Nice Letters. - Share this Knowledge
..."

Et magnetfelt indeholder energi - kan dette også forklares, med de "virtuelle fotoner"? Har de virtuelle fotoner en frekvens, og hvis ikke - hvordan kan de så opbevare energi?

Interessant spørgsmål Jens men jeg tror det ender i at stort set ingen har lært fysik så der er ingen til at svare : )

Et magnetfelt indeholder energi - kan dette også forklares, med de "virtuelle fotoner"? Har de virtuelle fotoner en frekvens, og hvis ikke - hvordan kan de så opbevare energi?

Det er endnu værre endnu, for en fotons energi er E = h*f, hvor h er Plancks konstant og f er frekvensen. Problemet er bare, at hvis det overhovedet skal give mening at klistre etiketten "frekvens" på en foton eller en krusning, må denne foton eller krusning foretage én eller anden repetitiv bevægelse af ladning og/eller masse, og enhver sådan bevægelse er kinetisk energi, som dermed vil afhænge af frekvensen i 2. potens - ikke i 1. potens! Desuden vil udsendelse af én foton iht. Bohrs model, som illustreret øverst til venstre i denne tråd (En foton forlader et atom), give en uhyre præcis fotonfrekvens på f = E/h, hvor E er energiforskellen mellem de to "elektronskaller". Betragter man imidlertid situationen i tidsdomænet, kan udsendelse af én foton ikke give anledning til andet end ét step, og et sådan step har et næsten uendelig bredt frekvensspekter, så fotonen skal på samme tid være næsten uendelig smalspektret og uendelig bredspektret, hvilket selvfølgelig ikke kan lade sig gøre.

Fotonen er ganske simpelt en matematisk umulighed og én af vor tids største fejltagelser.

En rigtig foton er en krusning (ripple) i det elektromagnetiske felt (som af samme årsag også ofte kaldes fotonfeltet) - på samme måde som en elektron er en krusning i elektronfeltet.

Fint nok; men hvad skaber så det fotonfelt eller det elektronfelt, som henholdsvis fotonen og elektronen laver krusninger i? Hvis det er fotonen og elektronen selv, hvordan laver de så krusninger i et felt, de selv har skabt? Hvis felterne skabes af noget andet, hvad er så dette i et fuldstændig tomt univers (vakuum) uden partikler af nogen art?

Moderne fysik er den ene vrøvlehistorie efter den anden - partikel-bølge dualitet, bølgefunktionens kollaps, Schrødingers halvdøde kat, virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen etc. etc. Ingen - heller ikke fysikerne selv - fatter en brik af, hvad der foregår, hvilket har resulteret i talrige "fortolkninger"; men alligevel er det det vås, der undervises i og fremhæves som den skindbarlige sandhed, og kommer man og siger, at langt det meste - incl. krusningerne - kan forklares enkelt og intuitivt, hvis vi genindfører æteren, anses man for en landsbytosse.

Især henvisningen til "Virtual Particles: What are they?" som sætter en del på plads omkring forståelsen af virtuelle partikler. Specielt at de reelt ikke er partikler!

Mvh. Peter

Desuden vil udsendelse af én foton iht. Bohrs model, som illustreret øverst til venstre i denne tråd (En foton forlader et atom), give en uhyre præcis fotonfrekvens på f = E/h, hvor E er energiforskellen mellem de to "elektronskaller". Betragter man imidlertid situationen i tidsdomænet, kan udsendelse af én foton ikke give anledning til andet end ét step, og et sådan step har et næsten uendelig bredt frekvensspekter, så fotonen skal på samme tid være næsten uendelig smalspektret og uendelig bredspektret, hvilket selvfølgelig ikke kan lade sig gøre. Fotonen er ganske simpelt en matematisk umulighed og én af vor tids største fejltagelser.

En foton, er ikke nogen enkel partikkel. Den kan være flere steder i rummet samtidigt, og endog udfylde rummet helt. Og den ændrer hele tiden sit "udseende", ved at udbrede sig i rummet. Når den udbreder sig, så bliver dens feltstyrke mindre, og dermed sandsynligheden, for at opdage den. Men - det er stadigt bare éen foton. Hvordan den udbreder sig - dens udseende - afhænger af, hvad den møder på sin vej. Så en foton, kan se ganske spøjs ud, afhængigt af dens "erfaring".

Derfor, tror jeg også, at det er en misforståelse, at du kan karakterisere fotonen så simpelt, som mange gør i kvantemekanik. Du kan ikke bare "klistre" en bølgelængde på den. For bølgelængden, er et resultat af fotonens udbredelse. Indtil den udbreder sig, er den nok mere en oscillatortilstand, som er i luften. Og hvem ved, om den faktisk får frekvensen f=E/h, når den udbreder sig? Hvilken bølgelængde vil den have, hvis den passerer vingerne på en vindmølle? Det er vel stadigt samme foton, og ifølge kvantemekanikken dermed samme bølgelængde?

Så er Kanstrup fra fysikbenægterkollegiet på banen ;-)

Jeg har ikke h*f til den store diskussion lige nu, men må jeg ikke spørge dig: hvis du nogensinde (forhåbentlig kun af godartede grunde, 7-9-13) får brug for en MRI-scanning, vil du så insistere på at råbe

DET VIRKER IKKE! DET VIRKER IKKE!

mens du ligger inde i røret? ;-)

Gad vide hvem næste obskurant i rækken bliver? Jeg tror jeg sætter en femmer på Kim Sahl.

Så er Kanstrup fra fysikbenægterkollegiet på banen ;-) Jeg har ikke h*f til den store diskussion lige nu, men må jeg ikke spørge dig: hvis du nogensinde (forhåbentlig kun af godartede grunde, 7-9-13) får brug for en MRI-scanning, vil du så insistere på at råbe "DET VIRKER IKKE! DET VIRKER IKKE" mens du ligger inde i røret? ;-) Gad vide hvem næste obskurant i rækken bliver? Jeg tror jeg sætter en femmer på Kim Sahl.

MRI-scanning, kan måske godt forklares med Kamstrup's æterteori. Du glemmer lige, at han er så smart, at han sikrer at alt det, som han ved fungerer, faktisk har en forklaring i æterteorien.

En foton opstår, og er først en oscillatortilstand i rummet. Den udbreder sig, og i starten oscillerer den, med frekvensen f=E/h. Den udbreder sig, og det er ikke muligt, at sige præcist hvor den er - den er flere steder, i rummet på samme tid. Noget af den rammer et spejlblank tog, der kommer kørende. Doblereffekten, resulterer i, at samme foton nu nogle steder i rummet, har en anden frekvens. Stadigt, er det éen og samme foton. Forsvinder den et sted, så forsvinder den overalt. Men, den har to - eller flere frekvenser. Fotonen, er ikke mere en "ren" foton. Den har ramt et godstog. Altså, en foton, er ikke en simpel "partikkel" som du bare kan tildele een frekvens. Måske, har noget af den, ramt et godstog, og er blevet snavset. Men, det er stadigt samme foton, og forsvinder noget af den, forsvinder det hele.

@ Troels B. Mikkelsen

Så er Kanstrup fra fysikbenægterkollegiet på banen ;-) Jeg har ikke h*f til den store diskussion lige nu, men må jeg ikke spørge dig: hvis du nogensinde (forhåbentlig kun af godartede grunde, 7-9-13) får brug for en MRI-scanning, vil du så insistere på at råbe [quote]DET VIRKER IKKE! DET VIRKER IKKE!

mens du ligger inde i røret? ;-)
[/quote]

Ja, tænk at der er nogen, der vover at stille spørgsmålstegn ved selv den mest kryptiske forklaring i stedet for blot at sluge det hele råt.

Hvis du mener, at fotonmodellen giver svaret på, hvorfor en MRI-scanner virker, så svar dog på de spørgsmål, som jeg stiller - hvordan fremkommer energiens 1. ordens afhængighed af frekvensen - ikke at det er sådan, men [b]hvordan[/b], hvordan forklares båndbreddedilemmaet, og hvad skaber det felt, som fotonen og elektronen laver krusninger i?

Antages, at en foton rammer en spejlblank raket, der suser igennem rummet - så vil en del af fotonen reflekteres med en anden frekvens. Samme foton, har derved flere frekvenser. Vi ved ikke, om raketten er ramt, og om fotonen således har udøvet et lystryk på raketten. Dette ved vi først, i måleøjeblikket, når vi detekterer fotonen. Vi kan da måle frekvensen, og se om den har ramt vores raket. Og det tager nogle lysår, da vi ikke har noget, som lyset rammer i nærheden. Altså, befinder toget sig, i en kvantemekanisk tilstand, hvor den både er ramt (påvirket af fotonens impuls), og ikke ramt, på samme tid. Og endog, i flere år.

hvordan, hvordan forklares båndbreddedilemmaet

Jeg tror, at den frekvens som kvantemekanikken nævner, er frekvensen "før" at bølgen udbreder sig i rummet, og får en bølgelængde. Det skæge er, hvad det så sker med fotonen, når den udbreder sig. Den er jo stadigt, kun éen foton, uanset hvor langt, og hvor længe den udbreder sig. Ofte, rammer den noget, som betyder noget for dens udbredelse. Rammer fotonen noget bevægeligt, så må det påvirke dens frekvens, så vi også skal påklistre en "frekvenskarakteristik" på fotonen. Vi kan måske endog stille det spørgsmål, om fotonen, når nu vi har måttet klistre frekvenskarakteristikker på den, så reelt også er så simpel, at den har en unik frekvens, før den udbredes.

Vi kan måske endog stille det spørgsmål, om fotonen, når nu vi har måttet klistre frekvenskarakteristikker på den, så reelt også er så simpel, at den har en unik frekvens, før den udbredes.

Den er nødt til at have en veldefineret frekvens, for ellers kan man ikke forklare den fotoelektriske effekt (en vis minimum frekvens for at kunne slå elektroner løs).

Det er jo netop dilemmaet - hvis man hævder, at fotonen på nogen måde er bredspektret, kan man ikke forklare minimumsfrekvensen i den fotoelektriske effekt, og hævder man at den er smalspektret, skal man til at forklare, hvordan man momentant kan udsende et smalspektret signal.

[quote]Vi kan måske endog stille det spørgsmål, om fotonen, når nu vi har måttet klistre frekvenskarakteristikker på den, så reelt også er så simpel, at den har en unik frekvens, før den udbredes.

Den er nødt til at have en veldefineret frekvens, for ellers kan man ikke forklare den fotoelektriske effekt (en vis minimum frekvens for at kunne slå elektroner løs).

Det er jo netop dilemmaet - hvis man hævder, at fotonen på nogen måde er bredspektret, kan man ikke forklare minimumsfrekvensen i den fotoelektriske effekt, og hævder man at den er smalspektret, skal man til at forklare, hvordan man momentant kan udsende et smalspektret signal.

[/quote]
Hvis vi tager en "beskidt" foton, der fremkommer ved, at en del af den, er blevet reflekteret af et godstog, så har denne foton, et bredspektret udseende. Dvs. at den vil kunne slå en elektron fri, måske enda selvom den oprindelige udsendte foton ikke kan, fordi at fotonen er en blanding af flere frekvenser, der også kan være højere, end den oprindelige. En beskidt foton, vil nogle gange kunne løsrive en elektron - andre gange ikke. Det afhænger af, hvilken frekvens, der "tilfældigvis" detekteres.

Jeg tror faktisk, at kvantemekanikken idag opererer med forskellig renhed af fotoner. De reneste fotoner, er dem som er mest eftertragtede. Du kan gøre fotonerne renere, ved at sende dem igennem en optisk kavitetsfilter.

Men det er lidt spøjs, det med raketten og dopplereffekten. Tilsyneladende, kommer vores lystryk først, når fotonen der reflekteres rammer noget. Vi ved jo ikke, om fotonen rammer vores spejl, før vi måler den reflekterede foton. Der, kan vi nemt se det, på dens frekvens. Måske er det også logik, at lystrykket først opstår, når det har noget at vekselvirke med - altså når vores foton kolapser... Så tager vi en laser, og sender lyset ud i rummet, så vil vi opleve et lystryk, i eksakt samme øjeblik, som lyset rammer noget. Med et dobbeltspalte eksperiment, kan vi se, at spejlet ikke får bølgen til at kolapse. Samme foton, eksisterer derfor, også efter mødet med spejlet. Et spejl, får ikke fotonen til at kolapse, hvis spejlet er perfekt.

Jeg tror faktisk, at kvantemekanikken idag opererer med forskellig renhed af fotoner. De reneste fotoner, er dem som er mest eftertragtede. Du kan gøre fotonerne renere, ved at sende dem igennem en optisk kavitetsfilter.

Det var måske forkert formuleret. Men du kan udvælge de bedste fotoner, ved at sende dem igennem et filter. Et filter kan også fjerne beskidte fotoner, som delvis har ramt et spejlblank tog.

Tilsyneladende, kommer vores lystryk først, når fotonen der reflekteres rammer noget. Vi ved jo ikke, om fotonen rammer vores spejl, før vi måler den reflekterede foton.

Men et solsejl virker jo, uanset om man "måler" på de fotoner der reflekteres eller ej !

Så tager vi en laser, og sender lyset ud i rummet, så vil vi opleve et lystryk, i eksakt samme øjeblik, som lyset rammer noget.

Så hvis vi fyrer en laserpuls afsted mod et spejl som er 1 lysår væk - hvornår "mærker" vi så lystrykket ? Efter 1 år ? eller efter 2 år ? Og hvordan mærker vi det - vores laser befinder sig jo nu et helt andet sted ?

Et filter kan også fjerne beskidte fotoner, som delvis har ramt et spejlblank tog.

Her taler vi altså om en foton, som nogle steder i rummet har een frekvens - mens den andre steder i rummet har en anden frekvens. Hvorledes får filteret "ram på" de "dele" af fotonen som befinder sig andre steder i rummet end lige i vores filter ?

Det er Ikke fotoner der formidler et statisk magnetisk felt,Alle med bare en lille smule viden VED det er GUD

Ja, tænk at der er nogen, der vover at stille spørgsmålstegn ved selv den mest kryptiske forklaring i stedet for blot at sluge det hele råt.

Ja, tænk at der er nogen der stiller spørgsmålstegn ved at du stiller spørgsmålstegn ved en model der har været bredt (~99.98% af alle professionelle fysikere) accepteret siden år 1900.

Hvis du mener, at fotonmodellen giver svaret på, hvorfor en MRI-scanner virker, så svar dog på de spørgsmål, som jeg stiller [...]

Næh. Når du en gang får udgivet en peer-reviewed videnskabelig artikel der falsificerer fotonmodellen, så lytter jeg. Og gratulerer. Og du får Nobelprisen.

Indtil da er mit primære fokus at klistre mærkaten "pseudovidenskab" på dine posts, så folk der ikke har sat sig så grundigt ind i sagerne ved hvad de drejer sig om ;-)

@ Troels B. Mikkelsen

Indtil da er mit primære fokus at klistre mærkaten "pseudovidenskab" på dine posts, så folk der ikke har sat sig så grundigt ind i sagerne ved hvad de drejer sig om ;-)

Hvem snakker om min model? Det er ikke den, vi diskuterer her, så hvor er pseudovidenskaben henne?

Jeg læser en forklaring på fotonen og elektronen og stiller så det "dumme" spørgsmål, hvad der genererer de felter, fotonen og elektronen laver krusninger i. Det kan du eller andre så ikke svare på, så det er altså ikke mig, men den etablerede fysik, der har et forklaringsproblem!

OK - prædikatet "pseudovidenskab" er rettet mod din æterteori.

[...] hvad der genererer de felter, fotonen og elektronen laver krusninger i.

Egentligt et godt spørgsmål, som kun måske kan besvares af fysikken. Måske er det bare sådan det er; i så fald er svaret "sådan opfører vakum sig, og sådan er det."

Det må vel egentlig være det ultimative kvalitetsstempel på en TOE: Q "Jamen hvordan kan det være?" A: "Fordi sådan er det."

Jeg ved ikke om du egentligt spørger [b]hvorfor[/b]? Det er generelt ikke noget fysikere kan svare på, der må man spørge en præst eller en filosof.

.... "sådan opfører vakum sig, og sådan er det."

Da krusningerne jo beviseligt indeholder energi, kan det kun ske ved at det, der laves krusninger i, indeholder masse. Forklar mig så lige, hvordan vakuum kan indeholde masse, når det er helt tomt for partikler. Nå jo, sådan er det bare ;-)

Vi skal ikke diskutere æterteori her, men prøv lige at skifte dit vakuum ud med en masseholdig æter. Så må selv du vist indrømme, at krusningerne er noget lettere at forstå!

Til Glenn:

Du læser Feynman som Fanden læser biblen. Hvad med:

"... But so far, we have found nothing wrong with the theory of quantum electrodynamics. It is, therefore, I would say, the jewel of physics - our proudest possession". R. Feynman, QED

(Kunne desværre ikke lige finde et smukkere citat :-))

[quote].... "sådan opfører vakum sig, og sådan er det."

Da krusningerne jo beviseligt indeholder energi, kan det kun ske ved at det, der laves krusninger i, indeholder masse. Forklar mig så lige, hvordan vakuum kan indeholde masse, når det er helt tomt for partikler. Nå jo, sådan er det bare ;-)

Vi skal ikke diskutere æterteori her, men prøv lige at skifte dit vakuum ud med en masseholdig æter. Så må selv du vist indrømme, at krusningerne er noget lettere at forstå!

[/quote]
Nu er jeg ikke helt så sikker på, at "æteren" indeholder masse, med mindre der er noget i æteren. Hvis der er lys i æteren, magnetfelt, eller noget andet. Så indeholder den nok masse. Men uden et felt af nogen art - så tror jeg ikke, at der er nogen masse.

Men hvad er tyngdekraft? Tilsyneladende, så er det et felt, der omgiver partikler med masse, og som gør, at lysets hastighed er mindre. Lysets mindre hastighed, tyder på, at rummets "tæthed", er større omkring massen. Og samtidigt, forklarer lysets mindre hastighed også, at der er en tyngdeaccelleration, da vi måler lysetes hastighed ens, og ikke langsommere, såfremt måleren påvirkes af tyngdefeltet. Ændringen af rummets tæthed, medfører således en tyngdeaccelleration, og tyngdekraften. Problemet er, at forklare, at masse netop ændrer rummets tæthed omkring den, eller ændrer lysets hastighed omkring massen. Et eller andet felt fra massen, må række ud, og ændre lysets hastighed, eller få tætheden til at blive tættere. Og dette medfører så en tyngdekraft, rettet mod massen.

Umiddelbart, vil det jo være nærliggende, at forklare at tætheden bliver større, fordi at vi har en tyngdekraft. Men det er alligevel ikke så nemt. For hvad skal "starte" tyngdekraften? Og, hvis tyngdekraften først er startet, og selve massen ikke har et felt, men at det er tyngdekraft alene, som medfører massen - så kan vi jo i princippet fjerne vores partikkel, og tyngdekraften er der stadigt. Ingen har set, at et tyngdefelt har eksisteret, uden partikkel, andet end Einstein, med sorte huller.

Så selvom vi vælger "æterteorien", så tror jeg ikke, at forklaringen er nem.

[...] kan det kun ske ved at det, der laves krusninger i, indeholder masse.

Siger hvem? Kanstrup?

[...] noget lettere at forstå!

Hvis man kræver at ting skal være nemme at forstå / overhovedet forståelige, så får man et problem når man konfronteres med kvantemekanik.

Nu er jeg ikke hjerneforsker, men prøver alligevel: det man kalder 'sund fornuft' eller 'intuition' opstår igennem de erfaringer vi gør os i dagligdagen. (I dit tilfælde CK: signalbehandling.) Subatomare partikler har vist sig at opføre sig anderledes end dagligdags objekter - eksempelvis er usikkerhedsrelationen ikke grunden til at bilnøglerne er væk om morgenen.

Hvis man kræver at forstå esubatomare fænomener via sin sunde fornuft har man dermed problemer.

Eksempelvis giver kvantisering af fysiske systemer anledning til en endelig laveste energi over nul ( http://en.wikipedia.org/wiki/Zero-point_en... ) - hvorfor?

Sådan er det bare.

[quote][...] kan det kun ske ved at det, der laves krusninger i, indeholder masse.

Siger hvem? Kanstrup?

[...] noget lettere at forstå!

[/quote]
Hvis der er opmargasineret energi, f.eks. i et magnetfelt (magnetfeltets energi er i luften), så vil den opmargasinerede energi veje noget (ifølge Enstein). Så derfor, er det korrekt nok, at ifølge Einstein, så vil magnetfeltet have en masse. Magnetfeltets energi opbevares i luften. Derfor, så kræves også luftspalte i spoler, hvis de skal opbevare energi. Ellers, får du spoler, der ikke er i stand til at opbevare energien. Selve kernen, kan dog også indeholde luft, og derved være i stand til, at indeholde energi. Om det er luft, eller tomt rum, er i den sammenhæng ligegyldigt. Selvom energien er i luften, og massen burde være tilknyttet feltet i luften, så er feltet tilknyttet magneten - og jeg mener, at det er magneten, der får ekstra massen, fordi feltet hænger fast i den. Er der flere magneter, der deles om feltet, vil massen deles.

Magnetfeltets energi opbevares i luften. Derfor, så kræves også luftspalte i spoler, hvis de skal opbevare energi. Ellers, får du spoler, der ikke er i stand til at opbevare energien.

Det er altså noget vrøvl! Luftspaltens formål er at forhindre elektriske hvirvelstrømme i jernet, induceret af vekselstrøm. I mange spoler, især til høje frekvenser, benyttes ferrit i stedet. Ferrit er elektrisk isolerende, så her bruges typisk ikke luftspalter. Disse spoler er ofte toroide (ringformede). Det forhindrer på ingen måde at spolen kan opbevare energi i magnetfeltet.

I øvrigt har toroide spoler med jernkerne heller ikke luftspalte.

Masseforøgelsen er sikker reel nok, men må være knyttet til det magnetiske felt.

Mvh. Peter

[quote]Magnetfeltets energi opbevares i luften. Derfor, så kræves også luftspalte i spoler, hvis de skal opbevare energi. Ellers, får du spoler, der ikke er i stand til at opbevare energien.

Det er altså noget vrøvl! Luftspaltens formål er at forhindre elektriske hvirvelstrømme i jernet, induceret af vekselstrøm. I mange spoler, især til høje frekvenser, benyttes ferrit i stedet. Ferrit er elektrisk isolerende, så her bruges typisk ikke luftspalter. Disse spoler er ofte toroide (ringformede). Det forhindrer på ingen måde at spolen kan opbevare energi i magnetfeltet.

I øvrigt har toroide spoler med jernkerne heller ikke luftspalte.

Masseforøgelsen er sikker reel nok, men må være knyttet til det magnetiske felt.

Mvh. Peter[/quote]
Det magnetiske felt er også udenom spolen/magneten, og du mener dermed, at massen er i rummet, udenom magneten, og at magnetfeltet, påvirkes af jordens tiltrækning? Og dermed, er du enig med Carsten Kanstrup om, at "krusningerne" i rummet, indeholder masse?

Disse spoler er ofte toroide (ringformede). Det forhindrer på ingen måde at spolen kan opbevare energi i magnetfeltet.

Hvis du anvender dem, uden luft i feritmaterialet, så virker de fint, og giver ikke nødvendigvis hvirvelstrømme. Du skal hente energien ud, samtidigt med, at du hælder den ind. De fungerer som trafo, og der må ikke være stående energi i trafoen. De fungerer ikke som spole. Hvis derimod, at du har en kerne med luft i, så det ikke kun er ferit, så er også "plads" til opbevaring af energi, og du kan bruge trafoen til opbevaring af energi. F.eks. kan den du bruge den i en switch-mode fly-back trafo. Normalt, så "stiples" linierne, der angiver kernen, hvis det er en trafo med luft i feritmaterialet.

Normalt, så "stiples" linierne, der angiver kernen, hvis det er en trafo med luft i feritmaterialet.

Fejl: Normalt stiples linierne, ved trafo med ferit.

Her er beregnet energien i luftgabet:
http://info.ee.surrey.ac.uk/Workshop/advic...

[quote]Disse spoler er ofte toroide (ringformede). Det forhindrer på ingen måde at spolen kan opbevare energi i magnetfeltet.

Hvis du anvender dem, uden luft i feritmaterialet, så virker de fint, og giver ikke nødvendigvis hvirvelstrømme. Du skal hente energien ud, samtidigt med, at du hælder den ind. De fungerer som trafo, og der må ikke være stående energi i trafoen. De fungerer ikke som spole. Hvis derimod, at du har en kerne med luft i, så det ikke kun er ferit, så er også "plads" til opbevaring af energi, og du kan bruge trafoen til opbevaring af energi. F.eks. kan den du bruge den i en switch-mode fly-back trafo. Normalt, så "stiples" linierne, der angiver kernen, hvis det er en trafo med luft i feritmaterialet.[/quote]

Det er stadig noget vrøvl. Prøv følgende eksperiment:

1. du tager en god stor toroid trafo. Den type som ligner en stor amerikansk donut. Kernen er af blødt jern og betår af et langt bånd rullet mange gange rundt om sig selv. Bemærk: der er INGEN LUFTSPALTE!

2. Du skal ikke bruge primærviklingen, kun sekundær. Den virker fint som spole med en betydelig selvinduktion. Det er selvinduktionen som lagrer energien. Du slutter de to ender af sekundærviklingen til et 12V blybatteri.

3. Efter 2 - 5 sekunder afbryder du igen. Der springer en kraftig gnist. Du bør have gummihandsker på, ellers kan det give et alvorligt stød, og du må absolut ikke røre primær. Hvor tror du energien til gnisten kommer fra? Fra spolen selvfølgelig. Magnetfeltet i spolen lagrer energi UDEN LUFTSPALTE!

Switch mode power supplies virker ved cyklisk at lagre energi i spolen og cyklisk at hende den ud igen. Man udnytter at den kombination af strøm og spænding man opbygger magnetfeltet med kan være en anden end den man trækker ud igen. Og jo, man kan sagtens lave switchmode med kun en spole og uden luftspalte.

Mvh. Peter

[quote][quote]Disse spoler er ofte toroide (ringformede). Det forhindrer på ingen måde at spolen kan opbevare energi i magnetfeltet.

Hvis du anvender dem, uden luft i feritmaterialet, så virker de fint, og giver ikke nødvendigvis hvirvelstrømme. Du skal hente energien ud, samtidigt med, at du hælder den ind. De fungerer som trafo, og der må ikke være stående energi i trafoen. De fungerer ikke som spole. Hvis derimod, at du har en kerne med luft i, så det ikke kun er ferit, så er også "plads" til opbevaring af energi, og du kan bruge trafoen til opbevaring af energi. F.eks. kan den du bruge den i en switch-mode fly-back trafo. Normalt, så "stiples" linierne, der angiver kernen, hvis det er en trafo med luft i feritmaterialet.[/quote]

Det er stadig noget vrøvl. Prøv følgende eksperiment:

1. du tager en god stor toroid trafo. Den type som ligner en stor amerikansk donut. Kernen er af blødt jern og betår af et langt bånd rullet mange gange rundt om sig selv. Bemærk: der er INGEN LUFTSPALTE!

2. Du skal ikke bruge primærviklingen, kun sekundær. Den virker fint som spole med en betydelig selvinduktion. Det er selvinduktionen som lagrer energien. Du slutter de to ender af sekundærviklingen til et 12V blybatteri.

3. Efter 2 - 5 sekunder afbryder du igen. Der springer en kraftig gnist. Du bør have gummihandsker på, ellers kan det give et alvorligt stød, og du må absolut ikke røre primær. Hvor tror du energien til gnisten kommer fra? Fra spolen selvfølgelig. Magnetfeltet i spolen lagrer energi UDEN LUFTSPALTE!

Switch mode power supplies virker ved cyklisk at lagre energi i spolen og cyklisk at hende den ud igen. Man udnytter at den kombination af strøm og spænding man opbygger magnetfeltet med kan være en anden end den man trækker ud igen. Og jo, man kan sagtens lave switchmode med kun en spole og uden luftspalte.

Mvh. Peter[/quote]
Den link, som jeg sendte, beskriver det tydeligt. Det er et spørgsmål om permeabilitet, og luftspalten indeholder langt det meste energi. Det er specielt vigtigt, ved switch-mode transformatorer, hvor spolens induktion bruges til at opbevare energien, at transformatoren kan opbevare energien.

Det sker i praksis, ved at forsyne trafoen med luftspalte, eller bruge en speciel kerne af ferrit pulver, der gør det samme.

Hvis du bruger en kerne, til en ren transformator, hvor energien hentes ud, samtidigt med, at den proppes ind, således at der ikke opmargasineres energi, og at B-felterne for sekundær ophæver primær, så behøver du ikke luftspalte, eller en særlig kerne, der kan opbevare energien.

En drosselspole, er en spole så vidt muligt uden luftgab. Den fungerer som induktion, men kan ikke opbevare energi, og den går tabt som varme. Det er ofte en fordel, når den bruges til støjundertrykkelse.

Den link, som jeg sendte, beskriver det tydeligt. Det er et spørgsmål om permeabilitet, og luftspalten indeholder langt det meste energi. Det er specielt vigtigt, ved switch-mode transformatorer, hvor spolens induktion bruges til at opbevare energien, at transformatoren kan opbevare energien. Det sker i praksis, ved at forsyne trafoen med luftspalte, eller bruge en speciel kerne af ferrit pulver, der gør det samme. Hvis du bruger en kerne, til en ren transformator, hvor energien hentes ud, samtidigt med, at den proppes ind, således at der ikke opmargasineres energi, og at B-felterne for sekundær ophæver primær, så behøver du ikke luftspalte, eller en særlig kerne, der kan opbevare energien. En drosselspole, er en spole så vidt muligt uden luftgab. Den fungerer som induktion, men kan ikke opbevare energi, og den går tabt som varme. Det er ofte en fordel, når den bruges til støjundertrykkelse.

At sige at energien opbevares i luftspalten er stadig noget vrøvl.

Der er mange gode grunde til at have luftspalter, nogle spoler har, og andre har ikke. ALLE spoler kan opbevare energi i magnetfeltet, jern eller ej, ferrit eller ej, luftspalte eller ej. Selv det cirkulære magnetfelt omkring en strømførende ledning danner et magnetfelt og opbevarer dermed energi.

Drosselspoler til dæmpning laves med et særlig dårligt ferritmateriale som taber energi ved opvarmning når det magnetiseres, det har stadig ikke noget med sagen at gøre.

Mvh. Peter

@Peter

Luftspaltens formål er at forhindre elektriske hvirvelstrømme i jernet, induceret af vekselstrøm.

Njah . .
Luftspaltens primære formål er at hindre mætning af feltet i jernet med deraf følgende hysteresetab. Spalten nedsætter den effektive permeabilitet.

Hvis der er opmargasineret energi, f.eks. i et magnetfelt (magnetfeltets energi er i luften), så vil den opmargasinerede energi veje noget (ifølge Enstein).

Forkert. En foton indeholder - ifølge Einstein og Planck - energi uden at veje noget idet den har [b]impuls[/b]: http://en.wikipedia.org/wiki/Photon

[quote] Den link, som jeg sendte, beskriver det tydeligt. Det er et spørgsmål om permeabilitet, og luftspalten indeholder langt det meste energi. Det er specielt vigtigt, ved switch-mode transformatorer, hvor spolens induktion bruges til at opbevare energien, at transformatoren kan opbevare energien. Det sker i praksis, ved at forsyne trafoen med luftspalte, eller bruge en speciel kerne af ferrit pulver, der gør det samme. Hvis du bruger en kerne, til en ren transformator, hvor energien hentes ud, samtidigt med, at den proppes ind, således at der ikke opmargasineres energi, og at B-felterne for sekundær ophæver primær, så behøver du ikke luftspalte, eller en særlig kerne, der kan opbevare energien. En drosselspole, er en spole så vidt muligt uden luftgab. Den fungerer som induktion, men kan ikke opbevare energi, og den går tabt som varme. Det er ofte en fordel, når den bruges til støjundertrykkelse.

At sige at energien opbevares i luftspalten er stadig noget vrøvl.

Der er mange gode grunde til at have luftspalter, nogle spoler har, og andre har ikke. ALLE spoler kan opbevare energi i magnetfeltet, jern eller ej, ferrit eller ej, luftspalte eller ej. Selv det cirkulære magnetfelt omkring en strømførende ledning danner et magnetfelt og opbevarer dermed energi.

Drosselspoler til dæmpning laves med et særlig dårligt ferritmateriale som taber energi ved opvarmning når det magnetiseres, det har stadig ikke noget med sagen at gøre.

Mvh. Peter[/quote]

Det som diskussionen oprindeligt var, om energien var gemt i luftgabet. Og i mange tilfælde, er langt størstedelen af energien gemt der. Og dermed også - hvis vi skal stole på Einsteins formel - en stor del af massen. Selvom luftgabet er uden luft, og vacuum, så vil ofte støste delen af energien være opbevaret her.

Der er meget stor forskel på spoler, herunder det B-felt, som de tåler. Det har betydning for, om trafoerne går i mætning, hvis energien der trækkes ud, afviger fra den som kommer ind. Netop luftgabet, er her en faktor, som betyder meget.

Men, det er korrekt, at der kan laves ferritkerner, der ikke består af rent ferrit, og som derfor også er i stand til, at opbevare energien.

Drosselspoler bliver ganske rigtigt varme, når de magnetiseres. Det samme sker, hvis du har en HF-trafo, uden luftgab, og ikke sikrer, at du får hentet energien ud. Det er ikke et specielt dårligt ferritmateriale, men der er ingen luftgab i. Bores et hul, og vikles nogle flere viklinger på, så kan du øge energien der kan opbevares, og derved undgå tabet, så længe du ikke opbevarer for stor energi.

Tegningen nedderst på siden, viser hvordan du kan øge energien, ved at gøre luftgabet større, med en boremaskine.

[quote]Hvis der er opmargasineret energi, f.eks. i et magnetfelt (magnetfeltets energi er i luften), så vil den opmargasinerede energi veje noget (ifølge Enstein).

Forkert. En foton indeholder - ifølge Einstein og Planck - energi uden at veje noget idet den har [b]impuls[/b]: http://en.wikipedia.org/wiki/Photon

[/quote]
Det er ikke korrekt her. Hvis du opmargasinere energi, også med et magnetfelt, så øges massen. Der findes ingen måder, hvorpå du kan opmargasinere energi, uden at der som minimum kræves den masse, som Einstein kræver.

@Peter [quote]Luftspaltens formål er at forhindre elektriske hvirvelstrømme i jernet, induceret af vekselstrøm.

Njah . .

Luftspaltens primære formål er at hindre mætning af feltet i jernet med deraf følgende hysteresetab. Spalten nedsætter den effektive permeabilitet.[/quote]
Det er korrekt. Luftspalten gør, at du kan opbevare mere energi i spolen, og derfor hindre mætning. Spalten nedsætter den effektive permeabilitet, og dermed hysteresetab. Hvis du henter energien ud, samtidigt med, at du propper den ind - så modvirker det mætning. I en fly-back type, er meget vigtigt, at den kan indeholde den nødvendige energi, uden at gå i mætninig, og derfor regner designerne på luftgabets størrelse. Regner du på, hvor energien er opbevaret i en spole med luftgab, vil du se det meste er i luftgabet, fordi at permeabiliteten for luft/vacuum er langt mindre end for ferrit materialet.

[quote]@Peter [quote]Luftspaltens formål er at forhindre elektriske hvirvelstrømme i jernet, induceret af vekselstrøm.

Njah . .

Luftspaltens primære formål er at hindre mætning af feltet i jernet med deraf følgende hysteresetab. Spalten nedsætter den effektive permeabilitet.[/quote]
Det er korrekt. Luftspalten gør, at du kan opbevare mere energi i spolen, og derfor hindre mætning. Spalten nedsætter den effektive permeabilitet, og dermed hysteresetab. Hvis du henter energien ud, samtidigt med, at du propper den ind - så modvirker det mætning. I en fly-back type, er meget vigtigt, at den kan indeholde den nødvendige energi, uden at gå i mætninig, og derfor regner designerne på luftgabets størrelse. Regner du på, hvor energien er opbevaret i en spole med luftgab, vil du se det meste er i luftgabet, fordi at permeabiliteten for luft/vacuum er langt mindre end for ferrit materialet.[/quote]

Stadigvæk nej!

Energien opbevares i det magnetiske felt. At en jernkerne med luftspalte ofte tillader et stærkere felt har stadigvæk ikke noget med sagen at gøre!

Men jeg vil give dig ret i at en spole med energi i magnetfeltet vil veje mere end samme spole uden. Potentiel energi giver en massetilvækst. Meget meget lille, men den er der.

Mvh. Peter

Stadigvæk nej! Energien opbevares i det magnetiske felt. At en jernkerne med luftspalte ofte tillader et stærkere felt har stadigvæk ikke noget med sagen at gøre! Men jeg vil give dig ret i at en spole med energi i magnetfeltet vil veje mere end samme spole uden. Potentiel energi giver en massetilvækst. Meget meget lille, men den er der. Mvh. Peter

Så er vi enige. Energien opbevares i det magnetiske felt, og potentiel energi, giver massetilvækst. Jeg påstår dog, at det magnetiske felt, er stærkest hvor der ikke er ferrit (luftgabet), og at den største energi, af det magnetiske felt, er her.

Det er ikke korrekt her. Hvis du opmargasinere energi, også med et magnetfelt, så øges massen. Der findes ingen måder, hvorpå du kan opmargasinere energi, uden at der som minimum kræves den masse, som Einstein kræver.

Se nu på ligningerne ( http://en.wikipedia.org/wiki/Photon ):

E^2 = p^2c^2 + m^2c^4

Sæt m = 0 og p = h*f/c, så har du udtrykket for energien af en foton. Energi [b]uden[/b] masse.

[quote]Hvis der er opmagasineret energi, f.eks. i et magnetfelt (magnetfeltets energi er i luften), så vil den opmagasinerede energi veje noget (ifølge Enstein).

Forkert. En foton indeholder - ifølge Einstein og Planck - energi uden at veje noget idet den har impuls: http://en.wikipedia.org/wiki/Photon [/quote]

Uanset hvordan et systems indre energi øges, vil det resultere i en masseforøgelse.
Forestiller man sig f.eks. en lukket kasse med reflekterende indre vægge og injicerer nogle fotoner, der så futter frem og tilbage, vil kassens masse også øges.

Jvf. Einsteins Gedankenexperiment, der udfordrede Bohr's teori.

Hvis indlægget skal fortolkes derhen hvordan man kommer fra qed til Coulombs lov er det standardstof indenfor QED.

I farten kan man kigge på side 26 i linket

http://www.damtp.cam.ac.uk/user/tong/qft/s...

Som man kan se involverer det lidt matematik - men ikke uoverstigeligt hvis man vil seriøst beskæftige sig med fysik

Mange af kommentarerne er præget af at man fejlagtigt betragter fotoner som en partikel og et felt på samme tid - det kan man ikke

Hvordan man kommer fra QED tilde klassiske love i statiske magnetiske felter er lidt mere kompliceret

Niels, har du en kandidatgrad i fysik?

Fint nok; men hvad skaber så det fotonfelt eller det elektronfelt, som henholdsvis fotonen og elektronen laver krusninger i? Hvis det er fotonen og elektronen selv, hvordan laver de så krusninger i et felt, de selv har skabt? Hvis felterne skabes af noget andet, hvad er så dette i et fuldstændig tomt univers (vakuum) uden partikler af nogen art?

Det må være magneten, som laver krusningen. Feltligningerne, medfører så, at der er et felt omkring krusningen. Hvor de virtuelle partikler, kommer ind, kan jeg ikke se. Måske, for at forklare feltet kan eksistere, trods der ikke udsendes fotoner.

Hvordan vil du forklare det, i æterteorien?

Med hensyn til tyngde, så tænkte jeg på, at det jo lykkedes for Einstein, at skabe sorte huller i sin teori, og dermed opnå beskrivelsen, af en slags partikler, der er sorte huller. Siden, har Hawkin så fundet på, at de udsender stråling som et sort legme, og på grund af strålingen derfor henfalder, hvis de er små.

Hvis vi antager - i første omgang - at vi kan lave uendeligt små sorte huller, uden de henfalder, så kunne der være en lille en af disse, i enhver partikkel, og være årsag til massen.

Imidlertid, så har et sort hul en minimumsmasse, der er langt større, end de normale partikler.

Hvis vi forestiller os, at der gælder en særlig fysik, inde i vores partikler, der gør at lysets hastighed er mindre, så kunne der være et sort hul i partiklen. Men, på en måde, så den naturligvis ikke trækker alt ind i sig.

For Lene Hau lykkedes det, at sænke lysets hastighed, i et Bose-Einstein-kondensat.

Ser vi på "æterteorien", og også Einsteins almene relativitetsteori, så vil en ændring af lysets hastighed i vacuum, altid medføre et accellerationsfelt, der fungerer som tyngdeaccellerationen. Men, Lene Hau's eksperiment, medførte dog ikke et sort hul, fordi det var i et Bose-Einstein kondensat. Et held.

Et sort hul, skabes når lyset går i cirkel, i vacuum.

Hvis deriimod, at det ikke er vacuum, så er muligt, at lysets hastighed kan gå ned, enda til 0, uden at det medfører et sort hul. Og, hvorfor skulle det ikke kunne gå ring i vores partikler, og derved føre til tyngde? Så vores partikler, altså indeholder små "sorte huller", men som på grund af partiklernes felt, medfører at de sorte huller, ikke behøver at veje så meget, for at blive til sorte huller. Og, at de hellerikke behøver at henfalde så hurtigt.

Masse kan således måske forklares, ved at være små sorte huller, hvorfra lyset ikke kan undslippe, og som ikke er i et vacuum felt.

Ja - hvorfor?

for at vide lidt om hvad grundlag du har

Ja - hvorfor?

Velkommen til!
Det er rart, at nogle der faktisk ved lidt om kvantemekanik, gidder at være med. Vi andre, er vist "elektronik nørder".

Desværre, så syntes jeg ikke, at ligningerne er nemt at forstå - nok nemt for en fysikker - men findes der en "nemmere" tilgang?

Mange af kommentarerne er præget af at man fejlagtigt betragter fotoner som en partikel og et felt på samme tid - det kan man ikke

Er det enten/eller? Findes ingen "blød overgang"?

Næppe - jeg har forsøgt at finde en pixiudgave af QED som ikke bliver for populær og dermed mister indhold. Sorry

Nej det er et enten eller. Ind imellem observervationerne af fx en foton er den gemt i feltet. Måler du på den fx ved at observere den i en spalte ved du at den har været der. Dette er essensen af Kbh fortolkningen. Om man er enig eller uenig i denne fortolkning er en anden sag - men det kan man diskuttere - ikke atQED ikke virker

Hvad mener du, om mine "beskidte" fotoner, som ikke kan tildeles, en bestemt bølgelængde? Er det korrekt? Kan en foton blive beskidt, hvis den rammer noget, der vibererer, eller f.eks. et S-tog?

Niels, Feynman's 4 forelæsninger i new zealand i 70erne giver en ok introduktion af sandsynlighedsbølgeforklaringen eller ur modellen. og det er ganske let at forstå men han springer helt over polarisering af lys og sikkert mange andre aspekter der gør forståelsen ganske ubrugelig.
Interressant nok bliver han bedt om at forklare lasing og ikke nok med at han ikke forklarer det, han virker ikke engang til at være bevidst om at han fejler. Meget sigende når det er hans egen teori som han har så stor tiltro til : )

Der er ligesom en tærskel i KM hvor de få der forstår lidt af det ikke er i stand til at forklare det på nogen rimelig måde. Og hvis man søger kurser eller bøger om videnen så starter den ud med at bruge et hav af matematiske begreber; lagrangian, laplace, tensor, operator og andet godt i en dejlig pærevælling med differentialer.
Jeg så en forelæsning på nettet som var første lektion i en introduktion til KM. På intet tidspunkt blev der talt om fysik, det var 100% abstraheret til matematik, ingen omtale af partikel, ladning, usikkerhed eller kollision, det var 100% tensor, operator etc. Absolut ingen forbindelse til fysik og så er det halvsvært at følge : )
Og der var ingen forklaring af noget af matematikken, det var antaget at det kunne man jo.
Jeg er ganske sikker på at når/hvis jeg engang lærer det vil jeg være i stand til at forklare det ganske enkelt fordi selv om KM er usædvanligt så er de få ting som er blevet forklaret udenfor matematikkens tankeløse mure jo ganske enkle såsom 2 slit hvor det har tendenser som bølger men kollapser ned til enkelte partikler ved kontakt. Altså en diffus usikkerhed indtil 'tvunget'. Men vejen derfra og så til en indsigt man kan bruge til at programmere og simulere noget præcist virker næsten umulig.

Men vejen derfra og så til en indsigt man kan bruge til at programmere og simulere noget præcist virker næsten umulig.

Nogle mener endog, at det er umuligt, hvis du du skal begrænse hastigheden for udbredelse, til max. lysets hastighed.

Fjernet.

Jeg er ganske sikker på at når/hvis jeg engang lærer det vil jeg være i stand til at forklare det ganske enkelt fordi selv om KM er usædvanligt så er de få ting som er blevet forklaret udenfor matematikkens tankeløse mure jo ganske enkle såsom 2 slit hvor det har tendenser som bølger men kollapser ned til enkelte partikler ved kontakt. Altså en diffus usikkerhed indtil 'tvunget'. Men vejen derfra og så til en indsigt man kan bruge til at programmere og simulere noget præcist virker næsten umulig.

Hvis du tænker på dobbeltspalte eksperimentet, så er det såmænd ikke vanskeligt at forklare, ej heller at programmere en simulering:

https://sites.google.com/site/simpelteori/...

Her er der tale om ganske 'almindelige' elektroner med ladning, der pga. diffraktion og ladning af 'spalten' bevirker en 'bølgeform' afhængig af spalternes størrelse og afstand.

Så nej - der er ikke behov for at opfatte partikler som 'bølger'.

@ Troels B. Mikkelsen

[quote]Det er ikke korrekt her. Hvis du opmargasinere energi, også med et magnetfelt, så øges massen. Der findes ingen måder, hvorpå du kan opmargasinere energi, uden at der som minimum kræves den masse, som Einstein kræver.

Se nu på ligningerne ( http://en.wikipedia.org/wiki/Photon ):

E^2 = p^2c^2 + m^2c^4

Sæt m = 0 og p = h*f/c, så har du udtrykket for energien af en foton. Energi [b]uden[/b] masse.[/quote]

Nej. Impulsen p er pr. definition = vm', hvor m' er den relativistiske masse. Da v = c og p = hf/c fås m' = hf/c^2 - altså energi [b]med[/b] masse. Gider du iøvrigt ikke lige forklare mig, hvordan man ganger hvilemassen på 0 med et vilkårligt tal incl. uendelig og så kommer frem til en relativistisk masse på lige netop hf/c^2 og ikke et hvilket som helst andet tal.

Jeg tror nu ikke, at det er helt så nemt, hvis du skal have alle forhold med...

For fotoner, igennem dobbeltspalte eksperimentet, er der så lang afstand til næste foton, at enhver hukommelse fra den forrige er forsvundet. Det betyder, at fotonen interfererer med sig selv - og kun sig selv. Det medfører, at du bliver nød til, at betragte fotonen som bølge.

Samtidigt, forsvinder fotonen i et huk, så snart den detekteres... Og de fleste simuleringsmodeller, må derfor indføre hastigheder over lysets.

Du kan også påklistre nogle "skjulte variable" til fotonen, og afhængigt af, hvad du klistrer på, så kan fotonens forsvinden, forklares ud fra et eventuelt tab, f.eks. ved polariseringspladen (eller rettere lys, der reflekteres, og ikke passerer). Hvis ikke alle fotoner passerer, og nogle hverken havner i lodret, eller vandret polariseret, så kan det forklare skjult variable teorier. Selv med et begrænse antal skjulte variable, skal der ikke meget tab til, for at kunne undgå at fotonen kolapser, og få resultater, der svarer til kvantemekanikken (ifølge wiki).

En foton, er en kompleks partikkel, og der er næppe grænse for, hvor mange skjulte variable, og skjulte funktioner, der kan hæftes på. Specielt, hvis fotonen først har udbredet sig. En foton, i skabelsesøjeblikket, har måske et begrænset antal skjulte variable, men den forurenes hurtigt, og får flere variable, inden den bliver til praktisk laserlys.

Det er ikke usandsynligt, at du kan simulere kvantemekanikken, uden at skulle overskride lysets hastighed:

http://en.wikipedia.org/wiki/Loopholes_in_...

http://arxiv.org/pdf/quant-ph/9810080v1.pdf

Men de fleste modeller, sætter krav til en eller anden form for uperfekthed, for at kunne simulere dobbelt-spalte eksperimentet. Som eksempel, kan antages at en indkommen foton, har en vilkårlig polarisering, og at der ved alle polariseringer, ikke er 100% sandsynlighed for, at den passerer polarisationsfilteret, og går ud som detekteret enten lodret, eller vandret polariseret. F.eks, kan noget lys reflekteres, og derved undgå detektering. Antages den type "uperfekthed", er muligt, at opnå simuleringsresultater, der svarer til kvantemekanikken. Problemet er, at kvantemekanikken hævder, at der ikke er fotontab.

Hvor stor fotontab, som modellen kræver, afhænger af modellen, herunder antal skjulte variable, samt hvordan uperfektheden er lagt ind.

Til Carsten Kanstrup:

Goddag :). Så vidt jeg kan forstå er det den specielle relatitetsteori (SR) du kritiserer. Lad mig prøve at forklare hvordan jeg forstår det med den masseløse foton.

Udtrykket E^2 = p^2c^2 + m^2c^4 beskriver totalenergien i SR. Man kan udlede udtrykket fra de ganske simple first principles der ligger bag SR, og det er derfor interessant at spørge hvad det så beskriver. Vi kan umiddelbart dele verden op i tre tilfælde. Nemlig m>0, m=0 og m0 er relativt ligetil at forstå. Her kan man endda uden at lave numre foretage en rækkeudvikling, og nå frem til E=mc^2. Du kan finde detaljer i enhver introducerende bog om SR.

m

m=0 kunne man fristes til at sende samme vej. Ved første øjekast ser det ud til at E^2 = p^2c^2 + m^2c^4 kun har den trivielle løsning 0=0 -- Du nævner selv at den relativistiske impuls er givet ved p = ymv hvor y = 1/(1-(v/c)^2) også kaldes Lorentzfaktoren. Men ser man grundigere på Lorentzfaktoren kan man se, at hvis v=c, er det faktisk muligt at have en ikke-triviel løsning. For at finde ud af om der er fysik bag den løsning, må man ud og måle. Og sørme om man ikke finder at lys faktisk bevæger sig med c.

Jeg kan anbefale at du læser lidt om SR fra en lødig og pædagogisk kilde. Mine varmeste anbefalinger går til notesættet man underviser efter på KU. Det kan hentes gratis her: http://bit.ly/T1cqUU

m=0 kunne man fristes til at sende samme vej. Ved første øjekast ser det ud til at E^2 = p^2*c^2 + m^2*c^4 kun har den trivielle løsning 0=0 -- Du nævner selv at den relativistiske impuls er givet ved p = ymv hvor y = 1/(1-(v/c)^2) også kaldes Lorentzfaktoren. Men ser man grundigere på Lorentzfaktoren kan man se, at hvis v=c, er det faktisk muligt at have en ikke-triviel løsning. For at finde ud af om der er fysik bag den løsning, må man ud og måle. Og sørme om man ikke finder at lys faktisk bevæger sig med c. Jeg kan anbefale at du læser lidt om SR fra en lødig og pædagogisk kilde. Mine varmeste anbefalinger går til notesættet man underviser efter på KU. Det kan hentes gratis her: http://bit.ly/T1cqUU

Som jeg forstår det, så er Carstens æterteori, meget tæt op af den almindelige relativitetsteori. Carsten opererer med en æter, der medfører lysets hastighed, og som er tættere, omkring en masse, hvorved lysets hastighed mindskes. Da vi i vores verdensopfattelse, har defineret lysets hastighed i vacuum til at være konstant, uanset æterkoncentrationen og lystes hastighed, så betyder det, at vi f.eks. vil opleve en accelleration, hvis der er en gradient i æterkoncentration. Altså, tyngdekraft forklaret.
Carstens æterteori, kommer formentligt til samme resultater, som Einstens teori. Men, forklaringen er lidt forskellig.

Jeg tror derfor ikke, at problemet er en manglende forståelse for Einsteins specielle relativitetsteori, men nærmere et problem, med at acceptere dens mangel på, at kunne forklare den tilbundslæggende årsag til dens konklussioner.

Her er det så, at Carsten indfører æteren - og, tjah - vist kommer til stort set samme resultat som relativitetsteorien... Men æteren adskiller sig, fra relativitetsteorien, fordi den kan forklares og intuitivt forstås. I modsætning til Einsteins teorier, om 4-dimmensionelle rum med "krummerier" i.

I æterteorien, er der ikke krummer. Men æteren, hvis dencitet, som er forskellig. Æteren, er under "atom-niveau", og ikke atomer, som f.eks. brint. Men, er det "tomrum", som lyset bevæges i.

Jeg tror nu ikke, at det er helt så nemt, hvis du skal have alle forhold med...

Jens, hvilke forhold har jeg ikke med?
Jeg snakker om elektroner og ikke 'fotoner'.
Elektroner har masse og ladninger - hvad ellers?

Programmet ligger i øvrigt til fri download her:
https://dl.dropbox.com/u/52448427/s-teori....

Kommentér gerne evt. programmeringsfejl eller mangler.

Iøvrigt er lys bølger, og ikke partikler.

Findes der et eksperiment der beviser at lys skulle være partikler?

I modsætning til Einsteins teorier, om 4-dimmensionelle rum med "krummerier" i.

Den teori er opstået pga fejlfortolkning af:
http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson%E2%...
som i øvrigt er modbevist af Fiber Optic Gyro (IMO).
http://emcorephotonicsystems.com/products/...

[quote]Jeg tror nu ikke, at det er helt så nemt, hvis du skal have alle forhold med...

Jens, hvilke forhold har jeg ikke med?

Jeg snakker om elektroner og ikke 'fotoner'.

Elektroner har masse og ladninger - hvad ellers?

Programmet ligger i øvrigt til fri download her:

https://dl.dropbox.com/u/52448427/s-teori....

Kommentér gerne evt. programmeringsfejl eller mangler.

Iøvrigt er lys bølger, og ikke partikler.

Findes der et eksperiment der beviser at lys skulle være partikler?

[/quote]
I kvantemekanisk sammenhæng, er det normalt elektronens spin, man finder mest spændende.

Der findes mange eksperimenter, der viser at lys er partikler.

Hvis du skal simulere kvantemekanikken, kan du overveje pilotbølge teorien. I pilotbølgeteorien, er fotonen en partikkel, som ligger på en bølge, og bølgen virker som "guide" for partiklen. Hvor lang at bølgepakken er, afhænger af fotonens kvalitet. Der findes såvel korte, som lange fotoner. Normalt, vil man i kvantemekanik, tilstræbe lange fotoner, fordi at man ellers ikke får de rette svar...

Netop det, at bølgen eksisterer over et stykke tid, og at fotonen bare er en partikkel, typisk et sted midt på bølgepakken, gør at eksperimentet kender visse data, såsom polarisation i god tid. Forhold, der hørere til bølgepakken, kendes i forsøget, allerede i starten af bølgepakken. Og partiklen, kommer først senere - typisk inde midt i pakken.

Hvis vi f.eks. tager Bell's test eksperiment, og sender "enkelt-fotoner" ud, så er det i virkeligheden ikke fotoner, men en bølgepakke, hvor der ligger en foton på. Bølgepakken, sendes ud i god tid, inden fotonen kommer.

Derfor, kender hele eksperimentet til fotonens data, da bølgepakken netop kender disse. F.eks. ved Bell's test eksperiment, der er polarisationen vilkårlig, fra vores kilde, men den "kopieres", og det betyder, at vores bølge faktisk kopieres, og eksister, lang tid før fotonen kommer i bølgen. Det betyder også, at f.eks. vores polarisationsfiltre, kan "tale sammen", indenfor bølgepakkens længde, og dermed tage en beslutning, inden vores partikkel ankommer.

Hvis de kære kvantefysikkere, brugte dårligere fotoner, der var langt kortere end afstanden mellem polarisationsfiltrene, så vil det ikke være muligt. Fotonens længde, skal være stor, i forhold til afstanden mellem polarisationsfiltrene, for at de kan "tale sammen" og nå at diskuttere sig, til et resultat, inden fotonen kommer og fastlægger resultatet. Når partiklen kommer, så er der dead-line, og afgørelser skal være truffen.

Dette betyder også, at lysets hastighed, ikke behøver at blive overtrådt. Fotonens pakke, sendes ud i så god tid, før fotonen, at der er tid til at diskutere.

Du kan tænke på diskussionen, lidt som i den normale feltteori, hvor bølgerne/felterne reflekteres, inden de absorberes.

Det som driller, er nok, at bølgen kommer ud i god tid, og at diskussionen derfor starter, i god tid, inden fotonen kommer, og sætter deadline. Bølgen, hænger også i luften, efter fotonen, så normalt kan man antage, at den er et sted midt i pakken.

Stig, dobbeltspalteeksperimentet er netop det som illustrerer behovet for bølgefortolkning. Diffraktion er et bølgefænomen.

@ Christian Bierlich

........ -- Du nævner selv at den relativistiske impuls er givet ved p = ymv hvor y = 1/(1-(v/c)^2) også kaldes Lorentzfaktoren. Men ser man grundigere på Lorentzfaktoren kan man se, at hvis v=c, er det faktisk muligt at have en ikke-triviel løsning.

Jeg er ikke meget for ikke-trivielle løsninger. Når v = c, bliver y uendelig. Det skal vi så gange med hvilemassen m på 0 og får så netop en masse på h*f/c^2. Det er i mine øjne matematisk fusk så det klodser :-) Problemet er jo selvfølgelig, at uden masse - ingen energi; men giver vi fotonen masse, kan den ikke bevæge sig med lysets hastighed. Så fifler man lidt med matematikken og vupti, så er alle glade - bortset fra dem, der kan tænke selv :-) I æterteorien er der altså ikke brug for den slags "julelege".

Men uanset om man vil acceptere slutninger baseret på singulariteter, ændret det vel ikke ved, at der er masse involveret i energien, og det var Troels B. Mikkelsen's påstand om det modsatte, jeg opponerede imod.

@ Christian Bierlich [quote]........ -- Du nævner selv at den relativistiske impuls er givet ved p = ymv hvor y = 1/(1-(v/c)^2) også kaldes Lorentzfaktoren. Men ser man grundigere på Lorentzfaktoren kan man se, at hvis v=c, er det faktisk muligt at have en ikke-triviel løsning.

Jeg er ikke meget for ikke-trivielle løsninger. Når v = c, bliver y uendelig. Det skal vi så gange med hvilemassen m på 0 og får så netop en masse på h*f/c^2. Det er i mine øjne matematisk fusk så det klodser :-) Problemet er jo selvfølgelig, at uden masse - ingen energi; men giver vi fotonen masse, kan den ikke bevæge sig med lysets hastighed. Så fifler man lidt med matematikken og vupti, så er alle glade - bortset fra dem, der kan tænke selv :-) I æterteorien er der altså ikke brug for den slags "julelege".

Men uanset om man vil acceptere slutninger baseret på singulariteter, ændret det vel ikke ved, at der er masse involveret i energien, og det var Troels B. Mikkelsen's påstand om det modsatte, jeg opponerede imod.

[/quote]
Derfor, siger man normalt også, at fotonen ingen hvilemasse har. Det skal forstås sådan, at den ikke har masse ved 0 Hz. Ikke sådan, at den ikke har masse, når den ligger stille, og opbevarer magnetisme. Med hvile, menes altså rotationshastigheden, og ikke hastigheden igennem rummet. En foton, der står stille, kan godt opbevare energi, og således masse.

Stig, dobbeltspalteeksperimentet er netop det som illustrerer behovet for bølgefortolkning.

Der er ikke behov for at fortolke noget som helst. Heller ikke for partikel-bølge dualiteten og det vås om bølgefunktionens kollaps, som vist ikke engang er matematisk underbygget. Det eneste, man skal acceptere, er de talrige målinger, der viser, at verdensrummet ikke er tomt - altså indeholder en æter, og så skal man acceptere, at massen ligger der hvor energien er iht. m = E/c^2, hvilket ikke burde være så svært. Gør man det, er resten så indlysende simpelt, at selv et barn kan forstå det - også når eksperimentet udføres med masse som f.eks. elektroner og c60 (fodboldmolekyler).

Ud fra den traditionelle fysik med fotonmodellen og massen liggende i partiklerne - på trods af at standardmodellen siger det modsatte - kan man ikke andet end at måbe og sige som Troels: "Vi forstår det ikke; men sådan er det bare" :-)

Carsten, jeg er ikke sikker på du har helt fat i sandheden der

[quote]Stig, dobbeltspalteeksperimentet er netop det som illustrerer behovet for bølgefortolkning.

Der er ikke behov for at fortolke noget som helst. Heller ikke for partikel-bølge dualiteten og det vås om bølgefunktionens kollaps, som vist ikke engang er matematisk underbygget. Det eneste, man skal acceptere, er de talrige målinger, der viser, at verdensrummet ikke er tomt - altså indeholder en æter, og så skal man acceptere, at massen ligger der hvor energien er iht. m = E/c^2, hvilket ikke burde være så svært. Gør man det, er resten så indlysende simpelt, at selv et barn kan forstå det - også når eksperimentet udføres med masse som f.eks. elektroner og c60 (fodboldmolekyler).

Ud fra den traditionelle fysik med fotonmodellen og massen liggende i partiklerne - på trods af at standardmodellen siger det modsatte - kan man ikke andet end at måbe og sige som Troels: "Vi forstår det ikke; men sådan er det bare" :-)

[/quote]
Du skriver, at massen er, hvor energien er. Betyder det, at du mener to lysbølger tiltrækker hinanden en smule? Ifølge Einsteins almene relativitetsteori, så vil lyset krumme i et rum med masse. Antages, at lyset har en smule masse, så medfører dette, også en "krumning" i rummet, omkring lysbølgen. Og hvis lyset er meget kraftigt, f.eks. cirkulerende rundt omkring et sort hul, så er lys nok, til at indeholde alt masse og energi. Lys, imellem to spejle, vil også have masse, og kunne trække lys til sig.

Effekten, er naturligvis ganske svag. Men, den viser, at selv æterteorien måske ikke er simpel. For der hvor lyset er, er en smule større masse, og dermed en større dencitet af æteren. Lysbølgen trækker æter til sig. Og hvor meget æter de suger, afhænger af frekvensen.

Du skriver, at massen er, hvor energien er. Betyder det, at du mener to lysbølger tiltrækker hinanden en smule?

Nej. Massen ligger i æteren, som jeg tror også giver alt andet masse i lighed med Higgs - bare ikke skabt af en partikel med en levetid på 10^-21 s. Det er også æteren, der overfører lys og radiobølger. Jeg tror ganske simpelt ikke på, at fotonen eksisterer!

Hvis partikler havde masse, kunne de ikke momentant skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet, når de passerer spalterne (ingen tilførsel af energi), og dermed ville tunge partikler som elektroner og c60 kun give to linier - ikke et interferensmønster.

Carsten, når lyset går igennem spalterne så er der ingen foton der skifter retning. Du skal forstå det underlige aspekt ved kvantemekanikken at når en foton er 'fri' bliver den diffus some en bølge og kun ved interagering med bagvæggen kollapser energi fra hele feltet ned til en 'partikel' i et enkelt punkt.

Det betyder i virkeligheden at lys fra Andromeda bliver spredt ud i en kugleskal 2.2millioner lysår i radius og når det rammer et øje her på jorden kollapses den fotons præcise energimængde fra hele den kugleskal med uendelig hastighed.

Det betyder i virkeligheden at lys fra Andromeda bliver spredt ud i en kugleskal 2.2millioner lysår i radius og når det rammer et øje her på jorden kollapses den fotons præcise energimængde fra hele den kugleskal med uendelig hastighed.

Så forklar lige hvorfor signalstyrken falder med 2. potens af afstanden. Ifølge din model skulle der jo ikke være nogen dæmpning.

Sandheden er, at da kugleskallens areal stiger med 2. potens af afstanden, falder energien i et givent fangareal (antenne-længde/størrelse) tilsvarende med 2. potens af afstanden. Der er absolut ikke noget, der kollapser med uendelig hastighed, og transmissionen er ren ukvantiseret Maxwell.

Carsten, der er heller ingen dæmpning i hverken fotonenergien eller samlede energi.
Mængden af fotoner du kan kollapse på et givent areal falder jo statistisk set med kvadratet på afstanden. Men i princippet tillader kvantemekanikken at alt det udsendte lys kan kollapse i et meget lille område.

Carsten: Jeg synes det virker som om du kræver ting af SR som det ikke er designet til. Du burde tage et kig på kvanteelektrodynamik (QED) i stedet. Her får du faktisk en lidt mere fornuftig - eller i hvert fald grundig, efter min mening - forklaring på den masseløse foton.

Jens: En foton kan ikke stå stille. Den bevæger sig (uanset dit referencesystem) altid med c. Det er hele pointen i SR.

[quote]Du skriver, at massen er, hvor energien er. Betyder det, at du mener to lysbølger tiltrækker hinanden en smule?

Nej. Massen ligger i æteren, som jeg tror også giver alt andet masse i lighed med Higgs - bare ikke skabt af en partikel med en levetid på 10^-21 s. Det er også æteren, der overfører lys og radiobølger. Jeg tror ganske simpelt ikke på, at fotonen eksisterer!

Hvis partikler havde masse, kunne de ikke momentant skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet, når de passerer spalterne (ingen tilførsel af energi), og dermed ville tunge partikler som elektroner og c60 kun give to linier - ikke et interferensmønster.

[/quote]
Hvis lys, imellem to spejle, indeholder energi - så indeholder det masse. Og masser tiltrækker hinanden. Altså, så må to lysstråler, tiltrække hinanden. Og en lysstråle, kan have så stor masse, at den tiltrækker sig selv, og bliver et sort hul.

Da æterens densitet, afgør lysets hastighed, og at ændring i lysets hastighed, er årsag til tyngdeaccellerationen, og dermed tyngdekraften skyldes, at lysets hastighed er mindre omkring en masse, så medfører dette også, at lysbølger er at betragte som en masse, der øger densiteten. Og, at du kan opnå sorte huller (ligesom Einstein). Rummets densitet, må ganske enkelt vokse ganske lidt, omkring en lysstråle, fordi den har en masse. Massen, afhænger af intensiteten.

Det morsomme er, at det jo faktisk sænker lysets hastighed. Altså, en lysstråle med lav intensitet, har lav masse, og kommer hurtigere igennem tomrummet, end en med stor intensitet. Effekten, er ikke stor, men kan måske vises. Enkelte fotoner, er hurtigere.

Ikke mindst, har den betydning for sorte huller. Her er intensiteten så stor, at lysets masse, trækker i lyset selv, og medfører et sort hul. Det sorte huls masse, medfører ligesom jordens masse, at lysets hastighed reduceres, tæt ved det sorte hul. Så lyset roterer ikke rundt, om det sorte hul, med lysets hastighed. Men med en langt lavere.

Dette betyder, at sorte huller, snart opstår på Cern. Og så er der kun Hawkin der kan rede os.

Selvfølgelig eksisterer æteren, men godt nok ikke Kanstrup's forstand. Einstein afskaffede den i 1905 med SR og genindførte den i 1916 med GR.

Siden da har adskillige nobel-pristagere i fysik tilsluttet sig æter-formodningen.

En masse kommentarer her i Ingeniøren kommer fra folk, der har lært "Michelson og Morley" + SR, men som kun har perifert kendskab til GR, eller som ikke har begrebet teorien.

@Glen: du plejer med alenlange henvisner og citater at forplumre (sorry - vil gerne høre din egen mening) de fleste debatter. Nogle gange rammer du rigtigt, men denne gang har citaterne om kvantemekanisik bølge-partikel-dualisme ingen relevans for QED-emnet.

Dog værdsætter jeg et enkelt Feynman citat, som jeg ikke kendte:

Rather than adding matter particles to space as Newton did, we consider Space with properties of a continuous wave medium for a pure Wave Structure of Matter. This is the Most Simple Science Theory of Physical Reality ...

Med andre ord: Feynman er også pro-æter som mange andre betydningsfulde fysikere. Tak Glen.

@Niels Nielsen. Du efterlyser:

...jeg har forsøgt at finde en pixiudgave af QED som ikke bliver for populær og dermed mister indhold. Sorry

Må jeg foreslå følgende af Steven Weinberg (der jo ikke er en Mr.Nobody): What is Quantum Field Theory, and What Did We Think It Is?

http://lanl.arxiv.org/pdf/hep-th/9702027v1...

som er særdeles indsigtsfuld og uden megen math.

Jeg har selv Cambridge-udgaven af Tongs bog, som du henviser til og kan se, at der i internetudgaven er rettet et par tyrkfejl.

Noget som jeg har vanskeligt ved af forstå, er hvordan "fotonkrusningen" ved, om den er til frastødning eller til tiltrækning. Det må du kunne forklare med udgangspunkt i Tongs bog/noter. På forhånd tak.

Her er så et citat fra én af de nobelpristagere, som du nævner (det er min ætermodstandsdræber :-)

Robert B. Laughlin, Nobel Laureate in Physics, endowed chair in physics, Stanford University, had this to say about ether in contemporary theoretical physics: "It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise [in special relativity] was that no such medium existed. The word 'ether' has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum. Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part. The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo."

Om æteren eksisterer i min forstand? Tja, jeg kan ialtfald computersimulere den (i forbindelse med signaludbredelse på kabler) og komme frem til resultater, der passer perfekt med virkeligheden.

Æther theorien, kan bringes til at være identisk med Einsteins generelle relativitetsteori, men så vidt jeg ved, findes der ingen "kvantemekanisk" version af den, endnu. Dette er nok også årsagen til, at du kan simulere den...

kan man ikke andet end at måbe og sige som Troels: "Vi forstår det ikke; men sådan er det bare" :-)

Hvis du skal citere mig må du meget gerne gøre det korrekt. Jeg skrev:

Eksempelvis giver kvantisering af fysiske systemer anledning til en endelig laveste energi over nul ( http://en.wikipedia.org/wiki/Z...ergy ) - hvorfor? Sådan er det bare.

Når man udvikler kvantemekanikken er man nødt til at starte et sted - det kræver at man tager nogle ting som axiomer for teorien.

[b]Eksempelvis[/b] kan man påstå de Broglies relation mellem en partikels bølgelængde og impuls og derfra udlede impulsoperatoren p = h/(2pii) * d/dx.

[b]Alternativt[/b] kan man påstå at Schrödingers ligning, og idet "" angiver "forventningsværdien af Y" påstå at = d/dt, at p = m*v og dermed udlede den samme impulsoperator, som så kan bruges til at finde de Broigle-bølgelængden af partikler. *)

A => B => C => A - hvor vil du starte?

Opskriften er altså ligesom for alt anden videnskab:

1) Påstå et eller andet,
2) Find ud af hvad 1) medfører,
3) Mål og find ud af om du havde ret i 2),
4) Start eventuelt forfra.

I SR er axiomet, at c er konstant i alle referencerammer. Dette medfører time dilation som vi kan gå ud at måle i virkeligheden, og dermed ser det ud til at axiomet holder.

I QM er axiomet i stedet en af flere præcise udgaver af påstanden "partikler opfører sig nogen gange som bølger."

Kan vi nogensinde finde ud af [b]hvorfor[/b] partikler opfører sig sådan? Måske.

Alternativt kan man acceptere påstanden som et axiom for teorien: "sådan er det bare", og bruge tiden på at undersøge konsekvenserne.

*) Se diskussionen i http://www.amazon.com/Introduction-Quantum... første kapitel.

Der gik noget galt med formateringen i mit indlæg af 01. sep 2012 kl 11:40. Der skulle have stået:

[b]Alternativt[/b] kan man påstå at Schrödingers ligning, og idet "Y" angiver 'forventningsværdien af Y' påstå at "v" = d"x"/dt, at p = m*v og dermed udlede den samme impulsoperator, som så kan bruges til at finde de Broigle-bølgelængden af partikler. *)

@ Troels B. Mikkelsen

[quote]kan man ikke andet end at måbe og sige som Troels: "Vi forstår det ikke; men sådan er det bare" :-)

Hvis du skal citere mig må du meget gerne gøre det korrekt. Jeg skrev:

Eksempelvis giver kvantisering af fysiske systemer anledning til en endelig laveste energi over nul ( http://en.wikipedia.org/wiki/Z...ergy ) - hvorfor? Sådan er det bare.

[/quote]

Måske var det lige lovlig frit citeret - det beklager jeg; men ordene "sådan er der bare" er ialtfald 100% dine, og da du bl.a. ikke kan forklare partikel-bølge dualiteten - så skulle du da være den eneste i hele verden - er det vel også rimeligt at udlægge det som: "Vi forstår det ikke"?

Forskellen mellem mig og de fleste fysikere er vel, at jeg ikke accepterer "sådan er det bare". Jeg kræver en simpel og logisk forklaring, og det har jeg fundet i min masseholdige og masseskabende ætermodel og ved at aflive fotonen.

Carsten Kanstrup: Du har sgu gjort mig lidt nysgerrig; det må jeg indrømme. Og jeg har kigget lidt rundt i de andre debattråde, men synes ikke jeg kan finde svar på:

• Hvad forsøger din æterteori at forklare? Er det udelukkende en teori der beskriver kinematik (som SR), eller søger den også at forklare interaktion (f.eks. mellem elektroner, muoner osv.) (som QED)?

• Kan din æterteori forklare noget som de ovennævnte ikke kan?

• Hvis det er en kinematisk teori, kan den så forklare tidsforkortelsen (der er eksperimentelt eftervist)?

• Hvis det er en teori for interaktion, kan den så forudsige elektronens og muonens anomale magnetiske moment?

Og endelig og vigtigst. Svar på dette før noget af det andet: Kan du henvise til et papir -- ikke nødvendigvis udgivet -- hvor du med formler forklarer teorien, og giver anvisninger på hvordan man regner simple eksempler igennem?

Med venlig hilsen

Måske var det lige lovlig frit citeret - det beklager jeg; men ordene "sådan er der bare" er ialtfald 100% dine

... og i den rigtige sammenhæng står jeg 100% ved dem ;-)

da du bl.a. ikke kan forklare partikel-bølge dualiteten - så skulle du da være den eneste i hele verden - er det vel også rimeligt at udlægge det som: "Vi forstår det ikke"?

Uenig langt hen ad vejen. Hvis man konstaterer at naturen udviser partikel/bølge-dualitet på subatomar skala, er der så mere at forstå?

Jeg har det fint med at acceptere at "sådan er det bare" hvis teorien ellers virker og forudsiger virkeligheden. Jeg synes ikke nødvendigvis der overhovedet [b]er[/b] noget at forstå - hvem siger at min hverdagsintuition virker på kvanteniveau?

Jeg kræver en simpel og logisk forklaring [...]

Hvad med følgende: "partikler opfører sig som bølger, så vi må hellere definere impuls som p = h/(2pii)*nabla"? ;-)

@ Christian Bierlich og andre

Carsten Kanstrup: Du har sgu gjort mig lidt nysgerrig; det må jeg indrømme. Og jeg har kigget lidt rundt i de andre debattråde, men synes ikke jeg kan finde svar på: - Hvad forsøger din æterteori at forklare? Er det udelukkende en teori der beskriver kinematik (som SR), eller søger den også at forklare interaktion (f.eks. mellem elektroner, muoner osv.) (som QED)?

Den forsøger faktisk at forklare det hele; men da fotonen bl.a. er aflivet, ryger også langt det meste af relativitetsteorien, så vi kun står tilbage med den del af Lorentz, der vedrører masseforøgelse og muligvis længdeændring (???) - men ikke ændringer af tiden!

- Kan din æterteori forklare noget som de ovennævnte ikke kan?

Det kommer an på, om du mener [b]matematisk[/b] forklaring eller [b]fysisk[/b] forklaring. Som jeg startede med at beskrive i mine indlæg, kan fotonen umuligt eksistere, da der bl.a. ikke findes en fysisk mulighed for, at en partikel kan have en energi, der kun er proportional med frekvensen i 1. potens (ikke i 2. potens). Det betyder imidlertid ikke, at matematikken ikke godt kan give det rigtige resultat - blot at fotonmodellen umuligt kan beskrive verden, som den reelt ser ud. F.eks. er fotonens energi hf, hvor h er Plancks konstant på 6,62610^-34 Js. Det eneste jeg gør her, er at ændre enheden til J i stedet fot Js og så ikke tale om frekvens, men antal udladninger pr. sek. Derved bliver resultatet naturligvis nøjagtig det samme. F.eks. vil en orange foton med en frekvens på 500 THz have en energi på 3.31310^-19 J. Nøjagtig samme resultat kommer man frem til ved at tage 50010^12 udladninger af 6,62610^-34 J pr. sekund. Der er imidlertid en kollosal fysisk forskel. Nu er det nemlig logisk, at energien afhænger af frekvensen i 1. potens (proportional med antal udladninger), og man kan let forklare solspektret, for den til rådighed værende termiske energi er BT, så frekvensspektret knækker af ved B*T/h udladninger pr. sekund, da energien ikke rækker til mere, hvilket præcis er det, man ser ved termisk støj på høje frekvenser - se http://en.wikipedia.org/wiki/Johnson–Nyquist_noise . Samtidig behøver disse udladninger ikke at være ækvidistante og vil helt givet ikke være det, når kildeenergien er termiske bevægelser, hvilket forklarer det brede solspekter. Spektrallinierne i solspektret er de frekvenser, hvor lyset absorberes som følge af resonens i atomerne. Efter Bohrs model skulle solspektret kun indeholde disse få linier, så også her kan fotonmodellen umuligt passe. I min model er der heller ikke noget båndbreddeproblem, for hver eneste udladning giver et lille step i tidsdomænet, og det kan så let regnes om til frekvensdomænet. Jeg har ingen foton med en veldefineret frekvens, som dette brede spekter skal passe med.

- Hvis det er en kinematisk teori, kan den så forklare tidsforkortelsen (der er eksperimentelt eftervist)? - Hvis det er en teori for interaktion, kan den så forudsige elektronens og muonens anomale magnetiske moment?

I min verden sker der som sagt ingen tidsforkortelse! Det er vigtigt at skeldne mellem årsag og virkning. Fordi en partikel eksisterer længere tid ved høj hastighed er det ikke nødvendigvis tiden, der er ændret. Det kan lige så godt være de kræfter, der holder sammen på partiklen. Vi ved jo, at bl.a. massen ændres, så der er ialtfald en større massetiltrækning mellem de enkelte bestanddele. Muligvis ændres længden også, så bestanddelene kommer tættere sammen???

Og endelig og vigtigst. Svar på dette før noget af det andet: Kan du henvise til et papir -- ikke nødvendigvis udgivet -- hvor du med formler forklarer teorien, og giver anvisninger på hvordan man regner simple eksempler igennem?

Endnu ikke, for min hypotese er absolut ikke færdig, og offentlig gør jeg en halvfærdig hypotese, bliver jeg jordet :-) Jeg har dog overvejet at lave et skrift, som jeg kan mail'e til særligt udvalgte, der vil acceptere det halvfærdige stade og diskutere på det grundlag.

Jeg påstår på ingen måde, at jeg har hele sandheden. Faktisk har jeg ikke gjort andet end at foretage nogle ganske få helt logiske slutninger ud fra det, enhver fysiker eller elektronikingeniør allerede burde vide. Vi ved f.eks. med sikkerhed, at lysets hastighed er 1/sqrt(u0e0), hvor u0 er permeabiliteten af mediet og e0 er dielektricitetskonstanten. Da u0 og e0 er et udtryk for mediets evne til at indeholde henholdsvis kinetisk energi og potentiel energi, og ingen energi uden masse (E = mc2), må æteren nødvendigvis have masse - altså verdensrummet kan umuligt være tomt. Æteren er genindført, og vi kender ialtfald to parametre u0 og e0 og kan så beregne lyshastighed og impedans (2,99810^8 m/s og 377 ohm for såkaldt vakuum) ud fra disse. Hvad æteren består af, ved jeg ikke; men en simpel æter bestående af rene elektroner med masse ville faktisk kunne opføre sig på den ønskede måde. Problemer er selvfølgelig, at hvor er så den tilsvarende positive ladning, så æteren kan naturligvis ikke være så simpel, og jeg tror, at det er vigtigt ved alternative modeller, at man holder sig til det, man kan stå 100% inde for, i stedet for at kaste sig ud i vilde spekulationer.

Næste step er: "Hvor er massen?". Standardmodellen siger, at alle partikler er næsten masseløse (kun den lille masse af kvarker og gluoner), hvortil fysikerne svarer, at dette helt åbenlyst ikke er sandt. Min gamle matematiklærer sagde imidlertid, at det 11. bud var tysk og lyder: "Mann soll sich nicht verblüffen lassen". Hvad hvis det rent faktisk er sandt, at partikler er (næsten) masseløse? Så kan vi ialtfald forklare, hvorfor de kan skifte retning momentant i dobbeltspalteeksperimentet uden tilførsel af energi. Partiklerne går altid kun gennem én spalte; men æterbølgen går gennem begge, og på udgangen af spalterne "surfer" partiklen blot videre på det interferensmønster af æterbølger, der er dannet. Massen ligger i æteren - ikke i partiklerne. Vi kan også tage en spole. Her er energien E = ½L*I^2. Hvor ligger nu energien - i elektronerne eller i feltet? Stopper vi en jernkerne i spolen, men holder strømmen konstant, stiger L og dermed energien. Hvis energien var i elektronerne, ville den imidlertid være uændret. Der, hvor energien er, er massen også - altså massen ligger i æteren. Elektronerne er masseløse; men får masse via interaktion med æteren - lige som Higgs. Det er ikke andet end nogle logiske slutninger ud fra det, vi allerede ved med sikkerhed.

Det er stort set det hele i en nødeskal. Opfat æteren som nogle (næsten) usynlige glaskugler med masse, og opfat partiklerne som synlige, men næsten uendelig lette skumkugler, og se så, hvad der sker, når du bevæger skumkuglerne. De ser ud til at have inerti; men det ligger reelt set i glaskuglerne. Man kan altså forklare inerti. Tyngdekraften tror jeg er rent elektrisk og kan faktisk også forklares ud fra elektronæteren; men her er jeg på så usikker grund, at jeg ikke vil offentliggøre noget, og som sagt tror jeg ikke på en ren elektronæter.

Du kan også opfatte strøm i en ledning som en moderne rutsjebane med loops. Skinnen er ledningen, elektronerne virker som hjulene, og vognen er feltet, der indeholder al masse og energi. Sender du vognen rundt i en loop, påvirkes skinnen selvfølgelig i udadgående retning. Nøjagtig det samme sker i en ledning. Laver du mange loops efter hinanden, får du en spole, og hvis vognen er lige så lang som banen, drejer hele "feltet" rundt. Det svarer til at polariseringen af lys også drejes i et magnetfelt, så der er heller intet mystisk i det.

En ledning er iøvrigt også et stort problem for fotonmodellen, for hvordan får man en lavfrekvent (radio) foton til at følge ledningen, hvordan forklarer man tab, når man ikke kan nedsætte energien af en foton, og hvordan forklarer man skineffekten dvs. at feltets indtrængningsdybde reduceres med kvadratroden af frekvensen (dybde ~ 66,1/sqrt(f) mm)?

I min verden er mindste energiudladning godt nok 6.626*10^-34 J; men når først denne energimængde er dannet og sendt af sted gennem æteren, er der intet i vejen for, at den kan dæmpes med et vilkårligt tal som følge af spredning (afstand) eller tab. Maxwells ligninger er heller ikke kvantiseret. Med fotonmodellen får man ualmindelig svært ved at beskrive, hvordan f.eks. 10 fotoner kan dæmpes med 2. potens af afstanden over måske milliarder af år.

Kort og godt - lad os få aflivet den håbløse fotonmodel, som har gjort langt mere skade end gavn for vor opfattelse af den verden, vi lever i.

@ Troels B. Mikkelsen

Uenig langt hen ad vejen. Hvis man konstaterer at naturen udviser partikel/bølge-dualitet på subatomar skala, er der så mere at forstå? .... Hvad med følgende: "partikler opfører sig som bølger, så vi må hellere definere impuls som p = h/(2*pi*i)*nabla"? ;-)

Det er jo netop derfor, at partikel-bølge dualiteten er noget vrøvl og ikke engang kan forklare dobbeltspalteeksperimentet. Partikler er partikler - ikke bølger - og har derfor en impuls på v*m. Bølgebevægelsen foregår i æteren, som partiklerne interagerer med, og som formodentlig (ifølge min hypotese) også giver partiklerne sin masse. Nu hvor jeg, Henrik Pedersen og en lang række nobelprismodtagere i fysik har genindført æteren, er der absolut ikke brug for nogen partikel-bølge dualitet eller noget bølgefunktionskollaps.

Carsten, dit greb om fysikken er ikke i nærheden af godt nok til at overhovedet at overveje at revidere noget som helst.
Nuværende teori forklarer dobbeltspalteeksperimentet i det omfang at det kan simuleres ganske nøjagtigt. Du snakker om at nonchalant forkaste Pauli, Schrödinger, deBroglie og Einsteins værker. Hvis man skal op og kalde det noget vås så skal man virkeligt have styr på tingene og du har en håndværkers forståelse for kvantemekanik.

Jeg er helt med på at flytte fysikken frem, jeg har selv arrogancen til at tro jeg kan gøre det bedre end alle andre men første egenskab man skal have er at vide hvornår man ved noget og hvornår man ikke gør.

Jeg bryder mig ikke specielt om hverken partikelbegrebet (fordi der er bølgeeffekter og diffusion) eller dualiteten fordi jeg foretrækker unificering. Men faktum er at der er simple eksperimenter der viser at både en bølgekvalitet og en partikelkvalitet er i spil. Dobbeltspalteeksperimentet er netop skoleeksemplet der viser begge idet fordelingen på bagvæggen er som bølgeinterferens men de ankommer i diskrete enheder. Og bølgeeffekten er der selv om du kun sender en "partikel" igennem om dagen. Du kan også søge på photomultiplier som er et instrument der kan registrere enkelte fotoner når de ankommer.
Der er mange huller i fysikken stadig men de to aspekter er solidt etableret.
Og det udelukker så vidt jeg ved ikke en æter men det er en æter med meget specifikke egenskaber der understøtter dualiteten.
Altså ikke bare et medium som er analogt med en væske med bølger i. Måden du let kan se at æteren er anderledes er at normale bølger ikke kan danne stillestående elementer. Du kan ikke binde knuder på en vandbølge så du skaber en elektron eller et atom. Altså en låst bølgekonstellation.
Der skal være en knudebindingsegenskab for at vi kan have de partikler vi er lavet af. Jeg kalder det foreløbigt 'wave interlock' og dertil skal man huske at knuden 'løsnes' når de løber frit som i spalteeksemplet og at knuden strammes igen med 'uendelig' hastighed når det er tid til interaktion.
Det er en spøjs måde det virker på men hvis vi skal forbedre indsigten må vi aldrig se bort fra afgørende eksperimentel data.

Din æterteori lyder meget tæt på Lorentz's æterteori. Lorentz transformationen, er fra før Einstein fandt på den specielle relativitetsteori, og Lorentz beregnede den, udfra æterteorien. Einsteins generelle relativitetsteori, er også en æterteori. Se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Einstein_aeth...
og
http://arxiv.org/find/all/1/all:+AND+theor...

Nuværende teori forklarer dobbeltspalteeksperimentet i det omfang at det kan simuleres ganske nøjagtigt.

Hvordan vil du simulere Bell's test forsøg?

Vi antager følgende:
Der ikke er nogen gud, der på forhånd fastlægger eksperimentets resultat.
Selvom du måske kan lave et program, der analyserer hele opstillingen, og herefter kan forklare resultatet, når laseren tændes, så er dette ikke en farbar vej. Du skal kunne simulere konstruktionen, således at lyset ikke kender til konstruktionen på forhånd, når det udbredes i den, og at polarisationsfiltrene, og andet som passeres, alene behandler det indkomne lys (bølger eller partikler, du bestemmer selv).

Det er faktisk ikke nemt. Spørgsmålet er, om det er muligt... Skal vi tro på en Gud, og lade vores computer, beregne det hele først, med en slags åndelige bølger, der fortæller de forskellige komponenter, hvordan at resten af opstillingen er sat op?

Jens, der er så vidt jeg ved ikke noget problem i at simulere entanglement. At det er underligt at fysikken kan have forbindelser på ubegrænset afstand er jo ikke mere underligt end at en lysskal fra Andromeda kan kollapse til dit øje fra 4.4millioner lysår væk med uendelig hastighed.
Der er forskel på at kunne regne på et system og så at vide hvorfor systemet er sådan. Den viden har vi endnu ikke.

Men faktum er at der er simple eksperimenter der viser at både en bølgekvalitet og en partikelkvalitet er i spil. Dobbeltspalteeksperimentet er netop skoleeksemplet der viser begge idet fordelingen på bagvæggen er som bølgeinterferens men de ankommer i diskrete enheder. Og bølgeeffekten er der selv om du kun sender en "partikel" igennem om dagen.

Ja, selvfølgelig. Og??

Uanset om du kun sender én partikel igennem, vil der alligevel dannes en bølge i æteren, og denne bølge går gennem begge spalter. Efter spalterne er det så tilfældigt, hvilken interferensbølge, som partiklen surfer videre på. Derfor opbygges langsomt et interferensmønster.

Måden du let kan se at æteren er anderledes er at normale bølger ikke kan danne stillestående elementer.

Det kan æterbølgen heller ikke. Hvis du simulerer den med et netværk af spoler og kondensatorer svarende til u0 og e0, er det let at indse, at du ikke kan have en potentiel energi på en kondensator, uden at det umiddelbart efter giver anledning til en stigende kinetisk energi i de tilknyttede spoler, som så igen bliver til potentiel energi i de næste kondensatorer osv. Det er på den måde energien udbreder sig med hastigheden c = 1/sqrt(u0*e0).

Iøvrigt er det ikke vandets overfladebølge, du skal sammenligne med, men en lydbølge i vand. Overfladebølgen fremkommer ved refleksioner i grænselaget mellem luft og vand og bund og vand pga. de forskellige impedanser af luft, vand og bund; men æteren er uendelig, så den har ikke den grænse. Overfladebølgen er mange gange langsommere end lydbølgen, da den jo netop fremkommer ved en zig-zag udbredelse mellem bund og overflade - altså en bølge, der går på den forkerte led.

Carsten, det er netop det æteren kan. At din æteride ikke kan understreger jo blot at den ikke passer på virkeligheden. Æteren kan danne partikler.

Og det er ligegyldigt for min analogi om det er overfladebølger eller longitudinale bølger i 3d medier. overfladebølger er blot nemmere at forestille sig.
At du nævner hastighedsforskelle får mig til at tænke på vidnesbyrd om UFOer som jeg ser som en unik indgangsvinkel til at finde frem til ny fysik. En af de mange spøjse ting er at der rapporteres om meget lave frekvenser, f.eks kan der nogengange høres en ringen fra fartøjet der minder meget om harmonisk vibration i en hihat eller en klokke, altså frekvenser i det hørbare område. Ligeledes vakler de også som en snurretop med ganske lave frekvenser. Plus optisk forvrængning sammenlignet med varmedis over en vej eller andda lavere frekvenser. Det et muligt at der findes en vibrationsform i æteren som har meget lav frekvens og hastighed, lidt ligesom overfladebølger er meget langsommere end lydbølger og lyd er meget langsommere end lys. Man kunne ligeledes forestille sig at æteren understøtter en udbredelse med uendelig hastighed.

Fysikken virker næsten mistænkeligt føjelig.

Æteren kan danne partikler.

Her er vi faktisk helt enige. Jeg tror, at æteren med tilstrækkelig energi kan spaltes op og give partikler på samme måde som partikler kan henfalde til energi i æteren iht. E = mc2 - altså en reversibel proces. Faktisk tror jeg, at når det sker, kommer elektronerne til at tilhøre æteren, og resten danner atomkernen, så der derved opbevares potentiel energi mellem negativ og positiv ladning. Partikeldannelse er bare konvertering af kinetisk energi til mere eller mindre stabil potentiel energi.

En ting, der generer mig, er, at ifølge energibevarelsessætningen burde den samlede energi i universet være 0. Hvor fra kommer energien til at danne æteren, og hvor fra kommer energien til at spalte den op? Der er iøvrigt samme problem med BB. Man mangler en negativ energi/masse til at få regnestykket til at gå op.

Man kunne ligeledes forestille sig at æteren understøtter en udbredelse med uendelig hastighed.

Nej, for det kræver at såvel u0 som e0 er 0. Det er faktisk mit argument for æteren. Hvis verdensrummet var tomt, ville både u0 og e0 være 0, og så ville lyset overføres med uendelig hastighed, men kunne til gengæld ikke indeholde energi.

Det ville jo ikke være lys..

En af de mange spøjse ting er at der rapporteres om meget lave frekvenser, f.eks kan der nogengange høres en ringen fra fartøjet der minder meget om harmonisk vibration i en hihat eller en klokke, altså frekvenser i det hørbare område.

Årsagen til lydene er så vidt jeg ved ulinearitet. En ulinær komponent, f.eks x^2, eller en diode, kan medføre undertoner. Det er årsag til, at de kan bruges som detektor komponenter, i en AM modtager. En høj frekvens, der f.eks. interferere med en anden høj frekvens, og har en stødtone på en lavere frekvens, kan få en hørbar tone, på denne lavere frekvens, hvis der er ulinearitet involveret. Luften, er faktisk et ulinært medie, så selvom viberationer er meget højfrekvente, og langt over det hørbare område, kan de høres, hvis de ikke har konstant amplitude. F.eks. vil to ultrahøje frekvenser, kunne interferere, og give noget hørbart. Hvis der ikke er ulinearitet involveret, så vil der ikke opstå undertoner, men kun de oprindelige høje uhørbare frekvenser. Når du kan høre en UFO, så skyldes det netop en sådan interferrens, kombineret med ulinearitet.

En lyd, der skyldes undertoner, er i øvrigt meget speciel, i forhold til almindelig lyd, da den ofte vil "danse" henover et område, og lyde som om, at den kommer fra buske og planter. Lyd, der skyldes undertoner, er således meget speciel. Hvis det er elektromagnetiske lyde, så kan metal, søm, og lign. få lydene frem. Måske er disse endog på højere frekvens, end de kan høres, og de sendes så uhørtligt ud fra sømmet, hvorefter de rammer noget, hvorved at den hørbare lyd kommer. I nogle tilfælde, kun hvis det samtidigt interferer med andre lyde.

[quote] I modsætning til Einsteins teorier, om 4-dimmensionelle rum med "krummerier" i.

Den teori er opstået pga fejlfortolkning af:
http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson%E2%...
som i øvrigt er modbevist af Fiber Optic Gyro (IMO).
http://emcorephotonicsystems.com/products/...
[/quote]

"[Michelson-Morley experimentet] som i øvrigt er modbevist af Fiber Optic Gyro (IMO)."

Det lyder spændende!

Hvorledes modbeviser ringlasergyroskopet (versionen baseret på lyslederfiber) Michelson-Morley experimentet?

For snart to måneder siden forklarede jeg dets uhyre enkle virkemåde, i fuld overensstemmelse med SR, her:

http://ing.dk/artikel/130581-maelkevejen-s...

Hvis du forsøger at lave en ikke hørbar motor, uanset om det er en raketmotor, eller anden motor, så løber du ofte ind i "ufo" problemet. Det skyldes, at der er en servo som arbejder, på ultrahøj frekvens.

Et andet sjovt fænomen, er set i elektronik, hvor man bevidst lader frekvensen variere lidt, for at undgå for meget støj på éen frekvens (grundet EMC direktiver). Kombineret med interferrens, så kan det også nemt, medføre hørbare lyde. Vi købte engang en kinesisk vaskemaskine hos Harald Nyborg, hvor kineserne, havde nynnet opvaskesange, og indspillet, til at sprede frekvensspetret. Det var hørbart, når det ramte tallerknerne.

[quote][quote] I modsætning til Einsteins teorier, om 4-dimmensionelle rum med "krummerier" i.

Den teori er opstået pga fejlfortolkning af:

http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson%E2%...

som i øvrigt er modbevist af Fiber Optic Gyro (IMO).

http://emcorephotonicsystems.com/products/...

[/quote]

"[Michelson-Morley experimentet] som i øvrigt er modbevist af Fiber Optic Gyro (IMO)."

Det lyder spændende!

Hvorledes modbeviser ringlasergyroskopet (versionen baseret på lyslederfiber) Michelson-Morley experimentet?

For snart to måneder siden forklarede jeg dets uhyre enkle virkemåde, i fuld overensstemmelse med SR, her:

http://ing.dk/artikel/130581-maelkevejen-s...
[/quote]

Det, som Michelson-Morley eksperimentet viser, er at du ikke kan måle æteren. Ikke, at den ikke eksisterer. Som jeg tidligere nævnte, er muligt at indføre æterteorier, der kan vises, at være i 100% overensstemmelse, med Einsteins generelle relativitetsteori, og naturligvis også overholder den specielle relativitetsteori.

Indtil nu, er der vist ingen, som har lavet QED som æterteori, og ført bevis for den.

Når nogle tror, at ringlasergyroskopet er i modstrid med relativitetsteorien, så skyldes det, at de ikke er med på, at relativitetsteorien, kun påstulerer ens fysiske love, ved forskellig hastighed. Ikke ved forskellige rotationshastighed. Hvis noget roterer, så gælder andre love, og du kan tydeligt mærke rotationen, i en centrifuge. Derfor, kan et ringlaser gyroskop, også nemt detektere rotation. Kun, hvis du intet kan mærke, så er det ikke muligt at detektere. Du kan mærke rotation. Du kan ikke mærke, hvis hastigheden er konstant. Du kan mærke accelleration. Også tyngdeaccelleration. Så det kan du måske også lave noget, som kan detektere. En "gradient" i æteren, kan således detekteres.

Ifølge relativitetsteorien, kan du detektere følgende:

1. Accelleration, og deaccelleration, i forhold til æteren.
2. Gradient i æteren, f.eks. tyngdeaccelleration.
3. Drejning i æteren, vinkelaccelleration.

Men, du kan ikke detektere konstant hastighed, i forhold til æteren. Dette er det, som det hele handler om. Nogle har så - måske fejlagtigt - ment, at det at hastighed ikke kunne detekteres, i forhold til æteren, måtte medføre, at der ingen æter var.

Det, som Michelson-Morley eksperimentet viser, er at du ikke kan måle æteren.

Hvordan kan man postulere at noget eksisterer hvis det ikke kan måles?

Når du kan høre en UFO, så skyldes det netop en sådan interferrens, kombineret med ulinearitet.

Jens, det lyder sandsynligt at der kan være tale om undertoner af en art men jeg er lidt interesseret i hvordan du kan sige det med sikkerhed. Er der noget du ikke har fortalt os? : )
Der er tegn på at der bruges mikrobølgefrekvenser i skibene og jeg forestiller mig at den skyller nogle resonansbølger igennem ydersiden af skroget for at lokke fysikken til at gøre noget interessant. For en typisk 10m skive vil det måske være i 20MHz og opefter. Og så evt lavere frekvens modulering af det.
De lyser gerne lidt om natten som kunne være corona og jeg har set noget tilsvarende på ydersiden af en spole med AC spænding i nogle kHZ og et par kV.
Bob Lazar, hvis han taler sandt, sagde at der var lidt højspændingshvæsen fra den de havde mens den steg op fra jorden indtil den var nogle meter oppe i luften. Så måske er der tale om en kombination af DC højspænding og stående mikrobølger.
Jeg forestiller mig også at de måske agiterer skibet på en måde så helheden bliver en slags bose einstein kondensat så det får fysiske egenskaber som én samlet partikel. Ligesom superflydende helium får meget specielle makro kvantemekaniske egenskaber. Man kunne således forestille sig at de kan give den makropartikel forskellige virtuelle egenskaber såsom positiv og negativ masse eller blot retningsbestemt force carrier egenskaber.
Den eksplosive måde de accelerer skibene på antyder at de kan få skibet til at fungere som en helhed, måske i forhold til omgivelserne. Travis Walton som påstår at have været ombord i nogle minutter sagde at der var aldrig den mindste fornemmelse af bevægelse og den ene pilotstol han fandt havde ingen sikkerhedssele eller antydelse af behov for at være fastspændt.
Så enten er de i stand til at lave et meget ensartet tyngdefelt der flytter hele skibet ensartet eller også bliver skibet en enhed på en måde. Måske kan der dannes et felt om skibet der isolerer det fra resten af universet og skaber en lille boble der flyttes som helhed.

Hvis der er opmargasineret energi, f.eks. i et magnetfelt (magnetfeltets energi er i luften), så vil den opmargasinerede energi veje noget (ifølge Enstein)

Hvem er Enstein? Og hvad siger Einstein?

[quote]Det, som Michelson-Morley eksperimentet viser, er at du ikke kan måle æteren.

Hvordan kan man postulere at noget eksisterer hvis det ikke kan måles?[/quote]
Det er da ikke meget forskelligt fra, at vi med sikkerhed ved, at tulipaner spiller på lydløse violiner, når ingen kan se dem.

Advarsel! sarkasme kan forekomme i ovenstående.

Den eksplosive måde de accelerer skibene på antyder at de kan få skibet til at fungere som en helhed, måske i forhold til omgivelserne. Travis Walton som påstår at have været ombord i nogle minutter sagde at der var aldrig den mindste fornemmelse af bevægelse og den ene pilotstol han fandt havde ingen sikkerhedssele eller antydelse af behov for at være fastspændt. Så enten er de i stand til at lave et meget ensartet tyngdefelt der flytter hele skibet ensartet eller også bliver skibet en enhed på en måde. Måske kan der dannes et felt om skibet der isolerer det fra resten af universet og skaber en lille boble der flyttes som helhed.

Jeg vil tro, at de rutcher på æteren. Men, så længe at vi ikke anerkender æteren, så kan vi ikke lave noget lignende.
"The Science of TRUTH" har måske nogle brugbare idéer.
http://www.youtube.com/user/AlienScientist...

Det er da komplet ufatteligt at der findes så mange her på ing.dk der ikke har styr på det mest fundamentale indenfor fysikken.

Den ene mere tåbelige ide efter den anden ophøjes af disse landbytosser som værende et opgør mod SR og GR og alle de navne de ellers kan komme i tanke om.

Det er tilsyneladene kun ganske få der ved hvad de taler om - resten er de sædvanlige landbytosser med deres idiotiske ideer - ideer der bunder i ren uvidenhed og manglende forståelse af de mest elementære dele af fysikken.

Det er da komplet ufatteligt at der findes så mange her på ing.dk der ikke har styr på det mest fundamentale indenfor fysikken. Den ene mere tåbelige ide efter den anden ophøjes af disse landbytosser som værende et opgør mod SR og GR og alle de navne de ellers kan komme i tanke om. Det er tilsyneladene kun ganske få der ved hvad de taler om - resten er de sædvanlige landbytosser med deres idiotiske ideer - ideer der bunder i ren uvidenhed og manglende forståelse af de mest elementære dele af fysikken.

Jeg kan ikke se noget oprør. Æterteorier kan laves, så de er fuldt ækvivalente med GR og SR. Lorentz's transformationsformler, er baseret på æterteori, og fra før GR og SR.

Negativ tyngde mener jeg ikke er muligt ifølge den æterteori som vi har diskutteret. Måske er "noget" muligt, men det er ikke ægte anti-tyngde. Ægte tyngde, er en gradient i æterrummets dencitet, og det medfører, at æter-rummet, er tættere omkring en masse. Lysets hastighed, er langsommere, og det er dette, som medfører tyngdefeltet. Ønsker vi, at tyngdefeltet skal rettes den modsatte vej, så vil det kræve en negativ masse, og at lysets hastighed, udenom denne masse, er større end lysets. Anbringes, en sådan negativ masse i det tomme rum, så vil ætertætheden, uden om denne, være mindre end ætertætheden i det almindelige tomme rum. Og lyset, vil udbrede sig hurtigere end den normale hastighed i vacuum, igennem et område, omkring den negative masse. Det gør ikke tidsrejser muligt, men det vil gøre det muligt, at rejse med større hastighed end lysets. Altså, totalt absurt.

[quote][quote]Det, som Michelson-Morley eksperimentet viser, er at du ikke kan måle æteren.

Hvordan kan man postulere at noget eksisterer hvis det ikke kan måles?[/quote]

Det er da ikke meget forskelligt fra, at vi med sikkerhed ved, at tulipaner spiller på lydløse violiner, når ingen kan se dem.

Advarsel! sarkasme kan forekomme i ovenstående.[/quote]
Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Hvordan kan vi detektere æteren?
1. Vi kan ikke detektere en konstant hastighed i forhold til æteren.
2. Vi kan detektere en accellereret og deaccellereret hastighed, i forhold til æteren.
3. Vi kan detektere en drejning i æteren, og rotation i æteren. En rotation i æteren, medfører centrifugalkraft. Uden æteren, så havde der ikke været nogen reference, at rotere i forhold til.
4. Vi kan detektere en gradient i æteren. Bliver æteren tykkere, eller tyndere, måles det som en accelleration. Dette medfører f.eks. tyngdekraften. Den kan måles.
5. Vi kan se æteren. Det er muligt, ved hjælp af laserlys, at se æteren.

Så der er således mange grunde til, at æteren eksisterer, selvom du ikke kan detektere en konstant hastighed af den. Hvis vi antager, at der er æter-vind, og denne er med konstant hastighed, så kan den ikke detekteres. Men, hvis den ikke er med konstant hastighed, så kan den detekteres. Ændringer i æterkoncentrationen kan detekteres. Og æteren kan ses, med laserlys.

Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Tyngdekraften har intet med tro at gøre - taber jeg et glas så falder det ned - smider jeg dig ud af vinduet så ryger du også ned - det er viden og det er viden der kan underbygges med eksperimenter etc.

Men tak for at du igen understreger at du er en klaphat.

@ Kim Kaos

[quote] Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Tyngdekraften har intet med tro at gøre - taber jeg et glas så falder det ned - smider jeg dig ud af vinduet så ryger du også ned - det er viden og det er viden der kan underbygges med eksperimenter etc.

Men tak for at du igen understreger at du er en klaphat.[/quote]

Man kan diskutere hvem, der er den største klaphat her, Kim. Læs lige Henrik Pedersens indlæg af 31. aug. 21:40 og mit efterfølgende (citat af Robert B. Laughlin) af 1. sep. 9:31, og fortæl os så, om du tror æteren eksisterer - Ja eller Nej!

Hvis ja, hvorfor benægter du så æterens eksistens i denne og talrige andre tråde? Det er da kun en landsbytosse, der vil benægte sin egen mening.

Hvis nej. Tror du virkelig, at du er klogere end f.eks. Robert B. Laughlin?

[quote] Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Tyngdekraften har intet med tro at gøre - taber jeg et glas så falder det ned - smider jeg dig ud af vinduet så ryger du også ned - det er viden og det er viden der kan underbygges med eksperimenter etc.

Men tak for at du igen understreger at du er en klaphat.
[/quote]
Du burde også kunne detektere rotation i forhold til æteren, med de rå sanser.

Følelsen af tyngde, når du accellererer, eller deaccellererer i en bil, skyldes hastighedsændringer i forhold til æteren.

Tyngdekraften, kan du mærke. DU har selv indrømmet! Og netop den, er jo også bevis for æterteorien, da den viser, at der er noget i tomrummet, som gør du føler tyngde. Det, som du kan mærke, er densitetsændring i æteren. Bliver æteren tykkere, så bliver du suget, i den retning, som den bliver tykkere, og du kan føle tyngdekraften. Æteren, er en smule mere tæt, ved dine fødder, end ved dit hoved.

Og, så er det også muligt, at se æteren med laserlys. Du kan ikke umiddelbart bruge lyset fra en laser, fordi fotonerne ikke er gode nok. Men, sender du dem igennem et båndpasfilter, f.eks. bestående af nogle spejle, som lyset reflekteres imellem, så er muligt, at gøre fotonerne så gode, at du kan se totalt vacuum, og dermed at det ikke er tomt. Præcist, i overensstemmelse med kvantemekanikken, der påstulerer virtuelle partikler.

Der er ingen detekterbar forskel, med en einstein-æter, og SR/GR:
http://arxiv.org/pdf/1007.4572.pdf

Det skal bemærkes, at de æterteorier, som vi har diskuteret, er tættere på Lorentz's æter teori.

@ Kim Kaos [quote][quote] Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Tyngdekraften har intet med tro at gøre - taber jeg et glas så falder det ned - smider jeg dig ud af vinduet så ryger du også ned - det er viden og det er viden der kan underbygges med eksperimenter etc.

Men tak for at du igen understreger at du er en klaphat.[/quote]

Man kan diskutere hvem, der er den største klaphat her, Kim. Læs lige Henrik Pedersens indlæg af 31. aug. 21:40 og mit efterfølgende (citat af Robert B. Laughlin) af 1. sep. 9:31, og fortæl os så, om du tror æteren eksisterer - Ja eller Nej!

Hvis ja, hvorfor benægter du så æterens eksistens i denne og talrige andre tråde? Det er da kun en landsbytosse, der vil benægte sin egen mening.

Hvis nej. Tror du virkelig, at du er klogere end f.eks. Robert B. Laughlin?
[/quote]

Jeg har læst det et tal af gange - alle de gange du hiver det frem og selv et geni kan tage fejl - og nej du er ikke et geni - du er en klaphat

[quote][quote] Det er korrekt, at æteren ikke kan ses med det blåtte øje. Tyngden, kan hellerikke ses, og alligevel tror vi på den.

Tyngdekraften har intet med tro at gøre - taber jeg et glas så falder det ned - smider jeg dig ud af vinduet så ryger du også ned - det er viden og det er viden der kan underbygges med eksperimenter etc.

Men tak for at du igen understreger at du er en klaphat.
[/quote]
Du burde også kunne detektere rotation i forhold til æteren, med de rå sanser.

Følelsen af tyngde, når du accellererer, eller deaccellererer i en bil, skyldes hastighedsændringer i forhold til æteren.

Tyngdekraften, kan du mærke. DU har selv indrømmet! Og netop den, er jo også bevis for æterteorien, da den viser, at der er noget i tomrummet, som gør du føler tyngde. Det, som du kan mærke, er densitetsændring i æteren. Bliver æteren tykkere, så bliver du suget, i den retning, som den bliver tykkere, og du kan føle tyngdekraften. Æteren, er en smule mere tæt, ved dine fødder, end ved dit hoved.

Og, så er det også muligt, at se æteren med laserlys. Du kan ikke umiddelbart bruge lyset fra en laser, fordi fotonerne ikke er gode nok. Men, sender du dem igennem et båndpasfilter, f.eks. bestående af nogle spejle, som lyset reflekteres imellem, så er muligt, at gøre fotonerne så gode, at du kan se totalt vacuum, og dermed at det ikke er tomt. Præcist, i overensstemmelse med kvantemekanikken, der påstulerer virtuelle partikler.

Der er ingen detekterbar forskel, med en einstein-æter, og SR/GR:
http://arxiv.org/pdf/1007.4572.pdf

Det skal bemærkes, at de æterteorier, som vi har diskuteret, er tættere på Lorentz's æter teori.[/quote]

Tyngdekraften er ikke bevist fordi vi føler eller er baseret på tro.

Der er evidens for at den findes og det kan underbygges eksperimentalt - modsat dit æterævl.

Du har nu forsøgt i årevis at forklarer dit ævl - men hver gang så bliver det pillet fra hinanden - den eneste der ikke kan se det er dig selv - men pyt forsæt du bare med at gøre dig selv til grin.

Jeg har læst det et tal af gange - alle de gange du hiver det frem og selv et geni kan tage fejl - og nej du er ikke et geni - du er en klaphat

Om du tror på en æter, er i høj grad op til dig selv. Det, som er kernen, er at æterteorier er ligeså holdbare, som Einsteins almne relativitetsteori. Der kan laves æterteorier, der giver præcis samme resultater. På nuværende tidspunkt, har dog ingen - så vidt jeg ved - lavet en quantum æter teori, og bevist den.

Hvis du roterer noget, kan du tydeligt mærke, at det roteres i forhold til æteren. Selvom du ikke, kan detektere en konstant bevægelse, så kan du tydeligt detektere rotation. På den måde, er det meget tydeligt, at "et eller andet" må holde fast. Måske kan man spekulere over, om det er alle de andre planeter i universet, der udgør en reference. Eller, om der er en æter, som udgør referencen. Hvis vi antager, at alt andet i universet fjernes, undtagen en roterende tallerken, og at vi på tallerkenen sætter et måleapparat op, der kan måle centrifugalkraften, så vil vi få vished for, om centrifugalkraften forsvinder, og om den således også påvirker resten af universet, fordi den derved forsvinder. En æterteori, har intet problem, da der er en ikke roterende æter.

De virtuelle partikler, som kvantemekanikken har indført, fungerer også som en slags æter. De er ikke partikler, i sædvanlig forstand, men de udgør en slags æter.

I stedet for, at komme efter hinanden, så syntes jeg, at vi skal respektere hinandens opfattelse, og forstå, at de fysiske love, kan fremkomme som resultat af forskellige teorier, og at æterteorier er en mulig kandidat. Da æterteorier kan medføre præcist samme resultater, som SR og GR, så kan de hverken udelukkes, eller bekræftes, med mindre de designes til, at ikke være helt identiske med SR og GR.

Om du tror på en æter, er i høj grad op til dig selv. Det, som er kernen, er at æterteorier er ligeså holdbare, som Einsteins almne relativitetsteori. Der kan laves æterteorier, der giver præcis samme resultater. På nuværende tidspunkt, har dog ingen - så vidt jeg ved - lavet en quantum æter teori, og bevist den.

Du er temmelig fatsvag - jeg TRO ikke på noget - jeg baser min viden på evidensbaseret videnskab - prøv nu at fatte det.

@ Kim Kaos

Jeg har læst det et tal af gange - alle de gange du hiver det frem og selv et geni kan tage fejl - og nej du er ikke et geni - du er en klaphat

Du svarer ikke konkret på mit spørgsmål; men vi kan formodentlig konkludere, at du [b]ikke[/b] tror, æteren eksisterer. Benægter du så også resultaterne af de forsøg Robert nævner?

@ Kim Kaos [quote]Jeg har læst det et tal af gange - alle de gange du hiver det frem og selv et geni kan tage fejl - og nej du er ikke et geni - du er en klaphat

Du svarer ikke konkret på mit spørgsmål; men vi kan formodentlig konkludere, at du [b]ikke[/b] tror, æteren eksisterer? Benægter du så også resultaterne af de forsøg Robert nævner?
[/quote]

Jeg har benægtet det 100 gange og kan da godt gøre det en gang til:

Kære Klaphat Carsten

Der findes ingen æter udover den du kan købe på flasker og som du tilsyneladende alt for ofte har snuset til.

Einstein har ikke selv udviklet SR. Alt, var gjort før Einstein, og udfra æter teorier. Altså, hele SR, er udviklet udfra æter teorier, og derfor identisk med Lorentz's æter teori.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lorentz_ether...

Når vi kommer til GR, så skulle den også kunne laves som æter teori. Men GR er aldrig blevet bevist.

Lorentz's æter, er efter min opfattelse, den som medfører, at en roterende skive, kan have centrifugalkraft. Hvis der ikke er en Lorentz æter, så er svært at forestille sig dette. Ingen vil vide, om vi roterer eller ikke, hvis der ikke er en reference, i form af en fast æter. Hvordan, vil du uden æter teori, afgøre om vi kører rundt?

Prøv at rette hovedet mod nattehimlen. Alle stjernerne sidder fast på himlen. Hvordan skulle det være muligt, uden æter? Hvis der ingen æter er, og hastigheden i forhold til æteren intet betyder, så vil stjernerne med kun meget lidt sandsynlighed, have samme hastighed. De vil suse imellem hinanden, med tilfældig hastighed, og måske de fleste med en hastighed tæt på lysets, da der ikke er en ikke bevægelig æter, til at fastlægge stilstand.

Min påstand om, at gradienter i æterens tæthed, måske kan medføre accelleration og tyngde, er jeg ikke sikker på holder. Lorentz's æter, er en fast æter, og det er nok både den mest intuitive, og måske også korrekte æter. Lorentz's æter, er også den Carsten beskriver.

Men GR er aldrig blevet bevist.

[b]What???[/b]

http://en.wikipedia.org/wiki/Tests_of_gene...

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan udtale sig så skråsikkert i direkte modstrid med virkeligheden.

Det er jo netop derfor, at partikel-bølge dualiteten er noget vrøvl [...]

Den her diskussion giver ingen mening. Stop herfra.

[quote]Men GR er aldrig blevet bevist.

[b]What???[/b]

http://en.wikipedia.org/wiki/Tests_of_gene...

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan udtale sig så skråsikkert i direkte modstrid med virkeligheden. [/quote]

Artiklen, du linker til, omtaler bl.a. det gravitionelle rødskifte, som bevis 3 for GR. Det sker [b]ikke[/b] i virkeligheden og er iøvrigt en fejlfortolkning af GR - se disse links, som jeg har henvist til før:

http://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf
http://arxiv.org/pdf/hep-ph/0010120v2.pdf

Når først lys er udsendt, ændres frekvensen [b]ikke[/b] (bortset fra ved et dopplerskift); men det gør bølgelængden, da lysets hastighed nedsættes i et gravitationsfelt (komprimering af æteren), hvilket også forklarer gravitationslinser (bevis 2).

Før kopernikus forklarede man planeternes observerede baner ved en kombination af perfekte cirkler, kaldet epicykler.

Denne forklaring blev forkastet som alt for kompliceret, da Kopernikus enkle forklaring blev kendt blandt de egentlige videnskabsmænd. At kirken fastholdt den, skyldes dogmer baseret på pavens ufejlbarlighed og at paver middelalderen igennem havde sagt god for Ptolemaios epicykelforklaring.

I modsætning til, hvad der er alment kendt, kan man faktisk forklare planetsystemets uregelmæssigheder med epicykler. Hypotesen herom er ekstremt kompliceret kompliceret i forhold til Kopernikus, men altså ikke umulig.

Jeg ser med fryd frem til, at en eller anden 'fruitcake' fremsætter og forsvarer epicykelhypotesen her på ing.dk

En række spørgsmål om æterens egenskaber er tidligere stillet til Carsten Kanstrup.

Nogle af dem er besvaret. Om svarene er i overensstemmelse med virkeligheden er en anden sag, men de accepteres 'for the sake of argument'. Disse svar findes under Larsenlisten.

Udestående spørgsmål om "æteren"(S.E. & O.):

08.-11. (Svar: "Aner det ikke")

1. Har æteren ladning?
2. Har æteren varmefylde?
3. Har æteren en temperatur og kan den lyse?
4. Har æteren tæthed?
5. Vejer den noget?
6. Hvad består den af?

7. Hvordan vil man kunne observere æteren som noget fysisk til stede, med fysiske målbare egenskaber?

8. Hvis "Æteren" består af partikler med masse, og Jorden har en "næræter", formoder jeg, at alle andre himmellegemer har en "næræter" - eller hvad?
   Hvordan forklarer man, at vi ikke observerer hydrodynamisk friktion mellem fx Jordens og Månens "nærætere"? - for ikke at tale om Solens (antagelig langt mere massive "næræter") og Jordens og galaksernes og galaksehobenes?

[b]Carsten Kanstrup 03. aug 2012 kl 20:45:[/b] Ladning er energi og dermed masse; men hvordan kan partikler med ladning så være masseløse?

1. Hvilke partikler er både masseløse og har ladning?

2. Hvis der findes en materiel æter, hvorfor observerer vi da ikke en shockfront, når et foton (kortnavn for elektromagnetisk energikvant) eller et andet objekt passerer gennem den? (smh. f.eks. shockfronten når et objekt bevæger sig gennem luft.)

Tidligere besvarelser:

1. Har æteren energi?

   • Den har ialtfald energi.

2. Er æteren et stof?

   • Aner det ikke.

3. Består den af partikler, Har æteren atomar opbygning og struktur eller er den helt homogen i rum og tid i alle målestokke?

   • Aner det ikke.

4. Er den uforanderlig?

   • Aner det ikke.

5. Ændrer den sig?

   • Aner det ikke.

6. Hvad er æteren for noget?

   • For mig svarer æteren nøjagtig til luft eller vand. Den fylder rummet, men kan selvfølgelig sættes i bevægelse ligesom luft og vand. På grund af verdensrummets uendelighed kan en bølge bevæge sig uendelig langt. Kunne den ikke det, kunne æteren ikke forklare begrebet inerti,..." http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... + "Min æter opfører sig 100% som luft eller vand."

7. Har æteren masse?

   • den har masse = energi, den kan fungere som medie for en EM bølge og den interagerer med partikler eller måske snarere med ladning. Ja, ellers kunne den ikke overføre impuls.

8. Kan den optage og afgive energi?

   • I princippet er der nok intet, der hindrer det; men masseløse partikler kan ikke indeholde energi, så hvad skulle den optage og afgive energi til?

9. Er dens fordeling homogen eller inhomogen?

   • Den er formodentlig homogen. Tætheden af æteren stiger i et gravitationsfelt, så helt homogen er den ikke.
     04.1. Hvordan måler/observerer man æterens tæthed?
   • Ved at lysets hastighed ændres. Derved fremkommer en gravitationslinse, som fuldstændig svarer til det, du oplever ved en luftspejling. Kold luft et tættere end varm luft. Derfor er lysets hastighed langsommere i kold end i varm luft, så lyset bøjes mod den kolde side. Æteren påvirkes på fuldstændig samme måde - bare af gravitation. Æteren koncentreres omkring partikler, da de vekselvirker med ærteren. Jeg forestiller mig, at denne vekselvirkning er en tiltrækning. Det vil nemlig passe fint med at æteren komprimeres.

10. Vekselvirker den med almindeligt stof eller E/M stråling?

    • Den vekselvirker med stof; men bærer selv E/M strålingen i form af en bølge (Newtons vugge). Der er dog indicier på, at æteren kan påvirkes af andet end partikler - f.eks. tankens kraft. F.eks. kan Aikido (ki) eksperter (japansk kampsport) gøre sig tunge/ubevægelige på en måde, som traditionel fysik ialtfald ikke kan forklare!" ... "Æteren vekselvirker med partikler som f.eks. elektroner."

06.Er dens omfang uendeligt?
* Ja.

1. Hvordan ytrer det sig at den repræsenterer absolut tid?

   • Ved at tiden i princippet er uden betydning. Tiden kan være konstant i hele universet og ændres hverken af gravitation eller hastighed.
     07.1. Hvordan måler man den absolutte tid?
   • Det kan man ikke, for man har ingen global reference. Man kan bruge en pulsar eller jordens rotation; men de nedsætter langsomt deres omdrejningstal og vil derfor ikke kunne bruges på langt sigt. Vi kan heller ikke benytte atomure, for de går for langsomt i et gravitationsfelt. At det er umuligt at finde en god reference betyder dog ikke, at tiden er relativistisk - bare at en sådan reference ikke findes.

2. Kan du foreslå et eksperiment som vil vise os æteren?

   • Ved hjælp af partikelacceleratorer kan man altså direkte se æteren; men jeg har desværre ikke kunnet finde en beskrivelse af, hvordan man gør. Hvis æteren ikke eksisterede, hvordan ville man så i kunne se den i disse forsøg?
     (baseret på et citat af Robert B. Laughlin: "Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part."

13.1. Albert N. Kommentar: Laughlin omtaler overhovedet ikke en "æter", men gør opmærksom på, at fysikdefineret vacuum ikke er et absolut tomt rum, men derimod at: "der findes flere teorier om det [rummets udvidelse], hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med [b]betydelig forsigtighed[/b] mht. sammenligning) [b]minder om[/b] degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler.Negativ energi kan muligvis ikke omsættes til sin ækvivalente negative masse (SRs fulde relativistiske energiformel) - vi ved endnu ikke nok om den til at kunne give et realistisk bud på det. 'Negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren"." CKs "tolkning" er ønsketænkning af kirsebærplukker-typen, man igen og igen observerer hos "alternative forskere".

• CK: Jeg forestiller mig, at magnetfeltet er lig med en roterende bølgebevægelse i æteren. Min magnetfeltsteori er nok lettere at forestille sig, hvis man opfatter en magnet som en symetrisk roterende vinge (centrifugalventilator), der suger luft ind fra begge sider. Derved skabes et luftfrow ud fra midten og ind igen fra begge ender. Sætter vi nu to vinger meget tæt på hinanden, blokkerer vi mulighed for at undertrykket mellem de to vinger kan udlignes, hvorimod der stadig kan strømme luft ind af de to frie yderender. Derved bliver trykket mindre i midten, og de to vinger tiltrækker hinanden.

Carstens ovenstående svar (markeret med *) findes spredt ud over:
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... f.eks. i
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto...
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... m.m.fl.

Prøv at rette hovedet mod nattehimlen. Alle stjernerne sidder fast på himlen. Hvordan skulle det være muligt, uden æter?

Jamen Jens det ved du da godt - de er klistret fast på den yderste skal i den 7. himmel.

Så måske har du ret; æter er den klister med sætter stjerner fast med ;)

Bravo klaphat - jeg troede ikke det var muligt men du bliver faktisk mere og mere ubegavet som tiden går.

Jeg ser med fryd frem til, at en eller anden 'fruitcake' fremsætter og forsvarer epicykelhypotesen her på ing.dk

Man kan vælge sit observationspunkt som man vil og beskriver bevægelserne i forhold hertil. At sætte Jorden i centrum (eller mig selv) er både naturligt og fornuftigt, Tycho gjorde det og vi andre gør det det meste af tiden. Men den matematiske beskrivelse bliver mere simpel hvis man vælger at beskrive planetbevægelserne i forhold til Solen.

Det skal dog nævnes at den gang troede man på det absolutte rum. Og det var en vigtigt pointe at Jorden var centret i det absolutte rum. Men det tror vi jo ikke mere på.

@ Albert Nielsen

13.1. Albert N. Kommentar: Laughlin omtaler overhovedet ikke en "æter", men gør opmærksom på, at fysikdefineret vacuum ikke er et absolut tomt rum, men derimod at: "der findes flere teorier om det [rummets udvidelse], hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med [b]betydelig forsigtighed[/b] mht. sammenligning) [b]minder om[/b] degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler.Negativ energi kan muligvis ikke omsættes til sin ækvivalente negative masse (SRs fulde relativistiske energiformel) - vi ved endnu ikke nok om den til at kunne give et realistisk bud på det. 'Negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren"." CKs "tolkning" er ønsketænkning af kirsebærplukker-typen, man igen og igen observerer hos "alternative forskere".

Jeg synes ærlig talt ikke, at Roberts udtalelser er så svære at forstå. Han sammenligner direkte æteren med vinduesglas og bruger mange gange benævnelsen "æter".

At æteren meget vel kan bestå af en slags degenereret stof, kan jeg sagtens tilslutte mig. Jeg har aldrig selv vovet at give noget bud på, hvad den består af - derfor de mange "aner det ikke", hvilket vel er meget mere reelt, end at gætte. I aner jo heller ikke en pind om f.eks. tyngdekraft og inerti. Selv hvis Higgs er en realitet, kan I ikke give en fornuftig forklaring på, hvordan en partikel med en levetid på 10^-21 s kan skabe et kontinuert felt, eller hvad der giver masse til Higgs selv.

Kald mig gerne alternativ; men jeg synes ærlig talt, at nogle af de mest latterlige folk i denne verden er dem, der forklarer noget på baggrund af noget, de ikke engang selv forstår, og så derefter hævder, at andre forklaringer med garanti er forkerte. I kan regne på verden ved hjælp af forkvaklede modeller, som umuligt kan have rod i virkeligheden; men I aner reelt set meget lidt om, hvordan verden er skruet sammen. Undskyld at vi er nogle stykker, der prøver at finde den rigtige forklaring.

Iøvrigt udvikler min æterhypotese sig løbende, så jeg vil ikke garantere for, at min opfattelse ikke kan have ændret sig i forhold til gamle links, du har gravet frem og støvet af. Sådan er det vel også med den etablerede fysik?

Det bliver måske et spørgsmål om semantik for man behøver jo ikke kalde det en æter hvis blot reglerne er rigtige.
Men jeg synes man kan argumentere for at det tomme rum har en substans ved at se på induktans. Hvis man opbygger en strøm i en ringleder så er der en mængde energi i den strøm som man siger er i magnetfeltet. Hvis man så ligger en ring helt op ad den første og bryder den første så der ikke kan løbe strøm så fortsætter stømmen bare i den anden ring selvom der ikke er nogen elektrisk forbindelse. Altså energien var ikke i selve lederen men i rummet omkring den, som jeg fortolker det.
Og hvis man laver en dobbeltspole med to ledere hvor strømmen går modsat i den ene så producerer den ikke rigtigt et magnetfelt og har ingen induktans, dvs energien er ikke i selve lederen på trods af stor strøm men kan kun opstå når det får lov at 'hive' i rummet omkring den.

Hvilke hemmeligheder rummer det skjulte hav..

Det er måske ikke en væske men en slags vægtløs gummi eller måske en underlig hyperdimensional kombination. For de felter vi opbygger er spændinger i rummet mere end egentlige strømme. Vi kan vibrere æteren og så bølger lysvibrationer ud i det men vi kan vist ikke padle i det og få det til at strømme frit som en væske. og dog måske er der tale om strøm i forbindelse med ledere. og massebevægelse.

Det får mig til at tænke på om man kan lave røgringe i æteren : )

Men jeg synes man kan argumentere for at det tomme rum har en substans ved at se på induktans. Hvis man opbygger en strøm i en ringleder så er der en mængde energi i den strøm som man siger er i magnetfeltet. Hvis man så ligger en ring helt op ad den første og bryder den første så der ikke kan løbe strøm så fortsætter stømmen bare i den anden ring selvom der ikke er nogen elektrisk forbindelse. Altså energien var ikke i selve lederen men i rummet omkring den, som jeg fortolker det.

Helt enig og en glimrende udvidelse af min konklusion på baggrund af spolens energi. Så er det bare at konkludere, at da masse og energi er det samme, må massen også være der, hvor energien er. Hvordan kan vakuum have masse?

[quote]Jeg ser med fryd frem til, at en eller anden 'fruitcake' fremsætter og forsvarer epicykelhypotesen her på ing.dk

Man kan vælge sit observationspunkt som man vil og beskriver bevægelserne i forhold hertil. At sætte Jorden i centrum (eller mig selv) er både naturligt og fornuftigt, Tycho gjorde det og vi andre gør det det meste af tiden. Men den matematiske beskrivelse bliver mere simpel hvis man vælger at beskrive planetbevægelserne i forhold til Solen.[/quote]

Jeg erindrer, at en forsker (hvis navn jeg desværre ikke husker) blev spurgt, hvorfor han syntes, at det var tåbeligt at antage, at Jorden var solsystemets centrum; "det ser jo sådan ud", var argumentet.

Hans svar var "Hvordan ville det se ud, hvis Solen var solsystemets centrum?".

Epicykelhypotesen ryger ind i visse alvorlige problemer, så snart man går ud over solsystemet. Stjerner mv. bevæger sig ikke i epicykler.

@ Albert Nielsen Jeg synes ærlig talt ikke, at Roberts udtalelser er så svære at forstå. Han sammenligner direkte æteren med vinduesglas og bruger mange gange benævnelsen "æter".

• og Laughlin er den eneste forsker indenfor området?

Det er en klassisk amatørforskerfejl at oplede en eller nogle få observationer eller udtalelser, som passer med vedkommendes arbejdshypotese og ignorere alt andet. Det kaldes 'cherry picking'.

... gamle links, du har gravet frem og støvet af. Sådan er det vel også med den etablerede fysik?

Jeg har skam ikke fremgravet og afstøvet gamle links. De udgør din Larsenliste, som vil forfølge dig, hver gang jeg opdager, at du fremsætter din arbejdshypotese om "Æteren" - indtil du har svaret på alle spørgsmål. Du er selvfølgelig velkommen til at ændre de svar, du mener bør ændres. Derefter kan vi sammenholde svarene og se: 1. hvor konsistente de er og 2. sammenligne dem med empiri.

Den etablerede fysik sammenholder med observationer og hvis dens hypoteser og teorier ikke stemmer med virkeligheden, ændres eller kasseres de.

@ Albert Nielsen

Og her er så en Larsen-liste til dig: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsol... , som så passende kan forfølge dig i alle tråde, indtil du har svaret på alle spørgsmål.

Hvor er den slags dog fuldstændig latterligt og også én af årsagerne til, at jeg i andre tråde ikke har gidet svare på indlæg fra dig.

Den etablerede fysik sammenholder med observationer og hvis dens hypoteser og teorier ikke stemmer med virkeligheden, ændres eller kasseres de.

Tænk, sådan arbejder jeg også.

Hvor er den slags dog fuldstændig latterligt og også én af årsagerne til, at jeg i andre tråde ikke har gidet svare på indlæg fra dig.

Igen en typisk amatørforskerreaktion.

Uanset om du kan lide det eller ej, er det den metode, man bruger til at teste videnskabelige hypoteser. Q&A sessionerne på et fagsymposium er til tider det rene blodbad, hvor en hypotese afprøves med barske spørgsmål. Er svarene i overensstemmelse med alle kendte observationer, overlever den og står stærkere, i modsat fald er den svækket eller afvist.

Selvfølgelig "gider" du ikke svare på relevante spørgsmål, som vil vise, at din sprøde arbejdshypotese ikke kan stå distancen. Jeg er ikke det mindste overrasket.

@ Albert Nielsen Og her er så en Larsen-liste til dig: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsol... , som så passende kan forfølge dig i alle tråde, indtil du har svaret på alle spørgsmål.

helt rimeligt - hvis du altså kan påvise, at jeg har fremsat den hypotese, at vi har svar på disse spørgsmål - noget jeg altid har benægtet, eftersom man indenfor videnskab aldrig kan bevise noget og i høj grad arbejder med at deducere fra observationer, uddrage konsekvenserne ("forudsigelserne") af sin hypotese, for derefter at teste den så brutalt som muligt i samarbejde med kompetente kolleger.

Finder man ikke selv fejlene i den proces, vil andre gøre det for en - ret ubehageligt.

[quote]@ Albert Nielsen Og her er så en Larsen-liste til dig: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsol... , som så passende kan forfølge dig i alle tråde, indtil du har svaret på alle spørgsmål.

helt rimeligt - hvis du altså kan påvise, at jeg har fremsat den hypotese, at vi har svar på disse spørgsmål - noget jeg altid har benægtet, eftersom man indenfor videnskab aldrig kan bevise noget og i høj grad arbejder med at deducere fra observationer, uddrage konsekvenserne ("forudsigelserne") af sin hypotese, for derefter at teste den så brutalt som muligt i samarbejde med kompetente kolleger.

Finder man ikke selv fejlene i den proces, vil andre gøre det for en - ret ubehageligt.[/quote]

Selvfølgelig gider han ikke svare lige så lidt som Stig ikke gider at svare på de spørgsmål der er på hans Larsenliste - de har jo ingen svar at give ud over deres sædvanlige vrøvl.

Deres eneste svar er at det ikke er deres ideer det er galt med - men det er videnskaben der fejler - ingen af den har en relevant uddannelse (selv om nogle af dem lyver og siger de har) men alligevel så ved de mere end alle andre tilsammen og deres ideer bliver skudt ned fordi forskerne har rottet sig sammen i mod dem.

@ Albert Nielsen

Selvfølgelig "gider" du ikke svare på relevante spørgsmål, som vil vise, at din sprøde arbejdshypotese ikke kan stå distancen. Jeg er ikke det mindste overrasket.

Lige så lidt som jeg er overrasket over, at du heller ikke "gider" svare på de dilemmaer, som jeg listede op i mit indlæg af 30. aug. 7:47.

1) Hvordan kan fotonen foretage en repetitiv bevægelse af ladning og/eller masse på en sådan måde, at energien kun afhænger af frekvensen i 1. potens - ikke i 2. potens som ved enhver form for kinetisk energi.

2) Hvordan forklarer du det omtalte båndbreddedilemma?

3) Hvad genererer det felt, som fotonen og elektronen laver krusninger i?

og lad mig så tilføje:

4) Hvordan kan partikler med masse momentant skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet, når de passerer spalterne, uden tilførsel af energi.

5) Vi ved med sikkerhed, at partikler altid kun går gennem den ene spalte og altså på dette tidspunkt må være på partikelniveau iht. partikel-bølge dualiteten. Hvad skaber så interferensmønstret, når partiklen ikke samtidig kan være i bølgetilstand?

6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

7) Hvad giver masse til Higgs selv?

8) Hvad forårsager inerti, dvs inertiens indre væsen.

Og jeg kunne blive ved; men jeg orker det ikke, for jeg ved jo fra andre tråde, at du ikke kan svare på ét eneste af disse spørgsmål.

Slut herfra. Jeg gider ikke diskutere på det fuldstændig latterlige niveau.

Som tidligere nævnt, så mener Carsten, at lyset har energi. En energi, vil altid fungere som en masse, og derfor tiltrækkes af masse, hvilket medfører gravitionslinser mv. Dette gælder også, for æterteorien. Derfor, er ukorrekt, at disse egenskaber, kan anføres som "bevis" for GR. De er i ligeså høj grad, et bevis for æter teorien.

Einstein selv, indførte en "gravitional" æter, for at løse problemerne. Så det er ukorrekt, at Einsteins GR ikke er en æter teori. Den væsentligste forskel, til Lorentz's æter teori, er at det er gravitionskræfterne som udgør æteren. Dette betyder, at hvis du fjerner alt masse i universet, så vil centrifugalkraften forsvinde, fordi der ikke er nogen fast æter.

Skulle du bevise GR, vil det måske være et godt sted at starte. Hvordan påvirkes centrifugalkraften af tyngdefeltet?

Forskellen, imellem æter teorien, og Einsteins GR, er reelt at Einstein har en gravitional æter, mens Lorentz har en fast æter. Jeg kan ikke se, at der er andre forskelle.

@ Jens Madsen

Som tidligere nævnt, så mener Carsten, at lyset har energi. En energi, vil altid fungere som en masse, og derfor tiltrækkes af masse, hvilket medfører gravitionslinser mv.

Jeg vil foretrække, at jeg - og kun jeg - udtaler sig om, hvad jeg mener; men ellers bedes du i det mindste citere mig korrekt. Gravitationslinser fremkommer ifølge min hypotese [b]ikke[/b] ved tiltrækning mellem lys og masse, men ved kompression af æteren, hvorved der ganske simpelt bliver flere æterpartikler pr. længdeenhed og dermed lavere lyshastighed.

Hej, og tak for dit svar. Som fysiker ser jeg en hel del der er fuldstændig i skoven. Man skal ikke ukritisk tro på alt hvad andre fortæller én, men det er fornuftigt i det mindste at sætte sig ordentligt ind i sagerne først. Jeg kan kun anbefale at du begynder at læse nogle bøger der indeholder færre svulstige ord og mere fysik. Et par misforståelser:

• Du kan ikke bare ændre enheden for h. Hvad sker der med Schrödinger's ligning når du indføjer en ekstra tidsafhængighed (for at få enhederne til at passe)? Hvad sker der med ubestemthedsrelationen?

• Du kan som nævnt godt have energi uden masse. Du kan have impuls.

• Tidsforkortelsen er evident. Ikke kun for ustabile partikler, men for alle typer 'ure'. Hvis en systematisk effekt virker for alle typer 'ure', kalder vi det en fysisk lov.

• Gluonen er masseløs. Hvad sker der i øvrigt med den? Ryger den samme vej som fotonen?

Jeg tror egentlig ikke jeg vil skrive mere. Jeg ønsker dig held og lykke med din teori. Skulle du en dag kunne regne tværsnittet for processen hvor elektron og positron (LEP) går til muoner (uden at bruge fotoner), er du velkommen til at skrive.

Med venlig hilsen

@ Jens Madsen [quote]Som tidligere nævnt, så mener Carsten, at lyset har energi. En energi, vil altid fungere som en masse, og derfor tiltrækkes af masse, hvilket medfører gravitionslinser mv.

Jeg vil foretrække, at jeg - og kun jeg - udtaler sig om, hvad jeg mener; men ellers bedes du i det mindste citere mig korrekt. Gravitationslinser fremkommer ifølge min hypotese [b]ikke[/b] ved tiltrækning mellem lys og masse, men ved kompression af æteren, hvorved der ganske simpelt bliver flere æterpartikler pr. længdeenhed og dermed lavere lyshastighed.

[/quote]
Under alle omstændigheder, så kan gravitionslinser, og lysets afbøjning i rummet, ikke betragtes som et bevis for GR. Æterteorier, kommer nemt til samme resultat. Beklager, at jeg henviste til din æterteori, det var ment som æterteorier i almindelighed.

Hvis vi skal tale om GR, og at bevise GR, så må vi tage fat, der hvor forskellene er til æter-teorierne. F.eks. så baserer Lorentz's æter teori, sig af en æter, der er fast i rummet. Mens, at Einsteins GR tager udgangspunkt i, at alt er relativt til andet i rummet, og antager en gravitions æter. Og det betyder også, at hvis der ikke er andet materiale i verden, end vores roterende tallerken, så vil tallerkenen ikke kunne rotere. Centrifugalkraften forsvinder. Hvis at Einsteins GR skal vises, så vil det være et godt sted, at tage fat. Hvordan afhænger centrifugalkraften af tyngdekraften? Og, kan der bevises, at tyngdekraften påvirker centrifugalkraften? Skulle der være en sammenhæng, så er muligt, at derved modbevise Lorentz's æter. Men ikke enhver æter teori.

Du kan som nævnt godt have energi uden masse. Du kan have impuls.

Hvis du omslutter din energi i en kasse - vil du så påstå, at kassen ikke har nogen ekstra masse?

Som eksempel, så kan vi tage en lyspuls, der reflekteres imellem to spejle. Vil energien, fra denne lyspuls, øge massen af systemet? Eller, er massen af systemet den samme, uanset hvor meget energi, der pumpes i?

Selvom du måske ikke har nogen masse, på et uendeligt lille tværsnit af f.eks. din lyspuls, så er dette urelevant. Spørgsmålet er, om der er masse, hvis du omslutter f.eks. din lyspuls, med en boks.

Er der set eksempler på, at energi er opmargasineret som her, uden at medføre en masseøgning?

Hvis energien, skulle kunne opbevares elektromagnetisk, imellem to spejle, eller mikrobølger i en superledende boks, hvordan ser det så ud, hvis energien opbevares i en lyslederring, eller superledende ring?

For at skære det ud i pap. Hvornår har lys masse:

1. Hvis du har lys, som du indkapsler af en boks, så medvirker lysets energi, til en masse stigning. Det gælder også, uden boksen. Altså, lyset har masse. Det er et spørgsmål om, om du beskuer det, inde fra systemet, eller er observatør, udenfor systemet. Her, er du observatør udenfor systemet. Og derfor, har lyset en masse. Den vil såvel tiltrække anden masse, som den tiltrækkes af masse.

2. Hvis du er inde i systemet, så vil lysstrålen gå ligeud. Du vil ikke se en bøjning af lysstrålen, selvom den påvirkes af en masse. Lyset definerer ligeud. Er du i en kasse, vil du hellerikke se, at denne deformeres. Altså, i dette tilfælde, ser du ingen massetiltrækning, og kan ikke observere lysets masse.

Om lyset har masse eller ej, og tiltrækker noget, påvirkes ikke af, om du omslutter det med en kapsel. Det afhænger af, om du er ekstern observatør, eller om du er inde i systemet, hvor lysstrålen er. Er du inde i systemet, så definerer lysstrålen ligeud, og derfor, er der ingen masse.

Der er intet i vejen for, at en æterteori, kan antage at lyset har masse, og at det fungerer.

Men, det er vigtigt, uanset hvilken teori du vælger, at forstå at din opfattelse af ligeud, bestemmes af hvordan lyset bevæges. Er du ekstern observatør, og ikke i systemet, som lyset bevæger sig i, så vil du dog se, at lyset afbøjes.

Vi har tidligere haft en diskussion om, hvorvidt 1 kg. havde større masse, når den accellereres op til en hastighed tæt på lysets. Hvis du sætter den på en massemåler, på din platform, viser den 1 kg. Det er fordi, at du er i systemet. Er du udenfor systemet, så er massen måske 10 kg. eller 100 kg. afhængigt af, hvor stor den relativistiske masse bliver.

Ethvert fysiskforsøg, inde i systemet, vil også vise, at din masse er 1kg. Ethvert fysik forsøg, udenfor systemet, vil vise at din masse er højere.

På samme måde, er det for lys. Den masse, som du observerer udenfor systemet, er ikke den samme, som den du observere inde i systemet.

På grund af tiltrækningen af lys, og at lys definerer ligeud, inde i systemet, så siger man, at rummet krummer. Men, det er som sådan ingen krumning. Det er et spørgsmål om, at en observatør inde i rummet, ser en anden "ligeud" defination.

Jeg har tidligere fremført, at mange betydende fysikere har svær ved at affinde sig med vakuum, og derfor forestiller sig en æter af en eller anden art.

Jeg vil hermed ikke kommentere Carsten Kanstrups forestillinger, men blot gøre opmærksom på – som tidligere nævnt – at mange her i spalterne benægter eksistensen af en æter i modstrid med adskillige berømte og kendte fysikere,

Tilsyneladende forestiller æter-benægterne sig æteren som beskrevet i Micelsons og Morleys forsøg og SR og er aldrig nået videre. Einstein genindførte æteren – nok som den metriske tensor - i 1916.

Kanstrup har tidligere bragt det ophakkede uddrag fra Laughlin’s bog, som cirkulerer på nettet. For den fulde forståelses skyld bringer jeg det uforkortet afsnit fra side 120 i bogen.

Pt. har ingen et svar på, hvad æteren er. Skalerer man den semiklassiske opfattelse af et brintatom, så [b]proton radius = 1 meter, så bliver elektronens radius = 3 meter og elektronens baneradius = 60 kilometer. [/b] Ifølge den opfattelse er der jo en kolossal mængde vakuum i et brintatom.

Nu kan de skråsikre æter-benægtere tygge lidt på følgende citater:

[b]Einstein 1920[/b] – Foredrag på Leyden Universitet: ‘To deny the ether is ultimately to assume that empty space has no physical qualities whatever… Recapitulating, we may say that according to the general theory of relativity, space is endowed with physical qualities… therefore there exists an ether. … According to the general theory of relativity space without ether is unthinkable.’

[b]Eddington 1921[/b] i Space Time and Gravitation: ‘The Michelson-Morley experiment has thus failed to detect our motion through the aether, because the effect looked for – the delay of one of the light waves – is exactly compensated by an automatic contraction of the matter forming the apparatus.’

[b]H.A. Wilson 1928[/b] i Modern Physics: ‘It has been supposed that empty space has no physical properties but only geometrical properties. No such empty space without physical properties has ever been observed, and the assumption that it can exist is without justification. It is convenient to ignore the physical properties of space when discussing its geometrical properties, but this ought not to have resulted in the belief in the possibility of the existence of empty space having only geometrical properties… It has specific inductive capacity and magnetic permeability.’

[b]Eddington 1936[/b] i “Relativity Theory of Protons and Electrons”: ‘The idealised physical reference object, which is implied in current quantum theory, is a fluid permeating all space like an aether.’

[b]Einstein and Infeld 1938[/b] i “Evolution of Physics”: ‘Looking back at the development of physics, we see that the ether, soon after its birth, became the enfant terrible of the family of physical substances. First, the construction of a simple mechanical picture of the ether proved to be impossible and was discarded. This caused to a great extent the breakdown of the mechanical point of view. Second, we have to give up the hope that through the presence of the ether sea, one co-ordinate system will be distinguished and lead to the recognition of absolute and not only relative motion. … After such bad experiences, this is the moment to forget the ether completely and to try never to mention its name. We shall say our space has the physical property of transmitting waves and so omit the use of a word we have decided to avoid. The omission of a word from our vocabulary is of course no remedy; the troubles are indeed much too profound to be solved in this way. Let us now write down the facts which have been sufficiently confirmed by experiment without bothering any more about the ‘e—r’ problem.’

[b]P.A.M. Dirac 1951[/b] i “Nature”: "Physical knowledge has advanced much since 1905, notably by the arrival of quantum mechanics, and the situation has again changed. If one examines the question in the light of present-day knowledge, one finds that the aether is no longer ruled out by relativity, and good reasons can now be advanced for postulating an aether. . . . We can now see that we may very well have an aether, subject to quantum mechanics and conformable to relativity, provided we are willing to consider a perfect vacuum as an idealized state, not attainable in practice. From the experimental point of view there does not seem to be any objection to this. We must make some profound alterations to the theoretical idea of the vacuum. . . . Thus, with the new theory of electrodynamics we are rather forced to have an aether"

[b]Louis de Broglie 1972[/b]: … “To answer this question, any particle, even isolated, has to be imagined as in continuous energetic contact with a hidden medium, which constitutes a concealed thermostat. This hypothesis was brought forward some fifteen years ago by [b]Bohm[/b] and [b]Vigier[/b], who named this invisible thermostat the subquantum medium. As a further assumption, the particle is considered as continuously exchanging energy and momentum with such a hidden thermostat. These exchanges would happen regularly, in a well defined manner, if the guided motion existed alone, but a random energy exchange is superposed, which has a fluctuation character of well known kind in statistical thermodynamics. If a hidden sub-quantum medium is assumed, knowledge of its nature would seem desirable. It certainly is of quite complex character.” [Min tilføjelse: her er thermostat = subquantum medium = aether]

[b]Robert B. Laughlin 2005[/b] i “A different Universe” side 120:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

[b]The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo[/b].

How Einstein came to conclude that space was a medium is a fascinating story. …”

Følgende bøger kan anbefales til videre fordybelse:

Kostro - Einstein and the Ether (Aperion, 2000, 242 pp., ISBN 0-9683689-4-8)
Brown - The Philosophy of Vacuum (Oxford Univercity Press, 2002, 291 pp., ISBN 0-19-824449-5)
Laughlin - A different Universe (Basic, 2005, 254 pp., ISBN 0-465-03828-X)

PS. Jeg hører gerne en kommentar fra Kim Kaos (hvis tonen er urban).

En kommentar til hvad? At du har fundet en masse gamle udklip frem der viser at videnskabelige teorier udvikler sig med årene og at vi er kommet vidre eller hvad?

Hvorfor tror i klaphatte at vi en gang hver 3.uge gider gentage vores kritik - det er da ikke vores skyld at i bliver ved med at cykle rundt i det samme ævl ude af stand til at komme vidre.

Vi andre bruger oceaner af tid på at følge med - landsbytosserne har fået en ide på tværs i deres hoveder og er ikke i stand til at komme vidre - deres tvangstanker fylder deres liv og de forventer at resten af os skal smide hvad vi har i hænderne og beskæftige sig med deres idioti.

Om 3 uger så kan vi begynde forfra med de samme indlæg de samme modargumenter og de samme idioter der gentager deres ævl - helt ærligt se at komme vidre med jeres liv og endnu bedre begynd for alvor at læse fysik frem for at støve igennem bøgerne for at lede efter citatstumper til fodre jeres tvangstanker med - de fleste af jer har gabende huller i jeres viden og flere indlæg er så pinlig dumme at hvis det ikke lige var for det faktum at skribenten selv var for ubegavet til at indse det, så ville vedkomne skamme sig.

Er mit indlæg for barsk så skyldes det udelukkende at vi snart for 1000ende gang skal læse det samme ævl - vi har brugt en masse tid på omhyggeligt at forklarer de gældende teorier og videnskaben omkring - henvist og gjort alt hvad vi kan - jeg er helt ærligt ikke i humør til at læse mere af jeres ævl.

Kim, du er en af landsbytosserne. Du kunne bryde den evige kamp med lidt omtanke.
Det er måske lidt rigeligt modigt at dig at forkaste Einstein, Dirac og deBroglie's udtalelse om hvorvidt æteren er virkelig eller ej : )
Hvis du reelt vidste noget om fysik ville du vide der ikke er sket det store siden 20erne. Desuden er deBroglie's udtalelse fra 72. Higgs bosonen er fra 1964

Kim, du er en af landsbytosserne. Du kunne bryde den evige kamp med lidt omtanke. Det er måske lidt rigeligt modigt at dig at forkaste Einstein, Dirac og deBroglie's udtalelse om hvorvidt æteren er virkelig eller ej : ) Hvis du reelt vidste noget om fysik ville du vide der ikke er sket det store siden 20erne. Desuden er deBroglie's udtalelse fra 72. Higgs bosonen er fra 1964

Klaphat

@ Henrik Pedersen

Kanstrup har tidligere bragt det ophakkede uddrag fra Laughlin’s bog, som cirkulerer på nettet. For den fulde forståelses skyld bringer jeg det uforkortet afsnit fra side 120 i bogen.... Laughlin - A different Universe (Basic, 2005, 254 pp., ISBN 0-465-03828-X)

Tak for det fulde citat og titlen på bogen, hvorfra det kommer (jeg havde kun mit åbenbart lidt ombyttede citat fra Wikipedia).

Jeg kan af diverse omtaler se, at han bl.a. starter med at betragte ting på makroniveau (tornado etc.) og derefter skalerer til nanoniveau i stedet for at gå den modsatte vej (fra kaosteori). Det er yderst interessant, da det er præcis det samme, som jeg også gør. Det er absolut en bog, som jeg vil anskaffe. Du skriver, at den cirkulerer på nettet. Har du en link?

@ Christian Bierlich

- Du kan ikke bare ændre enheden for h. Hvad sker der med Schrödinger's ligning når du indføjer en ekstra tidsafhængighed (for at få enhederne til at passe)? Hvad sker der med ubestemthedsrelationen?

Jeg indfører da ikke en ekstra tidsubestemthed - hvor? Hvis du fyrer ét kanonslag af, får du en vis mængde kemisk energi (potentiel energi) konverteret til kinetisk energi (chokbølge og varme). Fyrer du to kanonslag af, får du den dobbelte energi. Man kan så godt sige, at f.eks. 2 kanonslag pr. sekund svarer til en frekvens på 2 Hz; men det er lige netop her, traditionel fysik begår en meget alvorlig fejltagelse. Fourieropløser du knaldet fra de to kanonslag, får du et utroligt bredt frekvensspekter - ikke en præcis frekvens på 2 Hz, og det et lige netop mit omtalte båndbreddedilemma med fotonen. Hvis én foton udsendes iht. Bohrs model, bliver frekvensen meget præcis E2-E1/h, hvor E2 og E1 er de to energiniveauer, som elektronen hopper imellem. Hvis man på nogen måde hævder, at én foton er bredspektret, kan man ikke forklare den nedre grænsefrekvens af den fotoelektriske effekt ud fra den forklaring, som Einstein fik nobelprisen for, for den forklaring burde også virke ved én foton. I praksis ved vi imidlertid godt, at man ikke spontant kan generere et smalspektret signal, og at den faktiske båndbredde ved udsendelse af én foton må nærme sig uendelig. Det kan godt være, at jeg som elektronikingeniør burde studere noget mere fysik; men I burde som fysikere blot sætte jer ind i den aller mest elementære radioteknik. I den virkelige verden, er der en entydig sammenhæng mellem et signals tidsdomæne og frekvensdomæne. Moderne digital TV virker netop ved at lave en FFT af signalet i tidsdomænet og på den måde regne om til de ca. 6000 QAM modulerede bærebølger i frekvendomænet.

Læg dertil, at ingen indtil videre har så meget som kunnet sandsynliggøre, hvordan fotonen kan have en energi, der kun er proportional med frekvensen i 1. potens (en hvilken som helst repetitiv bevægelse af masse og/eller ladning vil resultere i en 2. ordens sammenhæng). Så kan man godt se, at fotonen umuligt kan eksistere. Den kan være en udmærket regnestørrelse, men den har ikke den ringeste sammenhæng med den verden, vi lever i. Hvis du mener noget andet, så forklar mine dilemmaer!

Jeg læste en beskrivelse af magnetisk sengetøj i Hus og Have magasinet. Her blev jeg bekendt med både magnetiske monopoler i hoved- og benenden og patenterede vekselmagneter på midten. Den slags kan man jo kun grine af; men når jeg så hører, at verden skal forklares på baggrund af halvdøde katte, usikkerhedsrelationer, diverse fortolkninger, partikel-bølge dualitet, bølgefunktionskollaps, partikler, som umuligt kan eksistere, budskaber fra fremtiden (Holger Bech Nielsen) etc. etc, ved jeg ærlig talt ikke, hvad der er værst. Er almindelig logisk tænkning da totalt forbudt blandt fysikere?

- Du kan som nævnt godt have energi uden masse. Du kan have impuls.

Det er kun i jeres forkvaklede verden, hvor I har været nødt til at lave den tilføjelse for at kunne forklare, hvordan en foton kan have energi uden at komme i konflikt med den relativistiske masseforøgelse. Impuls er pr. definition (relativistisk) masse gange hastighed. Punktum. Alt andet er vrøvl.

- Tidsforkortelsen er evident. Ikke kun for ustabile partikler, men for alle typer 'ure'. Hvis en systematisk effekt virker for alle typer 'ure', kalder vi det en fysisk lov.

Nej, der sker ingen tidsforkortning. Det er det atomur, som I bruger til at måle tiden med, der går for langsomt i et gravitationsfelt. Det er bevist i Pound-Rebka eksperimentet, hvis man vel at mærke fortolker det korrekt ud fra den forudsætning, at frekvensen af et signal ikke kan ændres bortset fra ved et dopplerskift - se mit indlæg af 2. sep. 17:28. Det tror du selvfølgelig ikke på; men så betragt de geostationære satellitter og benyt jordens rotation som tidsreference i både satellit og på jorden. Udsend så et signal med en døgnmarkør fra satellitten. Hvis der skete en gravitional blåforskydning, skulle døgnmarkøren til sidst modtages, før den var udsendt. Alternativt skal der indsættes ekstra svingninger i signaler; men hvilken modulation skal vi give dem, eller satellitten skal flytte sig på himlen. Det er imidlertid geometisk umuligt, at den kan flytte sig på en sådan måde, at alle modtagere vil opleve nøjagtig det samme, og til sidst vil den jo også komme om på den anden side. Når det alligevel i Pound-Rebka eksperimentet er nødvendigt at rødforskyde emitteren i tårnet for at få gammastrålingen absorberet, kan det derfor kun skyldes, at resonansfrekvensen i atomkerner reduceres i et gravitationfelt - altså at et atomur går for langsomt. Det betyder iøvrigt også, at der er to mulige årsager til rødforskydningen i universet, så ialtfald tidspunket for BB må være forkert.

[quote] - Du kan som nævnt godt have energi uden masse. Du kan have impuls.

Det er kun i jeres forkvaklede verden, hvor I har været nødt til at lave den tilføjelse for at kunne forklare, hvordan en foton kan have energi uden at komme i konflikt med den relativistiske masseforøgelse. Impuls er pr. definition (relativistisk) masse gange hastighed. Punktum. Alt andet er vrøvl.
[/quote]

Fotoner her ingen [b]hvilemasse[/b] - prøv nu at forstå det og vi har ikke måtte lave fiksfakserier - Fotoner har impuls - det er et faktum

Det kan godt være, at jeg som elektronikingeniør burde studere noget mere fysik

Ja det burde du - for du aner tilsyneladene ikke en skid om fysik.

@ Albert Nielsen [quote] Selvfølgelig "gider" du ikke svare på relevante spørgsmål, som vil vise, at din sprøde arbejdshypotese ikke kan stå distancen. Jeg er ikke det mindste overrasket.

Lige så lidt som jeg er overrasket over, at du heller ikke "gider" svare på de dilemmaer, som jeg listede op i mit indlæg af 30. aug. 7:47.
[/quote]

At du gider - Carsten.

Det tager ikke ret lang tid at indse at Albert og Kim Kaos er fuldstændig blottet for logisk tænkning og magter kun at recitere andre.

Ignorér dem - de støjer bare i en debat der kunne være interessant, men det er nok deres 'drive', eller ypperstepræster om du vil.

De tåler ikke at man (med mange nye observationer) stiller spørgsmål ved 'de gamle skriftruller'.

Så svært kunne det vel heller ikke være at får dig, eller mig, til at holde kæft.

Det kræver bare eet eneste eksperiment/observation der modbeviser din/min æterteori.

Men det kan de ikke, så hellere kalde intelligente folk for landsbytosser,klaphatte eller idioter.

MHT lys/masse/impuls, så opfører 'min' æter (T-partikler) sig lige som f.eks. vand.

Antag man smider en træklods i en sø.
Denne vil generere en bølge(energi), som udbreder sig.
En anden træklods vil blive påvirket af denne (bølge) energi, og derved fremkommer der en impuls.
Men det er ikke vandet der bevæger sig, blot bølgen.

Min påstand er at lys ikke har nettoenergi, men f.eks. den fotoelektriske effekt kun udnytter den ene ½del af en bølge - som det netop sker i halvledere.

Nu kommer der sikkert nogle klaphattekommentarer fra Kim Kaoes eller Albert, men jeg har jo den fordel at jeg har en computersimulering der understøtter denne påstand.

Hvad har i ? (Albert og Kim Kaos) - ingenting, kun tankespind.

Men da d'herrer ikke engang kan læse/forstå et program, vælger de at kalde det sludder og vrøvl.

I 'min tid' var det også kun regnestok og logaritmetavler, men man må vel følge med tiden.

At henvise til Keppler's love (som kun gælder i 2-legemesystem) osv, nytter jo ikke noget.

I dag bliver man nødt til at benytte computere, for verden kan ikke opløses i simple ligninger der kan løses med regnestok.

Endvidere har jeg (forsøgt) at forklare at Fiber Optic Gyro IKKE kan forklares uden en 'æter', men uanset disse applikationer eksisterer og bliver brugt i hverdagen vælger d'herrer at se bort fra det i stedet for at komme med en plausibel forklaring.

Selvfølgelig vil de ikke forklare, for det kan ikke forklares under relativitetsteorien, så helle kalde os andre for idioter.

Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen):
HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem?

Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Det viser at han ikke har forståelse for at en vinkelhastighed angives i forhold til et koordinatsystem.

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Du kan godt se Carsten - med det niveau Albert og Kim Kaos lægger for dagen er det omsonst at forsøge at forklare disse (seriøse) problemer i den 'etablerede videnskab'.

Albert og Kim Kaos fatter heller ikke at f.eks. relativitetsteorien var pensum og obligatorisk allerede i gymnasiet, men det kan da godt være uddannelsesniveauet er faldet betydeligt (hvilket der er noget der indikerer).

Kim Kaos spurgte f.eks. efter formler, og jeg beskrev et sæt differentialligninger, og så skrive han gud hjælpe mig at jeg ikke kan løse en 2. grads ligning.

Jeg vil nok mene at hvis man ikke kan kende forskel på differentialligninger og 2. grads ligninger, så står det da godt nok sløjt til (med niveauet).

Fotoner har impuls - det er et faktum

Lys har impuls - det er et faktum.
Impuls er en vektor (hvis du ved hvad det er?).

Lys er bølger og for hver bølgelængde ophæver impulsen hinanden (hvis du kan forstå det).

Lys har dermed ingen netto (kinetisk) energi (hvis du ved hva det er).

Den fotelektriske effekt (hvis du ved hvad det er) udnytter P+, men ikke P- (P=impuls), som er halvleder princippet.

Ja det burde du - for du aner tilsyneladene ikke en skid om fysik.

Du ved jo heller ikke noget om fysik, som tydeligt fremgår af dine indlæg.

Matematik forstår du tilsyneladende heller ikke da du ikke kan kende forskel på differentialligninger og 2. grads ligninger.

Mon ikke du skulle holde dig til at udgyde dine personangreb ovre på videnskab.dk hvor det er folkeskoleniveau?

@Kaos

Det ville klæde dig at hæve det faglige niveau en smule.

Du kunne eksempelvis starte med at læse hvad jeg skriver, i stedet for at kalde folk for klaphatte – det er jo ikke ligefrem fysiske argumenter, du benytter.

Det er absolut en bog, som jeg vil anskaffe. Du skriver, at den cirkulerer på nettet. Har du en link?

Misforstået – eller jeg har ikke udtrykt mig klart nok: Det er det brudte uddrag, der cirkulerer på nettet.

[quote]Det er absolut en bog, som jeg vil anskaffe. Du skriver, at den cirkulerer på nettet. Har du en link?

Misforstået – eller jeg har ikke udtrykt mig klart nok: Det er det brudte uddrag, der cirkulerer på nettet.
[/quote]

Henrik vi har været igennem denne debat et utal af gange og eftersom I ikke bringer noget nyt til bordet men blot gentager jeres sædvanlig ævl - så kan du jo bare genlæse de gamle tråde for der finder du alle de videnskabelige modargumenter.

[quote]@ Albert Nielsen [quote] Selvfølgelig "gider" du ikke svare på relevante spørgsmål, som vil vise, at din sprøde arbejdshypotese ikke kan stå distancen. Jeg er ikke det mindste overrasket.

Lige så lidt som jeg er overrasket over, at du heller ikke "gider" svare på de dilemmaer, som jeg listede op i mit indlæg af 30. aug. 7:47.
[/quote]

At du gider - Carsten.

Det tager ikke ret lang tid at indse at Albert og Kim Kaos er fuldstændig blottet for logisk tænkning og magter kun at recitere andre.

Ignorér dem - de støjer bare i en debat der kunne være interessant, men det er nok deres 'drive', eller ypperstepræster om du vil.

De tåler ikke at man (med mange nye observationer) stiller spørgsmål ved 'de gamle skriftruller'.

Så svært kunne det vel heller ikke være at får dig, eller mig, til at holde kæft.

Det kræver bare eet eneste eksperiment/observation der modbeviser din/min æterteori.

Men det kan de ikke, så hellere kalde intelligente folk for landsbytosser,klaphatte eller idioter.

MHT lys/masse/impuls, så opfører 'min' æter (T-partikler) sig lige som f.eks. vand.

Antag man smider en træklods i en sø.
Denne vil generere en bølge(energi), som udbreder sig.
En anden træklods vil blive påvirket af denne (bølge) energi, og derved fremkommer der en impuls.
Men det er ikke vandet der bevæger sig, blot bølgen.

Min påstand er at lys ikke har nettoenergi, men f.eks. den fotoelektriske effekt kun udnytter den ene ½del af en bølge - som det netop sker i halvledere.

Nu kommer der sikkert nogle klaphattekommentarer fra Kim Kaoes eller Albert, men jeg har jo den fordel at jeg har en computersimulering der understøtter denne påstand.

Hvad har i ? (Albert og Kim Kaos) - ingenting, kun tankespind.

Men da d'herrer ikke engang kan læse/forstå et program, vælger de at kalde det sludder og vrøvl.

I 'min tid' var det også kun regnestok og logaritmetavler, men man må vel følge med tiden.

At henvise til Keppler's love (som kun gælder i 2-legemesystem) osv, nytter jo ikke noget.

I dag bliver man nødt til at benytte computere, for verden kan ikke opløses i simple ligninger der kan løses med regnestok.

Endvidere har jeg (forsøgt) at forklare at Fiber Optic Gyro IKKE kan forklares uden en 'æter', men uanset disse applikationer eksisterer og bliver brugt i hverdagen vælger d'herrer at se bort fra det i stedet for at komme med en plausibel forklaring.

Selvfølgelig vil de ikke forklare, for det kan ikke forklares under relativitetsteorien, så helle kalde os andre for idioter.

Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen):
HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem?

Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Det viser at han ikke har forståelse for at en vinkelhastighed angives i forhold til et koordinatsystem.

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Du kan godt se Carsten - med det niveau Albert og Kim Kaos lægger for dagen er det omsonst at forsøge at forklare disse (seriøse) problemer i den 'etablerede videnskab'.

Albert og Kim Kaos fatter heller ikke at f.eks. relativitetsteorien var pensum og obligatorisk allerede i gymnasiet, men det kan da godt være uddannelsesniveauet er faldet betydeligt (hvilket der er noget der indikerer).

Kim Kaos spurgte f.eks. efter formler, og jeg beskrev et sæt differentialligninger, og så skrive han gud hjælpe mig at jeg ikke kan løse en 2. grads ligning.

Jeg vil nok mene at hvis man ikke kan kende forskel på differentialligninger og 2. grads ligninger, så står det da godt nok sløjt til (med niveauet).
[/quote]

Stig din gamle løgnhals - hvor har du nu studeret - på Harvard eller Oxford eller?

Nej du hvad med at svare på de spørgsmål du bliver ved med at undgå:

Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål:

Stig hævder, at progenitors (forgængerstjerner) for supernovaer har en massse på over 1.000.000 og helt op til 5.000.000 solmasser,

1. Vi savner, at Stig Johansen viser os en konsistent hypotese om supernovaer af forskellige typer med en progenitor på indtil 5 mio. solmasser.

Stig henviser til datalink, som indeholder hastigheden for udkastet SiI (neutral Silicium) og har på det grundlag beregnet med best curve fit, at progenitors masse skal tælles i millioner af solmasser.

Andre har hævdet, at denne masseberegning savner de komplicerede formler for dynamisk friktion (inkl. partikelsammenstød) med tidligere afstødt atmosfære, såvel som indbyrdes sammenstød i det asymmetrisk udkastede og meget turbulente SN-materiale.

Tidligere udstødning af stjerneatmosfærer er målt mange gange, hastigheder er i intervallet {10 - 30} km/s, altså en tusindedel af SN-hastighederne.

Dele af supernovaens brintatmosfære havde en udkasthastighed på 30.000 km/s (tredive tusinde) = 0,1 c. Typiske hastigheder for forskellige dele af SN1987A var i intervallet {10.000 - 30.000} km/s.

1. Som bekendt er en stjerne i hydrodynamisk balance, i alt væsentligt fordi gravitation og strålingstryk holder hinanden "i skak", så den hverken kollapser eller splittes ad.

Kan vi få en præcis forklaring (inkl. formlerne) på:

2.1. hvorledes en stjerne på (i denne sammenhæng) beskedne 100.000 solmasser overlever strålingstrykket fra kerneprocesserne?

2.2. hvorledes kan stof til en så massiv stjerne overhovedet samles?

1. Vi savner Stigs påvisning af, hvordan og hvorfor den modificerede, ret ukomplicerede og letforståelige formel for 'Eddington Luminosity Limit' fejler.

Eddingtons formel fortæller os, at på og udover den grænse, hvor strålingstrykket udad overstiger gravitationens træk indad, kan stof ikke "hænge fast" på en stjerne, dvs. materialet kan ikke øge stjernens masse, det trykkes bort fra den.

Formlen for 'Eddingtons luminosity limit' er Newtonsk og lige til at gå til:
http://scienceworld.wolfram.com/physics/Ed...

3.1. Hvor og hvordan fejler den?

1. Stig har beregnet afstanden til SN1987A til 42.000 lysår.

Alle fagfolk er derimod enige om, at afstanden er ca. 168.000 lysår

For SN1987A har vi nemlig - udover afstandsmålingen til den Store Magellanske sky, hvori den findes - målinger, som viser, at Stigs beregning er en faktor 4 for lav og dermed baseret på fejlagtige præmisser.

4.1. Udkastet materiale fra supernovaen bevæger sig med en hastighed, som vi måler særdeles præcist vha. doppler forskydning af spektrallinjerne.

4.2. Det udkastede materiale fra supernovaen danner en sky, kaldet "Den indre ring", hvis vinkeludstrækning vi måler særdeles præcist.

Sammenholder vi nu 4.1. og 4.2., ved at opsummere den doppler bestemte hastighed over tid og sammenligne den med ringens vinkeludstrækning, finder vi vha. helt elementær trigonometri (eller ved at tegne på et stykke papir), at SN1987 har en afstand på ca. 168.000 lysår, som netop er den omtrentlige afstand til LMC.

Desuden har de to objekter (SN1987A og LMC) samme egen bevægelse, noget som bliver uforklarligt, hvis der er en enorm spredning i afstand 42.000 hhv. 168.000 lysår - vi har de 40 år gamle fotos, som er grundlag for Sanduleaks katalog og SN & LMC har haft præcis samme egen bevægelse siden da.

Lysstyrke aftager som bekendt med 1/R² og i en afstand af kun 42.000 lysår skulle forgængerstjernen med en tilsyneladende lysstyrke på ca. +12 i så fald være så svag som -3,5 absolut, og supernovaen skulle derfor have en absolut lysstyrke på kun ca. -12,7. Det er i den øverste novaklasse, men spektret viser supernova type II, helt forskelligt fra spektralklasse Q.

Stig bedes derfor forklare: Hvorfor er hans afstandsberegning rigtig og de professionelles beregning forkert?

@Carsten Kanstrup

[quote]... Hvad forsøger din æterteori at forklare? …

Den forsøger faktisk at forklare det hele; men da fotonen bl.a. er aflivet, ryger også langt det meste af relativitetsteorien, så vi kun står tilbage med den del af Lorentz, der vedrører masseforøgelse og muligvis længdeændring (???) – [b]men ikke ændringer af tiden![/b][/quote]

Det lyder voldsomt og holder næppe – men:

Der findes faktisk en SR-lignende transformation, som ”ikke ændrer tiden” (= tidskonstante hyperflader). Den kaldes Tangherlini-transformationen eller ”Den absolutte Lorentz transformation”. Teorien/transformationen var hovedindholdet af Tangherlini’s PhD fra Stanford Univercity i 1959 – i øvrigt taget samtidig med, at han arbejdede på NBI i København. Kuriosum: Tangherlini underviste på DtH 1966-67, mens han arbejdede på DSRI (nu DTU Space).

Transformationen kan sagtens benyttes i stedet for SR, men der er ikke længere tale om inertialsystemer, og man må indføre fiktive kræfter i andre koordinatsystemer end det foretrukne, hvis Newton’s 2.+ 3. lov skal holde.

@Kaos – Du har linket forkert. Det korrigerer jeg – og svarer:

[quote]@Kaos Det ville klæde dig at hæve det faglige niveau en smule. Du kunne eksempelvis starte med at læse hvad jeg skriver, i stedet for at kalde folk for klaphatte – det er jo ikke ligefrem fysiske argumenter, du benytter.

Henrik vi har været igennem denne debat et utal af gange og eftersom I ikke bringer noget nyt til bordet men blot gentager jeres sædvanlig ævl - så kan du jo bare genlæse de gamle tråde for der finder du alle de videnskabelige modargumenter.[/quote]

Du har stadig ikke læst, hvad jeg skrev. Og da jeg er ny i debatten, vil jeg virkelig ikke søge efter din mulige forklaring i dine tidligere indlæg. Du må henvise til noget konkret.

Min fornemmelse er, at du henviser til ”Michelson + Morley” + de utallige andre eksperimenter, som ikke kunne påvise det, man kalder en ”lysbærende æter”.

Det er bare ikke det samme som at sige, at der [b]ikke[/b] findes en æter i en eller anden form.

Din opgave er meget let: du skal bare påvise [b]eksistensen af det absolutte vakuum[/b].

Kan du det ?

Din opgave er meget let: du skal bare påvise [b]eksistensen af det absolutte vakuum[/b]. Kan du det ?

Det er sgu ikke min skyld at du først dukker op nu og nej jeg har ingen intentioner om at gennemgå et utal af indlæg da denne debat har stået på i årevis.

"[b]eksistensen af det absolutte vakuum[/b]" - hvad helvede er det?

Hvis du tænker på rummet så findes det ikke - i det interstellare rum findes der ikke ægte vakuum, men nogle få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter.

Men selv uden disse hydrogenatomer, vil vakuum ikke være helt tomt. Fra kvantemekanikken ved vi, at der uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle partikler i vakuum i form af partikler og antipartikler.

Så bed mig ikke påvise noget nonsens

Men selv uden disse hydrogenatomer, vil vakuum ikke være helt tomt. Fra kvantemekanikken ved vi, at der uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle partikler i vakuum i form af partikler og antipartikler.

Det kan måske ikke udelukkes, at antallet af partikler og antipartikler i middel, kan udgøre en form for æter, med varierende dencitet.

Det, som er essensen er, at hvis en varierende dencitet er muligt i æteren, og at lysets udbredelseshastighed afhænger af denne dencitet, således der kan opstå brydningsfænomener, så vil GR kunne forklares, alene udfra "æterteori", og disse dencitetsændringer.

Hvis vi antager kvantemekanikken er korrekt, så syntes jeg, at dette er en meget sandsynlig beskrivelse. Og jeg er næsten overbevist om, at hvis man går den omvendte vej, og bruger GR til at udregne "trykket" af en sådan partikkel-antipartikkel "atmosfærre", så vil man opnå præcist et tryk, der ved lysets udbredelse i mediet, vil give samme resultat som GR.

Vi kan f.eks. regne æterens dencitet ud, udfra masseforøgelsen som beregnes med GR.

Hvis vi har et system, med en æter, som beregnes udfra masseforøgelsen, så vil den medføre, at lyset ikke sendes i lige retning, men afbøjes, afhængigt af gradienterne. Den vil også medføre, at der opstår tyngdeaccelleration mv. på samme måde, som GR.

GR er således stort set en æter teori, da vi ganske enkelt antager, at der er en æter ,og bruger GR på denne. Er der, f.eks. på en platform, en kasse med en litter æter, så vil antallet af æterpartikler, i denne kasse, være det samme, uanset platformens bevægelse, og hastighed. Det vil der også ifølge Einsteins GR. Du kan betragte æterpartiklerne, som bordtennisbolde, du hælder i beholderen. Antallet er det samme, uanset platformens bevægelse. Men på grund af GR, sammentrækningen af længde i rummet mv. så vil antallet af bordtennisbolde ligge mere tæt, hvis vi ser det udefra. Og derfor, så vil æteren også være mere tæt.

Sendes nu lys igennem æteren, præcist efter de almindelige principper, hvor lysets hastighed afhænger af æterkoncentrationen, så opstår præcist samme resultat som GR.

Antages derfor, at der er en form for "tryk" i vacuum, der skyldes partikler-antipartikler, jfr. kvantemekanikken, og udregnes dette tryk, med GR, så får du GR som en æterteori, hvor lysets hastighed, går igennem et vist antal virtuelle partikler per sekund. Denciteten, af virtuelle partikler, bestemmer således lysets hastighed. Og ændringer i dencitet, kan medføre bøjning af lyset, eller det som Einstein kalder at rummet "krummer".

GR kan derfor, direkte føres over i en æterteori, alene ved at antage eksistensen af virtuelle partikler, antage disse udgør et tryk, og antage at lysets hastighed, igennem disse partikler, afhænger af partiklerne stryk.

Kvantemekanikken, giver her - i forhold til æterteorien - nogle måske lidt underlige resultater, fordi at dette tryk, kan fluktuere. Hvilket må medføre, at lysets vej kan spredes. Her, er det dog endnu værre, fordi det nu ikke bare er lysets vej, men selve rummet, der fluktuerer. Gad vide, hvad det medfører, ved lidt overvejelse.

Hvis kvantemekanikkens idéer, om virtuelle partikler, kædes sammen med GR og æterteori, så kan det måske bevises udfra dette. Æterteorien, vil i modsætning til GR, påstulerer at kvantefluktuationerne påvirker selve space-time, da det er selve rummets æter, der fluktuerer.

Vi kan naturligvis også forestille os, at der er en anden æter, udover kvantemekanikkens virtuelle partikler, og at denne æter, ikke påvirkes af kvantemekanikkens fluktuationer, således vi opnår lighed med GR. Jeg tror, at æterteorien vinder.

Jeg har tænkt lidt på, om man kunne opnå et "bevis" for æterteorien, altså hvor vi antager, at æteren fluktuerer, fordi at æteren består af de virtuelle partikler fra kvantemekanikken. Dette gør det jo ikke, i følge Einsteins GR. Einsteins GR, er ikke forenet med kvantemekanikkens rum-fluktuationer.

Antages, at vi har et sort hul - hvilke også kan eksistere, på samme måde som i GR, så vil denne være stabil ifølge GR. Hvorimod, at æterpartiklernes fluktuation, og dermed selve rummets fluktuationn, medfører at sorte huller ikke er stabile. Der vil opstå en hawkin stråling, fordi at æterpartiklerne, eller retttere de virtuelle kvanemekaniske partikler, udgør æteren, og dermed gør at rummet har en æter, der fluktuerer. Hawkin strålingen - hvis denne eksisterer - beviser derfor, stort set at der er en æter, og at denne æters dencitet, bestemmes af GR, men fluktuerer, ifølge kvantum mekanik.

@ Henrik Pedersen

[quote].... så vi kun står tilbage med den del af Lorentz, der vedrører masseforøgelse og muligvis længdeændring (???) – [b]men ikke ændringer af tiden![/b]

Det lyder voldsomt og holder næppe ...[/quote]

Jeg tror faktisk ikke, at naturen bruger begrebet tid til noget. I naturen er der kun kræfter og inerti. Derfor findes der heller ikke en god universel tidsreference. Tid er noget, mennesket har skabt for at kunne mødes og for at kunne måle. Vi kan f.eks. definere 1 A som 6.241.509.629.152.650.000 elektroner pr. sekund; men i den fysiske verden skabes dette flow blot af kræfter, som på grund af inertien har en begrænset udbredelseshastighed.

Da jeg ikke tror, at naturen benytter tiden til noget, er det heller ikke relevant at snakke om relativistisk tidsforkortelse. Hvis vi f.eks. benytter jordens rotation som tidsreference, får vi godt nok et ur, der går langsommere og langsommere og er meget svært at kalibrere og justere; men alle relativistiske tidsafhængigheder forsvinder, fordi alle ure nu går fuldstændig ens.

Stig Johansen:

Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen): HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem? Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Hvor? (angiv link)

Stig Johansen:

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Lasergyroskoper - uanset deres praktiske udførelse - er fastmonterede i et objekt (f.eks. en kunstig satellit) og deres funktion er at påvise, om/at objekt roterer. Hvis objektet roterer, roterer lasergyroskopet med.

Lasergyroskopers enkle virkemåde, helt i overensstemmelse med den Specielle Relativitetsteori, har jeg allerede forklaret (link ovenfor).

Stig Johansen: [quote]Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen): HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem? Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Hvor? (angiv link)

Stig Johansen:

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Lasergyroskoper - uanset deres praktiske udførelse - er fastmonterede i et objekt (f.eks. en kunstig satellit) og deres funktion er at påvise, om/at objekt roterer. Hvis objektet roterer, roterer lasergyroskopet med.

Lasergyroskopers enkle virkemåde, helt i overensstemmelse med den Specielle Relativitetsteori, har jeg allerede forklaret (link ovenfor).[/quote]

Einstein har forklaret, at der eksisterer en "gravitionsæter"; som rotation defineres i forhold til. Lorentz, mente der fandtes en fast æter, som rotation defineres i forhold til. Suberstrengsteoretikkere, har deres helt egen superstrengsnetværk, der udgør æteren, og som alle rotationer er relativ til.

Stig Johansen: [quote]Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen): HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem? Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Hvor? (angiv link)

Stig Johansen:

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Lasergyroskoper - uanset deres praktiske udførelse - er fastmonterede i et objekt (f.eks. en kunstig satellit) og deres funktion er at påvise, om/at objekt roterer. Hvis objektet roterer, roterer lasergyroskopet med.

Lasergyroskopers enkle virkemåde, helt i overensstemmelse med den Specielle Relativitetsteori, har jeg allerede forklaret (link ovenfor).[/quote]

Einstein har forklaret, at der eksisterer en "gravitionsæter"; som rotation defineres i forhold til. Lorentz, mente der fandtes en fast æter, som rotation defineres i forhold til. Suberstrengsteoretikkere, har deres helt egen superstrengsnetværk, der udgør æteren, og som alle rotationer er relativ til.

@ Albert Nielsen [quote]Selvfølgelig "gider" du ikke svare på relevante spørgsmål, som vil vise, at din sprøde arbejdshypotese ikke kan stå distancen. Jeg er ikke det mindste overrasket.

Lige så lidt som jeg er overrasket over, at du heller ikke "gider" svare på de dilemmaer, som jeg listede op i mit indlæg af 30. aug. 7:47.

1) Hvordan kan fotonen foretage en repetitiv bevægelse af ladning og/eller masse på en sådan måde, at energien kun afhænger af frekvensen i 1. potens - ikke i 2. potens som ved enhver form for kinetisk energi.

2) Hvordan forklarer du det omtalte båndbreddedilemma?

3) Hvad genererer det felt, som fotonen og elektronen laver krusninger i?

og lad mig så tilføje:

4) Hvordan kan partikler med masse momentant skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet, når de passerer spalterne, uden tilførsel af energi.

5) Vi ved med sikkerhed, at partikler altid kun går gennem den ene spalte og altså på dette tidspunkt må være på partikelniveau iht. partikel-bølge dualiteten. Hvad skaber så interferensmønstret, når partiklen ikke samtidig kan være i bølgetilstand?

6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

7) Hvad giver masse til Higgs selv?

8) Hvad forårsager inerti, dvs inertiens indre væsen.

Og jeg kunne blive ved; men jeg orker det ikke, for jeg ved jo fra andre tråde, at du ikke kan svare på ét eneste af disse spørgsmål.

Slut herfra. Jeg gider ikke diskutere på det fuldstændig latterlige niveau.

[/quote]

Carsten, det er dog en skamløs løgn, du kommer med her. Du har jo fået svar på dine spørgsmål.

Tag for eksempel

6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

´Her var svaret til dig, at det kan lade sig gøre, blot der er tilstrækkeligt mange Higgs-partikler - vel egentlig parallelt til, at tilpas mange atomer på gasform i en beholder kan give et kontinuert tryk.

Så når du påstår, at du ikke får svar, er du uvederhæftig ud over alle grænser.

@ Anders Bargmann

Hedder du Albert Nielsen? Men når nu han ikke kan svare, er du selvfølgelig velkommen til at prøve.

Tag for eksempel [quote]6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

´Her var svaret til dig, at det kan lade sig gøre, blot der er tilstrækkeligt mange Higgs-partikler - vel egentlig parallelt til, at tilpas mange atomer på gasform i en beholder kan give et kontinuert tryk.

Så når du påstår, at du ikke får svar, er du uvederhæftig ud over alle grænser.[/quote]

Ud over alle grænser? Det eneste af mine spørgsmål, som du har svaret på indtil videre, er ovenstående; men jeg godkender ikke svaret. 10^-21 s er selvfølgelig en meget kort tid; men den er ikke 0, så regner man det om til frekvensdomænet, får man absolut ikke et kontinuert felt; men meget højfrekvent støj.

Hvis vi antager, at Higgs giver masse til andre partikler, når partiklen eksisterer dvs. når den genereres, vil en destruktion tilsvarende give negativ masse, så gennemsnittet bliver 0 - ikke et kontinuert felt. Kun kontinuert eksisterende partikler kan give et kontinuert felt. Hvordan vil du skabe et oscillerende system, der genererer og destruerer Higgs; men samtidig har et DC niveau?

Hvis vi antager, at Higgs giver masse til andre partikler, når partiklen eksisterer dvs. når den genereres, vil en destruktion tilsvarende give negativ masse, så gennemsnittet bliver 0 - ikke et kontinuert felt. Kun kontinuert eksisterende partikler kan give et kontinuert felt. Hvordan vil du skabe et oscillerende system, der genererer og destruerer Higgs; men samtidig har et DC niveau?

Et andet problem, er at Higg's partiklen, tilsyneladende indeholder energi. Hvor bliver denne energi af, når partiklen forsvinder? Går den tilbage, til det som udsendte partiklen, så den bliver "suget" til sig, igen?

Hvis higg's partiklen, er så essentiel, ved forklaring af tyngdekraften, hvordan kan det så være, at det kræver store maskiner som hos CERN, at skabe partiklen? Kunne de ikke bare tage et "lod" og måle på?

Hvis tyngdekraften udbreder sig, som et felt omkring Higg's, og at dette felt, ikke forsvinder for partiklen, når partiklen forsvinder, så kan det måske godt forklares. Men higg's partiklen, er i så fald, ikke forklaringen på tyngden, men et evigt eksisterende felt, til en kort tids eksisterende partikkel, kan være det.

Mange partikler, f.eks. neutronen, er stabil, når den er koblet korrekt, til andre partikler. Måske er higg's partiklen stabil, såfremt den er koblet til masse.

En løs higg's vil derimod forsvinde.

@Kaos

[quote]Din opgave er meget let: du skal bare påvise eksistensen af det absolutte vakuum. Kan du det ?

Det er sgu ikke min skyld at du først dukker op nu og nej jeg har ingen intentioner om at gennemgå et utal af indlæg da denne debat har stået på i årevis.[/quote]
Svar: helt galt afmarcheret. Der er ingen, der tvinger dig til at svare på mit indlæg. Når du gør det, bør du også direkte kunne dokumentere dine påstande. (Jeg kunne modsat aldrig drømme om at bede dig selv finde modargumenter mod dine egne påstande = det rene Samuel Beckett).

"eksistensen af det absolutte vakuum" - hvad helvede er det?

Bortset fra din besynderlige brovtende sprogbrug er mit svar: Fysikken har i mange år perverteret udtrykket ”vakuum” i alle mulige sammenhæng, hvor der ikke er et ”vakuum”. Jeg kunne også have brugt udtrykkene ”det perfekte vakuum” (som også kan misforstås) eller det ”ideelle vakuum” eller ”det absolut tomme rum” eller det ”helt tomme rum”, ”det fuldstændigt tomme rum” osv. Du har tilsyneladende fattet betydningen af udtrykket, for du skriver:

Hvis du tænker på rummet så findes det ikke - i det interstellare rum findes der ikke ægte vakuum, men nogle få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter.

. Svar: Blæs på dem (og det er langt mindre end du skriver), selv om interstellare gasser vel udgør 80 % af vort observérbare univers og 20 % af ”faste legemer”. Tilsammen udgør det observerbare univers vel i alt [b]kun[/b] 5 % af vore dages opfattelse af universet, mens sort masse udgør 25% og sort energi 70% (det er dybt sørgeligt, at vi kun har styr på de 5 %, mens resten er hypoteser).

Men selv uden disse hydrogenatomer, vil vakuum ikke være helt tomt. Fra kvantemekanikken ved vi, at der uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle partikler i vakuum i form af partikler og antipartikler.

Korrekt. Og dertil kan du tilføje:
elektromagnetisk CMB stråling (eller sortlegeme stråling (Planck stråling), hvis du har et vakuum kammer),
neutrinoer (universets Simon Spies),
gravitioner/gravitationsstråling (som ikke kan afskærmes med kendte midler) og som endnu ikke er målt,
sort energi, som endnu ikke er målt, selv om den menes at eksistere overalt og at udgøre 75 % af universet !

Så bed mig ikke påvise noget nonsens

.
Tak for svaret. Du mener åbenbart også, at rummet ikke er tomt og indeholder en form for æter (ikke den lysbærende) – ligesom adskillige fysikere, der ikke kan forlige sig med den matematiske abstraktion: ”det absolut tomme rum”.

Jeg skrev oprindeligt (og har opfordret dig adskillige gange til at læse mit indlæg): ”Jeg har tidligere fremført, at mange betydende fysikere har svær ved at affinde sig med vakuum, og derfor forestiller sig en æter af en eller anden art. …”

Set i det lys, burde du justere synet og checke dine rygmarvsreaktioner.

1. sep 2012 kl 20:47 Carsten Kanstrup

Tak for dit svar.
Jeg kan sagtens følge dig et godt stykke af vejen, for der er en masse uafklarede spørgsmål i fysikken (og for hver nyt svar – synes der at dukke flere spørgsmål op).
Det afgørende er ikke, hvad hverken du eller jeg mener (eller de øvrige nedladende hakkebørger i debatten), men derimod om du kan formulere dine ideer i matematisk/fysisk brugbar form, der kan efterprøves ved eksperimenter. Og gerne ny eksperimenter, der kan forudsige/give svar på hidtil ukendte fænomener. Gør du det, er det en ”full strike”.
Det er ok i første omgang at lufte ideer i dette forum og høste kommentarer (der sørgeligt nok for det meste er nedladende og aldrig befordrende – og derfor uden reel interesse. Jeg tror, at mange kommentarer i virkeligheden dækker over egen manglende fysiske indsigt og er en form for tom selvhævdelse).
Det er også muligt, at du kan beskrive din teori matematisk her i Ingeniøren, selv om den matematiske typografi ikke er den optimale.

Du ønskes held og lykke – og én ting er sikkert: dogmatikere har sjældent befordret videnskaben.

@Jens

Du skrev:

Einstein har forklaret, at der eksisterer en "gravitionsæter"; som rotation defineres i forhold til.

Har du en link til en artikel eller lignende, hvor Einstein forklarer det ?

Tak for svaret. Du mener åbenbart også, at rummet ikke er tomt og indeholder en form for æter (ikke den lysbærende) – ligesom adskillige fysikere, der ikke kan forlige sig med den matematiske abstraktion: ”det absolut tomme rum”. Jeg skrev oprindeligt (og har opfordret dig adskillige gange til at læse mit indlæg): ”Jeg har tidligere fremført, at mange betydende fysikere har svær ved at affinde sig med vakuum, og derfor forestiller sig en æter af en eller anden art. …” Set i det lys, burde du justere synet og checke dine rygmarvsreaktioner.

Æterævl - jeg kan ikke give dig ret på nogen måde og lad være med at fordreje det jeg skriver.

Når jeg skriver hydrogenatomer så er det lige præcis det jeg mener og når jeg henviser til kvantemekanikken og skriver virtuelle partikler og anti-partikler så har det ikke en skid med din fantasi-æter at gøre.

Ingen seriøs fysiker vil påstå at rummet er helt tomt - men æter er en ide man har droppet igen.

• eller Kaos på gyngende grund.

Æterævl - jeg kan ikke give dig ret på nogen måde og lad være med at fordreje det jeg skriver. Når jeg skriver hydrogenatomer så er det lige præcis det jeg mener og når jeg henviser til kvantemekanikken og skriver virtuelle partikler og anti-partikler så har det ikke en skid med din fantasi-æter at gøre.

Svar: Du er velkommen til at have dine brintatomer (tak Ørsted) med i en favør for en æterteori eller det modsatte. De tæller ikke med i min opfattelse af en æter.

Selvfølgelig har virtuelle partikler og anti-partikler noget med fysikernes æterfornemmelse at gøre – og de forsøg, der er gjort for at udregne betydningen viser, at netop ”nulpunktsenergien” er mange størrelsesordener større end den sorte energi, der ifølge de samme fysikere skulle udgøre 75 % af vort kendte univers. Det hænger selvfølgelig ikke sammen, og forhåbentlig kommer der en afklaring.

Ingen seriøs fysiker vil påstå at rummet er helt tomt - men æter er en ide man har droppet igen.

Ja. Rummet er ikke tomt og Nix: Man har ikke droppet æteren, som mit oprindelige indlæg viser. Det eneste ”man” har droppet er den lysbærende æter (nogle har ikke engang droppet den – læs den tidligere af andre fremførte SR-erstatning kaldet LET http://en.wikipedia.org/wiki/Lorentz_ether... . (Som er fuldt ud brugbar som en substitut for SR).

Einstein genindførte æteren i 1916, og nu vil du hævde, at fysikere som Einstein, Lorentz, Eddington, Infeld, Dirac, de Broglie, Laughin og Feynman (tak Glenn), Bohm, Virgier og mange flere er båtnakker, fordi de ikke har samme indskrænkede opfattelse af æteren som dig Kaos.

Du får muligvis ret Kaos, men fysikkens sværvægtere taler ikke til din fordel.

@ Anders Bargmann Hedder du Albert Nielsen? Men når nu han ikke kan svare, er du selvfølgelig velkommen til at prøve. [quote]Tag for eksempel [quote]6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

´Her var svaret til dig, at det kan lade sig gøre, blot der er tilstrækkeligt mange Higgs-partikler - vel egentlig parallelt til, at tilpas mange atomer på gasform i en beholder kan give et kontinuert tryk.

Så når du påstår, at du ikke får svar, er du uvederhæftig ud over alle grænser.[/quote]

Ud over alle grænser? Det eneste af mine spørgsmål, som du har svaret på indtil videre, er ovenstående; men jeg godkender ikke svaret. 10^-21 s er selvfølgelig en meget kort tid; men den er ikke 0, så regner man det om til frekvensdomænet, får man absolut ikke et kontinuert felt; men meget højfrekvent støj.

Hvis vi antager, at Higgs giver masse til andre partikler, når partiklen eksisterer dvs. når den genereres, vil en destruktion tilsvarende give negativ masse, så gennemsnittet bliver 0 - ikke et kontinuert felt. Kun kontinuert eksisterende partikler kan give et kontinuert felt. Hvordan vil du skabe et oscillerende system, der genererer og destruerer Higgs; men samtidig har et DC niveau?
[/quote]

Du er s'gu en uvederhæftig klaphat.

Jeg citerer et svar, du fik - ikke fra mig, som du straks hævder i dit patetiske selvforsvar, men fra hvem tror du egentlig, lille Carsten.

Men problemet er jo nok nærmere, at du konsekvent 'ikke godtager' svar, som ikke passer med dine forskruede og usammenhængende ideer. Jeg er ikke i tvivl om, at du kan narre dig selv - men vi andre hopper ikke på det fanatiske galmandsværk, du fremturer med.

Kort svar til mange: Nej, man kan ikke erstatte kvantemekanik og relativitetsteori med en mellemteknikers opfattelse af almen elektroteknik.

[quote]@ Anders Bargmann Hedder du Albert Nielsen? Men når nu han ikke kan svare, er du selvfølgelig velkommen til at prøve. [quote]Tag for eksempel [quote]6) Hvordan kan en Higgs partikel med en levetid på 10^-21 s skabe et kontinuert felt.

´Her var svaret til dig, at det kan lade sig gøre, blot der er tilstrækkeligt mange Higgs-partikler - vel egentlig parallelt til, at tilpas mange atomer på gasform i en beholder kan give et kontinuert tryk.

Så når du påstår, at du ikke får svar, er du uvederhæftig ud over alle grænser.[/quote]

Ud over alle grænser? Det eneste af mine spørgsmål, som du har svaret på indtil videre, er ovenstående; men jeg godkender ikke svaret. 10^-21 s er selvfølgelig en meget kort tid; men den er ikke 0, så regner man det om til frekvensdomænet, får man absolut ikke et kontinuert felt; men meget højfrekvent støj.

Hvis vi antager, at Higgs giver masse til andre partikler, når partiklen eksisterer dvs. når den genereres, vil en destruktion tilsvarende give negativ masse, så gennemsnittet bliver 0 - ikke et kontinuert felt. Kun kontinuert eksisterende partikler kan give et kontinuert felt. Hvordan vil du skabe et oscillerende system, der genererer og destruerer Higgs; men samtidig har et DC niveau?

[/quote]

Du er s'gu en uvederhæftig klaphat.

Jeg citerer et svar, du fik - ikke fra mig, som du straks hævder i dit patetiske selvforsvar, men fra hvem tror du egentlig, lille Carsten.

Men problemet er jo nok nærmere, at du konsekvent 'ikke godtager' svar, som ikke passer med dine forskruede og usammenhængende ideer. Jeg er ikke i tvivl om, at du kan narre dig selv - men vi andre hopper ikke på det fanatiske galmandsværk, du fremturer med.

Kort svar til mange: Nej, man kan ikke erstatte kvantemekanik og relativitetsteori med en mellemteknikers opfattelse af almen elektroteknik.[/quote]
Hvis du har kendskab til kvantemekanik - hvorfor så ikke besvare Carstens spørgsmål? Spørgsmålet er jo reelt nok. Hvis kvantemekanikken, accepterede at partiklernes felt, eksisterede evigt, også efter partiklerne er forsvundet, så kunne det være en god forklaring. Men kvantemekanikken hævder, at feltet kolapser, samtidigt med partiklers forsvinden. Faktisk tror jeg, at Carsten har fat i den lange ende.

Men hvem siger, at higg's partiklen, ikke er stabil, når den kobles til en partikkel? Higg's partiklen, er jo ikke "gravitionen". Det er kun en partikkel, som kobles på normale partikler og er ansvarlig for masse.

Dog har jeg svært ved at gennemskue, hvordan mekanismen skal kunne medføre masseforøgelse, for en superledende kasse, hvori der f.eks. er heldt mikrobølger.

Hallo Bargmann

• nu håber jeg, at udtrykket mellemteknikker ikke er ment nedladende. Hvis det er, tæller det ikke i din favør.

Kort svar til mange: Nej, man kan ikke erstatte kvantemekanik og relativitetsteori med en mellemteknikers opfattelse af almen elektroteknik.

Svar: besynderligt og stivsindet. Normalt vil man blot vurdere opfattelsen "an sich" (Kant). Hvis man ikke deler opfattelsen, så argumentér imod den istedet for tomme værdiladede udmeldinger (Sorry).

Ønskes: fysiske argumenter. De mangler - og hvis de ikke kommer, så siger det alt.

- eller Kaos på gyngende grund. Einstein genindførte æteren i 1916, og nu vil du hævde, at fysikere som Einstein, Lorentz, Eddington, Infeld, Dirac, de Broglie, Laughin og Feynman (tak Glenn), Bohm, Virgier og mange flere er båtnakker, fordi de ikke har samme indskrænkede opfattelse af æteren som dig Kaos. Du får muligvis ret Kaos, men fysikkens sværvægtere taler ikke til din fordel.

Jeg mener ikke d´herre er båtnakker men de er børn af deres tid og for nogen af dem så er et paradimeskifte en kamel de har svær ved at sluge.

Udover problemet omkring paradigmeskift har samtidens verdensopfattelse omkring år 1900 har haft betydning for Lorentz, Michelson, Ehrenfest og Millers fastholdelse af en æter. Blandt fysikere omkring år 1900 var af den tro på, at alle fysikkens love var opdaget, og at de uforklarlige fænomener blot krævede en sidste modicering af de daværende teorier.

Nogle af grundene til at det har været svært for fx Michelson, Miller, Lorentz og Ehrenfest at acceptere den specielle relativitetsteori fuldstændigt, har været netop de konsekvenser det har haft i forhold til opfattelsen af verden: der var ikke længere behov for et medie til udbredelsen af lys, og dermed åbnes muligheden for et tomt rum. Desuden findes der ikke længere et foretrukket referencesystem, og det er altså umuligt at afgøre hvor centrum for universet er, og om det overhovedet findes.

Det papir er værd at læse og det fortæller lidt om eksperimenterne og tiden de skete i og hvorfor det var så svært for selv nogle af største at acceptere at bl.a. æterne ikke findes

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/1607/1/...

Stig Johansen: [quote]Jeg spurgte Albert på et tidspunkt (fra hukommelsen): HVAD roterer en FOG i forhold til, altså hvilket koordinatsystem? Han svarede "Sin egen akse"... - tsk.

Hvor? (angiv link)

Stig Johansen:

En FOG er i hvile i forhold til sig selv, så i det ydre rum MÅ der eksistere et andet referencesystem, ellers ville de ikke virke - men de gør det squ.

Lasergyroskoper - uanset deres praktiske udførelse - er fastmonterede i et objekt (f.eks. en kunstig satellit) og deres funktion er at påvise, om/at objekt roterer. Hvis objektet roterer, roterer lasergyroskopet med.

Lasergyroskopers enkle virkemåde, helt i overensstemmelse med den Specielle Relativitetsteori, har jeg allerede forklaret (link ovenfor).[/quote]

Måske omformulerede jeg det, og netop skrev jeg 'fra hukommelsen'..

Du skriver i:
http://ing.dk/artikel/130581-maelkevejen-s...

Ringlasergyroskoper roterer ikke selvstændigt, men sammen med det objekt de overvåger.

Jo FOG roterer selvstændigt uanset hvad de 'overvåger' - at overvåge er noget sludder.

Sæt dig ind i virkemåden, og du vil forstå.

Beskriv venligts hvad FOG's 'overvåger' i det ydre rum?
Jorden? Mars? Solen? asteroider? - eller hvad..?

Kom nu ind i kampen og beskriv hvilket referencesystem disse applikationer virker overfor.

[quote]- eller Kaos på gyngende grund. Einstein genindførte æteren i 1916, og nu vil du hævde, at fysikere som Einstein, Lorentz, Eddington, Infeld, Dirac, de Broglie, Laughin og Feynman (tak Glenn), Bohm, Virgier og mange flere er båtnakker, fordi de ikke har samme indskrænkede opfattelse af æteren som dig Kaos. Du får muligvis ret Kaos, men fysikkens sværvægtere taler ikke til din fordel.

Jeg mener ikke d´herre er båtnakker men de er børn af deres tid og for nogen af dem så er et paradimeskifte en kamel de har svær ved at sluge.

Udover problemet omkring paradigmeskift har samtidens verdensopfattelse omkring år 1900 har haft betydning for Lorentz, Michelson, Ehrenfest og Millers fastholdelse af en æter. Blandt fysikere omkring år 1900 var af den tro på, at alle fysikkens love var opdaget, og at de uforklarlige fænomener blot krævede en sidste modicering af de daværende teorier.

Nogle af grundene til at det har været svært for fx Michelson, Miller, Lorentz og Ehrenfest at acceptere den specielle relativitetsteori fuldstændigt, har været netop de konsekvenser det har haft i forhold til opfattelsen af verden: der var ikke længere behov for et medie til udbredelsen af lys, og dermed åbnes muligheden for et tomt rum. Desuden findes der ikke længere et foretrukket referencesystem, og det er altså umuligt at afgøre hvor centrum for universet er, og om det overhovedet findes.

Det papir er værd at læse og det fortæller lidt om eksperimenterne og tiden de skete i og hvorfor det var så svært for selv nogle af største at acceptere at bl.a. æterne ikke findes

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/1607/1/...

[/quote]

Spændende papir, der viser to ting om den aktuelle debat:

1. Kanstrups arbejde er IKKE 'god videnskab' iht. Popper. Æteren er falsificeret for længst.
2. Kanstrup befinder sig mellem 100 og 150 år bagude i fysikken og ser fuldstændig bort fra udviklingen siden da. Godt moderne sundhedsvæsen ikke fungere på den måde.

Nogle af grundene til at det har været svært for fx Michelson, Miller, Lorentz og Ehrenfest at acceptere den specielle relativitetsteori fuldstændigt, har været netop de konsekvenser det har haft i forhold til opfattelsen af verden: der var ikke længere behov for et medie til udbredelsen af lys, og dermed åbnes muligheden for et tomt rum. Desuden findes der ikke længere et foretrukket referencesystem, og det er altså umuligt at afgøre hvor centrum for universet er, og om det overhovedet findes.

@Kim Kaos

Nu får du chancen for at bevise du har en smule intelligens, og svare på disse spørgsmål, uagtet jeg ved du ikke kan svare på dem.

• Du mener at der ikke er behov for et medie til udbredelse af lys, men hvordan udbreder det sig så?

• Hvordan forklarer du fase/modfase?

• Hvorfor er udbredelsen begrænset til c?

• Gentagelse af ovenstående - hvis rummet er tomt hvorfor c som max hastighed?

• Referencesystem .. - hvis intet referencesystem ville FOG's ikke virke, hvordan forklarer du det..?

• Centrum af universet - der findes intet centrum i et uendeligt univers (hvis du kan forstå det).

1. Kanstrups arbejde er IKKE 'god videnskab' iht. Popper. Æteren er falsificeret for længst.

Du, Anders, kan du ikke gøre 'os' en tjeneste og henvise til et link hvor enhver 'æter' er falsificeret?

Det kan godt være jeg er fatsvag, men jeg har endnu ikke fundet nogle definitive modbeviser.

Kan du ikke komme med et (eller flere) links, er det din udtalelse, der er falsificeret.

@Stig

Hvad med du selv svarer på de spørgsmål du har undgået så længe - når det er sket så kan vi kikke på resten. Du er kommet med en række påstande og nu må det være på tide at du underbygger dem - jeg vil blive ved med at stille de samme spørgsmål indtil du har besvaret dem

[b]Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål:[/b]

Stig hævder, at progenitors (forgængerstjerner) for supernovaer har en massse på over 1.000.000 og helt op til 5.000.000 solmasser,

1. Vi savner, at Stig Johansen viser os en konsistent hypotese om supernovaer af forskellige typer med en progenitor på indtil 5 mio. solmasser.

Stig henviser til datalink, som indeholder hastigheden for udkastet SiI (neutral Silicium) og har på det grundlag beregnet med best curve fit, at progenitors masse skal tælles i millioner af solmasser.

Andre har hævdet, at denne masseberegning savner de komplicerede formler for dynamisk friktion (inkl. partikelsammenstød) med tidligere afstødt atmosfære, såvel som indbyrdes sammenstød i det asymmetrisk udkastede og meget turbulente SN-materiale.

Tidligere udstødning af stjerneatmosfærer er målt mange gange, hastigheder er i intervallet {10 - 30} km/s, altså en tusindedel af SN-hastighederne.

Dele af supernovaens brintatmosfære havde en udkasthastighed på 30.000 km/s (tredive tusinde) = 0,1 c. Typiske hastigheder for forskellige dele af SN1987A var i intervallet {10.000 - 30.000} km/s.

1. Som bekendt er en stjerne i hydrodynamisk balance, i alt væsentligt fordi gravitation og strålingstryk holder hinanden "i skak", så den hverken kollapser eller splittes ad.

Kan vi få en præcis forklaring (inkl. formlerne) på:

2.1. hvorledes en stjerne på (i denne sammenhæng) beskedne 100.000 solmasser overlever strålingstrykket fra kerneprocesserne?

2.2. hvorledes kan stof til en så massiv stjerne overhovedet samles?

1. Vi savner Stigs påvisning af, hvordan og hvorfor den modificerede, ret ukomplicerede og letforståelige formel for 'Eddington Luminosity Limit' fejler.

Eddingtons formel fortæller os, at på og udover den grænse, hvor strålingstrykket udad overstiger gravitationens træk indad, kan stof ikke "hænge fast" på en stjerne, dvs. materialet kan ikke øge stjernens masse, det trykkes bort fra den.

Formlen for 'Eddingtons luminosity limit' er Newtonsk og lige til at gå til:
http://scienceworld.wolfram.com/physics/Ed...

3.1. Hvor og hvordan fejler den?

1. Stig har beregnet afstanden til SN1987A til 42.000 lysår.

Alle fagfolk er derimod enige om, at afstanden er ca. 168.000 lysår

For SN1987A har vi nemlig - udover afstandsmålingen til den Store Magellanske sky, hvori den findes - målinger, som viser, at Stigs beregning er en faktor 4 for lav og dermed baseret på fejlagtige præmisser.

4.1. Udkastet materiale fra supernovaen bevæger sig med en hastighed, som vi måler særdeles præcist vha. doppler forskydning af spektrallinjerne.

4.2. Det udkastede materiale fra supernovaen danner en sky, kaldet "Den indre ring", hvis vinkeludstrækning vi måler særdeles præcist.

Sammenholder vi nu 4.1. og 4.2., ved at opsummere den doppler bestemte hastighed over tid og sammenligne den med ringens vinkeludstrækning, finder vi vha. helt elementær trigonometri (eller ved at tegne på et stykke papir), at SN1987 har en afstand på ca. 168.000 lysår, som netop er den omtrentlige afstand til LMC.

Desuden har de to objekter (SN1987A og LMC) samme egen bevægelse, noget som bliver uforklarligt, hvis der er en enorm spredning i afstand 42.000 hhv. 168.000 lysår - vi har de 40 år gamle fotos, som er grundlag for Sanduleaks katalog og SN & LMC har haft præcis samme egen bevægelse siden da.

Lysstyrke aftager som bekendt med 1/R² og i en afstand af kun 42.000 lysår skulle forgængerstjernen med en tilsyneladende lysstyrke på ca. +12 i så fald være så svag som -3,5 absolut, og supernovaen skulle derfor have en absolut lysstyrke på kun ca. -12,7. Det er i den øverste novaklasse, men spektret viser supernova type II, helt forskelligt fra spektralklasse Q.

Stig bedes derfor forklare: Hvorfor er hans afstandsberegning rigtig og de professionelles beregning forkert?

@ Anders Bargmann

Du er s'gu en uvederhæftig klaphat. Jeg citerer et svar, du fik - ikke fra mig, som du straks hævder i dit patetiske selvforsvar, men fra hvem tror du egentlig, lille Carsten. Men problemet er jo nok nærmere, at du konsekvent 'ikke godtager' svar, som ikke passer med dine forskruede og usammenhængende ideer. Jeg er ikke i tvivl om, at du kan narre dig selv - men vi andre hopper ikke på det fanatiske galmandsværk, du fremturer med. Kort svar til mange: Nej, man kan ikke erstatte kvantemekanik og relativitetsteori med en mellemteknikers opfattelse af almen elektroteknik.

I kommer med en forklaring, der er lige så rablende vanvittig som bølgefunktionskollapset, og så forventer I, at man bare skal sluge det hele råt.

Hvornår giver Higgs masse til andre partikler? Er det under opbygningsfasen, hvor den selv kræver energi til at blive skabt, eller er det under nedbrydningsfasen, hvor energien skal bruges til at skabe andre Higgs - med mindre I da har en skjult energikilde i ærmet? Men hvad pokker - virtuelle partikler er jo også i strid med energibevarelsessætningen så et brud mere eller mindre gør vel ikke noget.

Jeg fremsætter to dilemmaer, som beviser, at fotonen umuligt kan eksistere. Det kan vælte hele den etablerere fysik. Hvorfor er der ikke én eneste af jer "store mestre", der så meget som prøver at forklare disse dilemmaer? Det er jo det rene religion. Når man ikke kan argumentere, kan man jo altid prøve at hugge hovedet af de vantro og latterliggøre dem ved at kalde dem båtnakker, landsbytosser, klaphatte og mellemteknikkere.

Tag tre blyantstifter, hold dem tæt sammen og belys dem med en laserpointer. Så fremkommer et fænomen som ingen af jer kan forklare, og gør man det samme med f.eks. enkelte elektroner, måber I bare endnu mere. Tyngdekraft og inerti kan i heller ikke forklare. Alligevel vil I have os til at tro, at I er kompetente til at udtale jer om, hvordan verden reelt er skruet sammen, og kompetente til at stemple alternative hypoteser som vrøvl. "Vi forstår det ikke selv; men din forklaring er med garanti vrøvl." Kan I ikke selv se hvor latterligt, det er?

Og nu vi er igang, kan vi jo tage kvarkerne med. Hvis elektronen er en elementarladning, dvs. at den ikke kan deles, må den mindste ladning i universet være +/-1. Så kommer I så diskende med kvarkerne med en ladning på -1/3 eller 2/3. Hvordan hænger det sammen? Når der så oven i købet aldrig er nogen, der har registreret en løs kvark, på trods af at de burde vrimle frem, når LHC smasker protoner sammen, kunne man jo godt få den tanke, at de måske lige som fotonen heller ikke eksisterer, men bare er et godt regneudtryk.

Beklager, at vi er nogle, der kan tænke logisk, og ikke længere tror på den etablerede fysikreligion.

Dog har jeg svært ved at gennemskue, hvordan mekanismen skal kunne medføre masseforøgelse, for en superledende kasse, hvori der f.eks. er heldt mikrobølger.

Kort Jens.

Einsteins ligning E=mc2 er en envejs betragtning, som i virkeligheden er 2* kinetisk energi, E=½mv2, så der er ikke så meget mere i det.

Men det er ikke en reversibel process, hvor m øges som følge af hastighed, blot en matematisk omskrivning.

Jeg har ikke selv mulighed, men et eksperiment kunne være at lægge 1 Kg is i et lukket kammer, og opvarme det vha mikrobølger til damp, og se om der er en masseforøgelse.

Mit gæt er at der intet sker, men måske er vore tids instrumenter ikke følsomme nok.

Det kan godt være jeg er fatsvag,

Ja!

Kan I ikke selv se hvor latterligt, det er?

Nej, tværtimod!

@ Kim Kaos

@Stig Hvad med du selv svarer på de spørgsmål du har undgået så længe - når det er sket så kan vi kikke på resten. Du er kommet med en række påstande og nu må det være på tide at du underbygger dem - jeg vil blive ved med at stille de samme spørgsmål indtil du har besvaret dem [b]Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål:[/b] Stig hævder, at .........

Hvad I alverden har astronomi med denne tråds emne om fotonen at gøre?

At du er løbet så meget tør for saglige argumenter, at du nu har set dig nødsaget til at gå efter manden i stedet for bolden, siger vel det hele; men hold dig i det mindste til emnet i stedet for at forurene tråden med gamle diskusioner.

Beklager, at vi er nogle, der kan tænke logisk, og ikke længere tror på den etablerede fysikreligion.

1. Du tænker ikke logisk. Du er tværtimod dybt irrationel i dit fortvivlede forsvar for din idé, som du tilsyneladende bygger hele din identitet på.

2. Der burde stå: Vi er nogle, der ikke forstår den der moderne fysik, som vi derfor mener må være en falsk religion, for det kan umuligt være vores evner og uddannelse, der er årsagen. Nøjagtigt som en talibaner ikke forstår demokrati.

@Stig Hvad med du selv svarer på de spørgsmål du har undgået så længe - når det er sket så kan vi kikke på resten. Du er kommet med en række påstande og nu må det være på tide at du underbygger dem - jeg vil blive ved med at stille de samme spørgsmål indtil du har besvaret dem Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål: Stig hævder, at progenitors (forgængerstjerner) for supernovaer har en massse på over 1.000.000 og helt op til 5.000.000 solmasser, 1. Vi savner, at Stig Johansen viser os en konsistent hypotese om supernovaer af forskellige typer med en progenitor på indtil 5 mio. solmasser. Stig henviser til datalink, som indeholder hastigheden for udkastet SiI (neutral Silicium) og har på det grundlag beregnet med best curve fit, at progenitors masse skal tælles i millioner af solmasser. Andre har hævdet, at denne masseberegning savner de komplicerede formler for dynamisk friktion (inkl. partikelsammenstød) med tidligere afstødt atmosfære, såvel som indbyrdes sammenstød i det asymmetrisk udkastede og meget turbulente SN-materiale.

Suk, Kim - du har stadig ikke fattet en bjælde af simple beregninger.

Prøv nu at hør...

Jeg forholder mig til sn2011fe, og Ca:
https://6b699f17-a-62cb3a1a-s-sites.google...

Er disse observationer forkerte?
Svar venligt!

Det er jo de samme observationer jeg henviser til gennem snart et år, men du mener åbenbart ikke de holder.
(Jeg tror nu nok mere på observatorier en dig og Albert).

Så kommer spørgsmålet:
"Hvad er det du (og Albert) [b]ikke forstår[/b] ved http://en.wikipedia.org/wiki/Shell_theorem ?

Det er jo klart at hvis du og Albert ikke forstår grundlæggende fysiske love, så er det fuldstændigt omsonst at forsøge at forklare om disse.

Ja!

Tak, Anders.

Jeg skulle nok have holdt mig fra disse debatter, og overlade det til 'sagkundskaben'.

Over and out......

Jeg fremsætter to dilemmaer, som beviser, at fotonen umuligt kan eksistere. Det kan vælte hele den etablerere fysik.

Citat fra Store Danske:

megalomani, sindslidelse præget af vrangforestillinger (se paranoid psykose) med storhedsindhold, dvs. urealistiske forestillinger om egen værdi, evner og muligheder. Storhedsvanvid er et karakteristisk symptom ved en række forskellige sindssygdomme, fx skizofreni og maniodepressiv psykose. Tidligere var udtalte storhedsforestillinger hyppigt led i en hjernesygdom som følge af syfilis.

megalomani, sindslidelse præget af vrangforestillinger (se paranoid psykose) med storhedsindhold, dvs. urealistiske forestillinger om egen værdi, evner og muligheder. Storhedsvanvid er et karakteristisk symptom ved en række forskellige sindssygdomme, fx skizofreni og maniodepressiv psykose. Tidligere var udtalte storhedsforestillinger hyppigt led i en hjernesygdom som følge af syfilis.

Så må du hellere skynde dig til læge med den diagnose, for du kan selvfølgelig kun udtale dig om, hvad du selv fejler.

[quote]Dog har jeg svært ved at gennemskue, hvordan mekanismen skal kunne medføre masseforøgelse, for en superledende kasse, hvori der f.eks. er heldt mikrobølger.

Kort Jens.

Einsteins ligning E=mc2 er en envejs betragtning, som i virkeligheden er 2* kinetisk energi, E=½mv2, så der er ikke så meget mere i det.

Men det er ikke en reversibel process, hvor m øges som følge af hastighed, blot en matematisk omskrivning.

Jeg har ikke selv mulighed, men et eksperiment kunne være at lægge 1 Kg is i et lukket kammer, og opvarme det vha mikrobølger til damp, og se om der er en masseforøgelse.

Mit gæt er at der intet sker, men måske er vore tids instrumenter ikke følsomme nok.

[/quote]

Det som jeg mener, er at jeg umiddelbart har lidt svært ved at se, hvordan en partikkel der forklarer massen, kan forklare f.eks. massedeffekten og masseforøgelsen, som følge af f.eks. stående mikrobølger, i en superledende kasse, osv. De stående bølger, burde jo ikke have nogen higg's partikkel tilknyttet, så i dette tilfælde, virker det ikke ligetil, at higg's partiklen, skulle være årsag til den ekstra masse, som skyldes energien i mikrobølgerne. Måske kan være forskellige mekanismer, der er årsag til masse, og at higg's partiklen, kun er en årsagerne. Skal vi forklare, at elektromagnetiske bølger, medfører en større masse, kan det måske forklares ved, at lysets impuls, når det rammer siderne, medfører sidelands tryk på kassen, på grund af rummets krumning i nærheden af en anden masse. Men her, kan jeg ikke se, hvordan higgs skulle have betydning.

udgået

[quote]megalomani, sindslidelse præget af vrangforestillinger (se paranoid psykose) med storhedsindhold, dvs. urealistiske forestillinger om egen værdi, evner og muligheder. Storhedsvanvid er et karakteristisk symptom ved en række forskellige sindssygdomme, fx skizofreni og maniodepressiv psykose. Tidligere var udtalte storhedsforestillinger hyppigt led i en hjernesygdom som følge af syfilis.

Så må du hellere skynde dig til læge med den diagnose, for du kan selvfølgelig kun udtale dig om, hvad du selv fejler.[/quote]

Benægtelse er også et typisk symptom. Og det er da ikke noget problem at udtale sig om andre, når man kan se symptomerne - det gør læger hele tiden.

I øvrigt er det ikke mig, der påstår at kunne vælte hele den etablerede fysik. Hvorfor gør du det i øvrigt ikke - bare en seriøs artikel i et anerkendt tidsskrift, og du er verdenskendt?

Det som jeg mener, er at jeg umiddelbart har lidt svært ved at se, hvordan en partikkel der forklarer massen, kan forklare ...

Teorien bag Higgs er, at massen skyldes et Higgs felt, lidt ligesom et magnetfelt og andre felter. Til ethvert felt er der ifølge standardmodellen knyttet en partikel. Men det betyder ikke at denne partikel skal være til stede, kun at der er en tilknytning. Da Higgs partiklen har stor masse/energi kræves der et meget højt energiniveau for at danne den fysiske partikel. Higgs partiklen er kortlivet og henfalder til andre partikler og stråling, det er hvad man har detekteret i LHC.

Kort sagt, standardmodellen siger at Higgs feltet, ikke partiklen, giver masse til andre partikler. Jeg er ikke i stand til at vurdere om modellen er korrekt, men den hænger faktisk utroligt godt sammen. Standardmodellen har i flere omgange forudsagt partikler som senere er blevet påvist. Modellen er på ingen måde intuitiv, ligesom kvantemekanikken heller ikke er. Men ingen eksperimenter modsiger modellerne pt.

Mvh. Peter

[quote]@Stig Hvad med du selv svarer på de spørgsmål du har undgået så længe - når det er sket så kan vi kikke på resten. Du er kommet med en række påstande og nu må det være på tide at du underbygger dem - jeg vil blive ved med at stille de samme spørgsmål indtil du har besvaret dem Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål: Stig hævder, at progenitors (forgængerstjerner) for supernovaer har en massse på over 1.000.000 og helt op til 5.000.000 solmasser, 1. Vi savner, at Stig Johansen viser os en konsistent hypotese om supernovaer af forskellige typer med en progenitor på indtil 5 mio. solmasser. Stig henviser til datalink, som indeholder hastigheden for udkastet SiI (neutral Silicium) og har på det grundlag beregnet med best curve fit, at progenitors masse skal tælles i millioner af solmasser. Andre har hævdet, at denne masseberegning savner de komplicerede formler for dynamisk friktion (inkl. partikelsammenstød) med tidligere afstødt atmosfære, såvel som indbyrdes sammenstød i det asymmetrisk udkastede og meget turbulente SN-materiale.

Suk, Kim - du har stadig ikke fattet en bjælde af simple beregninger.

Prøv nu at hør...

Jeg forholder mig til sn2011fe, og Ca:
https://6b699f17-a-62cb3a1a-s-sites.google...

Er disse observationer forkerte?
Svar venligt!

Det er jo de samme observationer jeg henviser til gennem snart et år, men du mener åbenbart ikke de holder.
(Jeg tror nu nok mere på observatorier en dig og Albert).

Så kommer spørgsmålet:
"Hvad er det du (og Albert) [b]ikke forstår[/b] ved http://en.wikipedia.org/wiki/Shell_theorem ?

Det er jo klart at hvis du og Albert ikke forstår grundlæggende fysiske love, så er det fuldstændigt omsonst at forsøge at forklare om disse.
[/quote]

Du har endnu ikke svaret på en skid - du fremsætter påstande og når vi så henviser til det resten af videnskaben er kommet frem til så er dit eneste argument at de tager fejl og at Stig er klogere end forskerne.

Hvad med du helt konkret svare på mine spørgsmål - tag dem en efter en og fortæl os hvordan tingene hænger sammen.

Og hvilke fysiske love er det du mener jeg og Albert ikke forstår?

@ Anders Bargmann

I øvrigt er det ikke mig, der påstår at kunne vælte hele den etablerede fysik. Hvorfor gør du det i øvrigt ikke - bare en seriøs artikel i et anerkendt tidsskrift, og du er verdenskendt?

Fordi det er meget nemmere at bryde ned end at bygge op.

Hvis fotonmodellen ikke kan forsvares mod mine angreb, er den model død og med den det meste af relativitetsteorien. Hvad skal vi så sætte i stedet?

Vi ved, at såkaldt vakuum i elektrisk forstand opfører sig nøjagtig som normalt stof, dvs. har en permeabilitet og en dielektricitetskonstant, som vi bl.a. kan bruge til at beregne transmissionshastighed og impedans. Vi ved også, at energien i en ledning ikke ligger i elektronerne, men i feltet uden for. Derfor er det også rimeligt at antage, at der eksisterer en lysbærende æter med masse. Det forklarer samtidig en lang række hidtil uforklarlige fænomener som f.eks. lysets konstante hastighed og dobbeltspalteeksperimentet, men kun under én forudsætning - partikler er masseløse, som det også er forudsagt af standardmodellen. I praksis betyder det, at min æter og Higgsfeltet nok er det samme - bortset fra, at jeg ikke tror, at man kan skabe et kontinuert felt med en partikel, som kun lever i 10^-21 s.

Meget længere er jeg sådan set ikke kommet i opbygningen, og det er jo alt for tyndt til en offentliggørelse. Det svarer til at konkludere, at skabelsesberetningen i biblen nok ikke er den fulde sandhed; men derfra er der et meget langt stykke til at vide, hvordan det hele så rent faktisk er skabt.

@ Anders Bargmann [quote]I øvrigt er det ikke mig, der påstår at kunne vælte hele den etablerede fysik. Hvorfor gør du det i øvrigt ikke - bare en seriøs artikel i et anerkendt tidsskrift, og du er verdenskendt?

Fordi det er meget nemmere at bryde ned end at bygge op.

Hvis fotonmodellen ikke kan forsvares mod mine angreb, er den model død og med den det meste af relativitetsteorien. Hvad skal vi så sætte i stedet?

[/quote]

Jamen vores modeller modstår da alle dine såkalde og ganske uvidenskabelige angreb - det er blot dig og de andre klaphatte der ikke vil acceptere hvordan tingene er skruet sammen - Jeres standard svar er gerne: "Det passer ikke......" så indtil dato så er det eneste i har opnået er at gøre jer selv til grin og gentagende gange understrege at I intet ved om fysik.

@ Kim Kaos og andre

Jamen vores modeller modstår da alle dine såkalde og ganske uvidenskabelige angreb

Så ser jeg frem til at se din forklaring på de to dilemmaer.

Du har hidtil ikke gjort andet end at kalde folk for klaphatte og landsbytosser; men vi har ikke set ét eneste fysisk argument fra dig, hvilket Henrik Pedersen jo også efterlyser.

Iøvrigt er jeg ved at være lidt træt af at læse nedsættende betegnelser som klaphatte, landsbytosser, båtnakker og mellemteknikere i stort set hver anden linje fra dig, Anders og Albert. Næste gang én af jer bruger en sådan betegnelse, tipper jeg det som upassende til debatværten!!!

@ Kim Kaos og andre [quote]Jamen vores modeller modstår da alle dine såkalde og ganske uvidenskabelige angreb

Så ser jeg frem til at se din forklaring på de to dilemmaer.

Du har hidtil ikke gjort andet end at kalde folk for klaphatte og landsbytosser; men vi har ikke set ét eneste fysisk argument fra dig, hvilket Henrik Pedersen jo også efterlyser.

Iøvrigt er jeg ved at være lidt træt af at læse nedsættende betegnelser som klaphatte, landsbytosser, båtnakker og mellemteknikere i stort set hver anden linje fra dig, Anders og Albert. Næste gang én af jer bruger en sådan betegnelse, tipper jeg det som upassende til debatværten!!!
[/quote]

Du kommer ingen vegne med afpresning, båtnakke!

@ Kim Kaos og andre [quote]Jamen vores modeller modstår da alle dine såkalde og ganske uvidenskabelige angreb

Så ser jeg frem til at se din forklaring på de to dilemmaer.

Du har hidtil ikke gjort andet end at kalde folk for klaphatte og landsbytosser; men vi har ikke set ét eneste fysisk argument fra dig, hvilket Henrik Pedersen jo også efterlyser.

Iøvrigt er jeg ved at være lidt træt af at læse nedsættende betegnelser som klaphatte, landsbytosser, båtnakker og mellemteknikere i stort set hver anden linje fra dig, Anders og Albert. Næste gang én af jer bruger en sådan betegnelse, tipper jeg det som upassende til debatværten!!!
[/quote]

Alle de argumenter har du fået i alle de andre tråde hvor du har fremsat de samme tossede ideer og du skal da ikke forvente at hver gang du fremsætter dine ideer at vi andre skal begynde forfra - og selv om vi så gjorde så var dit eneste svar: " Det tror jeg ikke på for i følge min gamle rørforstærker så er verden flad...."

Dit kendskab til fysik er ganske begrænset og jeg tvivler på om du overhovedet kan læse de links vi har givet dig igennem tiden og når du alligevel ikke forstår vores svar og benægter fakta så kan det da være komplet ligegyldigt at blive ved med at henvise til hvordan videnskaben opfatter tingene.

@ Anders Bargmann [quote]I øvrigt er det ikke mig, der påstår at kunne vælte hele den etablerede fysik. Hvorfor gør du det i øvrigt ikke - bare en seriøs artikel i et anerkendt tidsskrift, og du er verdenskendt?

Fordi det er meget nemmere at bryde ned end at bygge op.

Hvis fotonmodellen ikke kan forsvares mod mine angreb, er den model død og med den det meste af relativitetsteorien. Hvad skal vi så sætte i stedet?

Vi ved, at såkaldt vakuum i elektrisk forstand opfører sig nøjagtig som normalt stof, dvs. har en permeabilitet og en dielektricitetskonstant, som vi bl.a. kan bruge til at beregne transmissionshastighed og impedans. Vi ved også, at energien i en ledning ikke ligger i elektronerne, men i feltet uden for. Derfor er det også rimeligt at antage, at der eksisterer en lysbærende æter med masse. Det forklarer samtidig en lang række hidtil uforklarlige fænomener som f.eks. lysets konstante hastighed og dobbeltspalteeksperimentet, men kun under én forudsætning - partikler er masseløse, som det også er forudsagt af standardmodellen. I praksis betyder det, at min æter og Higgsfeltet nok er det samme - bortset fra, at jeg ikke tror, at man kan skabe et kontinuert felt med en partikel, som kun lever i 10^-21 s.

Meget længere er jeg sådan set ikke kommet i opbygningen, og det er jo alt for tyndt til en offentliggørelse. Det svarer til at konkludere, at skabelsesberetningen i biblen nok ikke er den fulde sandhed; men derfra er der et meget langt stykke til at vide, hvordan det hele så rent faktisk er skabt.
[/quote]

Hvis der er substans i dit angreb på fotonmodellen, så behøver du kun at offentliggøre dit modbevis, så er fotonmodellen falcificeret. Naturligvis forudsat at du kan anvise et eksperiment eller en observation som falcificerer modellen. At opbygge en ny model kan du overlade til andre.

Mvh. Peter

Uden at jeg har læst alle de mange debatindlæg kan jeg ved en hurtig scolling se, at der er skrevet en forbandet masse vås.

Det er sådan set i orden, at folk har deres egne teorier, men når debattørerne gang på gang udlægger teorierne for den gængs fysik helt forkert, så er der altså noget galt.

Jeg kan blot nævne, at det er skrevet i debatten, at det er Higgspartiklen, der tillægges at give andre partikler masse. Det er forkert. Det er Higgsfeltet.

Lidt populært sagt er Higgspartiken en konsekvens af Higgsfeltet, ligesom fotonen er en konsekvens af det elektromagnetiske felt.

Men jeg vil igen for en uddybning om felter og partikler henvise til Matt Strassler, som har skrevet en lang række artikler om dette.

Her er nr. 1 i serien
http://profmattstrassler.com/articles-and-...

Det kræver en lille indsats at læse artiklerne, men det er ikke en umulig opgave, så kom hellere i gang i dag end i morgen.

Jens, det er vel Higgsbosonens diskontinuerlige interageren med partiklerne der udvirker deres masse. Sådan ser de fleste fysikere sagen, se f.eks. NBI S.Xellas foredrag om emnet.
En kontinuerlig interageren partikel/Higgsfelt er bedre i overensstemmelse med Ra, men er ikke så tilpasningsegnet med kvantefysik (at kvantisere et felt er ikke helt enkelt).
Enig i at det kræver en del selvdiciplin ikke at våse ud i sådanne subatomare emner.

Higgsboson er ikke så vigtig – det er Higgs-feltet vi leder efter og for at finde det skal vi finde nogle af de krummer der fører os til feltet og Higgsbosonen er den krumme vi skal bruge - alle elementarpartikler har en masse på nul! Umiddelbart lyder det helt hen i vejret, for alt hvad vi kender fra dagligdagen vejer jo noget, men det har fysikerne en elegant løsning på. Overalt i Universet findes et felt, der løst sagt er af samme form som det elektromagnetiske felt. Feltet er forudsagt af den britiske fysiker Peter Higgs og kaldes derfor Higgs-feltet. Det specielle ved Higgs-feltet er, at det har en energitæthed, der er større end nul. Det tomme rum er altså ikke tomt, men fyldt med Higgs-feltets energi. Elementarpartikler som elektroner og kvarker, der sammen danner protoner og neutroner, får deres masse ved populært sagt at spise de Higgs-partikler, der knytter sig til Higgs-feltet.

Lidt firkantet skal man sige at Higgs udgør et særskilt og immaterielt kosmisk energifelt som alle andre subartomare partikler nødvendigvis må passere igennem for at danne "masse". En partikels masse bestemmes så af, hvor meget friktion den skaber på sin vej igennem Higgs-feltet. Quarker er eksempelvis meget friktionsskabende og har derfor også meget masse og fotoner (lys) skaber ingen friktion og passerer derfor 100% uhindret igennem Higgs feltet og har derfor ingen masse

Gennem de sidste 50 år har fysikerne udviklet deres Standardmodel Læs mit indlæg: Et skridt ud af mørket), som med et sæt af komplicerede ligninger giver grundlaget for at forstå de fundamentale kræfter og partikler i universet. Modellen og ligningerne har kun én brist: Partiklerne har ifølge ligningerne ingen masse. Det har de fleste af dem i virkeligheden, og derfor har der manglet et eller andet afgørende i modellen

Teorien antager, at et "klistret" medium, som kaldes Higgs feltet, blev udbredt i hele universet en milliardendedel af et sekund efter Big Bang. Fordi der derefter skal bruges energi til at accelerere elementarpartiklerne i mediet, er deres masser forskellige fra nul. Higgs feltet kan selv exciteres, lidt som strømhvirvler i en væske. Excitationerne er kvantiserede og kvantet for Higgs feltet er Higgs partiklen. Den er tung og har en meget kort levetid. Den henfalder til andre partikler før man kan nå at detektere den. Den kan altså kun findes gennem sine henfaldsprodukter.

http://ing.dk/artikel/130586-higgsen-er-i-...

...