Jesper Bøgelund spørger:
"Et spørgsmål af historisk-videnskabsteoretisk karakter: Middelalderens store videnskabsmænd, som revolutionerede eller grundlagde vores naturvidenskabelige tradition i vesten, fremstilles ofte som værende meget inspirerede af Aristoteles' fire elementer (f.eks. i Dan Browns berømte romaner).
Er der belæg for det i virkeligheden? Findes der i manuskripterne fra folk som Kopernikus, Kepler, Galilei, Tycho Brahe og lignende tegn på at de stadig troede på det Aristoteliske verdensbillede - for var det ikke netop det, de gjorde op med qua deres arbejder?"
"Det aristoteliske verdensbillede var meget omfattende i den forstand, at det gav forklaringer på fænomener indenfor mange videnskabelige områder såsom astronomi, kosmologi, mekanik, kemi og naturhistorie.
Selvom Nikolaus Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og andre videnskabsmænd i renæssancen stillede sig kritiske overfor dele af det aristoteliske verdensbillede - typisk den geocentriske kosmologi og teorien for bevægelse - betød det ikke, at de nødvendigvis forkastede aristoteliske forklaringsmodeller indenfor alle videnskabelige områder.
Videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn har yderligere pointeret, at videnskabsmænd ikke bare forkaster en teori eller et verdensbillede (Kuhn talte om paradigmer), selvom de stiller sig kritisk overfor dele af det, før de har et alternativ at sætte i stedet. Og det var først med det mekaniske verdensbillede, der blev formuleret af René Descartes og Isaac Newton og andre i løbet 1600-tallet, at man fik et nyt verdensbillede, der kunne erstatte det aristoteliske på rigtig mange områder.
Som eksempler kan nævnes, at selvom Kopernikus' heliocentriske system kan ses som et afgørende brud med den geocentriske model for verden, var formålet for Kopernikus med det heliocentriske system faktisk at bibeholde et centralt dogme i det aristoteliske verdensbillede, nemlig det, at planeter og andre himmellegemer udfører jævne cirkelbevægelser.
Også Galilei, som ellers var yderst kritisk overfor den aristoteliske naturfilosofi, bibeholdt princippet om, at himmellegemer udfører jævne cirkelbevægelser. Det var først med bl.a. Descartes, at lineær initialbevægelse blev indført for himmellegemer.
En anden ide, der tilskrives den aristoteliske naturfilosofi, var det såkaldte horror vacui, det, at naturen har en skræk for det tomme rum. Galilei bibeholdt sin tro på eksistensen af horror vacui, men han mente samtidigt, at denne skræk kunne overvindes, hvorfor han ikke afviste eksistensen af det tomme rum.
Kepler var dybt inspireret af Platon og pytagorærerne og var som dem fascineret af de fem regulære polyedres mystiske rolle i naturbeskrivelsen. Platon havde forbundet fire af polyedrene med de fire elementer, mens det femte polyeder skulle symbolisere kosmos. I 1596 argumenterede Kepler for, at de fem regulære polyedre stod bag den geometriske struktur i det kopernikanske solsystem i sit værk Mysterium Cosmographicum eller Universets hemmelighed (se figur).
Kemien blev i modsætning til astronomien og mekanikken først for alvor reformeret i midten af 1700-tallet. Før det lod den sig ikke skelne afgørende fra alkymien, og alkymien lånte fra og byggede videre på Aristoteles' lære om de fire elementer i kombination med hermetisk filosofi. Både Brahe, Newton og Robert Boyle var ivrige dyrkede af alkymien.
Anja Skaar Jacobsen er uddannet i fysik og kemi på Aarhus Universitet, hvorfra hun også har en ph.d.-grad i videnskabshistorie. Hendes forskning kredser om krydsfeltet mellem naturvidenskab, filosofi og samfundskulturelle og politiske strømninger i Romantikken og det tyvende århundrede. Hun har bl.a. skrevet om H. C. Ørsteds kemi og fysik, metafysik og erkendelsesteori, samt hans syn på matematik, og senest om Léon Rosenfeld, hans forhold til Niels Bohr, kvantefilosofiens udvikling, marxistisk ideologi og udviklingen på venstrefløjen. Anja har undervist videnskabshistorie på RUC og Danish Institute for Study Abroad (DIS) og videnskabsteori på RUC og NBI. Hun er fysik- og kemilærer på Ordrup Gymnasium.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Nogle tanker:
Flere af de 'teorier' som Aristoteles (384-322 fvt) opstillede, og som hans autoritetstro tilhængere ukritisk videreførte gennem næsten et par tusind år, forsinkede en hurtigere videreudvikling af Naturvidenskaben.
Hilsen fra
Louis Nielsen
Nogle tanker: Flere af de 'teorier' som Aristoteles (384-322 fvt) opstillede, og som hans autoritetstro tilhængere ukritisk videreførte gennem næsten et par tusind år, forsinkede en hurtigere videreudvikling af Naturvidenskaben. Hilsen fra Louis Nielsen
Det er et noget tilbageskuende og kontrafaktisk udsagn. Jeg er sikker på at om 1000 år, så vil man kunne sige det samme om Einsteins teorier: Havde vi ikke holdt så fast på dem fra det 20. til det 22. århundrede, så ville vi meget hurtigere have indset det mere bedre beskrivende (og instrumentelt mere nyttige) verdensbillede vi arbejder med på det tidspunkt. Men vi arbejder nu engang med de teorier, som passer bedst med de observationer vi er i stand til at foretage, indtil nye teorier til overfold giver bedre forklaringer på det observerede (som hvis forbedringer også er med til at stille de gamle teorier i et dårligere lys i forhold til de bedre virkelighedsbeskrivende nye).
”Men vi arbejder nu engang med de teorier, som passer bedst med de observationer vi er i stand til at foretage”
Dette er unægtelig et idealiseret billede, er –og har virkeligheden ikke (næsten) altid været at ”forskning” er styret af økonomiske, politiske og religiøse kræfter?
Aristoteles var Platons håndgangne mand - kort fortalt, den der begreb begreberne! Man kan dermed god ret angribe ham, som begrebslig person , men det betyder ikke at hans efterfølgere er slette personer.
Problemet er derfor at vi meget let kommer ud i en politisk/spirituel dialektik, som Popper var en af de første til at sætte ord på. Således vil mange af Aristoteles' begreber vise sig at bære formålsårsager som kan falsificeres rent videnskabsfilosofisk, omvendt kan vi ikke fratage Aristoteles det potentiale, som den "rene" filosofi dyrker!
De som er mest til videnskabsfilosofien kan herfra læse bogen om Steno, "Bølgen på vandet, stregen i sandet".... som folk på NBI er eksperter i.
De som er mere filosofisk anlagt kan starte med Ole Fogh Kirkebys nye genistreg: "Om Velfærd, Det godes Politik"
Og dem der hellere bare vil starte forfra kan starte her: http://www.folkeskolewiki.dk/wiki/index.ph...
Vh Per Feldvoss Olsen
Aristoteles var kendt for at beskæftige sig med mange videnskabelige områder i sit verdensbillede. Han var polymat i modsætning til vore dages videnskabs M/K der er specialiserede; er monomater i stort omfang.
Spørgsmålet er så hvordan denne moderne specialisering påvirker nutidens videnskabelige verdensbillede og hvad man eventuelt har tabt ved at fjerne sig fra den filosofiske tænkning i helheder i stedet for delheder.
Men underligt nok arbejdes der fortrinsvis med den eneste ”grundkraft” som ingen kan forklare, nemlig den tiltrækkende tyngdekraft, som udviser anomalistiske resultater der gang på gang skal lappes på med spekulative tilførsler af hypotetisk stof og energi i forhold til stående hypoteser.
Den moderne kosmologi stirrer sig blind på en monomatisk og ensidig ide og udelukker andre videnskabelige områder som skulle kunne forklare et bedre og logisk verdensbillede. Alene af denne årsag kan man allerede nu sige om både det newtonske og det einsteinske verdensbillede, at disse også har forsinket en hurtigere udvikling af Naturvidenskaben.
Især fordi de moderne instrumenter i nyere tid har givet utallige nye kosmologisk observationer som for længst kunne have været med til at forbedre verdensbilledet for længe siden hvis man ikke var så fastlåst i gamle dogmer.
Jammen det lyder fornuftigt, problemet er så bare at han blev trukke med ned i essensen - hvorved det simple monomate menneske, forført af "spirituellle" lederer, forbliver blinden. Således er vi aldrig for alvor trådt ud af hulen, men kæmper forsat med at forklare verden på monomatiosk/Sokratisk vis.
Et andet problem er at det polymatiske alternativ er lige så galt. Vi skal altså levere(s) et tredje alternativ - som gør at vi ikke bare springer fra den ene grøft til den anden - se fx her: http://schultz.blogs.business.dk/2011/10/2...
Vh Per
det vigtigste må da stadig være at udviklingen kommer fra noget man kan måle og afprøve sine teorier på, mystiske tanker er da gode nok til at få ideer, men hvis de ikke fører noget brugbart med sig er de jo værdiløse ud over deres underholdningsværdi. en teori der, trods den ikke beskriver virkeligheden ordentlig, kan bruges med succes, er jo bedre end ingen.
præcis Kurt, det er derfor vi får prolemerne. I bagklogskabens lys skulle vi i følge Platon kunne komme frem til de optimale løsninger - men sådan virker det bare ikke. Naturen udvikler sig via utallige mutationer og det er så dem der 'tilfældigvis' virker der overlever... på samme måde kan vi mennesker fremstille ideer som IKKE kan nås af en vej som Platon, Sokrates og Aristotelse kan forudse... den sorte svane kan ikke forudses, men når den dukker op må vi bare sige "nå ja"....
Overført til virkeligheden bliver Platons idealverden en facistisk tvang, som kun kan se alt som ren-logik (vertikal tænkning) eller ren-metafysik (horisontal-tænking). Derimellem har vi derfor at opfinde det menneskelige alterantiv... lateral tænkning, som alle kan lære at beherske... hvorved vi kan "omgå" GG3 med almen omtanke. ;-)
Vh Per
Flere af de 'teorier' som Aristoteles (384-322 fvt) opstillede, og som hans autoritetstro tilhængere ukritisk videreførte gennem næsten et par tusind år, forsinkede en hurtigere videreudvikling af Naturvidenskaben.
Den moderne kosmologi stirrer sig blind på en monomatisk og ensidig ide og udelukker andre videnskabelige områder som skulle kunne forklare et bedre og logisk verdensbillede. Alene af denne årsag kan man allerede nu sige om både det newtonske og det einsteinske verdensbillede, at disse også har forsinket en hurtigere udvikling af Naturvidenskaben.
Nej, hverken Aristoteles, Newton eller Einstein har forsinket udviklingen af naturvidenskaben.
Hvad der forsinkede udviklingen efter Aristoteles og Newton, og måske forsinker udviklingen efter Einstein, er at efterfølgerne ikke kunne (har kunnet) komme med bedre teorier eller hypoteser.
Popper og hans efterfølgere har givet os så rigeligt at arbejde med . Men et paradima kommer ikke gratis - de som fortsat ikke har forstået at der er tale om vand-'mandes' tidsalder sidder stadigt og piller sig i essensen og dem skal vi lige have med? (Hørte komme/sammen/sangen med Gnags forleden og kneb en tåre)
Vi har heller ikke kunne observere de hurtige neutrioner før nu, så det hele afhænger af en nøje matematik - hvor vores "modenhed" først må frembring nogle observationer som vi så ført efterfølgende kan forstå - en ny guldalder er i sigte?
Vh Per
Jørgen Esping - du skrev:
"Hvad der forsinkede udviklingen efter Aristoteles og Newton, og måske forsinker udviklingen efter Einstein, er at efterfølgerne ikke kunne (har kunnet) komme med bedre teorier eller hypoteser".
Javist så. Men det er vel så fordi man måske ikke har kunnet tænke sig forbi de dogmer som blev opstillet i en tid (Newton/Einstein) hvor man ikke havde de samme mængder af konkrete observationer som man har fået senere - og især i de seneste år.
Det som især forsinker udviklingens bevægelighed er f. eks. at når Newtons teori om "celestial movements" bliver direkte modbevist af objekternes kredsløb i galakser, så skulle man have reageret strikt efter de videnskabelige principper og have forkastet/modificeret Newtons love på dette område i stedet for at lappe på den modbeviste teori med at tilføje spekulative mørke kræfter og energier til kosmos.
Dermed går man jo glip af muligheden for at foretage de nødvendige paradigmeskift som burde have sket for længe siden. Man arbejder stadigvæk kosmologisk med en lov der er modbevist ved direkte observationer på dette område - og man kommer kun yderligere væk ud i spekulationernes områder ved ikke at handle strikt videnskabeligt i rette tid.
Niels Iversen:
Ny indsigt kommer når den kommer, hverken før eller senere, og indtil da gælder den "gamle" indsigt, om det så var Aristoteles' eller Newtons, eller er - for nærværende - Einsteins.
Indtil et nyt, af "alle" accepteret verdensbillede træder frem, gælder det eksisterende verdensbillede.
At ignorere dette er vel i lige så høj grad spekulativt, (der ER jo altså en del crack pot-teorier).
Men underligt nok arbejdes der fortrinsvis med den eneste ”grundkraft” som ingen kan forklare, nemlig den tiltrækkende tyngdekraft, som udviser anomalistiske resultater der gang på gang skal lappes på med spekulative tilførsler af hypotetisk stof og energi i forhold til stående hypoteser.
og
- Det som især forsinker udviklingens bevægelighed er f. eks. at når Newtons teori om "celestial movements" bliver direkte modbevist af objekternes kredsløb i galakser, så skulle man have reageret strikt efter de videnskabelige principper og have forkastet/modificeret Newtons love på dette område i stedet for at lappe på den modbeviste teori med at tilføje spekulative mørke kræfter og energier til kosmos.
Der er (mindst) to måder at se det på:
1) Einstein/Newton beskriver verden, men da der er anomalier på stor skala postulerer vi 'mørkt stof'.
2) Einstein/Newton beskriver ikke verden.
Der er for tiden flest der arbejder med paradigme 1), men der bliver bestemt også forsket i 2)'eren: http://en.wikipedia.org/wiki/Alternatives_...
Jeg tror en af grundene til at flest fysikere for tiden 'tror på' Einstein er at generel relativitetsteori (GR) er en i grunden meget simpel teori der for det første reducerer til Newtons tyngdelov i grænsen svagt tyngdefelt, men også at den kom med nogle meget vilde forudsigelser som indtil videre alle er blevet bekræftet.
Så GR er ikke nødvendigvis modbevist ved observationer hvis man accepterer mørkt stof.
Jørgen Esping,
Du skriver:
”Hvad der forsinkede udviklingen efter Aristoteles og Newton, og måske forsinker udviklingen efter Einstein, er at efterfølgerne ikke kunne (har kunnet) komme med bedre teorier eller hypoteser.”
Forsinket udvikling af Naturvidenskab er ikke mindst følgende:
-- Naturvidenskabens udvikling blokeret af bl.a. kirken --
Det som i 1500-årene og 1600-årene blokerede og forsinkede Naturvidenskabens udvikling og dermed opgøret med bl.a. Aristoteles forkerte verdensbillede var, at den katolske kirke gjorde bl.a. Aristoteles ideer om verdensbilledet til religiøse dogmer, som man ikke måtte modsige. Hvis man gjorde, kunne man blive straffet.
Således blev Giordano Bruno (1547-1600) anklaget for kætteri og henrettet ved at blive brændt på et bål i Rom. Bruno hævdede bl.a. at Universet er uendeligt.
-- Opgør med aristotelisk fysik og kirkelige dogmer --
Bedst kendt er Galileo Galileis kritik af den aristoteliske fysik. Men også han blev af kirken anklaget for kætteri.
Den 24.februar 1616 vedtog den katolske kirkes domstol således følgende:
”… læren om Jordens bevægelse er en dårskab og absurditet … og kættersk … og stridende med Bibelen.”
Den 25.februar 1616 advarer Kardinal Robert Bellarmine (1542-1621) Galilei om at udbrede sin ’vraglære’ om Jordens bevægelse.
I foråret 1633 begynder en kirkelig retslig proces mod Galilei. Han skal for den katolske domstol afsværge sin mening om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.
Galilei bliver truet med fængsel, men det ender med husarrest for den 69-årige næsten blinde naturforsker.
Galileo Galilei (1564-1642) kan med rette kaldes grundlæggeren af den rationelle empiriske Naturvidenskab.
På basis af forsøg og astronomiske observationer argumenterede Galilei, at den aristoteliske bevægelseslære og astronomi var forkert.
Galilei viste, at alle legemer, uanset deres vægt, falder lige hurtigt (i lufttomt rum). Dette var i modstrid med Aristoteles, som mente at tunge legemer falder hurtigere end lette legemer. (Hvorfor prøvede Aristoteles ikke, at lade en tung sten og en let sten falde??)
Galilei var den første, der med sine selvbyggede kikkerter opdagede, studerede og beskrev en helt ukendt himmelverden. Galilei opdagede bl.a. at planeten Jupiter omkredses af et antal himmellegemer, i dag kaldet måner. Denne opdagelse var en stærk støtte til det heliocentriske verdensbillede, som den polske naturforsker Nikolaus Kopernikus (1473-1543) havde udtænkt og beskrevet i sin bog, der udkom i 1543, samme år som han døde.
Hilsen fra
Louis Nielsen
Den mest simple retvinklede trekant har katetelængderne og hypotenuselængden SQRT(1), SQRT(2) og SQRT(3). Trekanten ligger i det Platoniske kube polyeder med kantlængden 1.
SQRT(1) er da kantlængden,
SQRT(2) er da fladediagonalen,
SQRT(3) er da rumdiagonalen.
Den indskrevne kugles DAV er særlig smuk.
Diameteren er 1
Arealet er pi
Volumet er pi/6
Regn selv videre.
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Det er et godt eksempel. Problemet er da at filosoffer og videnskabsfilosoffer bruger den "kirkelige" (nogen ville sige pseudo-religiøse) dialektik som sit redskab. Dialektikken søger som bekendt efter essens og sandhed, men da videnskaben ikke kan finde en sådan må vi forkaste denne tilgang som Popper gjorde det tilbage i 1933 (ca.)
Det er bare ikke helt kommet til sin ret endnu, dels fordi vi 'oplever'/sanser verden som Newton og fordi filosofien endnu ikke har forklaret hvad der kan stilles i stedet. Ergo må vi fortsat bruge dialektikken hvorved vi med stadigt større konsekvenser rammer ned i metafysiske/spirituelle konklusioner...
Løjerligt nok opfattes denne metafysin nu som et faktum, som varsler et nye paradgma .... skønt det nye paradigma faktisk omhandler det som Popper foreskrev.
Vh Per
(@Peter en retvinklet trekant er en konstruktion, et punkt findes ikke og det skønne er skønt som et digt, men ikke et bevis for sandheden.... )
Troels B. Mikkelsen,
Så GR er ikke nødvendigvis modbevist ved observationer hvis man accepterer mørkt stof.
Det jeg opponerer imod er jo netop at man tilskriver kosmos et spekulativt mørkt stof eller mørke energier når en hypotese eller når en vedtaget naturlov bliver modbevist af konkrete observationer.
Jeg ved godt at man ved at tilføje diverse spekulative kræfter således beholder den grundliggende arbejdsmodel i forsøget på at komme videre, men derved risikerer man jo at begrænse den nytænkning som skulle kunne give en bedre forklaring.
Konkret: Når som omtalt ovenfor at der observeres at objekterne i galakser ikke opfører sig som de burde i følge Newton, så er det Newtons lov som skal revurderes. Når disse objekter bevæger sig anderledes end som forudsagt, så skal man spørge sig HVORFOR de gør det og så udtænke en ny hypotese der passer til modsigelsen - og ikke tilføre spekulative kræfter som passer til den allerede modbeviste og ellers vedtagne lov.
Alle kosmologiske forklaringer forsvinder ud af den kosmologiske begivenhedshorisont og diverse spekulationer tager fat.
Det er denne sidstnævnte bevægelse ud fra centrum af galakserne (i en vis fase af formationen) som modbeviser Newtons love om objekters kredsløb omkring et centrum og som faktisk modbeviser Newtons tyngdekraft som sådan.
Tyngdeloven om objekters bevægelser omkring et centrum holder ikke her og skal derfor forkastes helt. Derved sker der den nødvendige fornyelse ved at anvende de strikt videnskabelige principper som de skal og bør.
Louis Nielsen:
Det er stadig ikke hverken Aristoteles, Newton eller Einstein der har blokeret for udviklingen. Og dette var min egentlige pointe.
Udvikling bremses af mange forskellige grunde, bla dem du nævner, men i alle tilfælde er det efterfølgerne til ovennævnte, der enten ikke kunne, eller ikke turde træde frem med med ny indsigt.
@Jørgen/Louise
Det er IKKE nogen specifik person eller gruppe som har gjort det. Problemet er at vores praksis og vores sprog - som inkvisistionen har givet os i "arv" (opr i en lidt anden form fra Aristotelse og Platon).
Såldes er dialektik/retorik en effetkiv teknik som desværre har en del af de bivirkninger vi ser på her...
Niels Iversen,
- Det jeg opponerer imod er jo netop at man tilskriver kosmos et spekulativt mørkt stof eller mørke energier når en hypotese eller når en vedtaget naturlov bliver modbevist af konkrete observationer. [...] Konkret: Når som omtalt ovenfor at der observeres at objekterne i galakser ikke opfører sig som de burde i følge Newton, så er det Newtons lov som skal revurderes.
Som jeg skrev ovenfor, så er der mindst to veje at gå. Den ene er at forkaste paradigmet Newton/Einstein, den anden er at bevare det og postulere mørkt stof. Accepteres mørkt stof er hverken Newton eller Einstein "modbevist".
Sidstnævnte er den vej majoriteten af fysikere bevæger sig i lige nu - KU har eksempelvis et Dark Cosmology Centre (http://dark.nbi.ku.dk/), og så vidt jeg ved ikke et Center for Ikke-Newtonsk Gravitation. Men ak!, hvem ved - mørkt stof kan jo vise sig at være det 21. århundredes æter ;-)
En naturlig forlængelse af forklaringen ville ellers være, at gasser og stoffer føres ind i galaksens tunnel og ind i centrum hvor der sker sorteringer af gasser og stoffer og samtidig sker der en kerneproces hvor kommende stjerner og planeter dannes i det roterende centrum og føres ud horisontalt på rotationen ud i galaksens omgivelser.
Er det noget du har et link til? Hvordan skulle den alternative tyngdeteori formuleres?
Troels B. Mikkelsen,
En naturlig forlængelse af forklaringen ville ellers være, at gasser og stoffer føres ind i galaksens tunnel og ind i centrum hvor der sker sorteringer af gasser og stoffer og samtidig sker der en kerneproces hvor kommende stjerner og planeter dannes i det roterende centrum og føres ud horisontalt på rotationen ud i galaksens omgivelser. Er det noget du har et link til? Hvordan skulle den alternative tyngdeteori formuleres?
Nej jeg kan ikke linke til denne forklaring idet jeg ikke har set en sådan noget andet sted.
Har du en åben og alternativ interesse for en videre drøftelse, kan du måske give mig en mail-adresse som vi kan kommunikere videre på?
Troels B. Mikkelsen,
En lille uddybning:
Jeg slutter bare af de tilgængelige observationer og af de anomalier som er observeret. Dernæst anlægger jeg en kredsløbsvinkel og så forsøger jeg at finde en logisk og naturlig forklaring som beskriver et fuldt dynamisk formativt kredsløb i galaksen.
I min optik er der tale om en initial termodynamisk (og ikke gravtiationel) hvirvlende og accelererende bevægelse i en molekylær sky som senere akkumuleres til en elektromagnetisk kerneproces når gasser og stoffer hvirvles og accelereres sammen og opvarmes i en galakses tunnel og centrum.
Jeg tror ikke at nogen gængs forstået tyngdekraft kan tilpasses en formativ kredsløbsproces i galakse-sammenhænge hvor der først sker en tilførsel af gasser og stoffer i en galakses tunnel hvor gasserne og stofferne sorteres/sammensmeltes og så senere slynges som stjerner og planeter etc. ud fra en galakses roterende centrum. Der er tale om et kredsløb og ikke "en envejs-tyngdekraft".
Er det således, at solsystemet er dannet direkte i centeret af vores galakse (En formativ dannelse som netop kan forklare at objekterne i galaksen ikke opfører sig i overensstemmelse med Newtons tyngdeforståelse) så indikeres dermed også at objekterne i vores solsystem både har fået egenrotation og kredsløb direkte fra det roterende momentum i vores galakse da solen og objekterne i solsystemet blev slynget ud fra galaksens centrum.
Dermed er (tyngde) lovene for rotationer og kredsløb i solsystemet også indbygget fra denne formation og momentum i galaksens center og ikke opstået ved den gængse tyngdekrafts-forklaring af en sky der pludselig kollapsede.
Da Newtons love jo er modbevist hvad angår objekters bevægelser i galakser, og da jeg anser at min formative kredsløbsforklaring og beskrivelse er mere korrekt, så mener jeg at vores solsystem ikke holdes sammen af den gængs forståede tyngdekraft, men at solen/solsystemet har fået rotationer og kredsløb direkte ud fra galaksens roterende momentum og at der sker en fortsat langsom udvidelse imellem objekterne i solsystemet og objekterne i galaksen.
Jeg tror ikke at nogen gængs forstået tyngdekraft kan tilpasses en formativ kredsløbsproces
Hvad mener du med en "formativ kredsløbsprocess"?
... en galakses tunnel
Hvad er det?
Da Newtons love jo er modbevist
Det er vi ikke enige i de er.
Jeg tror ikke at nogen gængs forstået tyngdekraft kan tilpasses en formativ kredsløbsproces Hvad mener du med en "formativ kredsløbsprocess"? ... en galakses tunnel Hvad er det? Da Newtons love jo er modbevist Det er vi ikke enige i de er.
Ad: "Formativ kredsløbsproces": Læs igen fra: 27. okt 2011 kl 14:10:
"En naturlig forlængelse af forklaringen ville ellers være, at gasser og stoffer føres ind i galaksens tunnel og ind i centrum hvor der sker sorteringer af gasser og stoffer og samtidig sker der en kerneproces hvor kommende stjerner og planeter dannes i det roterende centrum og føres ud horisontalt på rotationen ud i galaksens omgivelser".
Om Newtons tyngde-ideer og kredsløbsbevægelser:
Loven om planeternes kredsløb i vores solsystem er jo baseret på at Solen holder alle planeter i et balanceret kredsløb. (Selv om at der er målbare anomalier i kredsløbet)
Denne lov er overført på galakserne hvor man mener, at en samlet tyngdekraft i midten af galakserne skulle holde alle stjerner etc. i et forholdsvis balanceret kredsløb med de hurtigste kredsløb nærmest galaksernes centrum.
Dette er modbevist ved naturvidenskabelige metoder og observationer og derfor er Newtons ideer om objekters kredsløb blevet direkte videnskabeligt modbevist.
Medens man kan anvende Newtons ideer (med mindre justeringer) på Solsystemet, er de altså direkte blevet modbevist hvad angår kredsløbet i galakser.
Fastholder man at anvende denne lov, med tilføjelsen "mørk energi", på galaksernes kredsløbsforhold, må man konsekvent også anvende begrebet "mørk energi" hvad angår solsystemets bevægelser. Ellers er loven inkonsekvent og er derfor modsigelsesfuld og ugyldig.
Ved ikke at reagere konsekvent videnskabeligt på en erkendt og empirisk modsigelse i dette tilfælde og erkende at loven ikke duer, forsinker den moderne naturvidenskab den proces som ellers skulle kunne give en mere fuldstændig forklaring på kosmos.
Man slører problemerne med hypoteserne ved at indføre diverse hypotetiske mørke usynlige kræfter og energier der både tiltrækker; frastøder og er kolde og varme.
Apropos de gamle naturfilosoffer: Havde noget lignende fundet sted hos de gode gamle naturfilosoffer, så var de af den moderne videnskab blevet betegnet som fantaster og metafysiske drømmere og magikere.
Niels Iversen, vi kører nu i ring og kommer ikke videre. Du skriver:
derfor er Newtons ideer om objekters kredsløb blevet direkte videnskabeligt modbevist.
Jeg har tidligere skrevet:
Der er (mindst) to måder at se det på: 1) Einstein/Newton beskriver verden, men da der er anomalier på stor skala postulerer vi 'mørkt stof'. 2) Einstein/Newton beskriver ikke verden.
Du vælger fremgangsmåde 2) - fint. Det er et valg.
Idet du konsekvent ignorerer muligheden for 1) er forudsætningen for dialog dog ikke til stede, og diskussionen er derfor slut.
der er ikke nogen der postulerer noget mørkt, det er et navn givet til en målbar værdi man ikke kan beskrive bedre. den dag vi bliver klogere kan vi jo kalde det for oplyst stof.
Kosmologer og astrofysikere så sig jo nødsaget til at indføre begrebet "mørkt stof" fordi bevægelsen af af stjerner i galakser ikke opførte sig ifølge koncensus-lovene om kredsløb omkring et tyngdepunkt.
"Mørkt stof" og andre "mørke" tilskrivelser i kosmos anvendes fordi der er nogle kosmiske bevægelser som man ikke kan forklare ud fra tyngdekraftsmodellerne.
Fejlen er, at man skal anskue bevægelserne i kosmos anderledes i stedet for at tilskrive disse mørke fænomener og beskrivelser. Man kommer kun kosmologisk videre når man anvender en cyklisk dynamisk indfaldsvinkel til kosmos.
Der er et cyklisk elektromagnetisk kredsløb i vores galakse og en sådan cyklisk formation foregår også overalt i Universet hvor gasser og partikler samles via termodynamiske og elektromagnetiske dynamikker til stjerner og planeter - som senere igen opløses og atter indgår evigt i dette kredsløb.
Dermed kan man betegne det lineære og gravitationelle synspunkt som formørkende og det cyklisk magnetiske som oplysende idet dette ikke kræver herken sorte huller eller andre mørke tilskrivelser for at forklare de kosmologiske bevægelser på en naturlig måde.
Kommentarer (27)