"Hvordan stiger havene, når iskapperne smelter? Vil stigningen ikke være størst ved ækvator på grund af centrifugalkraften? Og vil vandet ikke stige mest på de breddegrader, hvor vandets temperatur stiger mest, fordi vandet der udvider sig? Vil "vildere vejr" betyde mere vestenvind i Skandinavien og dermed, at mere vand stuves op i Østersøen? Er der andre faktorer som spiller ind? Så alt i alt: Hvor meget stiger vandet hvor?"
"I princippet har du ret; centrifugalkraften betyder, at vandstandsstigninger bliver størst ved Ækvator. Det er den samme effekt, der gør, at Jorden er en lille smule fladtrykt. Effekten er dog minimal - under én procent. Det vil sige, at hvis vandstanden stiger én meter, er forskellen i stigning på Ækvator og polaregnene mindre end én centimeter.
Så er der spørgsmålet, om vandet stiger mest dér, hvor temperaturen stiger mest. Her er svaret nej. Vandstanden vil hele tiden udligne sig så overfladen altid er "vandret".
Endelig er der spørgsmålet om "vildere vejr", dvs. flere storme, kan give regionale forskelle i vandstandsstigninger. Og det er rigtigt: en forøget vestenvind - som vi forventer i fremtiden - kan give regionale forskelle i vandstandsændringerne omkring Danmark (se illustration)
Ændringer (i centimeter) i vandstanden over de næste ca. 100 år forårsaget af kraftige vinde. Figuren er baseret på en modelberegning.
Der er andre faktorer, der betyder noget for de regionale forskelle i stigningen i vandstand. Ude i de store oceaner finder kæmpemæssige strømhvirvler eller "gyrer" med en diameter på mange tusinde kilometer. Disse gyrer og de tilhørende havstrømme drives af vinden. Hvis vindforholdene derfor ændres i et fremtidigt klima vil disse gyre-cirkulationer også ændres og det kan give ændret vandstand ved kysterne.
Også den såkaldte termohaline cirkulation, som drives af nedsynkende vand i havet omkring Grønland, har en indflydelse på vandstanden, og hvis denne cirkulation svækkes, vil det betyde ændrede vandstandsforhold med regionale forskelle.
I øvrigt er der i forbindelse med afsmeltningen af Grønlands iskappe en interessant effekt, der endnu ikke er helt udforsket. Iskappen udgør en kæmpe masse, som hiver i det omkringliggende vand. Hvis vi tænkte os, at iskappen helt forsvandt, ville vandstanden falde omkring fem meter omkring Grønland, fordi iskappen ikke længere ville hive i vandet, og det ville stort set ophæve effekten fra den øgede vandmængde. Eller sagt på en anden måde vil effekten af afsmeltningen fra grønlands iskappe ikke mærkes nær Grønland."
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.
Og når denne enorme masse ikke længere trykker Grønland ned i vandet, vil øen vel hæve sig adskillige meter. Herved vil Grønland så komme til at fylde meget mere, idet øen vel næppe har skarpskårne kanter hele vejen rundt..
Og så vil Grønland fortrænge endnu mere vand, så der efterhånden kun vil være Grønland, Himalaya og pyramiderne oven vande...
Hvordan stiger havene, når iskapperne smelter?
[quote]Og når denne enorme masse ikke længere trykker Grønland ned i vandet, vil øen vel hæve sig adskillige meter. Herved vil Grønland så komme til at fylde meget mere, idet øen vel næppe har skarpskårne kanter hele vejen rundt..
quote] Og når så denne landstigning har fundet sted, vil Grønland igen begynde at tiltrække vand, så havet omkring øen stiger igen...
Se fx. seneste trend for global havstigning her:
Så dit link siger 50 mm i de sidste 20 år?
[quote]Hvordan stiger havene, når iskapperne smelter?
Nu blander du to forskellige ting samme.
Der er ingen tvivl om at isen på Grønland smelter, det er utroligt veldokumenteret:
http://www.skepticalscience.com/news.php?n=49
Hvorvidt vi kan måle det i vandstanden i verdenshavene endnu er i den forbindelse ligegyldigt: isen på Grønland har en netto afmeltning hvad enten vi kan finde ud af hvor vandet bliver af eller ej.
Poul-Henning
Der er ingen tvivl om at isen på Grønland smelter
http://www.worldclimatereport.com/index.ph...
Siden 2006 er (sommer)afsmeltningen fra Antarktis iøvrigt reduceret yderligere, jf.:
hvad mener du med det? hiver iskappen i havet?
og hvis Grønlands jord og klipper popper op, fordi isen forsvinder, bliver der vel lidt mere plads til vandet i havet, så nettostigningen bliver lidt mindre?
..er vel allerede igang med at hæve vandstanden ved ækvator og så vil en stigning da kun være ens over det hele...eller?
så nettostigningen bliver lidt mindre?
Er det ikke omvendt Niels?
Vandet fra landisen plus fortrængelse fra soklen - altså en hel del mere vand end først antaget?
Hvor går smeltevandet hen?
Af Torben Risbo, 08.12.2008 kl 11:04
" burde centrifugal kraften ikke tvinge vandet som nu er flydende i retning mod ækvator ?" Spørges der.
Svaret er nej.
Centrifugalkraften har forlængst fået jordoverfladen til at
instille sig efter denne. Jorden er derfor fladtrykt og specielt har havoverfladen indstillet sig efter en ækvipotentialflade (geoiden).
Derfor er der ikke noget op mod ækvator eller ned mod polerne. Alt er vandret.
En anden ting er at afsmeltning af så meget som hele Grønlands eller Antarktis's iskappe representerer en så stor omfordeling af masser at selve geoiden ændres. Dette vil medføre en modifikation af forudsigelsen af vandstigningen på et givet sted ved afsmeltningen.
Torben Risbo
Geofysisk Afdeling
Niels Bohr Institutet
Ja iskappen hiver i havvandet. Ligesom andre massekoncentrationer gør. Med en max tykkelse omkring de 3 km er det jo en ret stor masse der er lagt "ovenpå".
[quote]Hvor går smeltevandet hen?
Af Torben Risbo, 08.12.2008 kl 11:04
" burde centrifugal kraften ikke tvinge vandet som nu er flydende i retning mod ækvator ?" Spørges der.
Svaret er nej.
Betyder det at du er uenig med Torben Schmith?
-eller vil du give ham ret i at effekten er der og udgør den knap en procent han nævner?
Hvis der er en resterende centrifugaleffekt forstået på
den måde at noget havvand ikke er i ligevægt med
tyngdefeltet vil det blot i løbet af kort tid strømme
hen og stille sig i ligevægt.
Det betyder at havoverfladen stiller sig i en ækvipotentialflade.
Denne flade (kaldet geoiden) bestemmes af jordens tyngdefelt samt centrifugalfeltet i forening. Der er ikke nogen forskel på
de to bidrag til tyngdefeltet i denne forbindelse.
Fladtrykningen af jorden er 1/297. Tyngdens størrelse varierer fra ækvator til polen med ca. 5 promille og er størst ved polerne.
Hvor hurtigt kan f.eks. golfstrømmen tåle at afsmeltningen sker, uden den går i stå?
Der ligger vist også nogle store søer under isen, kan man ikke komme ud for at de lige pludselig afgiver en masse koldt vand som eventuelt også kan bremse/stoppe golfstrømmen?
"Centrifugalkraften har forlængst fået jordoverfladen til at
instille sig efter denne. Jorden er derfor fladtrykt og specielt har havoverfladen indstillet sig efter en ækvipotentialflade (geoiden).
Derfor er der ikke noget op mod ækvator eller ned mod polerne. Alt er vandret."
Det er vel kun vandret, hvis ikke lige månen passerer forbi?
I øvrigt består Grønland af øer forbundet med is, synes jeg at have læst.
Kommentarer (15)